Seksualvejledning v/Josephine Egestorp

Seksualvejledning v/Josephine Egestorp Kontakt mig gerne på 28891617

✨ Konsulent & VISO-specialist
📌 Seksualvejledning på specialområdet
🎓 Kurser og rådgivning i seksualitet & udviklingshandicap – altid tilpasset målgruppen
📞 Spørgsmål?

Tak for både at insistere på og skabe plads til en vigtig debat om et område, som alt for ofte bliver præget af berøring...
17/05/2026

Tak for både at insistere på og skabe plads til en vigtig debat om et område, som alt for ofte bliver præget af berøringsangst.

Når seksualitet, funktionsnedsættelser og alvorlige overgreb mødes, kræver det høj faglighed, tidlig indsats og specialiseret viden.

Tak til Sarah Liv Vangsgaard Winge for muligheden for at bidrage med seksualfaglige perspektiver til debatten.🙏🏼

Det kan gå helt galt, når retssystemet ikke tilpasses personer med særlige behov, der begår alvorlig kriminalitet. Berøringsangsten bliver særlig tydelig, når seksualitet, funktionsnedsættelser og seksualforbrydelser mødes.

Jeg deltager på Folkemødet lørdag d. 13. juni.Kl. 11.15–12 er jeg inviteret med i en paneldebat hos Sex&Samfund om relat...
04/05/2026

Jeg deltager på Folkemødet lørdag d. 13. juni.

Kl. 11.15–12 er jeg inviteret med i en paneldebat hos Sex&Samfund om relationer, seksualitet og grænser i praksis på botilbud.

Jeg er på Bornholm fra ca. kl. 9.30 til 16, så hvis nogen arbejder med seksualitet og funktionsnedsættelse – f.eks. på botilbud, specialskoler eller i kommuner – og har lyst til en faglig snak over en kop kaffe undervejs, er I meget velkomne til at række ud.

Hvis der opstår mulighed for at bidrage i andre samtaler om seksualitet på specialområdet – børn, unge eller voksne – i løbet af dagen, deltager jeg også gerne.

(Billedet er fra sidste års Folkemøde.)

#2026

Jeg har været med i podcast hos Manu Sareen og talt om seksualitet i et liv med ADHD og autisme.Seksualitet forsvinder i...
01/05/2026

Jeg har været med i podcast hos Manu Sareen og talt om seksualitet i et liv med ADHD og autisme.

Seksualitet forsvinder ikke, fordi man har en udviklingsforstyrrelse eller en kognitiv funktionsnedsættelse.
Men den bliver ofte misforstået, overset – eller gjort tavs.

Og det skaber problemer - men ikke seksualiteten i sig selv.

I samtalen taler vi bl.a. om grænser, relationer og tændingsmønstre, og om hvorfor seksualitet kan være svær at navigere i, når man også har kognitive forudsætninger, der påvirker forståelse, erfaring og sociale situationer.

Episoden kan høres der hvor du hører podcast - ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen – Episode 150: Seksualitet 🎧

Bekymringerne var der, men hvorfor blev der ikke handlet?Sagen om pædagogen, der gennem mange år kunne fortsætte arbejde...
28/04/2026

Bekymringerne var der, men hvorfor blev der ikke handlet?

Sagen om pædagogen, der gennem mange år kunne fortsætte arbejdet med børn trods gentagne bekymringer og anklager, gør indtryk.

Ikke kun fordi den handler om en person,men fordi den viser, hvor mange gange der faktisk var tegn undervejs.

I mit arbejde møder jeg ofte fagpersoner, der står alene med deres tvivl, når bekymringer handler om grænser, relationer og seksualitet. Det er stadig et område præget af berøringsangst.

En ren børneattest er ikke det samme som fravær af bekymringer i praksis.

