Agreement Consulting

Ring Website Kontakt virksomheden

Agreement Consulting Velkommen til dit byggetekniske konsulenthus, der guider dig sikkert gennem alle byggeriets faser.

Fra den første idé til det færdige byggeri, er vi din pålidelige partner, der sikrer, at dit projekt forløber gnidningsfrit, økonomisk og i høj kvalitet. Optimering af processer, herunder tilbud om integration af vores projektstyrings-system Splendid, til brug for alle typer projektledelse.

30 år som iværksætter – og stadig ikke færdig med at bygge 🧰🏗️For 30 år siden blev de første dele til fundamentet for de...
05/10/2026

30 år som iværksætter – og stadig ikke færdig med at bygge 🧰🏗️

For 30 år siden blev de første dele til fundamentet for det, der i dag er Agreement Consulting støbt. Det var nemlig den 3. oktober 1996, at Jacob A.G. Stryhn på sin fødselsdag oprettede sit første CVR-nummer som selvstændig elinstallatør med virksomheden Mester Jacobs El – det siger sig selv.

Siden er der kommet mange kapitler til. Virksomheder er blevet bygget op, solgt og startet på ny. Nye forretningsområder er kommet til, og gennem årene har netværk, relationer og mødet mellem mennesker spillet en helt central rolle.

Tre årtier senere er det samme CVR-nummer stadig aktivt.

Det er i sig selv en historie værd at fortælle.

For Jacob har det aldrig kun handlet om at starte noget. Det har handlet om at bygge noget op, udvikle det og få det til at vokse – også når det kræver det lange seje træk.

Og måske er det netop her, en af de værdier, der har fulgt ham gennem årene, bliver tydelig: En aftale er en aftale🤝

For det handler om mere end en underskrift på et stykke papir.

Det handler om at holde sit ord. Om ordentlighed. Om tillid. Om relationer – og om at være den, man siger, man er, også når tingene bliver udfordrende.

Det er værdier, der har været med på Jacobs rejse gennem 30 år, og som i dag også er en naturlig del af Agreement Consultings DNA.

Som Jacob selv siger:

“Hvis det var så nemt, så var der nok mange andre, der gjorde det.”

Det er måske meget godt sagt om det at være iværksætter 👨‍🏫💡
For det lange seje træk er sjældent det mest synlige. Men ofte er det dét, der gør forskellen.

Den 3. oktober fejrede vi derfor ikke bare en fødselsdag, men også 30 år med iværksætteri, udvikling, relationer og lysten til stadig at bygge videre🚀

🇩🇰🇩🇰Stort tillykke, Jacob – og tak for de første 30 år👏

Vi glæder os til at se, hvad de næste kapitler bringer🥂

🏗️HVORDAN SIKRER MAN, AT ET BYGGERI FAKTISK FUNGERER?Det begynder længe før, den første installation bliver testet.For e...
01/10/2026

🏗️HVORDAN SIKRER MAN, AT ET BYGGERI FAKTISK FUNGERER?

Det begynder længe før, den første installation bliver testet.
For et byggeri er ikke en succes, bare fordi det er færdigt og afleveret – det skal fungere.
Det er det, commissioning handler om.

Commissioning skaber sammenhæng mellem krav, projektering, udførelse, test og drift – og sikrer, at de løsninger, der er aftalt og projekteret, også fungerer, når bygningen tages i brug⚙️

Hos Agreement Consulting er commissioning en central del af vores faglighed, og vores styrke ligger ikke kun i vores egne kompetencer.

Vi er en del af CX-huset – et stærkt fagligt miljø med specialiserede kompetencer inden for commissioning og teknisk bygningsdrift.
Det er netop kombinationen af erfaring, specialviden og stærke faglige kompetencer, der er med til at gøre Agreement Consulting til en af de største aktører inden for commissioning i Danmark.

For os handler commissioning om at være på forkant.

🔎 At stille spørgsmålene, før problemerne opstår.
⚙️ At teste, før bygningen tages i brug.
🏢 At sikre, at det aftalte også fungerer i driften.

For når man bygger for millioner, skal man ikke bare kunne sætte flueben ved en aflevering✔️
Man skal kunne stole på, at det virker.

Og hos os gælder det samme som altid:
En aftale er en aftale 🤝
- Også når byggeriet skal fungere i virkeligheden.

