Art Based Coaching

26/04/2026

Jeg er egentlig ikke typen, der sidder og ser den slags programmer.

Jeg har da set mine sæsoner af Paradise Hotel og den slags, men den fase troede jeg var forbi.

Og alligevel... efter at have skippet hele sæson 1 af Hotel Romantik er jeg nu stået på toget i sæson 2. Og hvor er jeg glad for det!

Lad os tale Tom.

For ud over at han virker som et fuldstændigt fantastisk menneske, bærer han på noget, som alt for mange mænd aldrig nogensinde taler højt om. Han er efter en operation blevet både inkontinent og impotent.

Og for mange mænd er der ingen tvivl om, at den situation bærer en masse skam med sig.

Allerede i første afsnit ser vi Tom bare... fortælle det. Direkte. Åbent. Til kvinderne, til kameraet, til os alle sammen.

Han gør det med et håb om, at det kan inspirere andre til at indse, at livet ikke er slut, bare fordi man havner i den situation.

S**t jeg bliver rørt.

Ikke kun fordi han oveni alt det har mistet sin kone og fortæller om det savn med så meget hjerte. Men fordi den måde, han er åben, ærlig og sårbar på, er noget af det stærkeste, jeg har set i et tv-program i lang tid.

Det viser mig, hvad det gør ved mennesker, når man tør fortælle sin historie. Når man bruger sin sårbarhed som styrke – ja, nærmest som en superkraft. Det er præcis det, Tom gør her.

Jeg tror, der er mange, der kan lære noget af det.

Hvis der var flere som Tom, ville verden være et bedre sted. Jeg glæder mig til at følge ham og resten af holdet i de kommende afsnit!

29/03/2026

Jeg føler mig mindst hjemme i Danmark, når der er valgkamp.

I øjeblikket bliver der delt utallige videoer med budskaber, hvor “skrid hjem” bliver gentaget igen og igen – godt nok målrettet kriminelle, men som rammer langt bredere. Det mindste modargument bliver mødt med, at “sådan nogle som mig” vil undergrave Danmark.

Politikere på højrefløjen har i årevis konkurreret med socialdemokraterne om at kunne tegne de skarpeste fjendebilleder.

På den anden side ser vi partier, der pludselig foreslår, at statsborgerskab nærmest skal uddeles som en børnevaccine til alle, der er født i Danmark. Også her forsvinder alvoren og nuancerne.

Resultatet bliver en flad og forenklet debat, hvor kompleksiteten forsvinder, og hvor flertallet af det muslimske mindretal, ikke længere kan genkende vores egen hverdag og vores bidrag til det land, vi lever i og er loyale over for.

Det, politikerne overser, er, at deres mistænkeliggørelse bliver så voldsom og generaliserende, at den rammer langt bredere end dem, den er tiltænkt.

Jeg har dansk statsborgerskab, har været medlem af Folketinget i otte år og er blevet portrætteret som en af de kvinder, der har gjort en ekstraordinær indsats for dansk demokrati. Jeg har opfostret tre børn som demokrater. Min ældste søn er jurist og gift med en etnisk dansker. Min datter bliver student til sommer. Min yngste går i gymnasiet og spiller fodbold flere gange om ugen. Jeg er gift med en forretningsudvikler fra Randers, som har aftjent sin værnepligt i Danmark – ligesom vores søn.

Jeg er et liberalt menneske, der vægter friheden højt. Det hænger sammen med mine kurdiske rødder fra Tyrkiet, hvor frihedsrettigheder ikke er noget, man er født med, men noget man skal kæmpe for. For mig er der ikke noget modsætningsforhold mellem det personlige ansvar og fællesskabets ansvar. Jeg betaler gerne min skat, men læner mig ikke tilbage og tænker, at så er alt løst. Jeg ser Danmark som mit land.

Og jeg har rødder andre steder fra, som jeg er stolt af. Jeg er vokset op med værdier som solidaritet, respekt og ansvar. Men jeg er også smerteligt bevidst om, at nogle af de miljøer, jeg kommer fra, rummer problemer.

Når jeg taler om negativ social kontrol, taler jeg ud fra mit eget liv. Jeg kender rygtesamfundet og ved, hvad det kræver at bryde med det. Jeg har selv problemerne.De findes!

Jeg lever også med konsekvenserne af at tage kampen mod de antidemokratiske kræfter. Jeg har beskyttet adresse på grund af hademails og trusler fra højreekstreme.

