Kvindernes Religionshistorie, Copenhagen (2026)

Kvindernes Religionshistorie er et vidensunivers af kvindehistorie, køn og seksualitet i religionshistorien, der perspektiverer og udfordrer vor tids kvindesyn og kønsforståelse
Ved religionshistoriker, foredragsholder og skribent Sisse Marie Kromann

12/06/2026

Hyldemor, gudinden i hyldetræet

Hylden folder nu sine hvide blomster ud og fortællingerne om gudinden i træet kan begynde.

Hylden har været altid været omgærdet af mystik og indgår i den nordiske mytologi og folketro.

I hyldetræet boede den nordiske gudinde Freja.
Freja rummede mange egenskaber, heriblandt visdom, begær og frugtbarhed.

Unge kvinder skulle passe på med at nærme sig hyldetræet med deres udkårne.
Begær og frugtbarhed kunne overmande kvinder og deres kyskhed kunne trues.

Freja blev med tiden til Hyldemor.
Hyldemor var en respekteret kvindelig ånd, der boede i hyldetræet.

Hylden skulle der værnes om.
Det var ikke tilladt at beskære hyldetræet, uden først at bede Hyldemor om lov og takke for høsten.

Fældede man hylden skulle der plantes en ny med ordene
”Hyldemor, Hyldemor om forlov- må jeg bede om en bid af din skov”.

Gjorde man det ikke ville uheldet ramme!

Hyldemor og træet hang sammen, hun var træets ånd og skadede man træet, så skadede man Hyldemor.

Lignende tanke kendes fra græsk mytologis dryader.
Dryader var navnløse skovnymfer, der levede I træer og delte træernes skæbne.

Træers hellighed kendes fra flere religioner.
Træets høje stolte form kan ses som en verdensakse, axis mundi.

Træet kan forbinde himmel og jord, forskellige verdener og væsener.

Et kendt eksempel er Nordens Ask Yggdrasill, verdentræet.

Hylden var hellig i Norden og at have den nær sit hjem bragte held.

Hyldemor sikrede nemlig at de mennesker, der boede nær hendes træ, havde det godt.

Det smukke træ virker kan da også virke helbredende og forebyggende på flere onder.
Alt på planten kan benyttes, grene, blade, blomster, bær, mm.

Hylden kan virke på alt fra hudproblemer, sår, solskoldninger og hjerte-kar-sygdomme.

I dag kender mange Hyldemor fra H. C. Andersens eventyr

”Imellem havens buske, i solskin, regn og rusk, med store blomster-duske, står der en hyldebusk.
I duften er der lindring, når hjertet er bespændt, dér kommer hver erindring om gammelt, kært og kendt”

Hyldemor, gudinden i hyldetræet er denne uges Fredagsgudinde

Foto:
Hyld, Bente Lindegaard, Naturfredninsforeningen.
Freja og halssmykket, malet ca. 1913 af J. Doyle Pen. Public domain.
Dryade (ca. 1884-1885). Evelyn De Morgan. Public Domain.
Illustration af H.C. Andersens eventyr “Hyldemor” (1850) udført af tegneren Vilhelm Pedersen. Kilde: https://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=15355
Ung pige med blomster i håret siddende på et gærde. Harald Slot-Møller. Public domain.
Alle redigeret I canva og med eget logo.
Ved fejl eller mangler tag kontakt.
Kilder:
Lex - Danmarks Nationalleksikon , Nordisk mytologi leksikon, m.fl.

06/06/2026

Dorthe Chakravarty er en vigtig og fremtrædende stemme i dansk kulturliv.

Hun er historiker, journalist og forfatter - og meget, meget andet.
Moderator, foredragsholder og bestyrelsesmedlem, er blot lidt af det hendes cv også rummer.

Dorthe står bag flere bøger og podcasts, samt adskillige talks og interviews, der alle er præget af Dortes passion for at gøre historien aktuel for os alle, lige nu.

Dorthe er en dreven moderator og hun modererer samtaler for medier, virksomheder og kulturinstitutioner, der har brug for troværdig og gennemarbejdet formidling.

Dorthe evner som moderator og ordstyrer at skabe nærværende og velstrukturerede samtaler om alverdens emner.

