Marianne Stein

Hjem
Danmark
Stae
Marianne Stein

Forfatter, debattør og systemkritisk privat socialrådgiver, der klæder sygemeldte på til jobcentret. Tak fordi du holder den gode tone. Så STOR tak for det.

Tak fordi du følger mig, vil like, dele og kommenterer på mine opslag. Min Side har over 12.000 følgere og jo flere der kommer til – og deler og kommenterer – jo større er chancen for, at budskabet kommer ud til dem, der rent faktisk har mulighed for at ændre på Rigets tilstand. Og vi bliver kun lyttet til, hvis vi taler pænt, skriver pænt og respekterer hinandens forskellige synspunkter. Det bety

der ikke, at vi behøver at være enige, men holder du den gode tone – særligt over for dem du ikke er enig i – og giver plads til nuancerne, så vil flere også høre på, hvad du siger. Vi kan også blive meget klogere, hvis vi bare lytter. Lytter til dem, vi normalt ikke vil lytte til. For at vi alle kan få en god oplevelse her på Siden, skal du bruge din rigtige profil og rigtige navn. Falske profiler vil blive udelukket fra debatten uden begrundelse – andet end den der gives her. Hold dig til emnet som opslaget handler om – ellers bliver din kommentar slettet – dette gælder også borgerforslag. Skriv og udlever aldrig private og personfølsomme oplysninger – hverken om dig selv eller andre – det vil blive slettet. Fagpersoner fx jobcentermedarbejdere må ikke nævnes med navn – det vil blive slettet. Råb ikke. (Skrive i versaler) Din kommentar vil i så fald blive slettet. Reklamer og markedsføring i alle former er ikke tilladt – og vil blive slettet. Hadefulde, racistiske og chikanerende kommentarer vil blive slettet og din profil vil blive udelukket fra siden. Kærligst
Marianne Stein
Forfatter, debattør, foredragsholder og privatpraktiserende socialrådgiver.

04/06/2026

Så fik vi en ny regering. Tillykke til de nye ministre – og tillykke til Danmark.

Efter et par travle dage, hvor jeg har hjulpet adskillige sygdomsramte borgere i pressede situationer, fordi deres kommune har valgt at raskmelde dem, selvom de fortsat er syge, har jeg også fået læst firkløverregeringens regeringsgrundlag.

Og det, der springer mig mest i øjnene, er ikke det, der står – men det der mangler.

For der står meget om frihed og fleksibilitet.

Meget om beskæftigelse.

Meget om vækst.

Meget om arbejdsudbud.

Men næsten intet om de mennesker, der er blevet så syge, at de ikke længere kan arbejde.

Mon den nye regering mener, at udfordringerne blev løst med den nye beskæftigelsesreform?

Så må jeg skuffe.

For i min praksis ser jeg desværre, at problemerne mange steder er blevet større.

Jeg møder borgere med autisme, ADHD, psykiske lidelser og alvorlig sygdom, som kæmper med et system, hvor retssikkerheden alt for ofte kommer under pres.

Borgere, der raskmeldes, selvom arbejdsevnen ikke er afklaret.

Borgere, der bliver mødt med konsekvenser, fordi de ytrer sig kritisk om deres egen sag.

Borgere, der nægtes muligheden for at benytte en selvvalgt bisidder.

Borgere, der frygter konsekvenserne ved at klage.

Samtidig er kommunerne i kølvandet på reformen i gang med omfattende besparelser og omorganiseringer. Det betyder, at borgere pludselig får ny sagsbehandler, eller at de slet ikke kan komme i kontakt med den sagsbehandler, de har.

I nogle kommuner opleves det, som om retssikkerheden er blevet en mangelvare. Og netop dét burde fylde mere i regeringsgrundlaget.

For når man bliver syg, bør man kunne have tillid til, at retssikkerheden beskytter én.

Retssikkerhed bør ikke afhænge af postnummer eller af, om man har råd til en privat socialrådgiver.

Manglende retssikkerhed skaber utryghed og afmagt hos mennesker, som i forvejen befinder sig i en svær livssituation.

