08/11/2021
NATUREN ER VORES STØRSTE LÆREMESTER
Naturen har altid været en stor læremester for mig – måske den største i takt med min parathed og villighed til at integrere min indre sande natur. Naturen lærer mig at integrere alle elementerne, overgangene og årstiderne i mig selv. At balancere min sjæl og sind ved at nære min krop og give slip på tillærte og hæmmende programmeringer og tanker. Jeg mærker styrken og mit indre ståsted, når jeg er ét med mit indre træ. Mit indre hav lærer mig at være som vand og finde en anden vej, når jeg møder forhindringer og svære prøvelser. Men også at kende mit sande potentiale ved at rejse mig fra dybet i mig selv. At bryde igennem min største indre modstand og i ren hengivelse opleve den guddommelige kraft. Jeg hengiver mig til tillid og sætter mit eget indre lederskab i bevægelse. Mest af alt kan jeg mærke min forbundethed til Altet. Vi hører sammen du og jeg – vi er ET. Hvis vi som menneskerace vil transformere adskilthed og frygt til næstekærlighed og fred, må vi starte med at heale forbindelsen til vores indre natur og fællesskab mellem sind, krop og sjæl. Vi må erkende og forstå, at det vi gør mod hinanden og moder jord, gør vi mod os selv.
For os nordboere er det den mørkeste tid lige nu, og min pointe er, at vi alle i denne tid kan lære rigtigt meget af mørket. Det er tid til at nære vores indre rodnet ved at observere og anerkende vores egne indre domme med lysets øjne. Hvor fordømmer vi os selv? Om end det blot er en lille rest må den anerkendes, for kun ved at heale dommene i os selv, kan vi bevidst være med til at aktivere det kollektive immunsystem og transformere mørke og ubevidsthed til lys. Det kan være fristende at vende fordømmelsen udad, for det er så let at få øje på uansvarlighed og ubevidsthed udenfor os selv. Særligt i denne tid, hvor det er meget svært at for øje på en udråbt leder, som har fundamentet til at være rollemodel for en bæredygtig kurs. En anden skyggeside er, at det kan være fristende at fornægte mørket – det sker ubevidst – fordi det kan føles ubekvemt og sorgfuldt at mærke og anerkende sine egne fordømmelser igennem mange år.
Min pointe er, at vi kan bruge tidens store udfordringer og ubalancer som en direkte afspejling af vores kollektive indre tilstand og verden. Vi kan erkende hver og én, at vi rent faktisk kan lykkes med at gøre den største forskel i tidens store krise ved at heale os selv og transformere vores indre domme til lys og medfølelse.
Det er også tid til at erkende, at mennesker befinder sig på forskellige udviklingstrin. Og det er okay at nogle fortsat ubevidst ligger i dvale og fortsat har til gode at lære deres sande potentiale og autoritet at kende. Med andre ord er vi på forskellige trin i evolutionen. Og i naturen er alt levende ligeværdigt. Frøet der ligger i dvale i jordens mørke muld er ligeværdig med det store egetræ. Det store egetræ startede også som et lille frø, og har måttet bryde den hårde skal og forlade dets sikkerhed uden at kende dets storslåede potentiale. Rejsen har været lang for at vokse sig til det store træ og intet har været sikkert, når stormvejr har rusket i det, da det blot stod med tynde grene og en lille stamme. Villigheden til at kende mørket og bryde igennem den tillærte sikkerhed og rejse og vokse i ukendt land, er også vejen for mennesket. Og kun med bevidsthed og villighed til dette, kan frøet spire og vokse til sit sande potentiale.
Lys og kærlighed
❤❤❤
