Heinholt Consult

22/06/2026

På torsdag den 25. juni skal jeg gæste Mads Ejlertsen og hans 'Project Stars Inner Circle' til en uformel dialog om, hvordan vi holder os selv og vores teams kørende under pres.

​Omdrejningspunktet bliver det, jeg arbejder med til daglig i Heinholt Consult:
Resiliens og kollektiv modstandskraft. Vi skal blandt andet tale om forskellen på rå robusthed og resiliens, hvad der sker med vores samarbejdsevner under pres, og hvordan vi i praksis opbygger den psykologiske tryghed, der gør, at et team kan håndtere store forandringer uden at miste pusten.

​Det bliver en helt lavpraktisk snak a la podcast-style, hvor målet er at give deltagerne nogle konkrete greb, som kan bruges i lederhverdagen allerede næste morgen.

​Hvis du har lyst til at lytte med, foregår det på torsdag kl. 9.00–10.00.
​Send mig en besked, eller skriv herunder hvis du vil lytte med, så sender jeg dig et link 🙏

21/06/2026

I den periode, hvor stressen langsomt overtog mit liv, mærkede jeg en gennemgribende udmattelse 🤯, som ikke forsvandt, uanset hvor meget jeg sov.

Det mindede mig om en lang bytur i mine unge dage. Ikke selve festen – men dagen efter. Når alting er tåget, kroppen tung, og tankerne kører ved siden af. Forskellen var, at jeg nu vågnede med de tømmermænd hver eneste morgen. Bare uden festen.

Jeg begyndte at glemme navne og aftaler. Jeg havde konstant ondt i maven – en knude i solar plexus, som jeg ikke kunne løsne. Jeg lærte at leve udenom kvalmen og hjertebanken. Jeg græd ofte i bilen på vej til og fra arbejde, fordi det var det eneste sted, hvor jeg ikke behøvede at smile eller være i kontrol.

Jeg husker særligt én episode. Jeg stod til et tavlemøde med mine medarbejdere, da mit ur med pulsmåler pludselig begyndte at vibrere voldsomt på mit håndled. En medarbejder kiggede på mig og spurgte, om jeg var okay.

Min puls var 118 mens jeg stod helt stille og talte (en normal puls målt i hvile, ligger på mellem 60-100 slag i minuttet).

Hvad gjorde jeg? Jeg slog det hen. Jeg tænkte, at jeg bare lige skulle bide tænderne sammen og få dagen til at hænge sammen. For jeg fungerede jo udadtil.

Men sandheden var, at jeg kørte på autopilot.

Jeg sidder i dag og skriver på min kommende bog. Og når jeg genbesøger de her minder, mærker jeg stadig magtesløsheden og skyldfølelsen over for min familie, mine kolleger og medarbejdere.

Men jeg skriver den, fordi jeg vil vise, at stress ikke er et svaghedstegn. Det er et tegn på, at man har været udsat for alt for stort et pres i alt for lang tid uden at tage sig af sig selv. Det handler ikke om at være svag – det handler om at være menneskelig.

Kroppen hvisker altid, før den begynder at RÅBE. Spørgsmålet er bare, om vi lytter? 🟡🧠

Rigtig god og rolig søndag derude ☕🌱

18/06/2026

Det bedste ved at være selvstændig? At jeg selv bestemmer, hvornår yogamåtten rulles ud 🧘‍♀️🦋

For fem år siden tog jeg det store spring. Jeg sagde farvel til en fast lederstilling i kommunen og goddag til livet som selvstændig iværksætter.

De første par år var svære, og det var til tider nedværdigende at skulle "afprøves" på, hvad jeg reelt kunne. Men jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund.

Hvorfor? Fordi jeg har genvundet retten til at bestemme over mit eget liv og mit eget helbred.