Jeg kan nu se, at Ane Halsboe-Jørgensen er tilbage som beskæftigelsesminister. Det er også hende, der står bag den nye beskæftigelsesreform.

Jeg håber derfor, at hun er klar til at tage arbejdshandskerne på.

For vi taler ikke om små justeringer.

Vi taler om en reform, der kan få alvorlige konsekvenser for helt almindelige mennesker, og som i sidste ende kan fratage dem deres forsørgelsesgrundlag.

Mennesker, hvis største “forbrydelse” var, at de blev for syge til at arbejde.

29/05/2026

I dag tikkede der en afgørelse ind i Mikkels e-Boks – og det var en af de gode nyheder.

Mikkel har fået fuldt medhold og er nu tilbage i sit jobafklaringsforløb.

Den 21. april traf kommunen afgørelse om, at Mikkel ikke længere var uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens § 7.

Begrundelsen var, at Mikkel blev sygemeldt i 2022 og i 2023 blev diagnosticeret med autisme og ADHD. Disse diagnoser blev så pludselig, i april 2026, anset som et "livsvilkår".

Dermed så kommunen bort fra belastningsreaktionen og depressionen – og læste i øvrigt den psykiatriske speciallægeerklæring, som fanden læser Bibelen.

Jeg blev kontaktet og inddraget i sagen og udarbejdede herefter en klage over afgørelsen. Samtidig fik Mikkel på få dage sin privatpraktiserende læge på banen, som skrev et meget tydeligt lægenotat om, at Mikkel har et varigt og væsentligt nedsat funktionsniveau.

Nu er Mikkel som sagt tilbage i et jobafklaringsforløb – og Esbjerg Kommune har vedkendt sig fejlen.

Men sådan går det desværre ikke alle, der bliver udsat for lignende behandling i andre kommuner. Konsekvensen er, at alvorligt syge og sårbare mennesker pludselig kan stå helt uden forsørgelsesgrundlag.

Jeg har senest set det i Favrskov, Mariagerfjord og Hjørring Kommuner.

Og jeg må desværre konstatere, at raskmeldinger af borgere med blandt andet autisme og ADHD i stigende grad bruges som en kommunal sparemanøvre, når diagnoserne reduceres til et "livsvilkår" frem for at indgå i en samlet vurdering af borgerens funktionsevne og helbredsmæssige situation.

Det er helt og aldeles skandaløst.

For det er ikke diagnoserne isoleret set, der gør borgerne uarbejdsdygtige. Diagnoserne bliver ofte sekundære i forhold til belastningsreaktioner, stress, angst og andre afledte problemstillinger, som netop påvirker arbejdsevnen.

Jeg vil derfor også gøre alle jer gode mennesker, der følger med her, opmærksomme på principafgørelse 28-20, når kommunerne træffer denne type helt utilstedelige afgørelser.

I denne uge har DR sat fokus på den ulighed, der særligt gør sig gældende på børneområdet, hvor familier må ty til hjælp fra socialjurister og private socialrådgivere for at få den hjælp, de har krav på.

Det samme problem gør sig bestemt også gældende på beskæftigelsesområdet.

Og ja, det er ulighed. Og ja, det er uretfærdigt.

Det burde ikke afhænge af privat hjælp at få den hjælp, man har krav på. Det bør være et grundlæggende princip i vores velfærdsstat.

Tak fordi du deler budskabet 🙏🏼

28/05/2026

Hjørring Kommune må snart få en guldmedalje for at høste den ene dårlige sag efter den anden.

I dag kan vi læse i Nordjyske, at borgerrådgiveren har opsagt sin stilling.

Men borgerrådgiveren gør det ikke uden at komme med en advarsel.

Hun advarer nemlig om, at lange svartider og manglende afklaringer kan have konsekvenser for borgernes rettigheder.

