Center for Positiv Psykologi

Hjem
Danmark
Copenhagen
Center for Positiv Psykologi

Website

Center for Positiv Psykologi Center for Positiv Psykologi (CPP) er en psykologisk virksomhed, der både henvender sig til privatkunder og erhvervskunder.

Hovedparten af vores erhvervskunder er offentligt og privat ansatte ledere, nøglemedarbejdere, konsulenter, coaches, psykologer og psykoterapeuter.

08/10/2026

En medarbejder bliver sygemeldt med stress. Løsningen er tit et forløb hos en psykolog via en sundhedsforsikring.

Men hvis årsagen er arbejdspres, gælder presset sandsynligvis også kollegerne. Når én medarbejder bliver sygemeldt, bliver de andre endnu mere presset, medmindre nogle opgaver skæres fra.

At ændre arbejdsforhold kræver som regel beslutninger højere oppe i organisationen end hos den nærmeste leder. Det er sværere at få igennem end at sende den enkelte til psykolog, og derfor sker det sjældnere.

Mange arbejdspladser kalder medarbejderne deres vigtigste ressource, men når der prioriteres vinder økonomien tit.

Meget af den viden, der skal til for at undgå overbelastning, har vi haft i årtier. Det, der mangler, er prioritering i direktioner og bestyrelser.

Det talte jeg bl.a. om med Camilla Pedersen i podcasten "Det sku' jeg ha' vidst". Link i første kommentar.

06/10/2026

Prøv at forestille dig, at AI var en flexjobber, som du skulle tage hensyn til og rumme. Det var et tankeeksperiment på webinaret om "AI og arbejdspres" hos IDA her i onsdags.

Din nye kollega er kendetegnet ved følgende egenskaber:

- Ansvarsforflygtigende. Den er som en ghostwriter, der ikke skal lægge navn og ære til.
- Bogstavelig. Den kender ikke tavs viden. Alt skal skæres ud i pap og ekspliciteres.
- Dement. Den glemmer, hvad I har talt om i går, eller hvad der blev sagt midt i en lang samtale.
- Dårlig rådgiver. Den giver dårlige råd og undskylder, når den bliver opdaget.
- Forvirret. Den blander ting sammen, hvis du fortsætter en samtale med noget, der er relateret, men lidt anderledes.
- Kontekstblind. Den fatter ikke det store billede.
- Konform. Den fortæller dig det mest populære, men ikke det, der passer til din kontekst.
- Langsom. Den tager lidt tid om at svare.
- Larmende. Den er tilbøjelig til at tænke højt.
- Nærsynet. Den tager ikke højde for inkonsistenser i en længere tekst.
- Skråsikker. Den svarer med alt for stor selvtillid.
- Slesk. Den bekræfter dig, ofte på bekostning af sandheden: følelsesmæssig validering, accept af din framing, uforpligtende nuancer og moralsk medløb.

Ville du have det lidt stramt, hvis du skulle arbejde sammen med vedkommende?

AI har nogle fantastiske potentialer, og jeg bruger teknologien hver dag; MEN det kan også være anstrengende at benytte sig af AI - jf. technostress. Så det kræver lidt tilvænning og lidt træning.

01/10/2026

Når AI-værktøjer sparer medarbejdere for timer, hvem ejer så timerne?

Det spørgsmål talte vi om, da jeg var gæst i podcasten Menneskenørd.

Mange steder går gevinsten i dag til arbejdsgiverne i form af flere opgaver. Forventningerne stiger, arbejdet bliver mere intensivt, og presset er det samme som før - eller endda større. Samtidig skal medarbejderne tjekke svarene fra AI, lære nye værktøjer og stå på mål for fejl i værktøjerne, som de ikke selv har valgt.

Hvad de sparede timer bliver brugt til - f.eks. kvalitetsforbedringer, læring, pauser eller blot flere opgaver - er en ledelsesbeslutning. Spørgsmålet er, om nogen eksplicit træffer den, og hvad de i så fald beslutter.

Episoden er lige udkommet i dag. Link i kommentaren.

01/10/2026

Sparer man tid ved at bruge AI? Det var et af de spørgsmål, der blev stillet ved gårsdagens webinar om "AI og arbejdspres" hos IDA, som jeg afholdte sammen med Iben de Neergaard .

Ifølge forskning er der lidt blandede resultater. Den overordnede konklusion er, at AI-værktøjer reelt sparer tid på afgrænsede opgaver, men at nettobesparelsen kan være markant mindre end den, medarbejderne selv oplever.

Den frigjorte tid går nemlig typisk til andre opgaver - f.eks. kontrol af output - i stedet for at blive til færre timer. Man kan derfor ikke budgettere med besparelser ud fra selvrapporteret tidsforbrug.
Evidensen er dog blandet. Der er også noget usikkerhed omkring overførslen til danske forhold i 2026, fordi de fleste data er fra 2023-2025, og værktøjerne er blevet bedre siden.

Se link til forskningen i kommentarsporet.

17/09/2026

Over halvdelen løser opgaver hurtigere med AI-værktøjer; men hvor bliver den sparede tid af? Den bliver tilsyneladende brugt på flere opgaver.

Tænketanken Mandag Morgen har lave en ny undersøgelse blandt 3.174 medarbejdere på arbejdspladser, hvor AI-værktøjer må eller skal bruges:

- 55 pct. løser opgaver hurtigere.
- 50 pct. ser effektivisering som formålet.
- 7 pct. ser trivsel som en del af formålet.

