11/09/2026
Menneskelig faglighed på programmet
Da jeg for nogle måneder siden blev kontaktet af Deloitte, for at høre om jeg ville facilitere en eftermiddag om svære samtaler, så sagde jeg hurtigt JA.
For tænk sig, at en virksomhed laver en intern uddannelse, hvor den faglige udvikling også rummer den menneskelige udvikling/kompetence. Det vil jeg alle dage gerne deltage i og støtte op om.
Så i onsdags satte jeg, sammen med 80 medarbejdere, fokus på hvordan vi håndterer os selv, hvordan vi kommunikerer og hvordan vi bedst tager de svære samtaler i hverdagen.
Stor tak til Deloitte for tilliden og pladsen til at dele ud af værktøjer, mindset og erfaringer.