Ifølge nordjyskes artikel er der en overvægt af henvendelser fra borgere tilknyttet familie- og beskæftigelsesområdet – og flest fra jobcentret. Og det fremgår af borgerrådgiverens årsrapport fra 2025, som blev behandlet af byrådet i onsdags, at borgerne også oplever manglende svar og afgørelser uden tilstrækkelige individuelle vurderinger.

For eksempel bliver borgerne usikre på, om deres klager overhovedet er modtaget, fordi de ikke bliver besvaret.

Jeg er hverken overrasket over opsigelsen eller beretningerne i årsrapporten. Tværtimod.

For det taler jo direkte ind i alle de problemer, jeg og mine klienter har oplevet i selvsamme kommune.

Udover at byrådet arbejder på at få en ny borgerrådgiver hurtigst muligt, ser jeg desværre stadig ingen lyspunkter. Ingen forbedringer. Ingen ansvar eller handling, der kan mærkes af borgerne.

Jeg vil derfor opfordre borgere i Hjørring Kommune, der oplever problemer med sagsbehandlingen, til at klage til borgmesteren OG til Ankestyrelsens Tilsyn.

Link til artiklen i Nordjyske i kommentarfeltet.

NORDJYSKE

17/05/2026

Fejlagtigt tror mange, at jeg ikke længere har sager i Hjørring Kommune.

Efter at jeg den 2. marts 2026 blev fjernet som privat socialrådgiver og bisidder i flere sager i Hjørring Kommune, har der også været mere stille fra min side om sagsbehandlingen i selvsamme kommune.

Det var formentlig også kommunens ønske.

Men det gør dog ikke Hjørring Kommunes handlinger mere rigtige – og derfor ligger flere sager med lignende problemstillinger aktuelt til behandling i Ankestyrelsens Tilsyn.

Jeg vil heller ikke længere tie og tager hermed bladet fra munden og slår alarm, for situationen i Hjørring Jobcenter synes faktisk kun at blive værre.

Jeg begrænses fortsat i mit arbejde som privat socialrådgiver og bisidder i Hjørring Kommune – også i nye sager som jeg aldrig har omtalt offentligt, hvilket ellers tidligere var kommunens begrundelse for at begrænse mig. (Sagerne var naturligvis altid skrevet og delt med mine klienters samtykke)

Det betyder dermed også, at flere sygdomsramte ikke alene begrænses i deres frie valg af bisidder – men også, at deres bisidder i praksis ikke får mulighed for at tale eller bistå aktivt under møderne.

Det efterlader nogle sygdomsramte i en situation, hvor den støtte, de har ret til, reelt udhules.

Og det afføder endnu et brist ift. retssikkerheden, da kommunens handlinger for nogle samtidig skaber en frygt for at klage eller sige fra. De er bange for, hvilke konsekvenser det yderligere kan få for deres sag eller forsørgelsesgrundlag.

Og lad mig slå fast: Hjørring Kommune er helt på afveje, når bisiddere begrænses til kun at være øjne og ører – eller helt nægtes adgang.

Det fremgår også af artiklen “Jura: Alle har ret til en bisidder” fra Dansk Socialrådgiverforening (se link i kommenfeltet), at en bisidder gerne må tale og bistå aktivt under møder med myndighederne. Og det har jeg da også altid gjort både i Hjørring Kommune og i alle andre kommuner, siden jeg startede som privatpraktiserende socialrådgiver i 2017.

Retten til reel bistand er en vigtig del af borgernes retssikkerhed.

Og når en bisidder eller partsrepræsentant ikke får mulighed for aktivt at bistå borgeren, bliver retten til bistand reelt ikke respekteret.

Det rejser derfor også spørgsmålet om, hvordan kommunen møder de mennesker, der bliver frustrerede og ytrer kritik efter lange og belastende sagsforløb.

Udover at begrænse bisiddere har Hjørring Kommune selv svaret på det spørgsmål i et opslag den 5. maj med overskriften: “Hvad sker der egentlig bag kulisserne i Hjørring Kommune?”

Opslaget handler om, hvordan kommunen ønsker at passe på medarbejderne, fordi man oplever en stigning i konflikter, trusler og grænseoverskridende adfærd fra borgere.

