Nordisk-Vandremeditation

14/04/2018

Frokost i Fugletårn ved Mossø på udkig efter Fiskeørn

11/02/2018

Hvem er det? Grå, guligt, brunt konturer :-)

11/02/2018

11/02/2018

"Både Og". En lille billedfortælling i 4 opslag. Man har vel lov til at lege sådan en søndag i vinterferien :-) Jordfarver. Det dystre det dybe, skønhed og refleksion af lyset.

11/02/2018

Men vi skal længere ind. Helt ind i legen og mod blå, orange, rødt (det er en del af føljetonen: Farveorgie på blæsende februardag. Det skal vi ha :-)

11/02/2018

Så kom turen til blåt, rødt, grønt- hvad er der ellers gult? :-)

11/02/2018

Og senere på rusketuren er det gult, hvidt, gråt der flirter med mine sanser

24/12/2017

Nordisk Vandremeditation og den her lille skovtrold på billedet ønsker alle en autentisk og nær aften og et forrygende nytår. Tak for møderne på årets Vandremeditationer. Det er jeg dybt taknemmelig for.

24/12/2017

Naturen kender ikke til højtider. Men jeg bliver "høj" og føler mig hel af at være ude i den. I dag gik jeg en tur ved Himmelbjerget. Jeg følte jeg mig trist og sorgfuld og gav mig hen til de følelser.

Og fordi der er plads og rum i naturen til at være med det, der strømmer, føler jeg mig aldrig forkert, eller at jeg skal tilpasse mig egne eller andres forventninger. Jeg kan udtrykke mig frit, stille eller højt. Danmarks højeste træ ved Kongestolen, søen og skoven dømmer ikke. De har igennem menneskealdre hørt og fornemmet alt i os. Det er som at træde ind i et stort bevidsthedshav, hvor hjertet kan svømme frisvømning. Eller surfe på bølger mellem den største glæde og den dybeste sorg. Og at sorg er individuel og ikke noget "du skal af med". At vi midt i sorgen kan svinge over i glæde uden at føle, det er forkert. Og at den dybde, sorgen kan give os, kan åbne vores sanser for dybden ind i os selv og ud mod verden. For en oprigtig undren over livet. Sætte livet og døden i perspektiv. I dag gik jeg en tur med min sorg og den fandt nogle billeder af det forunderlige i naturen.

Jeg føler det er vigtigt at kunne være i sorgens rum og have rejsefæller undervejs. Jeg har erfaret, at der er stor længsel after at være sammmen om, at tage livtag med livets store eksistentielle grundvilkår som liv/død, frihed/ansvar, mening/meningsløshed, ensomhed følelsen af isolation/forbundethed. Og åbenlyst eller skjult livs- og dødsangst. Hvor jeg kan være med min måde at opleve det på uden at skulle puttes i faser. Det er min måde , at opleve sorg eller glæde på. Et støttende ligeværdigt fællesskab uden skelnen til køn, alder, sexualitet, etnisk herkomst, rang, politisk anskuelse, religiøst eller spirituel livsanskuelse, uddannelse, økonomi mm. Med andre ord et ligeværdigt og dybdedemokratisk fællesskab i naturens rum, hvor man kan være sig selv og udtrykke sig på sin egen måde.

Derfor arrangerer Nordisk Vandremeditation Eksistentielle Vandremeditationer i 2018 hvor vi Vandrer Livsvandringer.
Det kommer der mere om. Kærlige hilsner og god aften Kim