🚀 VI ER I VÆKST – OG VI HAR DERFOR BRUG FOR FLERE DYGTIGE KRÆFTERNår vi vokser, følger der også nye muligheder med.Hos A...
30/09/2026

🚀 VI ER I VÆKST – OG VI HAR DERFOR BRUG FOR FLERE DYGTIGE KRÆFTER

Når vi vokser, følger der også nye muligheder med.

Hos Agreement Consulting har vi travlt – på den gode måde. Vi oplever en stigende efterspørgsel på vores kompetencer, og derfor er vi nu på udkig efter flere dygtige mennesker, som har lyst til at blive en del af vores team.

Lige nu søger vi blandt andet:

🔹 PROJEKT-/PROJEKTERINGSLEDER
En erfaren profil, der kan skabe overblik, koordinere fagligheder og sikre fremdrift i komplekse bygge- og installationsprojekter.

🔹 COMMISSIONINGLEDER
En erfaren commissioningprofil, der kan være med til at sikre, at projektets intentioner, tekniske installationer og den færdige bygning hænger sammen – og fungerer i praksis.

To forskellige faglige profiler - Én fælles tilgang.

Hos Agreement Consulting arbejder vi med faglighed, ansvar og godt samarbejde. Vi tror på, at de bedste projekter skabes, når mennesker med forskellige kompetencer arbejder tæt sammen og tager ansvar for det, de siger ja til.

Og selvfølgelig: “En aftale er en aftale” 🤝Det er ikke bare vores slogan. Det er en del af vores DNA.

👉 Er du nysgerrig på mulighederne hos os?

Vi har lagt de aktuelle stillingsopslag på vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om stillingerne, hvad vi søger, og hvordan du søger.

🔗 Projekteringsleder:
https://lnkd.in/evnjy3HH

👷‍♂️Commissioningleder:
https://lnkd.in/e5q8qMrP

DEL GERNE✔️ Kender du en, der kunne være et godt match, så del gerne opslaget eller prik vedkommende på skulderen🙌

“En aftale er en aftale” er ikke bare vores slogan. Det er vores DNA 🤝Fem ord, som sætter retningen for den måde, vi dri...
25/09/2026

“En aftale er en aftale” er ikke bare vores slogan. Det er vores DNA 🤝

Fem ord, som sætter retningen for den måde, vi driver Agreement Consulting på
– fagligt, relationelt og i det ansvar, vi tager for vores kunder og deres projekter.

I vores arbejde med teknisk bygherrerådgivning, projektering og commissioning er en aftale mere end en beslutning, der bliver truffet, den er begyndelsen på et ansvar🎯
Et ansvar for at skabe sammenhæng, holde fokus på kvaliteten og sikre, at beslutninger og tekniske løsninger bliver fulgt hele vejen fra intention til resultat.

For når projekterne bliver komplekse, bliver det endnu vigtigere, at der er styr på aftalerne – og på det ansvar, der følger med dem. Det er netop den tilgang, vi ønsker at være kendt for.

På billedet giver Jacob Stryhn, CEO & Partner og Dan Fredborg Jakobsen, Partner og Cx-leder, hinanden hånden🤝
Et enkelt øjeblik - men et stærkt symbol på det, vi står for.

For en aftale handler ikke kun om, hvad der bliver sagt - den handler om det, der bliver gjort bagefter💡

Det kræver faglighed
Det kræver ansvar
Og det kræver, at man står ved det, man har sagt ja til💪

Derfor er “En aftale er en aftale” ikke bare en formulering, vi har valgt til vores kommunikation.
Det er en del af den måde, vi arbejder på – hver dag !

Fra den første aftale til det færdige resultat🏗️

Hvornår oplever du, at en aftale virkelig er en aftale?

🧬 Når fremtidens behandlinger skal bygges, kræver det mere end murstenPå DTU i Lyngby er Cellerator ved at tage form – e...
16/09/2026

🧬 Når fremtidens behandlinger skal bygges, kræver det mere end mursten

På DTU i Lyngby er Cellerator ved at tage form – en højt specialiseret facilitet på omkring 7.000 m², der skal være med til at bygge bro mellem banebrydende forskning og udviklingen af fremtidens celleterapier.

Cellerator samler forskning, udvikling og produktion og skal skabe rammerne for, at nye celleterapier kan udvikles og fremstilles til kliniske forsøg. Ambitionen er at gøre vejen fra videnskabeligt gennembrud til fremtidens behandling kortere og samtidig skabe et stærkt samarbejde mellem forskning, biotek og medicinalindustri🧪

Faciliteten kommer blandt andet til at rumme avancerede laboratorier, GMP-renrum og produktionsfaciliteter. Det gør Cellerator til et byggeri, hvor tekniske installationer, forsyningssikkerhed, kvalitet og dokumentation skal spille tæt sammen med de funktioner, bygningen skal understøtte.

