Institut for Belastningspsykologi

02/06/2026

“Du skal ikke være bange for at bede om hjælp.”

Ja, det lyder jo umiddelbart omsorgsfuldt.

Men nogle gange kan den slags formuleringer uforvarende fastholde idéen om, at støtte er noget sårbart, der handler om den enkelte – frem for om fælles professionel praksis.

Derfor handler denne måneds forebyggerværktøj om sproget.

For hvordan taler vi egentlig om støtte, belastning og det at bruge hinanden på arbejdspladsen? Og hvilke formuleringer kan hjælpe os med at gøre kollegastøtte mere naturligt, professionelt og legitimt?

Øvelsen er en del af vores aktuelle nyhedsbrev om professionsidentitetens Catch-22 – det dilemma, der kan opstå, når stærke faglige idealer om ansvar, overblik og handlekraft gør det svært at række ud og bruge hinanden aktivt som kolleger.

Du kan få øvelsen her:
https://belastningspsykologi.dk/maanedens-forebygger-vend-sproget-fra-svaghed-til-professionel-praksis/

Og læse vores aktuelle nyhedsbrev her:
https://belastningspsykologi.dk/nyhedsbrev-maj-hvornaar-blev-det-uprofessionelt-at-tage-imod-hjaelp/

Månedens forebygger: Vend sproget – fra svaghed til professionel praksis Formål:At undersøge, hvordan I taler om støtte, belastning og det at bruge hinanden – og...

29/05/2026

“Vi er uddannet til at handle, redde og tage ansvar.”

Denne sætning vil mange sundhedsprofessionelle sandsynligvis kunne spejle sig i.

For i sundhedsvæsenet er det en vigtig del af fagligheden at kunne bevare roen, skabe overblik og handle, når andre mennesker er allermest sårbare.

Men ifølge Mette Uldbæk, oversygeplejerske på Intensiv Terapiafsnit, kan netop de idealer også være med til at gøre det svært at vise, når man selv bliver påvirket og har brug for hjælp.

Derfor mener hun, at det er så afgørende med en kultur, hvor støtte, sparring og reaktioner bliver forstået som en del af fagligheden – og aldrig som en modsætning til den.

Du kan læse Mette Uldbæks fine pointer i artiklen her:
https://belastningspsykologi.dk/mette-uldbaek-vi-er-uddannet-til-at-handle-redde-og-tage-ansvar/

Og dykke længere ned i dilemmaet i vores aktuelle nyhedsbrev:
https://belastningspsykologi.dk/nyhedsbrev-maj-hvornaar-blev-det-uprofessionelt-at-tage-imod-hjaelp/

Mette Uldbæk: “Vi er uddannet til at handle, redde og tage ansvar” I sundhedsvæsenet er ansvar, overblik og handlekraft stærke faglige idealer. Men ifølge oversygeplejerske...

28/05/2026

𝐒𝐭æ𝐫𝐤𝐞 𝐟æ𝐥𝐥𝐞𝐬𝐬𝐤𝐚𝐛𝐞𝐫 kan noget helt særligt.

De kan ø𝐠𝐞 𝐭𝐫𝐲𝐠𝐡𝐞𝐝𝐞𝐧, 𝐬𝐭𝐲𝐫𝐤𝐞 𝐬𝐚𝐦𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐞𝐭 og gøre det 𝐥𝐞𝐭𝐭𝐞𝐫𝐞 𝐚𝐭 𝐡å𝐧𝐝𝐭𝐞𝐫𝐞 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐬𝐥𝐢𝐯𝐞𝐭𝐬 𝐤𝐫𝐚𝐯 – også når tempoet er højt, opgaverne er komplekse, og presset mærkes i hverdagen.

Derfor er 𝐟æ𝐥𝐥𝐞𝐬𝐬𝐤𝐚𝐛𝐞𝐭 en central faktor i arbejdet med 𝐩𝐬𝐲𝐤𝐨𝐥𝐨𝐠𝐢𝐬𝐤 𝐭𝐫𝐲𝐠𝐡𝐞𝐝 og 𝐟𝐨𝐫𝐞𝐛𝐲𝐠𝐠𝐞𝐥𝐬𝐞 𝐚𝐟 𝐨𝐯𝐞𝐫𝐛𝐞𝐥𝐚𝐬𝐭𝐧𝐢𝐧𝐠.