Men hadet kommer også nogle gange fra “mine egne”. I flere år kunne jeg ikke rejse til bryllupper og begravelser i Tyrkiet, fordi herboende tyrkere havde angivet mig via Erdogans stikkerlinje.

Jeg er muslim, men har altid været i opposition til imamer i Danmark, der prædiker had og splittelse. Derfor har jeg stået foran Grimhøjmoskéen og Hizb ut-Tahrir under valgkampe for at være en modstemme.

Alt dette for at sige, at jeg sådan set er enig med politikerne, når de påpeger problemerne. Men de gør det svært for mig at stå sammen med dem, når de samtidig skubber det store flertal fra sig.

Netop derfor føler jeg mig mindst hjemme i Danmark under en valgkamp. Ikke fordi jeg er i tvivl om, hvor jeg hører til, men fordi jeg bliver mødt som noget, jeg ikke er.

Jeg er ikke exceptionel. Der findes tusindvis af nydanskere, som har taget Danmark til sig og er en del af demokratiske fællesskaber. Jeg ved, at problemerne findes. Men løsningerne findes ikke i at gøre mennesker som mig til syndebukke. De findes i at gøre os til en del af løsningen.



👉🏽Del hvis du er enig❤️



Det har jeg skrevet en klumme om 👉🏽 https://www.altinget.dk/artikel/ozlem-cekic-jeg-foeler-mig-mindst-hjemme-i-danmark-naar-der-er-valgkamp?toke=8c44e43936e841e7a5b776e32b8ea3f9

22/03/2026

Når lille Alma har slået knæet og skal trøstes.
Benjamin skal have hjælp til at komme ind i legen igen, efter at være blevet uvenner med de andre børn i legehuset.
Og den forsigtige Frej, som risikerer at gå i et med tapetet, bliver set, taget i hånden og vist, at han kan mere, end han tror.

Det er små, men vigtige skridt, henimod at blive hele mennesker, men som kræver nærværende pædagoger, som har tid til at se det enkelte barn.
Alene og i børnefællesskabet.

Virkeligheden er desværre bare, at andelen af pædagoger fortsat falder i de danske vuggestuer og børnehave.

Kun 13% af de danske institutioner er af ‘god kvalitet’ og nogle steder er der op til 50 børn for hver uddannet pædagog 😳

Og det er børnene som betaler prisen, når der er for få voksne og den pædagogiske faglighed fylder for lidt.

Det kan et rigt samfund som det danske simpelthen ikke være bekendt!

Og selvom der ikke er blevet talt så meget om vores mindste i den her valg, så fylder vores mindste i mit hjerte og jeg vil knokle nat og dag for, at vi får:

👶🏼 Minimumsnormeringer på institutionsniveau.

🧑75% uddannede pædagoger i danske vuggestuer og børnehaver.

❤️ Hurtigere hjælp til de børn og familier som har brug for mere pædagogisk støtte.

Del gerne, hvis du er enig?

21/03/2026

21/03/2026

Bor du til leje – så skal du være på vagt lige nu‼️

For hvis den blå blok vinder valget, kan du formentlig se frem til MASSIVE HUSLEJESTIGNINGER.

Danmarks Radio kan nemlig her til morgen afsløre, at Liberal Alliance går til valg på et massivt angreb på lejernes privatøkonomi.

Konkret vil Liberal Alliance fjerne huslejereguleringen i alle lejeboliger bygget før 1991 – dvs det store flertal af danske lejeboliger.

Det vil betyde massive huslejestigninger. I København vil huslejestigningerne ifølge de økonomiske vismænd i gennemsnit blive på omkring 37.000 kroner om året. I hele landet vil den gennemsnitlige husleje stige med 17.000 kroner om året.

Det vil være det mest voldsomme angreb på lejerne økonomi i nyere historie.

LAs bolig-forslag vil både ramme eksisterende lejere, og ramme dem der flytter til en ny lejebolig, og dermed skabe enorm usikkerhed for hundredtusinder af danske lejere.

Jeg kan slet ikke få ind i mit hoved, hvordan man kan foreslå sådan et angreb på lejerne. I en tid hvor mange i forvejen er pressede på økonomien på grund af stigende priser.

Det ville svare til at sætte de løbende boligskatter massivt op for boligejerne. Det ville LA aldrig foreslå, og det viser igen at lejerne er en slags B-hold for højrefløjen. Nogen man gerne må gøre livet markant dyrere for.