Projektet er udviklet i samarbejde med DTU og Novo Nordisk og stiller derfor helt særlige krav til både planlægning, koordinering og den fremtidige drift.

🏗️ Når kompleksiteten er høj, bliver styringen afgørende.

På projektet, hvor Wicotec Kirkebjerg er involveret, bidrager vores medarbejder Farah med netop dette fokus. Han arbejder blandt andet med tidsplanlægning, løbende opfølgning og koordinering af projektets aktiviteter, milepæle og afhængigheder.

En tidsplan er først værdifuld, når den bruges aktivt. Det handler om at bevare overblikket, identificere udfordringer i tide og sikre, at ændringer og afhængigheder håndteres, før de påvirker projektets samlede fremdrift.

Det er i samspillet mellem struktur, koordinering og faglighed, at Agreement Consulting skaber værdi på komplekse byggeprojekter.

Vi er stolte af at have Mohamed Farah med på Cellerator – et projekt, hvor forskning, teknologi og byggeri mødes, og hvor høj teknisk kompleksitet skal omsættes til en funktionel og fremtidssikret facilitet.

For når ambitionerne er store, skal der være styr på vejen derhen🏗️

✨ MIA STENBJERG – VORES SOLSTRÅLE MED HJERTET PÅ DET HELT RETTE STEDHvad får man, når varm energi, et smittende smil og ...
11/09/2026

✨ MIA STENBJERG – VORES SOLSTRÅLE MED HJERTET PÅ DET HELT RETTE STED

Hvad får man, når varm energi, et smittende smil og en skarp sans for struktur mødes? – Man får Mia Stenbjerg🌞💛

Mia er Business Supporter Manager hos Agreement Consulting, hvor hun i dag bruger sin brede erfaring inden for forretningsudvikling, kundekontakt og relations skabelse. Vejen til rollen har dog været præget af både iværksætteri og flere års erfaring fra ejendomsmæglerbranchen. Gennem syv år som selvstændig har Mia opbygget en stærk kommerciel forståelse og et solidt blik for, hvad der skal til for at skabe gode relationer, udvikle forretning og omsætte idéer til konkrete resultater. Hendes entreprenante tilgang og stærke engagement har gennem hele karrieren været en drivkraft – og er i dag en vigtig del af hendes rolle hos Agreement Consulting.

For Mia handler et godt arbejdsliv ikke kun om opgaverne på listen, men om at være med til at gøre en forskel – både for kunder og kollegaer.

Og det mærker man tydeligt. Mia er nemlig ofte det første led ud mod vores kunder, og hun møder hver eneste af dem med ægte interesse og nysgerrighed. For Mia handler det om at forstå kunden fra første kontakt – og skabe en oplevelse, der er lige så personlig, som den er professionel. 🤝

Den tilgang har hun også taget med sig ind i det, der er blevet et af hendes vigtigste bidrag: Mia har været med til at systematisere hele vores kunderejse og udvikle en vækstbaseret proces for, hvordan vi som virksomhed står stærkest i en branche, der historisk har været præget af hård konkurrence. 📈

Samtidig er hun med til at fortælle historien om alle de spændende projekter, vi er så heldige at få lov til at løfte – og om de værdier, vi hver dag tager med på arbejde. For Mia handler det ikke kun om, hvad vi laver, men om hvordan vi gør det, og hvorfor det giver mening. ✨

Men det er nok ikke kun resultaterne, der gør Mia til den, hun er.

For hos os er Mia kendt som holdets solstråle 🌞 – én, der altid kommer med ekstra god energi og gerne deler rigeligt ud af den. Uanset om dagen er travl eller tung, er der altid et smil at hente hos Mia, når resten af holdet har brug for det.

Hvis man skal opsummere Mias tilgang til livet, kunne det måske lyde sådan her: “Lev livet, mens du har det. Grib dagen, mens du kan. Hav en positiv tilgang til livet – og behandl andre godt.” 💛 En enkel filosofi – men egentlig en ret præcis beskrivelse af Mia selv.

