01/06/2022
Kender I det, at man synes at ens garderobe er for lille? Man tror man har brug for mere skabsplads, men efter en ordentlig sortering/oprydning viser det sig, at der faktisk er plads til meget mere? 🤔
Hvad med sundhedssystemet? Måske skulle der en gedigen oprydning til?
Som jeg ser det, er det store spørgsmål: ”Hvordan opretholder vi kvaliteten i sundhedssystemet, samtidig med der ses en stigning i indlæggelser og kompleksitet contra mangel på sundhedspersonale?
Efter en stilling som daglig leder i et vaccinationscenter, oplevede jeg efter mange år arbejdsglæden igen. Jeg så faktisk frem til at komme på arbejde. Det er længe siden jeg har haft den følelse og egentlig også ret trist.
Det skal dog siges, at jeg har været flere steder med fantastiske kolleger, men stemningen har ofte været presset på grund af følelsen af ikke at slå til. At have et kæmpe ansvar samtidig med tidspresset og ikke at føle sig tilstrækkelig. Det er demotiverende og skaber utryghed hos den enkelte medarbejder.
At arbejde med unge ufaglærte og faglærte i alle aldre til ”gamle” garvede pensionerede sygeplejersker, var et dejligt frisk pust og fik mig til at gå i tænkeboks. Hvad vil jeg som sygeplejerske?
Jeg endte med at tage vagter som poder da vaccinationscentret lukkede. Jeg fik over 180 kr. i timen, ligesom alle mine andre kolleger, faglært som ufaglært.
Som hjemmesygeplejerske fik jeg ca. 20 kr. mere i timen. Det er da lidt til grin! 🤥
”Løn er og bliver et konkret målbart udtryk for, hvad andre mener, du er værd” og
”Løn er jo en værdisættelse af dig som medarbejder. Det er simpelthen din markedspris i forhold til dem, du sammenligner dig med fagligt, og et meget tydeligt udtryk for, hvordan din leder vurderer dig” siger karriererådgiver Jeanette Svendsen i en artikel på ida.dk
(https://ida.dk/raad-og-karriere/loen/loen-saetter-foelelserne-i-kog).
Jeg er med på, at løn ikke er nok i sig selv og at det ikke er lønnen, som giver os lyst til at gå på arbejde, men som Jeanette Svendsen så fint beskriver det, "så er det voldsomt demotiverende, hvis man synes, at man får for lidt i løn, fordi det er så klar en markering af, hvordan man bliver vurderet".
SÅ hvorfor er dette ikke gældende i sundhedsvæsenet? Problemet har stået på i flere årtier. Man kan finde utallige artikler, om akkurat samme problemstillinger. Det er ikke en nyhed, at vi kommer til at se et boom af ældre i den nærmeste fremtid og det er heller ikke en nyhed, at manglen på sundhedspersonale bliver større. I takt med dette og dårlige arbejdsvilkår, ender det med personaleflugt. Det er en ond cirkel! Der er lavet adskillige undersøgelser om dette i flere år og man er jo kommet frem til samme konklusion. Derfor undrer det mig, at man ikke har handlet på det endnu....🤔
Sundhedsreformen under Lars Løkke Rasmussens regeringstid (2016-2019): Patienten først - Nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder - og regionsrådene nedlægges. Det begynder efter min mening at klinge hult...
Regeringen har den 20. maj 2022 indgået en bred politisk aftale, som skal styrke sammenhængen og nærheden i sundhedsvæsenet 🤔
”Sundhedsvæsenet rykker tættere på den enkelte med op til 25 nye nærhospitaler, mennesker med kroniske sygdomme sikres højere og ensartet kvalitet i behandlingen…” (https://sum.dk/nyheder/2022/maj/bred-aftale-om-sundhedsreformen).
Godt så! Hvem skal så udføre arbejdet?
Det ender jo med at sygehusene bliver udsultet fordi flere ønsker netop at forlade det pres, som er på de danske sygehuse. Det er jo ikke fordi, at det vil betyde, at der kommer færre hospitalsindlæggelser. Lige nu bliver der lukket sengepladser på flere af landets sygehuse på grund af personalemanglen.
Det er som om man blot skubber problemerne lidt til den ene side og håber med lukkede øjne, at det nok skal gå🤞🏻Det har det jo næsten i flere årtier…? 🫣
VI HAR BRUG FOR OPRYDNING. Hvad med at invitere personalet, som reelt arbejder på ”gulvet” med til disse møder? Administrationen og det organisatoriske kvæler den daglige drift. Jeg har ikke den endegyldige løsning, men jeg vil meget gerne byde ind med ideer.
I Dagensmedicin.dk i en artikel fra 2019 blev der skrevet:
”Gennem de sidste ti år er sundhedssektoren i regionerne blevet ufleksibel, ineffektiv, båndlagt med overdrevne delvis overflødige foranstaltninger med kolossale registrerings-dokumentations- og akkrediteringsprocesser, hvilket har medført dårligt psykisk arbejdsmiljø og stress. Tid til patienterne er reduceret med 30-50 pct. og kerneydelsen er gået fra patienterne til det administrative arbejde. Man tager ansvar for dokumentation og i mindre grad for patienten for at holde ryggen fri. En betydelig forringet kvalitet i patientbehandlingen”.
Så lad os få ryddet op! Lad os få gjort plads til fagligheden, uddannelse, undervisning, supervision, ordentlig oplæring, opretholdelse af kvalitet, patientsikkerhed og lad os give danskerne deres tryghed og tillid tilbage til det danske sundhedssystem.
Har vi virkelig brug for flere (nær)hospitaler, når vi ikke engang har personale nok til de eksisterende?
Har vi virkelig brug for en masse nye sundhedsreformer, så længe vi ikke har styr på eller gavn af de allerede eksisterende sundhedsreformer?
Til slt vil jeg gerne referere til min mands garderobe.
Man tror, at man mangler plads, men er spørgsmålet ikke, hvor vi kan finde pladsen og hvordan vi kan finde pladsen?
Det er selvfølgelig et fortolkningsspørgsmål. Jeg mente jo, at det var positivt med en oprydning, for nu kunne han jo se, at han havde masser af plads til sit tøj. Til gengæld så opfattede han det anderledes og sagde ”der kan du selv se skat, det var jo det jeg sagde, jeg mangler jo masser af tøj”…
Hele indlægget kan læses på min hjemmeside: https://sygeplejekonsulent.dk/da/oprydning/