Det er afsættet for Rikke Høgsteds oplæg på konferencen Psykologisk Tryghed & Fremtidens Organisation, som afholdes den 31. august 2026 i Odense i samarbejde med Seminarer.dk.

På konferencen kan du også opleve ledelsesrådgiver Joel Haviv, psykoterapeut Maja Paalsson og Sander Hoeken fra The Fearless Organization Scan, som alle bidrager med perspektiver på, hvordan organisationer kan styrke trivsel og psykologisk tryghed – med fællesskabet i centrum.

Læs mere om konferencen her:
https://seminarer.dk/collections/arbejdsliv/products/psykologisk-tryghed-konference-2026?variant=53310543626582

Derudover udbyder vi i Institut for Belastningspsykologi også flere fysiske kurser og uddannelser i samarbejde med Seminarer.dk i efteråret 2026 – blandt andet om forventningskrisen, moralsk stress og psykisk førstehjælp.

Du finder en oversigt over vores kommende fysiske kurser her:
https://belastningspsykologi.dk/fysiske-kurser-i-belastningspsykologi-psykologisk-tryghed-og-psykisk-foerstehjaelp/

27/05/2026

Der findes et særligt paradoks, som gør det svært at trække på kollegernes støtte.

I mange fag er handlekraft, ansvar og evnen til at bevare overblikket en central del af den professionelle selvforståelse.

For en politibetjent handler det måske om at være mentalt stærk under pres. For en socialrådgiver om at kunne rumme andres smerte. Og for en sundhedsansat om at holde hovedet koldt midt i kaos.

Det er her, at et velkendt – men alvorligt – paradoks kan opstå.

For når handlekraft, ansvar og overblik er centrale elementer i den professionelle identitet, kan dét at søge kollegastøtte komme til at føles som et svaghedstegn. Ja, det kan ligefrem opleves som et identitetsbrud at gøre brug af organisationens tilbud om støtte – som om man dermed indirekte indrømmer, at man ikke lever op til fagets krav.

Hvis kulturen samtidig signalerer, at “rigtige” professionelle håndterer belastninger alene, kan man som medarbejder stå i et dilemma: Søger man støtte og sparring, risikerer man at føle sig mindre kompetent i andres – og egne – øjne. Undlader man at række ud, kan man ende med at stå alene med en belastning, der over tid vokser sig større.

I instituttet kalder vi det professionsidentitetens Catch-22: “Hvis jeg tager imod støtte, tænker folk – også mig selv – at jeg ikke kan klare jobbet. Hvis jeg lader være, får de ret.”

At bryde med dette paradoks er ikke nemt.

Det handler i høj grad om, at vi begynder at tale mere direkte og værdigt med hinanden om støtte – og om det at bruge hinanden aktivt under pres – som noget professionelt i sig selv.

Du kan læse mere om professionsidentitetens Catch-22 i denne nye artikel: https://belastningspsykologi.dk/catch-22-naar-medarbejdere-og-ledere-faar-svaert-ved-at-tage-imod-stoette/

Og dykke videre ned i paradokset i vores aktuelle nyhedsbrev:
https://belastningspsykologi.dk/nyhedsbrev-maj-hvornaar-blev-det-uprofessionelt-at-tage-imod-hjaelp/

Catch-22: Når professionalisme gør det svært at bruge andre I mange fag er handlekraft, ansvar og evnen til at bevare overblikket en vigtig del af...

26/05/2026

Psykisk førstehjælp skal trænes, før der er brug for den.

Eller som man siger på engelsk: Failing to prepare is preparing to fail!

På Kofoedsminde har arbejdsmiljøorganisationen afprøvet vores grundkursus i psykisk førstehjælp. Erfaringerne har været så positive, at ledelsen nu har besluttet at give alle ansatte adgang til kurset.

Det glæder os virkelig, og vi tænker naturligvis, at de prioriterer helt rigtigt.

For i psykisk krævende arbejde er det ikke nok, at støtten findes som en god intention. Den skal være kendt, trænet og kunne bruges, når noget svært eller voldsomt rammer.

Kurset giver konkrete redskaber til psykisk førstehjælp, kollegial støtte, psykologisk defusing og vurderingen af, hvornår der skal inddrages professionel hjælp.