For når arbejdsdagen slutter, fortsætter varmen og energien derhjemme. Mia er mor med et meget stort M, og sammen med sønnen Noah og kærligheden i sit liv bor hun i Nyborg, hvor familielivet fylder hjertet og giver både glæde, energi og masser af gode stunder i hverdagen 👨‍👩‍👦💕

Når der er tid til at koble af, finder man ofte Mia på en gåtur i sine skønne lokalomgivelser, hvor roen, den friske luft og tankerne kan falde helt på plads. En gang imellem forkæler hun sig selv med et weekendophold eller en storbyferie – for Mia handler det om at finde balancen mellem familietid, oplevelser og en god portion tid til at lade op, så hun altid kan vende tilbage med fornyet energi og overskud.🌿✨

Mia – tak for din varme, din nysgerrighed og de smil, du deler ud af hver eneste dag – både til os og til vores kunder. Du gør en forskel for os alle sammen ❤️

Vi er så glade for at have dig på holdet 🥰

Og vi glæder os til alt det, vi endnu skal skabe sammen 🚀

✨ NÅR FÆLLESSKAB BLIVER TIL OPLEVELSER, GRIN OG GODE MINDER ✨Torsdag og fredag samlede vi i Agreement Consulting teamet ...
04/09/2026

✨ NÅR FÆLLESSKAB BLIVER TIL OPLEVELSER, GRIN OG GODE MINDER ✨

Torsdag og fredag samlede vi i Agreement Consulting teamet til vores årlige sommerfest – denne gang i de historiske og stemningsfulde rammer på Kragerup Gods. 🏰🌿

Vi startede med en velkomstdrink, inden vi kastede os ud i teambuilding-legen ”Stuepigens Hemmelighed”, hvor kreativitet, samarbejde og konkurrence blev kombineret med masser af grin og gode øjeblikke fra post til post. 🕵️‍♀️😂

Herefter stod den på grillhygge og fælles tilberedning af en 3-retters menu, hvor vi på hold fik udfoldet vores kulinariske evner. 🔥🍽️

Aftenen sluttede omkring bålet og i vildmarksspaen – med gode samtaler, nærvær og masser af social hygge. 🔥💦

Fredagen begyndte med morgenmad på godset og blev rundet af med bueskydning. 🏹🎯

To dage med plads til at koble af, være sammen og styrke relationerne på tværs af teamet. For os handler et stærkt arbejdsliv nemlig også om at skabe stærke fællesskaber.

En stor tak til Kragerup Gods og alle medarbejderne for nogle fantastiske dage, de skønne rammer og for at bidrage til en helt særlig stemning. 🙏💚

Vi tager hjem med gode minder, fornyet energi og endnu stærkere sammenhold. 🥂

🏰 Første spadestik til Vikingeborgen Trelleborg – en bro mellem fortid og fremtidI dag blev der skrevet et nyt kapitel i...
28/08/2026

🏰 Første spadestik til Vikingeborgen Trelleborg – en bro mellem fortid og fremtid

I dag blev der skrevet et nyt kapitel i historien om Vikingeborgen Trelleborg i Slagelse, da det officielle første spadestik blev taget til genopførelsen af den historiske vikingeborg.

Det var Slagelses borgmester Knud Vincents, der tog det første spadestik – en symbolsk handling, men samtidig begyndelsen på et ambitiøst projekt, der skal bringe Trelleborgs historie endnu tættere på nutiden og kommende generationer.

Og det er en historie, der rækker langt ud over Slagelse.

Trelleborg er en del af UNESCO's verdensarv – Viking-Age Ring Fortresses, som i 2023 blev optaget på UNESCO's verdensarvsliste sammen med Aggersborg, Fyrkat, Nonnebakken og Borgring.

Det gjorde det ekstra særligt for os i Agreement Consulting, at vi var inviteret med til denne historiske dag.

Vi havde samtidig fornøjelsen af at møde og høre Anne-Christine Larsen, museumschef på Trelleborg, som gennem mange år har været tæt forbundet med arbejdet omkring Trelleborg og formidlingen af denne helt særlige del af vores kulturarv.

Som en del af Folkegaven til Vikingeborgen Trelleborg har Agreement Consulting doneret 25.000 kr. til indsamlingen.

Donationen er øremærket til genopførelsen af voldgravsbroen i 1:1-størrelse – den historiske adgang, som igen skal føre besøgende over voldgraven og ind mod vikingeborgen.

For os handler det om mere end selve byggeriet.
Det handler om at være med til at gøre historien levende og skabe en fysisk forbindelse mellem fortid og fremtid.

