Flora Tara

Flora Tara Udvikler og uddanner mennesker til øget livsbevidsthed gennem træning i egen omsorg, selv kærlighed via mindfulness meditation blid yoga og compassion træn

19/06/2026

Da jagten på “hvorfor” stoppede, fik kroppen plads til at slippe.

De var bange for, at uden årsagen ville intet ændre sig.

Det modsatte skete.

Forløsning kom, da forklaringen holdt op med at fylde.

I mange år troede jeg, ligesom de fleste, at heling begyndte med at finde årsagen.

Find roden. Forstå mønstret. Så følger forløsningen.

Men jeg begyndte at lægge mærke til noget. De mennesker, der gravede mest intenst efter den ene forklaring, var ofte dem, der sad mest fast.

Så jeg prøvede noget andet. Jeg bad en gruppe mennesker om - i en periode - at holde op med at lede efter hvorfor. Ikke at fornægte fortiden. Bare at lægge skovlen fra sig.

Det, der skete, overraskede selv mig.

Da hovedet holdt op med at jagte forklaringer, fik kroppen pludselig plads.

Skuldre sænkede sig. Vejrtrækningen blev dybere. Følelser, der havde været frosset fast, begyndte at bevæge sig.

For nervesystemet skelner ikke mellem at analysere en fare og at genopleve den.

Når vi konstant graver i det, der gjorde ondt, holder vi kroppen i et stille alarmberedskab.

Nogle gange er det dybeste skridt ikke at forstå mere.

Det er at føle sig tryg nok til at slippe.

Kig ind på www.livsbevidsthed.dk hvis du vil vide mere.. ❤️

Da jagten på “hvorfor” stoppede, fik kroppen plads til at slippe.De var bange for, at uden årsagen ville intet ændre sig...
19/06/2026

Da jagten på “hvorfor” stoppede, fik kroppen plads til at slippe.

De var bange for, at uden årsagen ville intet ændre sig.

Det modsatte skete.

Forløsning kom, da forklaringen holdt op med at fylde.

I mange år troede jeg, ligesom de fleste, at heling begyndte med at finde årsagen.

Find roden. Forstå mønstret. Så følger forløsningen.

Men jeg begyndte at lægge mærke til noget. De mennesker, der gravede mest intenst efter den ene forklaring, var ofte dem, der sad mest fast.

Så jeg prøvede noget andet. Jeg bad en gruppe mennesker om - i en periode - at holde op med at lede efter hvorfor. Ikke at fornægte fortiden. Bare at lægge skovlen fra sig.

Det, der skete, overraskede mig ikke.

Da hovedet holdt op med at jagte forklaringer, fik kroppen pludselig plads.

Skuldre sænkede sig. Vejrtrækningen blev dybere. Følelser, der havde været frosset fast, begyndte at bevæge sig.

For nervesystemet skelner ikke mellem at analysere en fare og at genopleve den.

Når vi konstant graver i det, der gjorde ondt, holder vi kroppen i et stille alarmberedskab.

Nogle gange er det dybeste skridt ikke at forstå mere.

Det er at føle sig tryg nok til at slippe.

Hvis du vil vide mere, så kig på www.livsbevidsthed.dk

18/06/2026

Der findes en bestemt slags træthed, jeg møder igen og igen.

Det er trætheden hos mennesker, der har gjort alt det “rigtige”.

Læst bøgerne. Været i terapi. Forstået deres mønstre til mindste detalje.

Og alligevel sidder de fast.

Gennem snart 25 år har jeg lært, at fortiden kan blive et sted, vi besøger så ofte, at vi glemmer at leve i nuet.

En ting plejer at afsløre det:

Du forklarer dine reaktioner, men mærker dem sjældent i kroppen.

Du jagter den ene årsag, som skal forklare det hele.

Og uanset hvor meget du graver, kommer roen aldrig helt.

Her er det, jeg har set virke i stedet: At flytte opmærksomheden fra hvorfor til hvordan går jeg videre herfra.

Fra hovedet til kroppen.

Fra at analysere fortiden til at regulere det nervesystem, der bærer den lige nu.

Omfavne nuet med nærvær, accept og kærlighed.