Som foredragsholder formidler Dorthe historiske emner, så de bliver relevante og vedkommende for et bredt publikum.

Dorthe tror på fortællinger, der gør historien levende og giver perspektiv på nutiden – hvad enten det er i lyd, på scenen eller i tekst.

I det hele taget er Dorthes arbejde gennemgående kendetegnet ved grundig research og skarp afvikling.

Hvorfor valgte Dorthe Chakravarty så Kirsten Hüttemeier som Fredagsgudinde?

”Jeg er vild med Kirsten Hüttemeier.
Hun er født i 1914, uddannet husholdningslærerinde i 1930’erne, og siden blev hun Danmarks første TV-kok. Hun udgav mere end 50 kogebøger og fodrede ugeblade og aviser med opskrifter, som danske husmødre brugte til hverdag og fest.
Det er ikke hendes madlavning, jeg er fascineret af, men gennem mere end fem årtier tjente hun penge på at være brand og business ud i husholdning og madlavning.
Hun er en overset forretningskvinde, der arbejdede fuld tid med det, hun elskede allermest:
sit arbejde – og sine hunde.
Jeg er vild med historier om kvinder, der laver forretning og tjener penge.
De nævnes stort set ikke i erhvervshistorien.”

(Dorthe Chakravarty)

Hvad kan vi bruge Kirsten Hüttemeier til i dag?

”Hüttemeier var ikke kun en god forretning for sig selv, hun skabte vækst og omsætning for mange firmaer, og bidrog til samfundsøkonomien, for husmødre var – og er – storforbrugere.
Jeg samler på historier om historiens erhvervskvinder, for jeg ved, at nutidens (erhvervs-) kvinder har brug for rollemodeller.
De findes, vi skal bare tale om dem og huske at nævne dem, når vi er i gang med Tietgen, A.P. Møller og hele kongerækken.”

(Dorthe Chakravarty)

Tusind tak til Dorthe for at deltage ❤️

Dorthe Chakravarty er denne uges Lørdagskvinde

En Lørdagskvinde er en kvinde der tager ordet og bør hyldes.
En Lørdagskvinde udpeger en Fredagsgudinde.
Kvinde Kend din Gudinde er en del af Kvindernes Religionshistorie, skabt og drevet af religionshistoriker Sisse Marie Kromann

05/06/2026

En særlig kvinde til en særlig dag

Du tænker måske kogebøger, tv-køkken og skåneærmer, når du hører navnet Kirsten Hüttemeier.

Men Hüttemeier var meget mere end det.

Kirsten Hüttemeier (1914-2003) var en af Danmarks tidlige kvindelige iværksættere.

I en tid hvor kvinder stadig blev defineret som hustruer og mødre, skabte hun sin egen karriere som selvstændig erhvervskvinde.

Hun forlod i 1943 sin faste stilling hos Tørsleffs Husmoderservice.
Hun ville nemlig selv have fortjenesten for sit arbejde.

I stedet blev hun selvstændig og virkede som:

- Forfatter til over 50 bøger.
- Konsulent og samarbejdspartner for firmaer.
- Foredragsholder og skribent i ugeblade.
- Ikke mindst virkede hun som hele Danmarks mediepersonlighed.

Hun opbyggede et personligt brand længe før udtrykket overhovedet fandtes.

Et usædvanligt og modigt valg for en kvinde i 1940'ernes Danmark.

Hun blev en offentlig stemme i en tid, hvor mange kvinder stadig forventedes at blive i det private rum.

Grundlovsdag handler ikke kun om mændene, der skrev lovene.

Den handler også om kvinderne, der skabte plads til sig selv i offentligheden.

Derfor er Hüttemeier denne uges Fredagsgudinde

En Fredagsgudinde er en kvinde eller gudinde, der udfordrer og perspektiverer vores tids kvindesyn og kønsforståelse.

Denne uges Fredagsgudinde er valgt af en Lørdagskvinde, som du kan møde lørdag.

Fotos:
Private fotos af kogebøger;
Bag selv. Hüttemeiers bedste opskrifter (Fremad)
Frysebog (Fremad)
Opskriften på mit liv (Fremad, 1977)
Mit liv med mad og mennesker (Forlaget Rebild, 1995)
I canva med logo.
Litteratur:
Lisbeth Haastrup: »Kirsten Hüttemeier«, Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
Nekrologer og samtidige avisartikler om Kirsten Hüttemeier, 2003.