Når voldgravsbroen igen rejser sig, bliver den ikke blot en del af genopførelsen. Den bliver en del af oplevelsen – en bro, der bringer mennesker tættere på livet, håndværket og historien fra vikingetiden for mere end 1.000 år siden.

Og netop her viser Folkegaven sin styrke: Når virksomheder, organisationer og privatpersoner løfter i fællesskab, kan vi være med til at sikre, at en vigtig del af vores kulturarv bliver bevaret og levendegjort for kommende generationer.

Vi er stolte af at have været inviteret med til denne særlige dag – og endnu mere stolte af at kunne bidrage til den bro, som en dag igen vil byde besøgende velkommen til Trelleborg.

En bro mellem fortid og fremtid.
�En historie, der fortjener at blive levet videre. 🛡️⚔️🏰

✨ JOHNNY MØLLER – MED BLIK FOR MENNESKER, FORRETNING OG UDVIKLINGHvad får man, når økonomisk overblik, kreativitet, digi...
21/08/2026

✨ JOHNNY MØLLER – MED BLIK FOR MENNESKER, FORRETNING OG UDVIKLING

Hvad får man, når økonomisk overblik, kreativitet, digital nysgerrighed og et stærkt engagement mødes? - Man får Johnny Møller👌🏼

Johnny blev en del af Agreement Consulting i november 2025, men historien går længere tilbage. Han har kendt CEO Jacob A.G. Stryhn siden 2011 og delte allerede kontor med Agreement Consulting i perioden 2015–2018.

Derfor føltes det også lidt som at komme hjem, da han igen blev en del af holdet.
Denne gang i en bred rolle med ansvar for marketing, økonomi og digitalisering – og med en stærk drivkraft for at skabe udvikling, struktur og fremdrift.

For Johnny handler et godt arbejdsliv om mere end de opgaver, der står på listen. Det handler om at kunne mærke, at det, man gør, gør en forskel.

Og det har Johnny allerede sat tydelige aftryk på. Han har blandt andet været med til at udvikle økonomifunktionen, så den i dag er mere effektiv, har færre fejl og giver ledelsen et langt bedre overblik.

Han har også været en vigtig del af arbejdet med Agreement Consultings nye designprofil, nye hjemmeside og opdaterede materiale.

For Johnny handler det nemlig ikke kun om, hvordan vi ser ud – men om hvordan vi bliver oplevet. At vores udtryk skal være professionelt, tidssvarende og afspejle den virksomhed, vi er – og den udvikling, vi er i gang med. ✨

Men måske er det ikke resultaterne alene, der fortæller mest om Johnny.
Når han selv fortæller om det, der betyder noget på jobbet, handler det også om mennesker: kollegaerne, tilliden og muligheden for at tage ansvar.

Hans eget råd til at blive en del af en virksomhed? “Vær nysgerrig, tag ansvar og byd ind med dine idéer.”
En enkel sætning – men faktisk en ret præcis beskrivelse af Johnny selv💡

For når arbejdsdagen slutter, fortsætter hans nysgerrighed og energi. Familien fylder – døtre, bonusbørn og hans bedre halvdel – men der bliver også tid til at få pulsen op.

Lige nu træner Johnny målrettet mod Valencia Halvmaraton i oktober. 🏃‍♂️

Og når løbeskoene ikke er på, kan man finde ham på mountainbiken i skoven eller med havkajakken på vandet. 🚵‍♂️🌊

Måske er der en rød tråd? 🪡

For både på arbejdet og i fritiden er der en lyst til at bevæge sig fremad, udforske nye muligheder og sætte sig mål.

Det er en tilgang, vi sætter utrolig stor pris på hos Agreement Consulting❤️

Johnny – tak for din energi, din nysgerrighed, dit engagement og ikke mindst den forskel, du allerede har været med til at skabe.

Vi er rigtig glade for at have dig med på holdet 🥰

Og vi glæder os til fortsættelsen. 🚀

Vi byder velkommen til Catalina Trandafir – en stærk profil med international erfaring inden for projektledelse og kompl...
04/08/2026

Vi byder velkommen til Catalina Trandafir – en stærk profil med international erfaring inden for projektledelse og komplekse byggeprojekter

Hos Agreement Consulting er vi glade og stolte over at kunne byde Catalina Trandafir velkommen som Bygningskonstruktør og Projektleder.

