Flora Tara

Flora Tara Udvikler og uddanner mennesker til øget livsbevidsthed gennem træning i egen omsorg, selv kærlighed via mindfulness meditation blid yoga og compassion træn

29/08/2026

Når selvkærlighed bliver et projekt, kommer den ikke længere fra hjertet.

Forleden talte jeg med en klient om selvkærlighed.

Hendes argument var, at hun jo gjorde så mange ting. Så mange øvelser. At hun hele tiden tænkte på, hvordan hun kunne huske at være kærlig mod sig selv.

Og det var præcis dér, problemet lå.

For når selvkærlighed bliver et projekt, kommer den ikke længere fra hjertet.

Så kommer den ikke fra det bløde, omsorgsfulde sted i os. Så kommer den fra et burde og et skulle.

Og når noget bliver et projekt i vores liv, skubber det til noget forkert indeni. Det låser mere, end det åbner.

Så når vi vil øve os i at være mere selvkærlige, handler det i høj grad om at øve den indre blide stemme.

Og om at stille sig selv et enkelt spørgsmål midt i det, man gør:

Hvordan føles det her egentlig for mig?

Kan jeg trække vejret dybere?

Kan jeg mærke hjertet åbne sig?

Bevæger det sig fra et kærligt sted i mig?

Eller er det mest et mentalt pres om, at det her burde jeg også lige nå?

Tro mig, jeg kender det så godt fra mit eget liv. Hvordan den daglige praksis kan gribe fat og blive til endnu et punkt på listen, i stedet for noget, der kommer fra det venlige og omsorgsfulde sted.

Så bliv nysgerrig.

Næste gang du gør noget, du tænker er kærligt mod dig selv, så lyt lige efter.

Kommer det fra en stemme, der siger: Det her ville være godt for mig?

Eller kommer det fra et sted, der siger: Det har jeg fortjent, fordi jeg er elsket, og fordi jeg bare er mig?

Der er hele forskellen.

Skriv FLORA i kommentarfeltet - så sender jeg dig noget, du kan bruge.

28/08/2026

Selvkærlighed begynder ikke med at gøre mere godt.

Den begynder med at se, hvor du dræner dig selv.

Når vi taler om at elske os selv mere, ender vi ofte samme sted: Hvad kan jeg gøre? Hvilke kærlige ting kan jeg lægge ind i min hverdag?

Men måske starter det et helt andet sted.

For det er svært at gøre gode ting for et menneske, man dybest set ikke synes fortjener dem.

Og så mange af os er fanget i netop dét. I ikke at føle sig god nok. I at skulle præstere for at få lov til at modtage kærlighed. I at skulle gøre noget bestemt for overhovedet at gøre sig fortjent.

Derfor tror jeg, det første skridt er et andet:

Kig på, hvor du kommer til kort over for dig selv….

Hvor taler du dig selv ned?

Hvor gør du ting, der holder dig tilbage?

Hvor bliver du i relationer, du godt mærker ikke gavner dig, men hvor du føler dig forpligtet?

Hvor siger du ja til noget, du hverken orker eller har overskud til?

Der er tonsvis af de eksempler, når man først begynder at få øje på dem.

Steder, hvor vi ikke giver os selv omsorg, men i stedet lader presset og den indre kritiske stemme skubbe os ud over kanten.

Otto Scharmer, manden bag Teori U, taler om, at vi skal ud af de mentale hængekøjer.

Vi må først turde ændre måden, vi tænker om os selv på. Og dernæst bevæge os ned i hjertet.

Men for at komme derned, må vi se tre skikkelser i øjnene:

Kritikeren, kynikeren og frygten.

Det er først dér, vi kan begynde at lukke mere kærlighed ind.

Så det handler ikke om at gøre en masse godt i første omgang.

Det handler om at få øje på alle de steder, hvor du dræner dig selv for kærlighed, for selvomsorg, for næring.

Du behøver ikke fylde mere på.

Du skal først stoppe lækagen.

Skriv FLORA i kommentarfeltet - så sender jeg dig noget, du kan bruge.