04/06/2026

Det er skelsættende at den nye danske regering har flere kvinder end mænd!

Særligt fordi Gundlovsdag virkelig var fars dag.

Da Grundloven blev indstiftet i 1849 var valgret kun for mænd over 30 år.

Valgret var ikke for De 7 F'er:

"Fruentimmer, Folkehold, Fattige, Forbrydere, Fjolser, Fallenter og Fremmede."

"Alle danskere" var kun ca. 15 % af alle danskere.

I København var det endda kun halvdelen af alle mænd over 30 år, der kunne stemme.

Kvinder 50 % af danskerne havde ikke adgang til demokratiet.

Grundlovsfædrene bag Grundloven benyttede samme grundtanke om køn, som var gældende i øvrig lovgivning.

Lovgivningen og samfundet var patriarkalsk.

Det var faderen i familien (pater familias), der var den juridiske enhed og som bestemte.

Enker fik ikke stemmeret, da de jo skulle skynde sig at blive gift igen.

Det vakte ikke det store postyr at kvinder ikke fik valgret.
Det var den almene indstilling, ikke kun I Danmark, men i hele Europa.

Alligevel gik kampen igang!

En vigtig inspirationskilde til at kræve stemmeret var andre nordiske lande, som indførte valgret til visse grupper af kvinder.

Det gjaldt Finland, Island, Norge og Sverige.
Her fik ugifte og økonomisk aktive kvinder stemmeret til kommunalvalg før andre grupper.

Finland indførte i 1906, som det første land, lige og almindelig valgret til kvinder og mænd, uafhængigt af indkomst og social klasse.

Disse lande blev i Danmark trukket frem som gode eksempler på, at kvinders deltagelse i politik var gavnlig og retfærdig.

En af de danske kvinder der bragte den udenlandske inspiration frem var Elna Munck.

Debatten var lang og kvinders fysik, intellekt og status blev diskuteret.

Der skulle gå 60 år før kvinder i 1915 fik stemmeret I Danmark.

Det sidste europæiske land til at indføre kvinders stemmeret var Portugal i 1975.

At kvinder har ret til at stemme er ret unikt for vores tid og skal værdsættes.

At der i dag er flere kvinder end mænd i den danske regering er skelsættende.

God grundlovsdag til alle, også de 7 F'er,
og god fars dag til alle mænd

Danmarkshistorie er også Kvindernes Religionshistorie

Foto:
Den grundlovgivende Rigsforsamling, Maleri af Constantin Hansen. Fra: Wikimedia Commons
Aktivister fra dansk kvindesamfund, 1918. Arbejdermuseet.
Familie. Dansk folkemindesamling.
Kvinders valgret, WSPU-ledere Annie Kenney (til venstre) og Christabel Pankhurst. Unkown author. Public domain
Elna Munch, politiker og kvindesagsforkæmper. Blev valgt ind i Folketinget i 1918. Foto: Det Kongelige Bibliotek
Kvinder måles og vejes. Jyllands-Posten, public domain.
Kvindernes valgretsoptog til Amalienborg den 5. juni 1915 Foto: Holger Damgaard. Det Kongelige Bibliotek
Alle i canva med logo. Ved fejl eller mangler i kreditering tag endelig kontakt.
Kilder:
danmarkshistorien.dk Arbejdermuseet Nationalmuseet, Lex - Danmarks Nationalleksikon,
Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Det Kongelige Bibliotek , men.fl.

02/06/2026

Varbergs Danmarkshistorier

I går besøgte jeg bedste Jeanette Varberg på Nationalmuseet.

Vi optog en episode af hendes podcast Varbergs Danmarkshistorier, som jeg har glæden af at medvirke i.

Glæd dig til at lytte med.

Vi dykker ned i en virkelig spændende del af Danmarkshistorien og helt ind i enkelte menneskeskæbner, som man ellers alt for sjældent hører om.

Den nye sæson af Varbergs Danmarkshistorier udkommer efter sommeren.
Men indtil da kan du lytte til de 6 tidligere sæsoner af hendes virkelig gode podcast.