Kommunens medarbejdere får derfor undervisning i konflikthåndtering og forebyggelse af vold med det mål, at det skal være trygt at gå på arbejde.

Lad mig slå fast: Vold, trusler og grænseoverskridende adfærd er aldrig acceptable. Selvfølgelig skal det være trygt at passe sit arbejde.

Men hvem er det egentlig, der skaber konflikterne?

Har kommunen overhovedet gjort sig nogle overvejelser om, hvorfor det er kommet så vidt, at medarbejdere ikke længere kan føle sig trygge?

Og hvis medarbejderne ikke føler sig trygge, er det vel også nærliggende at spørge, om borgerne føler sig trygge.

En sagsbehandling, der er præget af retssikkerhed, proportionalitet, respekt og tillid – hvor borgerne bliver lyttet til og behandlet værdigt – vil efter min vurdering få konfliktniveauet til at falde mærkbart til gavn for både borgerne og medarbejdere.

Derimod tror jeg, at Hjørring kommune ikke alene risikerer et fortsat højt konfliktniveau, men også at flere sager ender som tilsynssager, hvis ikke den ændrer kurs – og skaber tryghed for borgerne.

Og her er det i sidste ende kommunalbestyrelsen, der står med ansvaret for den praksis og retssikkerhed, der udøves i Hjørring Kommune.

Så Hjørring Kommune, utryghed blandt medarbejderne løses næppe alene med undervisning i konflikthåndtering – men ved, at I som minimum tager borgernes retssikkerhed alvorligt og respekterer den.

Tak til dig, fordi du læste med og deler mit budskab. Sammen er vi stærkere🫶🏻

13/05/2026

3 jobafklaringsforløb og i alt 9 års sagsforløb i Jammerbugt Kommunes Jobcenter fik i dag en ende, da et enigt rehabiliteringsteam indstillede 44-årige Ann til førtidspension.

Det er næsten et år siden, at rehabiliteringsteamet i juni 2025 indstillede Ann til et tredje jobafklaringsforløb – til stor frustration for både Ann og hendes pårørende.

Ann tog derfor kontakt til mig.

På vegne af Ann klagede jeg over afgørelsen, som vi stadig afventer svar på fra Ankestyrelsen.

I august 2025 fik vi et møde med en ny sagsbehandler og en fagkoordinator.

De virkede umiddelbart selv forundrede over, at rehabiliteringsteamet havde indstillet Ann til et tredje jobafklaringsforløb.

Men vi måtte jo bare forsøge at få lukket de mikroskopiske huller, som teamet mente, der var i sagen.

Det betød, at kommunen skulle indhente nye oplysninger fra de forskellige instanser, der blot kunne bekræfte tidligere konklusioner.

Siden sidste års rehabiliteringsteamsmøde har vi således kun haft ét møde med jobcentret. Men samlet har det taget 11 måneder – primært på grund af ventetid, ikke mindst for at få en ny tid med rehabiliteringsteamet.

Nu må Ann så igen vente op til 3 måneder på, at en socialrådgiver i det såkaldte pensionsudvalg forhåbentlig følger rehabiliteringsteamets indstilling.

Jeg fornemmer, at Jammerbugt Kommune arbejder målrettet på forbedringer på det her område, fordi man faktisk også ønsker at sætte en ny retning.

Og lad mig sige det kort, det er der virkelig også hårdt brug for.

Igen. 9 år…

30/04/2026

I denne uge har jeg både oplevet et menneske komme flyvende og et andet komme kravlende fra et møde med rehabiliteringsteamet – i overført betydning vel at mærke.

I tirsdags kunne 37-årige Sofie gå fra et rehabiliteringsteammøde med en indstilling til fleksjob.

Fra hun blev sygemeldt, til indstillingen til fleksjob, gik der under halvandet år.

Sofie har haft mig ved sin side fra start til slut.

Hun har været i praktik i 13 uger plus en kort forlængelse på nogle uger og har været på sygedagpenge efter forlængelsesparagraffen § 27, stk. 1, nr. 2 (afklaring af arbejdsevne).