Vejen er livet. Her er får du måske noget af det sværeste at forholde dig til og det mest befriende, når det lander i di...
28/08/2026

Vejen er livet.

Her er får du måske noget af det sværeste at forholde dig til og det mest befriende, når det lander i dig:

Rejsen går ikke nogen steder hen.

Der er ikke et sted, vi kommer frem til, hvor alt er godt, og arbejdet er overstået. Ingen destination, hvor du er færdigudviklet og kan sætte dig ned med beviset i hånden.

Jeg har arbejdet med mig selv og fulgt min praksis hver dag i nu mere end 30 år - og jeg starter forfra hver eneste dag. Jeg ved, at jeg aldrig bliver færdig… men hvis jeg kan blive fortrolig med at gå… med at gå rejsen. Skridt for skridt. Så er jeg hjemme.

Jeg ved godt, at hele vores kultur er bygget op om mål - nå det eller det… så bliver du lykkelig.

Men mærk lige efter, hvad det ville betyde, hvis det passede.

Så var alt, hvad du gør nu, kun transport. Så var dit liv noget, der først rigtig begyndte engang senere, når du var helet nok.

Og så ville hver dag, du ikke nåede målet, være endnu et lille nederlag.

Sandheden er meget venligere. Meget bedre.

Det er selve vejen, der er løsningen.

Det er selve det at gå - mærke, øve, falde, rejse sig, opdage - der fylder os op og får os til at vokse som mennesker.

Ikke bagefter. Undervejs.

En ting, jeg kan give dig, er en hånd, du kan tage, på din vej. En hånd, der selv har gået og stadig går vejen - og derfor kan gå ved siden af dig på din vej.

Jeg har skrevet en bog: DER ER IKKE ÉN VEJ - 54 sider og som e-bog. Og jeg sender den gerne til dig - du skal blot skrive VEJEN i kommentarfeltet, så har du den om få minutter.

Det kan ramme dig på et helt almindeligt tidspunkt.Du står i køkkenet, siger noget til dit barn - og hører din egen mors...
27/08/2026

Det kan ramme dig på et helt almindeligt tidspunkt.

Du står i køkkenet, siger noget til dit barn - og hører din egen mors sætning komme ud af din mund. Med hendes tonefald.

Eller du opdager, at dit barn kigger på dig med et blik, du kender indefra. Det blik, der aflæser stemningen i rummet, før det siger noget.

Og så kommer tanken, der gør mest ondt af dem alle: Er jeg ved at give det videre?

Lad mig først sige det vigtigste: At du overhovedet stiller det spørgsmål, siger noget meget godt og vigtigt om dig. Det er de vågne og motiverede forældre, der bekymrer sig om det her.

Et barns nervesystem kan ikke regulere sig selv fra starten. Det lærer det gennem co-regulering - barnet svinger med de voksne nervesystemer, det er tæt på.

Din ro bliver deres ro. Og din uro - også den, du gør dig umage for at skjule - bliver registreret, længe før barnet har ord for det.

Jeg ved godt, at det kan lyde som en dom. Det er det modsatte.

For det betyder nemlig også: Når du regulerer dig selv, regulerer du også dem.

Hver gang du arbejder med din egen uro, dit eget gamle mønster, arbejder du samtidig for dine børn. Ikke ved at være perfekt. Men ved at være i gang.

Arven er ikke afleveret én gang for alle. Den bliver til hver dag.

Og du kan skrive med i den.

26/08/2026

Dit nervesystem er langt vigtigere, end du måske er klar over.

For det er dit indre reguleringssystem.

Og alligevel bruger de fleste af os al vores opmærksomhed på tankerne. Vi går rundt og prøver at tænke os til ro, til overskud, til balance.

Men det er ikke dér, du kan regulere dig selv. For dine tanker har rødder langt nede i dit nervesystem.

Tænk på en radiator.

Selve radiatoren er din tankevirksomhed. Ja, det er dér, varmen kommer ud. Men det er ikke radiatoren, der bestemmer, hvor varmt der bliver.