Kun hver sjette oplever en strategisk, ledelsesdrevet implementering med formål og rammer. Fire ud af ti oplever reelt ingen retning fra deres ledelse om AI-værktøjer. Resten ligger et sted derimellem.

AI-værktøjerne bruges alligevel. Beslutningerne og ansvaret flytter bare ned til den enkelte.

Hvad gevinsten skal bruges til, kalder rapporten et strategisk valg: Skal den blive til mere produktivitet, bedre kvalitet eller mere tid til det arbejde, der kræver menneskelig dømmekraft og relationer?

De fleste steder er det valg vist ikke truffet endnu.

Undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem Tænketanken Mandag Morgen, IDA, DM, HK og DI Digital, støttet af Tietgenfonden. Link i kommentaren.

01/09/2026

For 30 år siden startede en masse håbefulde unge mennesker på psykologistudiet i København.

Siden er andelen af danskere med et højt stressniveau steget.

Vi ved i dag mere end nogensinde om, hvad der skal til for at forebygge stress og fremme trivsel og optimal præstation. Alligevel er det ikke det, der sker rundt omkring på arbejdspladserne.

Man kan joke og sige, at vi måske ikke blev så dygtige. Men forklaringen er nok snarere, at menneskelig kapacitet stadig behandles som et personalespørgsmål.

Spørgsmålet sætter sig sjældent spor i strategien: Hvad skal folk kunne bære, for at planen holder?

Målet bør ikke være kortvarig maksimal præstation. Det bør derimod være optimal præstation, der kan holde på den lange bane.

11/08/2026

Skal direktionen have konkrete anbefalinger til trivsel, er her fem.

Den første er at holde op med at forveksle trivsel og mistrivsel.

1. Skeln. Stressindsatser retter sig mod den nedbrydende proces. Trivsel bygges af en anden proces med andre årsager. Ansatte kan være stærkt engagerede og udbrændte på én gang.

2. Evaluer ledere på de arbejdsvilkår, de skaber - ikke kun på resultaterne.

3. Undersøg, om mål, ressourcer og styringskrav er forenelige, før I beder ledere om at løfte trivsel.

4. Indret løn, mål og styring, så de ikke fortrænger den indre motivation.

5. Aflæs trivsel som noget positivt - mening, indflydelse, fremdrift, fællesskab - ikke som fravær af røde tal.

Trivsel hænger sammen med præstation. Moderat, men reelt. Nok til at det er en investering i kapacitet frem for en udgift.

Billederne her er den korte version. Den fulde version på 22 sider rummer forbeholdene og forskningen bag. Weblink står på sidste billede.

20/07/2026

Må man træne, når man er stresset? Mange tror, at man bør lade være. Hvad siger forskningen?

Motion er en kortvarig belastning, kroppen er bygget til at komme sig oven på. Det er ikke det samme som det vedvarende pres, langvarig stress giver.

For de fleste mennesker hjælper passende bevægelse mere, end den skader. Og hvile er ikke automatisk det trygge valg.

Ved svær, vedvarende udmattelse skal man dog være særligt opmærksom på at dosere træningsbelastningen med omtanke; men man bør ikke holde op med at være fysisk aktiv.

Vil du læse mine forskningsbaserede anbefalinger til motion i forbindelse med stress? Se linket i første kommentar.

24/06/2026

Hvad kan AI ikke erstatte?

Jeg kan røbe, at kritisk tænkning
og dømmekraft er noget af det.

I fredags afleverede jeg min nye artikel om AI
versus mennesker til tidsskriftet Erhvervspsykologi.
Her nøjes jeg ikke med at pege på de kompetencer,
som ingen AI kan overtage. Jeg går et skridt videre
og inddeler dømmekraft i fem funktioner.
Desværre er de ikke alle lige robuste over for
konkurrencen fra forskellige typer AI.

Ikke fordi AI overtager vores kritiske tænkning
og dømmekraft. Men fordi vi har det med at lægge
hovedet på hylden og stole for meget på de svar,
som AI-modellerne producerer.

Kan du gætte de andre forhold, AI ikke kan erstatte?

Temanummeret udkommer i september.

30/03/2026

Det går hurtigt ned ad bakke med det mentale helbred, hvis du har dårlige arbejdsforhold.
Selv ét års eksponering for dårlige arbejdsvilkår er forbundet med et fald i mental sundhed.
Efter fem år er effekten cirka dobbelt så stor.

Det er ikke kun overbelastning, der slider.
Manglende indflydelse, uretfærdig løn og usikre ansættelsesforhold rammer lige så hårdt - bare langsommere.

Da kurven er stejlest i starten, er det der, man bør nå at gribe ind.
Vinduet for at handle er forholdsvis kort.

Figuren fortjener vist et bestyrelsesmøde.

Undersøgelsen er lavet af Tim Ballard (University of Queensland).
Over 20.000 medarbejdere fulgt i 23 år.

Adresse

August Bournonvilles Passage 1
Copenhagen
1055

Website

http://www.positivpsykologi.dk/

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Center for Positiv Psykologi offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Vil du placere din virksomhed øverst på virksomhed-listen i Copenhagen?

Del

Kategori

Konsulentvirksomhed