Sofie blev grebet af systemet i tide.

Hun har gode muligheder for at udvikle sin arbejdsevne i et kommende job – og måske i fremtiden helt at kunne klare sig selv.

Sofie forlod dermed jobcentret, Sygedagpengehuset i Aalborg Kommune, “flyvende” og klar til at slå sine folder på arbejdsmarkedet med de skånebehov hun har.

Det samme kan jeg desværre ikke skrive om 44-årige Michael. Han blev syg i 2015 og kom direkte på kontanthjælp, og det har han været lige indtil nu.

For snart 2½ år siden vurderede den praktiserende læge, at praktik og anden beskæftigelse ville forværre helbredet, og at alle behandlingsmuligheder var udtømte.

Denne lægeattest blev desværre ignoreret, da Michaels sag blev forelagt rehabiliteringsteamet i januar 2025.

De indstillede derfor Michael til et treårigt ressourceforløb.

Michael klagede og tog kontakt til mig.

Jammerbugt Kommune valgte efterfølgende ikke at følge rehabiliteringsteamets indstilling – netop fordi det ikke fremgik tydeligt af indstillingen, hvilken vægt lægeattesten fra 2024, hvor praktik frarådes, havde haft.

Men det tager tid at rette op på fejl og mangler.

Så i går, næsten halvandet år senere og efter i alt 11 år på kontanthjælp, 24 lægeattester og 12 forskellige indsatser, herunder praktik – senest i 2021 – blev Michael indstillet til førtidspension på under 3 minutter.

For som mødelederen sagde: “Din sag efterlader ingen spørgsmål. Alt er besvaret.”

Men det store spørgsmål er alligevel: Hvorfor skulle det tage 11 år?

Og hvorfor skal Michael næsten kravle derfra?

Sagen er desværre heller ikke helt slt endnu.

For Michael må nu vente yderligere tre måneder på, at Jammerbugt Kommunes pensionsudvalg træffer afgørelse.

I dag blev direktøren for Social-, Sundheds og beskæftigelsesforvaltningen bortvist med øjeblikkelig virkning.

Det er et signal om at der er ved at ske en oprydning indefra i Jammerbugt Kommune.

Hermed også en venlig henstilling til politikerne i Jammerbugt Kommune om at forholde sig til pensionsudvalgets funktion.

For hvad er formålet med et tværfagligt team, som også består af en læge, hvis en sagsbehandler uden lægefaglig baggrund efterfølgende kan underkende vurderingen?

Men helt overordnet handler det her ikke om at gøre én kommune god og en anden dårlig – det handler derimod om:

Hvad vil vores kommuner og politikere egentlig?

Vil I have glade og “flyvende” borgere tilbage på arbejdsmarkedet – eller skal de absolut maltrakteres i årevis, så de til sidst kun kan kravle?

Sofie og Michaels historier burde tale for sig selv…

28/04/2026

Dem, der har fulgt mig længe, ved, at jeg løbende gennem årene har kritiseret sagsbehandlingen i Jammerbugt Kommune.

2025 var ingen undtagelse, hvor det også endte med, at TV2 Nord gik ind i sagen om Martin Barchow, der havde fået sin sag afvist to gange i pensionsudvalget.

I år har der til gengæld kun været få pip om Jammerbugt fra min side, hvor jeg dog fortsat kritiserer forholdene i Jammerbugt Kommunes pensionsudvalg.

Men frem for at vende kritikken – og mig/borgerne – ryggen har kommunen flere gange i stedet rakt ud til mig.

Og det har den nu gjort igen.

Således blev jeg allerede kontaktet af den nye formand for Job- og Socialudvalget, Kiki Bach, i december 2025 med et ønske om at få et møde med mig.

Kiki Bille Bach ville gerne høre mine perspektiver.

Og jeg siger selvfølgelig ja tak.

For det er jo lige præcis det her, jeg gerne vil: at dele min viden og gøre vores politikere klogere på området, så de kan træffe bedre beslutninger på de sygdomsramte borgeres vegne.