Men den vigtigste pointe er måske denne: Når kolleger ved, hvordan de kan støtte hinanden, bliver fællesskabet en beskyttende faktor. Ikke som erstatning for ledelse, arbejdsmiljøarbejde eller professionel hjælp, når der er brug for det, men som den nære støtte, der uanset hvad altid vil gøre en forskel i øjeblikket.

Tak til Kofoedsminde for at dele jeres erfaringer – og for at tage kollegial støtte alvorligt som en del af det psykiske arbejdsmiljø.

Du kan udforske vores grundkursus i psykisk førstehjælp med en demoadgang, som du får lige her: https://belastningspsykologi.dk/grundkursus-i-psykisk-forstehjaelp/

21/05/2026

Hvornår blev det egentlig et tegn på svaghed at bruge andre, når arbejdet bliver belastende?

I mange fag er det en vigtig del af professionaliteten at kunne bevare overblikket, tage ansvar og handle, når noget bliver svært.

Det er gode og nødvendige idealer.

Men de samme idealer kan også skabe et dilemma. For når faglighed bliver tæt knyttet til handlekraft og evnen til at holde til meget, kan det blive svært at bruge andre eller gøre aktivt brug af kollegastøtte under pres.

Nogle oplever det næsten som et fagligt identitetsbrud at indrømme, at de ikke altid kan bære belastningen alene.

I Institut for Belastningspsykologi kalder vi det professionsidentitetens Catch-22: “Hvis jeg tager imod støtte, tænker folk – også mig selv – at jeg ikke kan klare jobbet. Hvis jeg lader være, får de ret.”

Det er temaet for vores nyhedsbrev i maj, som netop er udgivet. Du kan blandt andet læse instituttets nye artikel om professionsidentitetens Catch-22 og møde oversygeplejerske Mette Uldbæk, som deler sine erfaringer fra sundhedsvæsenet, hvor ansvar, handlekraft og overblik er stærke faglige idealer – men hvor de samme idealer også kan gøre det svært at dele belastningen og bruge andre undervejs.

Traditionen tro får du også Månedens Forebyggerværktøj, som denne gang handler om sprogets betydning – og om hvordan måden, vi taler om belastning, sparring og kollegastøtte på, enten kan gøre det lettere eller sværere at bruge hinanden aktivt i hverdagen.

Til sidst får du også adgang til en video med Sannie Ransby fra Gladsaxe Kommune, som fortæller, hvordan de har arbejdet med at skabe et fælles sprog og en mere aktiv kollegastøttekultur.

Du kan læse nyhedsbrevet her:

Hvornår blev det uprofessionelt at tage imod hjælp? Kære læser I mange fag er det en vigtig del af professionaliteten at kunne bevare overblikket, tage...

19/05/2026

Vi er ofte hurtige til at tale om god og dårlig ledelse.

Som om ledelse er én samlet disciplin, man enten mestrer eller ikke mestrer.

Men det giver ikke ret meget mening, og det er desværre en kilde til meget ledermistrivsel.

For ledelse består af mange opgaver på én gang.

En leder kan være stærk til at sætte faglig retning, men presset i personaleledelsen. God til strategi, men udfordret i driften. Dygtig til at skabe fremdrift, men belastet af konflikter, uklare krav eller det konstante ansvar for andres trivsel.

Netop derfor handler det som leder i høj grad om at kende sig selv og vide, hvor i ledelsesopgaven belastningen er størst, og om at søge sparring netop her.

Det var en af hovedpointerne, Rikke Høgsted havde i podcasten Ledertrivsel, som HK Kommunal optog i forbindelse med Chef- og Lederkonferencen i marts 2026.

I podcasten møder du også Pia Hauge, Maria Mankov og Karin Bruhn Termannsen, som deler perspektiver på pauser, koncentration, kreativitet og beslutningskraft.

Du kan høre hele podcasten her:
https://inspirationtildigsomleder.buzzsprout.com/2419561/episodes/19007438-9-ledertrivsel

15/05/2026

Når vi prioriterer, mister vi også noget.

Prioritering bliver ofte talt om som noget nøgternt. Som noget, der handler om at vælge til og fra, skabe overblik og fokusere kræfterne.

Men i arbejdslivet er prioritering sjældent kun et spørgsmål om effektivitet.
Det er også et spørgsmål om tab, for når noget skal vælges til, må noget andet træde i baggrunden.