Det gør termostaten.

Og termostaten er dit nervesystem.

Det er derfor, det sjældent virker at skrue på tankerne alene. Du står og pusler med radiatoren, mens termostaten er stillet et helt andet sted.

Et af de steder, vi kan kigge hen, er vagusnerven. Den længste nerve i kroppen - og ifølge nyere forskning langt mere end bare en nerve.

Det er en kommunikationsvej. Den beroligende del af nervesystemet, som arbejder sammen med hjerte-kar-systemet, fasciesystemet og musklerne om at regulere os ned i ro, heling og balance.

Og om at støtte kroppens genopbygning, når vi i alt for lang tid har været låst i kamp, frys og overlevelse.

For kamp og frys er ikke noget, vi vælger bevidst.

Det er noget, vi er kodet til fra små. Fra en verden, hvor vi hele tiden skulle præstere og måles og vejes på, hvad vi tænker og gør - ikke på, hvem vi er.

Det gør noget ved gearingen. Det ændrer, hvordan vi overhovedet kan justere på termostaten.

Men det er aldrig for sent at lære noget nyt.

Hold op med at skrue på radiatoren.

Lær at finde termostaten.

26/08/2026

Ro blev til en præstation. Og et nervesystem i alarmberedskab kan ikke præstere sig til fred.

Kan du kende det med kurset, du var på?

I starten gik det fint. Men lidt efter lidt blev det endnu en ting, du skyldte nogen. Stimen, der ikke måtte brydes.

Noget eller nogen, der valgte for dig uden at ane, hvordan din dag havde været.

Og den dag, du sprang over, stod det hele og kiggede bebrejdende på dig.

Sådan blev roen til endnu en opgave, du kunne fejle i.

Det er ikke kursets skyld. Og det er heller ikke din.

Det er bare vigtigt at forstå, hvorfor det ikke virkede: Et nervesystem, der er i alarmberedskab, kan ikke præstere sig til fred.

Ro er ikke noget, du kan gøre dig fortjent til ved at være dygtig nok.

Ro er noget, nervesystemet skal lære igen. Kropsligt. Langsomt. Gentaget.

Uden stime. Uden karakterer.

Otte minutter om dagen er nok til at begynde. Det er ikke længden, der flytter noget.

Det er gentagelsen.

Det her er til dig, der egentlig har det fint.Du har ikke voldsom angst. Du ligger ikke søvnløs hver nat. Hvis nogen spø...
26/08/2026

Det her er til dig, der egentlig har det fint.

Du har ikke voldsom angst. Du ligger ikke søvnløs hver nat.

Hvis nogen spørger, hvordan du har det, svarer du fint - og det er ikke engang løgn.

Der er bare heller ikke ret meget andet.

Fødselsdagene, hvor alle synger, og du står med kagen og tænker: Jeg burde være rørt nu.

Solnedgangen, som du kan se er smuk, uden at den rammer noget.

Glæden, der er blevet mere en viden end en følelse.

Du ved, du elsker dine børn, din partner, dit liv. Du kan bare ikke altid mærke det.

Det er ikke utaknemmelighed. Det er ikke midtvejskrise. Og det er ikke, at du er kold.

Nervesystemet har nemlig ikke kun én alarmtilstand. Når belastningen har stået på længe nok, findes der en anden overlevelsesstrategi end kamp og flugt: at lukke ned.

At lægge et låg på. Og sådan et låg kan ikke vælge. Det lægger sig over alt. Også glæden. Også berøringen.

Låget er ikke en fejl. Det har på et tidspunkt passet på dig. Det har gjort et liv, der var for meget, muligt at leve.

Men du behøver det ikke længere hele tiden.

Og vejen tilbage går ikke gennem mere analyse - tanken er en del af det, der holder låget på plads. Den går gennem kroppen og hjertet. Langsomt. I små doser.

Et system, der har været lukket ned, skal ikke sprænges op. Det skal inviteres op.

På den anden side af låget er det hele der stadig. Det har ventet på dig.