Jeg kan jo tale i timevis om mine erfaringer, men på godt halvanden time fik jeg delt mine perspektiver og ønsker – og også kritiseret pensionsudvalgets eksistens samt sagsbehandlinger, der trækker ud i årevis. For det gavner ingen – hverken de mennesker, der har brug for hjælp, eller kommunens pengekasse.

Jeg håber, at mine input og bidrag med mine erfaringer kan hjælpe en engageret politiker, som jeg bestemt oplever gerne vil sætte en ny retning, til at træffe bedre politiske beslutninger til gavn for borgerne i Jammerbugt Kommune i fremtiden.

Så sygdomsramte får en værdig sagsbehandling – ikke kun i ord, men også i praksis.

For jeg mener, at hvis man vil hjælpe, så må man først og fremmest møde mennesket dér, hvor det er.

En god tone. Breve, der henvender sig til den enkelte og ikke er standardiserede – som ellers kan skabe mere utryghed, fortvivlelse og frustration.

At borgerne kan søge hjælp og gå oprejst derfra – frem for at komme kravlende ud 10 år senere.

Det handler om at sikre en tryg og tillidsbaseret sagsbehandling med fokus på helbred, funktionsniveau og et arbejdsliv (for dem, der kan) med livskvalitet i behold.

Jeg er positiv over mødet. Selvom forandringerne ikke sker lige i morgen, var mødet i dag et skridt i den rigtige retning.

Må andre kommuner følge trop.

22/04/2026

Anmodning om tilsynssag afsendt dags dato.

Jeg har på under et halvt år fået to direkte modstridende svar i sager om førtidspension – fra samme kommune og samme mødeleder.

I november 2025 bliver jeg af mødeleder af rehabiliteringsteamet oplyst om, at sagerne ikke længere skal forbi pensionsudvalget, fordi afgørelsen i stedet træffes administrativt af mødelederen selv.

Men i marts 2026 skal sagerne i følge samme mødeleder forbi pensionsudvalget med op til 3 måneders ventetid.

Jeg konfronterer mødeleder, der fortæller, at pensionsudvalget aldrig har været afskaffet…

Men hvad betyder det så egentlig? Er der et pensionsudvalg for nogen – men ikke for andre?

Jeg har derfor anmodet om aktindsigt i reglerne for, hvem der træffer afgørelser i de her sager.

Og kommunens svar har været noget rystende, for der findes hverken retningslinjer eller kompetenceplaner.

Faktisk ingen dokumentation overhovedet og dermed fik jeg også afslag på aktindsigt.

Jeg måtte opfordre dem til at se på sagen igen, for det kunne vel ikke passe, at der ikke fandtes nedskrevne regler for, hvem der træffer afgørelser om førtidspension.

Det drejer sig trods alt om beslutninger, der afgør menneskers livsgrundlag.

Men jo jeg blev igen kun bekræftet i, at der ingen gennemsigtighed er, ingen klare kompetencer – og slet ikke garanti for ens behandling.

Det lugter jo af vilkårlighed, hvilket jeg finder dybt problematisk.

For hvis reglerne ikke er klare – hvad så med borgernes retssikkerhed?

Hvis praksis kan ændre sig fra sag til sag – hvad så med lighedsprincippet?

Og hvis man ikke engang kan få at vide, hvem der træffer afgørelsen – hvordan skal borgeren så kunne bruge sin ret til at blive hørt?

Det her handler om mennesker, der ofte har været igennem årelange forløb – og som venter på en afgørelse, der kan få afgørende betydning for resten af deres liv.

Jeg har derfor dags dato sendt sagen videre til Ankestyrelsen – tilsynet.

For der skal være styr på det.

Og det er der tilsyneladende ikke i Jammerbugt Kommunes Jobcenter – der i øvrigt slet ikke hedder jobcenter længere, men Job og Velfærd…

16/04/2026

Gennem snart 10 år har jeg givet stemme her på min side til sygdomsramte borgere, der er i klemme i systemet.

