Beier & Larsen

Beier & Larsen Styrket Lederskab gennem dirigentens perspektiv

DE FØLGER NÆRVÆR, ENERGI OG ENGAGEMENTHun stod lidt tilbage i rummet.Lille, spinkel og med et forsigtigt smil.Denne tors...
16/06/2026

DE FØLGER NÆRVÆR, ENERGI OG ENGAGEMENT

Hun stod lidt tilbage i rummet.
Lille, spinkel og med et forsigtigt smil.
Denne torsdag havde syv forskere og undervisere fra Det Farmaceutiske Fakultet byttet deres faglige ekspertise ud med en ny udfordring: at træde i karakter som dirigent.
I begyndelsen var hun forsigtig.
Men langsomt skete der noget.
Blikket blev tydeligere. Kroppen blev friere. Og pludselig stod hun og dansede – nærmest koket – foran sit kor.
Rummet brød ud i latter.
Og koret fulgte hende med det samme.
Det mindede os om noget vigtigt:
Mennesker følger sjældent perfektion.
De følger nærvær, energi og engagement.
Tak til deltagerne for en eftermiddag fyldt med mod, latter og nye perspektiver på ledelse.
Nogle gange begynder ledelse med et blik.
Andre gange begynder den med en lille dans.

Randi Beier-Holgersen & Ture Larsen
Beier & Larsen

11/03/2026

At sidde i orkestret og opleve dirigenten arbejde giver en helt speciel følelse. Han er fokuseret, han ser os alle og hører, alt hvad vi laver. Det er både skræmmende og trygt. Ledelsen er suveræn og venlig. Jeg ser noget i dirigentens kompetence, som jeg nu bruger hver gang jeg føler mig udfordret og angst.

Randi

www.beierlarsen.com

10/03/2026

At sidde om morgenen til vagtskifte i kirurgisk afdeling kan være meget ubehageligt. Ikke alle læger er lige søde og venlige – og specielt ikke ved hinanden. Som overlæge kan man godt ønske sig, at man kan hjælpe det stakkels unge ”offer”, der skal fremlægge, hvad der er sket i løbet af nattevagten. Man kan se angsten sætte sig som varme i kinderne eller som røde plamager på halsen. Man kan se utrygheden i øjnene. Man kan høre, hvordan der stammes og tales alt for hurtigt. At kunne styre sin nervøsitet vil være fantastisk.

Jeg har fået hjælp af en orkesterdirigent, som hjalp mig med at få kontrol over min nervøsitet.

www.beierlarsen.com

05/03/2026
04/03/2026

Når mørket lukker sig

Jeg er uddannet kirurg, men jeg har aldrig oplevet at blive så nervøs før i hele mit liv. Og her drejede det sig ikke om liv og død men om at spille foran et publikum. Jeg skulle spille solo på min trækbasun foran orkester og publikum i Mørdrup kirke. Jeg kunne min stemme, og vi have spillet nummeret mange gange, så jeg vidste, at jeg kunne, men…. Da jeg først stod deroppe foran alle og skulle præstere, blev jeg så mundtør, at der ikke kom en lyd ud af hornet. Det var rædselsfuldt. Jeg kunne se på publikum at det have medlidenhed med mig, men jeg kunne ikke komme ud af dette mørke, som lukkede sig om mig. Dette er en af grundene til, at jeg måtte finde ud af, hvordan jeg kan få kontrol over mig selv, når nervøsiteten er ved at løbe af mig. Hvordan min krop kan redde mig, når fornuften forsvinder, og alt bliver svært. Jeg fik hjælp af en orkesterdirigent.

Randi

www.beierlarsen.com

Adresse

Helsingør

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Beier & Larsen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del