Jeanette var en af de første, der fulgte mig herinde og hun har heppet fra begyndelsen.
Det er jeg meget taknemmelig for.

Det er altid så skønt at se Jeanette og der er aldrig nok tid til alt det vi kan tale om.

Tak for invitationen til Jeanette og resten af holdet ❤️

Nationalmuseet Vores Tid Kvindernes Religionshistorie

29/05/2026

Olga - en nådesløs helgeninde

Da hendes mand blev myrdet, tog Olga blodig hævn, flere gange.

Olga var klog og smuk, men ikke mindst fandenivoldsk, snu og hævngerrig.

Hun var både den første kvindelige og den første kristne regent i det gamle Kyivan Rus.

Kyivan Rus var en stat, der eksisterede fra det 10.-13. århundrede.

Kyivan Rus lå på dele af det, der i dag er Ukraine, Belarus og Rusland.

Det meste af det vi ved om Olga kommer fra Nestor Krøniken.

Nestor Krøniken er en kristen kilde fra ca. 1113.

Legenden om Olga beskriver hendes hævn over Dereva stammen, der myrder hendes mand Igor.

Hendes hævn var lang og nådesløs.

Da Dereva-stammens embedsmænd kom for at foreslå ægteskab mellem hende og stammens regent, begravede hun dem levende.

Olga drak hele Dereva-folket fulde, og befalede efterfølgende hendes mænd at angribe dem.

Til sidst brændte Olga hele byen ned.

Senere rejste Olga til Konstantinopel, nutidens Istanbul.

Her blev Olga døbt og indviet i datidens øst-kirke.

Inden hjemrejsen afslog Olga endnu et ægteskab, nu fra selveste kejseren.

Olga var snu og mindede kejseren om, at han jo deltog som gudfar til hendes dåb.
Derfor ville et ægteskab mellem dem krænke de kristne traditioner.

Olga vendte hjem til Kyivan Rus med stærke diplomatiske forbindelser, store rigdomme og en ny tro.

Olga blev helgenkåret af den russiske ortodokse kirke i 1547.

Nestor Krøniken giver et unikt indblik i datidens kvindesyn igennem fortællingerne om Olga.

Olga var både stærk, klog og smuk, men også respekteret og ualmindeligt grusom, alt sammen på samme tid.

Olga er denne uges Fredagsgudinde

Olga er valgt og skabt af og med Alberte Reffstrup som hendes afskedsgudinde.
Alberte har været i universitetspraktik hos Sisse i Kvindernes Religionshistorie i foråret 2026.
I hører snart mere om Alberte.

Fotos:
Den store hellige helgeninde Olga. Af Nikolai Bruni, 1901. Public domain.

Olgas hævn på drevljanerne. Af Fyodor Bruni, 1839. Public domain.

Holy Princess Olga. Sketch of the painting of the Cathedral of St. Vladimir in Kiev. Af Mikhail Nesterov. Public domain.

Princess Olga meets the body of her husband. A sketch by Vasily Surikov. Public domain.

Olgas reception af Constantine VII. Af ukendt kunstner. Public domain.

Olga af Kijev. Af Fedor Solntsev, 1869. Public domain.

Olga af Kiev. Af ukendt kunstner. Uploadet af Emma Groeneveld. Public domain.

Fourth revenge of Olga: Burning of Derevlian capital Iskorosten. Af ukendt kunstner. Public domain.

Kilder:

Griffin, S. (2019). The Dayspring Before the Sun: Princess Olga of Kiev. In The Liturgical Past in Byzantium and Early Rus: Vol. Series Number 112 (pp. 93–133). Cambridge University Press.

Shakhnovich, Marianna. (2024). The Memorialization of Natural Loci and the Veneration of the Holy Equal-to-the-Apostles Princess Olga in Northwestern Russia (19th–Early 21st Centuries). In Doing Memory: Medieval Saints and Heroes and Their Afterlives in the Baltic Sea Region (19th-20th Centuries). Walter de Gruyter GmbH.

TORS Københavns Universitet - University of Copenhagen

Adresse

Copenhagen

Internet side

http://kvindernesreligionshistorie.dk/, https://linktr.ee/kvindernesre

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Kvindernes Religionshistorie sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Kvindernes Religionshistorie:

Kvindernes Religionshistorie