Kroppen husker - men kroppen er også vejen ud.

Du behøver ikke at forstå det hele, før du må have det bedre.

Du er OK. Du må godt være her. Du må godt være dig. Med det hele.

Skriv FLORA i kommentarfeltet - så sender jeg dig noget, du har brug for.

Der findes en bestemt slags træthed, jeg møder igen og igen.Det er trætheden hos mennesker, der har gjort alt det “rigti...
18/06/2026

Der findes en bestemt slags træthed, jeg møder igen og igen.

Det er trætheden hos mennesker, der har gjort alt det “rigtige”.

Læst bøgerne. Været i terapi. Forstået deres mønstre til mindste detalje.

Og alligevel sidder de fast.

Gennem snart 25 år har jeg lært, at fortiden kan blive et sted, vi besøger så ofte, at vi glemmer at leve i nuet.

En ting plejer at afsløre det:

Du forklarer dine reaktioner, men mærker dem sjældent i kroppen.
Du jagter den ene årsag, som skal forklare det hele.
Og uanset hvor meget du graver, kommer roen aldrig helt.

Her er det, jeg har set virke i stedet: At flytte opmærksomheden fra hvorfor til hvordan går jeg videre herfra.

Fra hovedet til kroppen.

Fra at analysere fortiden til at regulere det nervesystem, der bærer den lige nu.

Omfavne nuet med nærvær, accept og kærlighed.

Kroppen husker - men kroppen er også vejen ud.

Du behøver ikke at forstå det hele, før du må have det bedre.

Du er OK. Du må godt være her. Du må godt være dig. Med det hele.

Skriv FLORA i kommentarfeltet - så sender jeg dig noget, du har brug for.

Når livet bider os allermest og vores tanker bliver sorte eller vi føler os fortabte, lige der oplever vi ofte, at noget...
12/06/2026

Når livet bider os allermest og vores tanker bliver sorte eller vi føler os fortabte, lige der oplever vi ofte, at noget større end os selv holder os.

En følelse af en varm hånd i ryggen.

Eller måske endda en styrke der vækkes indefra, som vi ikke vidste fandtes, men som gjorde at vi alligevel kom videre.

At vi klarede os på trods.

Dacher Keltner fra Berkeley universitetet har forsket i det og påvist, at vi er mange der har haft den oplevelse.

Da jeg som ung var ved at give op på livet og en mørk nat, sad på kanten af havnebassinet i Thorshavn og overvejede at slutte det hele, da kom der pludselig en hjælpsom og omsorgsfuld kvinde ud af det blå og fik mig i en anden retning.

Eller da jeg var mest fortvivlet og følte mig mest uelskelig og fortabt, så dukkede min lærermester op.

Han viste og lærte mig hvordan jeg indefra kunne vække en resilience mod smerten. At rumme uden at gå i stykker.

At mærke glæde og taknemmelighed selv når livet er svært.

Fordi et andet rum i mig blev åbnet.

Et rum bag hjertet kalder jeg det. Et sted jeg kan læne mig ind i når livet stormer og vide jeg er holdt. At dette nu er ok og jeg nok skal komme igennem.

Og det giver mig tryghed.

Lisa Miller amerikansk psykolog og forsker har gennem sin forskning påvist, at en åndelig / spirituel praksis af den ene eller anden slags styrker hjernen.

Faktisk så meget at risikoen for depression og mental ubalance mindskes med 90%.

Fordi det styrker forbindelses netværket i hjernen.

Det samme netværk der blev tændt i den tætte forbindelse til vores mor, da vi var små.

En samhørighed med noget omsorgsfuldt og kærligt, indefra og ud, der styrker os og holder os.

Selv den store internationale traume konference i Oxford, er i år dedikeret til spiritualitet.

Fordi forskning mere og mere peger på, at vi er gearet til at være åndelige væsner og når vi mister det fodfæste, så lider vi.

Det handler ikke om noget som helst ydre, det er en dyb indre rejse.

Det er den rejse, jeg gerne vil invitere dig på via mit nye forløb Den spirituelle krop.

Ses vi mon?