Det kan være tab af tid til kerneopgaven.

Tab af kvalitet.
Tab af nærvær.
Tab af indflydelse.
Tab af mening.

Eller tab af den faglighed, man gerne vil kunne stå inde for.

Og tab kalder på noget, vi ikke altid er vant til at tale om i arbejdslivet – nemlig sorg. Ikke nødvendigvis den store sorg, vi forbinder med at miste et menneske, men den reaktion, der opstår, når noget betydningsfuldt forsvinder eller forandres.

I en hverdag med forventningspres og svære prioriteringer er det derfor vigtigt at forstå, at mennesker ikke nødvendigvis befinder sig det samme sted i forandringen. Nogle er optaget af det, der er mistet. Andre forsøger allerede at få det, der er tilbage, til at fungere. Og nogle er i gang med at finde ud af, hvad det nye kan bruges til.

Det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Men hvis vi går for hurtigt til løsninger, uden blik for tabet, risikerer vi at låse processen fast. Derfor handler god forebyggelse også om timing. Om at skabe rum for, at vi kan tale om det, der er gået tabt – før vi går videre til det, der nu skal fungere.

I Institut for Belastningspsykologi har vi udviklet en øvelse til det kollektive arbejde med prioritering og forandringer på arbejdspladsen.

Se øvelsen her: https://belastningspsykologi.dk/maanedens-forebygger-prioritering-tab-og-gevinster/

12/05/2026

Når alle er med, sker der noget enestående.

I Odense Kommune har rehabiliteringsleder Ulla Leth valgt, at alle medarbejdere i hendes fire afdelinger skal gennemføre grundkurserne i Belastningspsykologi og Psykologisk Tryghed.

Ikke som et projekt ved siden af arbejdet.
Men som en fælles retning.

Det har skabt et fælles sprog og givet bedre plads til samtaler om belastninger i arbejdet, psykisk tryghed og hvordan man konkret støtter hinanden i hverdagen.

Som Ulla siger: “Det er vigtigt for mig, at vi har de her samtaler sammen – så det bliver noget, vi alle er fortrolige med.”

Kurserne er ikke kun blevet brugt til læring, men også som anledning til dialog, refleksion og handling. Og det har sat konkrete spor i hverdagen.

Flere medarbejdere tog blandt andet selv initiativ til at indføre “Fiskerbænken” – et sted, hvor man kan trække sig lidt tilbage, få ro og “tømme glasset”, før det løber over.

Det er et fint eksempel på, hvad der kan ske, når arbejdet med psykologisk tryghed og psykosocial forebyggelse bliver noget, man gør sammen.

I denne korte artikel kan du læse mere om de erfaringer, Ulla Leth og Odense Kommune har gjort sig om vores kurser: https://belastningspsykologi.dk/en-faelles-indsats-med-en-naervaerende-leder-ved-roret/

Du kan også selv udforske kurserne med en demoadgang, som du kan få lige her: https://belastningspsykologi.dk/book-en-introduktion/

Psykisk tryghed og psykosocial forebyggelse er ikke et enkeltstående projekt i Odense Kommune – det er en fælles retning. Rehabiliteringsleder Ulla Leth har valgt, at alle medarbejdere i hendes fire afdelinger skal gennemføre grundkurserne i Belastningspsykologi og Psykologisk Tryghed.

05/05/2026

Kan man tage temperaturen på afmagt?

Afmagt er en del af arbejdet i mange professioner og særligt i psykiske krævende jobs, som stiller høje følelsesmæssige krav.

Men afmagt er ikke bare afmagt.

Noget afmagt kan opleves som meningsfuld og være til at bære – især når den deles og bliver mødt med forståelse. Anden afmagt opleves som meningsløs, mere ensom og langt mere belastende.

Det er ofte her, vi ser, at den kan sætte sig og udvikle sig til moralsk stress og mentale belastninger.

I Institut for Belastningspsykologi har vi lavet en lille øvelse, som hjælper arbejdsgruppen med sammen at undersøge, hvornår afmagten er muligt at være i sammen, hvornår den særligt belastende, og hvad der kan tænkes at gøre forskellen.

Du kan finde øvelsen her:

Månedens forebygger: Afmagtens temperatur Afmagt er en del af arbejdet i mange professioner. Men den opleves ikke ens – nogle situationer er til at bære,...