Catalina tilfører vores organisation en stærk kombination af teknisk indsigt, solid projektledererfaring og et stort engagement i at skabe værdi gennem struktur, samarbejde og høj faglig kvalitet.

Med flere års erfaring fra nogle af byggebranchens mest komplekse projekter har Catalina arbejdet med alt fra projektledelse, byggeledelse og kvalitetssikring til koordinering mellem bygherre, rådgivere, entreprenører og øvrige interessenter. Hun har været en del af projekter med betydelige budgetter og høje krav til dokumentation, sikkerhed, planlægning og eksekvering.

Fra Danmark til Grønland – erfaring med komplekse

En væsentlig del af Catalinas erfaring med baggrund fra hendes tid hos Permagreen Greenland A/S, hvor hun som projektleder stod i spidsen for bolig-, industri- og farmaceutiske byggeprojekter i Nuuk. Drevet af et ønske om at lære at bygge under alle forhold valgte hun at tage til Grønland – en beslutning, der blev et af de stolteste øjeblikke i hendes karriere. Her havde hun ansvar for projektstyring, budgetopfølgning, koordinering og KMA (kvalitet-, miljø- og arbejdsmiljø) på projekter i størrelsesordenen 50-100 mio. kr. under nogle af verdens mest krævende klimatiske og logistiske forhold.

Netop erfaringen fra Grønland har styrket hendes evne til at bevare overblikket, træffe beslutninger under komplekse rammevilkår og sikre fremdrift i projekter, hvor planlægning, kommunikation og fleksibilitet er afgørende for succes.

Catalina kommer desuden med værdifulde projekterfaringer fra blandt andet:

🔹 Novo Nordisk, hvor hun har arbejdet med QA, EHS og projektledelse på farmaceutiske bygge- og kontorprojekter med budgetter på op til 130 mio. kr.

🔹 Per Aarsleff A/S, hvor hun har været projektleder på renoveringen af Statens Naturhistoriske Museum med ansvar for koordinering af flere fagdiscipliner og kommerciel opfølgning.

🔹 BIG – Bjarke Ingels Group, hvor hun har arbejdet med projektering, BIM, dokumentstyring og koordinering på større bolig- og kontorprojekter.

Denne brede erfaring gør Catalina i stand til at navigere sikkert mellem teknik, økonomi, kvalitet og mennesker – kompetencer, der passer perfekt til de komplekse byggeprojekter, vi hver dag rådgiver om. Med mottoet "Safety First" er sikkerhed altid det naturlige udgangspunkt i hendes arbejde. Catalina håndterer ligeledes diverse kontroller b.la. indenfor brand ligesom hun også er godkendt Arbejdsmiljøkoordinator P og B.

En projektleder med fokus på kvalitet og relationer

Det var især Agreement Consultings værdier og slogan "En aftale er en aftale", der gjorde indtryk på Catalina. For hende er troværdighed, ansvarlighed og ordentlighed ikke blot ord, men grundlæggende værdier, som danner fundamentet for et godt samarbejde med både kunder og kolleger.

Hun beskriver sig selv som en projektleder, der trives med at have mange bolde i luften og skabe overblik i komplekse projekter. Hun motiveres af at skabe struktur, samle mennesker om fælles mål og sikre, at kvalitet og sikkerhed aldrig bliver et kompromis. En vigtig del af hendes ledelsesstil er ydmyghed – hun tror på, at der altid er noget nyt at lære, uanset erfaring eller rolle. Med en positiv og løsningsorienteret tilgang arbejder hun målrettet for at sikre de bedste løsninger, hvor både projektets succes og de menneskelige relationer er i centrum.

Vi glæder os til rejsen sammen !

Hos Agreement Consulting tror vi på, at de bedste projekter skabes af de bedste mennesker. Derfor er vi stolte over at få Catalina med ombord og ser frem til, at hendes erfaring, engagement og faglige kompetencer kommer vores kunder og samarbejdspartnere til gavn.

Velkommen til holdet, Catalina – vi glæder os til den spændende rejse sammen.

👏 Hjælp os gerne med at byde Catalina varmt velkommen.

Adresse

Bygmestervej 10 2. Sal Th
Copenhagen
2400

Åbningstider

Mandag 08:00 - 17:00
Tirsdag 08:00 - 17:00
Onsdag 08:00 - 17:00
Torsdag 08:00 - 17:00
Fredag 08:00 - 16:30

Telefon

+4577348113

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Agreement Consulting offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Agreement Consulting:

Genveje

Del