Jeg håber virkelig du vil dele dette opslag videre, så alle lejere i Danmark ved, hvad der er på vej i deres retning hvis højrefløjen vinder valget. Tak!

21/03/2026

Tak til Danmarks indvandrere 🙏🏽

Tak til den søde kvinde med tørklæde, som arbejder i Albertslunds hjemmepleje og hjælper min mor.

Tak til den kvindelige læge jeg mødte i Ishøj, der er barn af somaliske forældre og som nu knokler på det lokale sygehus.

Tak til Rashid der er frivillig i min søns fodboldklub og giver vores børn gode oplevelser væk fra skærmen.

Tak for samtalen til Mohamed fra Nørrebro der gerne vil være elektriker. Jeg håber du finder den praktikplads!

Tak til Mustafa, Malak og de andre lokalbetjente, der er med til at skabe tryghed på Vestegnen.

Tak til Vestegnens Bazar der i dag har lavet eftermiddagskaffe til Murat og mig. Tak til dig der fixer min bil og underviser mine børn. Tak til Ahmed jeg mødte i Taastrup, der aftjener sin værnepligt.

Tak til det store flertal af indvandrere som opdrager jeres børn, arbejder hårdt og bidrager til Danmark.

Jeg ved, at der er talt meget om kriminelle udlændinge i denne valgkamp. Jeg støtter også selv, at man skal smides ud, hvis man begår alvorlig kriminalitet.

Men vi må ikke glemme alle jer andre. Vores naboer, kolleger, venner og familie.

Danmark ville ikke være Danmark uden jer.

Tak 🇩🇰

✍🏽 Mattias

19/03/2026

SF har ikke fundet på en brandingøvelse som Venstres ’tillidsskole’, Konservative ’kloge skole’ og Socialdemokratiet ’lilleskolen’. Nej, partiets udspil handler om »folkeskolen«

14/03/2026

Jeg blev faktisk lidt harm i går.

I Debatten på TV 2 talte vi om de børn, der kæmper for bare at komme i skole. Om mistrivsel og inklusion. Et virkelig vigtigt emne 🙏

Konservative fortalte, at de havde fået 30 millioner kroner på finansloven til et videnscenter. Det er sådan set et fint skridt.

Men helt ærligt: Det kommer fra et parti, som samtidig står i den ene video efter den anden og jubler over 11 milliarder kroner i skattelettelser i den samme finanslov.

Hvis vi virkelig vil hjælpe de børn, der mistrives i skolen, så kræver det altså mere end et videnscenter. Vi skal investere langt mere i at få børn tilbage i fællesskabet og sikre det rette skoletilbud – med mere tid, mere ro og hjælp i tide.

Til Emma, som ikke kan finde ro, når klassen larmer. Til Oscar, der kæmper med bogstaverne og har brug for lidt ekstra støtte. Og til Olivia, der møder i skole med en lidt for tung rygsæk af problemer hjemmefra.

Jeg tænker også på Lukas. Ham kunne man høre om i medierne.

Han savner bare at være sammen med børn på sin egen alder, men i lange perioder har han ikke været i skole – på et tidspunkt i to år.

Da han skulle forklare, hvordan det føles, sagde han: “Det er forfærdeligt. Det er en mærkelig følelse i kroppen, som jeg ikke kan forklare. Jeg bliver ked af det.”

Alt for mange børn venter i årevis på hjælp. Familier bliver slidt ned, og nogle børn glider stille ud af fællesskabet. Det så vi også i DR-dokumentaren Skolens tabte børn. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.

For sandheden er jo, at børn gerne vil i skole. De vil være en del af fællesskabet. Og de vil lære.

Når de slår sig på folkeskolen, er det vores opgave som samfund at gøre det bedre. Men det kræver, at vi sætter velfærden først – ikke bare opretter endnu et videnscenter, men investerer i flere lærere og pædagoger, tidligere hjælp og bedre tilbud til de børn, der kæmper.

Ja, det koster penge. Men det bliver endnu dyrere at lade være – for børnene, familierne og samfundet.

Nogle gange taler de blå om skattelettelser, som om pengene kommer fra en hemmelig kiste. Men det er jo de samme penge, der ellers kunne være brugt på vores børn og vores fælles velfærd.

Så hvis bare en fjerdedel af de 11 milliarder var gået til inklusion i folkeskolen …

Tænk hvor langt vi kunne nå.❤️

12/03/2026

Inspiration til buketter direkte fra haven

14/01/2026