Sagen rejser også et vigtigt spørgsmål om, hvad der sker, når alvorlige bekymringer ender i fratrædelsesaftaler frem for tydelige afskedigelser. Her har både arbejdsgivere og faglige organisationer et ansvar for, at vigtig viden ikke går tabt undervejs.

Hvis vi skal lære noget af det her, må det være, at bekymringer ikke stopper lokalt, men bliver til fælles handling.

Det skylder vi børnene.

Jeg er meget enig i pointen her som Foreningen Ingen Bliver Efterladt har delt.I mit virke møder jeg mange mennesker med...
20/04/2026

Jeg er meget enig i pointen her som Foreningen Ingen Bliver Efterladt har delt.

I mit virke møder jeg mange mennesker med forskellige handicap og forudsætninger, hvor adgang til fællesskaber ikke kun handler om aktiviteter, men også om relationer, identitet, deltagelse og livskvalitet.

Når transport fjernes, bliver deltagelse i fællesskaber i praksis begrænset for nogle mennesker.

Inklusion forudsætter også, at rammerne gør deltagelse mulig. 🧭

Derfor er transport ikke en ekstra ydelse.
Det er en forudsætning for, at tilbuddene faktisk kan bruges.

I dag var der plads til det, man ikke altid taler så højt om.I de rolige og nærværende omgivelser på Gl. Brydegaard på F...
11/04/2026

I dag var der plads til det, man ikke altid taler så højt om.

I de rolige og nærværende omgivelser på Gl. Brydegaard på Fyn var rammen sat for en særlig dag sammen med engagerede forældre fra Downs Syndrom - Landsforeningen

Jeg havde fornøjelsen af at holde oplæg og facilitere øvelser og samtaler om udvikling, grænser og seksualitet hos børn, unge og voksne med Downs syndrom. Jeg oplevede en dag med åbenhed, refleksion og stærkt fællesskab, og med plads til både spørgsmål, erfaringer og det, der kan være svært at sige højt.

Tak for tilliden og for at være med til at skabe et fortroligt rum, hvor det svære kan få ord . 💛
Line Natascha Larsen

I dag er det World Autism Awareness Day.Årets tema er Autism and Humanity – Every Life Has Value.🙏🏼Dagen handler ikke ku...
02/04/2026

I dag er det World Autism Awareness Day.

Årets tema er Autism and Humanity – Every Life Has Value.🙏🏼

Dagen handler ikke kun om opmærksomhed, men om deltagelse, rettigheder og rammer.

For mange børn, unge og voksne med autisme afhænger deltagelse netop af de rammer, der skabes omkring dem.

Som fagpersoner har vi ansvar for at skabe de rammer, der gør deltagelse mulig.

#2026

I dag har jeg undervist kommende seksualvejledere på seksualvejlederuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Stude...
25/03/2026

I dag har jeg undervist kommende seksualvejledere på seksualvejlederuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Studerende med vidt forskellige fagprofessioner, som arbejder med mange forskellige målgrupper.

Vi arbejdede med seksualvejlederrollen i praksis – med fokus på det personlige og faglige fundament i rollen, relationer og grænser i seksualvejledningen samt seksualvejlederens position i mødet med borgere, kollegaer, ledelse og forældre/pårørende og nogle af de barrierer man kan møde som seksualvejleder.

En vigtig del af dagen handlede også om dobbeltrollen. Hvordan man både kan være fagperson i hverdagen og samtidig træde ind i en vejlederfunktion, og hvad der skal til bl.a. organisatorisk, for at rollen kan lykkes.

Tak for en engageret dag med gode refleksioner om det professionelle ståsted som kommende seksualvejleder 💬


Københavns Professionshøjskole

Adresse

Gladsaxe
2860

Hvad er åbningstiderne?

Onsdag 09:00 - 17:00
Torsdag 09:00 - 17:00
Fredag 09:00 - 17:00

Telefon

+4522948822

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Seksualvejledning v/Josephine Egestorp sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Seksualvejledning v/Josephine Egestorp:

Del