Er der en af sætningerne, du kan genkende?Det er 3 af de mest typiske tanker, mange af os har.For det første, ved vi god...
25/08/2026

Er der en af sætningerne, du kan genkende?

Det er 3 af de mest typiske tanker, mange af os har.

For det første, ved vi godt, hvad det er, der er på spil. Som regel.

Og vi tænker, at vi gør alt det rigtige. Vi er opmærksomme. Vi prøver virkelig at gøre det, der skal til. Men det er ligesom om kroppen har sit helt eget liv. Den reagerer.

Halsen snørrer sig sammen. Maven bobler af uro. Det føles bare ikke godt.

Det er også svært at finde ro. Heller ikke, når jeg sætter mig for at gøre det. For så begynder det hele bare at larme indeni.

Og når du så gør noget. Læser en ny bog. Følger et nyt kursus. Ser noget, der inspirerer dig.

Så starter du altid godt. Med højt humør.

Men efter 3 uger, så falder det alligevel tilbage til det gamle. Og du sidder der igen.

Kender du det?

Det er der virkelig mange, der gør.

Det er 100% naturligt.

Det er biologi. Det er fysiologi.

Og du har faktisk ikke brug for endnu et forløb eller endnu en bog eller endnu en “to-do-liste”. Du har ikke brug for endnu en løsning.

Det, du har brug for, er en hånd, du kan tage fat i.

At det går fra indsigter og viden til erkendelse og indre omfavnelse.

Det er derfor, jeg har lavet HJERTERUMMET.

Mit store online univers.

Og det vigtigste ved HJERTERUMMET er faktisk ikke alt det, du får adgang til.

Det vigtigste er, at jeg er der.

At jeg sætter mig ved din side. At jeg går vejen med dig.

Dér, hvor du er.

Og at der er et fælleskab, der gør præcis det samme.

Uanset om du har brug for at finde ro… om du har brug for at berolige dit nervesystem… få vejrtrækningen ned i kroppen… kunne sove dybt og godt…. skabe tryghed i dig selv… eller noget helt sjette… eller syvende…

HJERTERUMMET er der for dig.. og er til rådighed for dig 24/7.

Prøv!

https://www.livsbevidsthed.dk/ikke-kun-en-vej

Der findes en besked, du aldrig fik sendt.En samtale, du har øvet i hovedet hundrede gange og aldrig taget.En drøm, du e...
24/08/2026

Der findes en besked, du aldrig fik sendt.

En samtale, du har øvet i hovedet hundrede gange og aldrig taget.

En drøm, du er holdt op med at nævne, fordi den efterhånden er blevet pinlig at have.

Det kan godt ligne “travlhed”….

“Det er bare ikke lige nu.”
“Når børnene bliver ældre.”
“Når der bliver mere ro på arbejdet.”
“Jeg skal først lige…”

Men inderst inde ved du godt, at det ikke er kalenderen, der stopper dig.

Det er frygten.

Og frygten er ikke din fjende. Den forsøger at fortælle dig noget.

Dit nervesystem skelner nemlig ikke særlig præcist mellem farligt og nyt. Mellem livstruende og bare uvant.

Når du nærmer dig noget, der betyder meget for dig - og som du kan fejle i - slår alarmen til, som om du var i reel fare. Helt naturligt. Det er biologi.

Derfor føles det store, rigtige skridt tit værre end det lille, forkerte.

Ikke fordi det er farligere.

Men fordi det betyder mere.

De fleste af os har lært to måder at håndtere frygt på.

Vi kæmper imod den - tag dig nu sammen. Eller vi adlyder den og bliver, hvor vi er.

Begge dele gør kun frygten stærkere.

Den, der kæmper mod sin frygt, gør den til en fjende. Den, der adlyder den, gør den til en fangevogter.

Men den var ment som en, der siger til, når noget er vigtigt - og som kan stå ved siden af dig, mens du går derhen alligevel.

Adresse

Næstved
4700

Telefon

+4527155954

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Flora Tara sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Type