Jeg har kunnet kritisere kommuner for deres sagsbehandling – også offentligt – og gå til medierne med konkrete sager.

Det har altid haft en gavnlig effekt for de borgere, det handlede om.

Men det stoppede den 2. marts 2026.

Ikke fordi kommunernes sagsbehandling er blevet empatisk og ordentlig.

For det er desværre ikke tilfældet.

Grunden er, at én kommune – Hjørring Kommune – som konsekvens af, at jeg ytrede kritik af sagsbehandlingen offentligt med mine klienters samtykke, fjernede mig som bisidder.

Hjørring Kommune straffede altså mine klienter for at åbne munden om systemsvigt – som af flere eksperter er blevet vurderet ulovligt.

Jeg er aldrig tidligere blevet frataget retten til at bistå mine klienter.

Men Hjørring Kommune har nu vist, at den er villig til at gøre det – selv uden lovhjemmel.

Og det har ingen konsekvenser for kommunen.

Til gengæld har det store konsekvenser for mine klienter – og for mig.

Selvom det er blevet stille om Hjørring Kommunes sagsbehandling – både i medierne og her på min side – er der ikke sket forbedringer.

Det ved jeg, fordi jeg fortsat kommer i Hjørring Kommune som privat socialrådgiver.

Men jeg kan desværre ikke længere skrive om den groteske sagsbehandling, der foregår i kommunen.

For ytringsfriheden og retssikkerheden er sat på pause.

Så derfor får Hjørring Kommune lov til at lukke om sig selv.

Den får lov til at fjerne de kritiske stemmer uden sanktioner.

Den får lov til at slippe for at forklare sig og stå til ansvar.

Begrundelsen er den samme, vi kender:

“Vi udtaler os ikke om den konkrete sag på grund af tavshedspligt.”

Det her handler ikke kun om Hjørring Kommune.

Det handler om et generelt problem:

At myndigheder kan undlade at forklare deres beslutninger – og dermed undgå at stå til ansvar.

Tavshedspligt skal beskytte borgeren – ikke myndigheden.

Hvis du er enig, håber jeg, du vil støtte mit borgerforslag👇🏼

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-23353

14/04/2026

“Vi kan ikke udtale os om den konkrete sag på grund af tavshedspligt.”

Sådan lyder parolen ofte, når medierne beder en myndighed om en kommentar.

Dermed slipper myndigheden for at stå til ansvar.

Og historien stopper.

Men tavshedspligt skal beskytte borgeren - ikke myndigheden.

For nylig fjernede en kommune mig som bisidder i flere sager, fordi jeg havde udtalt mig kritisk om sagsbehandlingen med borgernes samtykke.

Det skete uden, at kommunen havde lovhjemmel til at gøre det.

Men den gjorde det alligevel.

Og den nægtede at forklare sig med den begrundelse, at den ikke kunne udtale sig om den konkrete sag på grund af tavshedspligt.

Men tavshedspligt bliver efterhånden mere brugt som beskyttelse af myndigheden selv – end til at beskytte borgeren.

Når borgeren står frem, men myndigheden tier, slipper myndigheden også for at stå til ansvar.

Det er ikke retssikkerhed.

Det er en ubalance.

Det er den ubalance, mit borgerforslag handler om at ændre.

👉 Tavshedspligten skal bestå – 100%
👉 Når borgeren giver samtykke, skal myndigheder have pligt til at forklare deres beslutninger

Det handler ikke om at udlevere borgeren.
Det handler om, at myndigheden skal have pligt til at forklare sig, når borgeren selv har givet samtykke til åbenhed.

Hvis du er enig i, at myndighederne ikke bare skal kunne slippe for at udtale sig – og stå til ansvar – så håber jeg, at du vil støtte borgerforslaget.

Link finder du her og i kommentarfeltet👇🏼

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-23353

Adresse

Agernvej 16, Stae
Stae
9310

Internet side

http://Mariannestein.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Marianne Stein sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Marianne Stein:

Genveje

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Forretning-listen i Stae?