09/06/2026

At forenkle angst til blot kognitive processer, er så forkert som noget kan være.
Angst bor i hele os og mest af alt i krop og nervesystem og ja så låser det også vores mentale udsyn så de frygtsomme tanker får mere plads.
Men det starter et andet sted.
Det starter med, at blive nysgerrig på den utryghed i livsomstændigheder der har skubbet angsten frem.
Hvad er der sket med dig, siden din krop og dit indre system reagerer med angst ? Der er altid en dybere årsag, ofte en årsag der bor i utryghed tidligst i livet, som nu forstærkes/ aktiveres af livsomstændigheder.
Så som ekspert i angst og lektor ved KU at udtale, at forældre skal holde op med at pylre så meget og skubbe barnet afsted selv om det reagerer med gråd, vrede og modstand, for det går jo over efter 45 min er det værste sludder jeg længe har hørt 😳

09/06/2026

Verden forandres i de her år. Mest udenfor DK grænser.
Vi begynder at opdage, at den store mistrivsel vi oplever i de her år, smerten fra tilknytnings traumer i høj grad også handler om, at vi har mistet kontakten til vores essens - vores kerne selv.
Vi er kommet til at tro, at vi blot er fysiologi og tanker helt uden sammenhæng.
Men intet kunne være mere forkert - vi er en stor holistisk helhed der er i konstant kommunikation med alt levende både i os og omkring os.
I år er den store internationale traume konference dedikeret til spiritualitet. Noget vi stadig er Dk rynker på næsen over.
Som om det er useriøst, ikke fint nok ikke evidens.
Men mere og mere evidens peger i retning af, at det er genskabelse af kontakt til noget dybere i os, der mest af alt kan hele os.
Jeg har set det igennem 25 år hos min lærermester og både IFS’s stifter Ricard Schwartz, Gabor Mate, Dr Dan Siegel og mange flere talte allerede om betydningen af forbindelse til essens de sidste 2 år i Oxford.
Vi mangler noget væsentligt i det at være menneske når ånden udelades.

07/06/2026

Hvordan frygt opstår, når vi mister forbindelsen til vores krop.

Helingstilstanden bor ikke i hjernen — den bor i kroppenFLORA’s Fabuleringer med Lotte WeaverI denne udgave af FLORA’s F...
06/06/2026

Helingstilstanden bor ikke i hjernen — den bor i kroppen
FLORA’s Fabuleringer med Lotte Weaver

I denne udgave af FLORA’s Fabuleringer inviterer jeg dig ind i en samtale om noget, der ligger mig meget på sinde: Traumer, kroppen og den heling, der kun kan finde sted, når vi tør bevæge os ned under ordene.

Min gæst er Lotte Weaver - stifter af EMBOLC, traumeterapeut, forfatter og underviser. Lotte uddanner behandlere, terapeuter og psykologer i et helhedsorienteret arbejde med traumeheling, og hun har netop udgivet bogen Det Glemte Skridt, hvor hun deler sin faglige indsigt og sin personlige rejse.

Vi taler om, hvorfor det ikke er nok at sætte ord på det svære. Og om, at kroppen og nervesystemet holder på historien på måder, vi aldrig vil nå frem til ved udelukkende at tale om den.
Samtalen bevæger sig ind i nervesystemets tilstande: kampen, flugten, frysningen og ikke mindst det sted, vi så sjældent taler om:

Helingstilstanden. Den indre ro og hvile, som er den eneste tilstand, kroppen rent faktisk kan hele i.
Vi taler om, hvad det vil sige at skabe tryghed - ikke som noget ydre, men som en indre tilstand, der er forskellig fra menneske til menneske. Og om, hvordan vi som hjælpere er nødt til at kende vores egne tilstande, inden vi kan holde rum for andres.

Lotte deler sin vision med EMBOLC - et navn hentet fra en keltisk lysfestival, der fejrer lysets tilbagevenden efter en lang, mørk vinter. Det er præcis den metafor, der bærer hele hendes arbejde: at lyset og foråret altid vender tilbage.

Lyt med på en af de førende streamings kanaler 🥰

Adresse

Næstved
4700

Telefon

+4527155954

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Flora Tara sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Type