I dag ved jeg, at min hjerne og min resiliens ikke fungerer i en konstant lineær 8-16 struktur. Så hvis jeg har brug for det, tager jeg aktivt valget om at:

🚶‍♀️ Gå en lang tur midt på dagen for at få luft
⏱️ Tage en time helt ud af kalenderen, når jeg mærker, jeg bliver "fyldt op"
💻 Arbejde videre på et andet og mere roligt tidspunkt på døgnet

Det handler ikke om at arbejde mindre, men om at arbejde smart og i overensstemmelse med krop og sind.

Når jeg rådgiver kommuner, entreprenører, ambitiøse ledere og iværksættere i dag, er mit mål det samme:
At hjælpe dem med at skabe et arbejdsliv uden stress, hvor der er plads til både resultater og restitution.

Hvordan husker du at give dig selv lov til at rulle "yogamåtten" ud i en travl uge? ☀️

16/06/2026

Janteloven lever i bedste velgående. Men i dag tillader jeg mig alligevel at være hamrende stolt 🚀📈

Jeg ved udemærket, at vi i Danmark har en indbygget refleks, der hvisker: "Du skal ikke tro, du er noget."
Men som Jesper Buch altid minder os om, når vi samles på Seedster i Marbella: Hernede er der ingen jantelov. Overhovedet. Det handler om at turde flage med sine succeser og drømme stort.

Den mentalitet har jeg taget med mig hjem i min egen forretning. For hvis vi ikke må fejre de store milepæle i vores iværksætterrejse, hvad er det så egentlig, vi løber efter?

For fem år siden tog jeg springet som selvstændig. De første år var svære, og jeg skulle for alvor affinde mig med en ny virkelighed. Men jeg holdt fast i min vision om at skabe et sundt konsulentfirma, der gør en reel forskel for trivslen og modstandskraften på vores arbejdspladser.

Forleden faldt jeg over denne benchmarking af min omsætning i Dinero set forhold til andre virksomheder i min branche og region.

📊 Nummer 63 ud af 934 virksomheder.
Det betyder sort på hvidt, at Heinholt Consult i dag ligger i den absolutte top 7% i branchen. Pilen står solidt på ”Fantastisk”.

Når jeg kigger på grafen, ser jeg alle de timer, jeg har lagt i maskinrummet. Men jeg ser i den grad også beviset på, at man godt kan drive en succesfuld, sund og vækstende forretning, samtidig med at man insisterer på at passe på sig selv, holde sine pauser og rulle yogamåtten ud, når kroppen kalder på det.

Succes behøver ikke rime på konstant stress og underskud på den mentale konto.

Så nej, det er måske ikke særlig "jantelovs-agtigt" at lægge det her op. Men med den rette Seedster-inspiration i ryggen, siger jeg det bare som det er:

Jeg er hamrende stolt af, hvor jeg har drevet min virksomhed hen på kun 5 år!

Tak til alle jer – kunder, netværk og samarbejdspartnere – som er en del af rejsen. Nu tager vi hul på de næste 5 år med samme fokus: Sund vækst og personlig resiliens i højsædet 🧭🦋

14/06/2026

Når mine klienter taler om tankemylder, stress og indre uro, plejer jeg altid at stille dem ét bestemt spørgsmål:

​”Hvad holder du allermest af at gøre, hvor du fuldstændig glemmer tid og sted?” 🌱🧠

​Når hverdagen kører i højeste gear, leder vi ofte efter store, forkromede løsninger på vores stress.
Men sandheden er, at din hjerne har brug for det, jeg kalder et "åndehul". Et mentalt frirum, hvor der absolut ingen krav er, og hvor kontrollen kan parkeres uden for døren.

​For mig er vejen til at slippe uroen og tankemylderet altid at gøre noget, der bringer mig helt ned i gear.

​Det kan være at forsvinde ind i en god bog, snøre skoene til en lang gåtur i naturen eller rulle yogamåtten ud og finde roen der 🧘‍♀️🚶‍♀️📖

​Når jeg gør de ting, sker der noget magisk. Skuldrene sænker sig, vejrtrækningen bliver dybere, og min hjerne får den pause, den har så desperat brug for, for at kunne fungere skarpt igen næste dag.

Det er min personlige form for restitution ❤️‍🩹

​For andre er det at bage et surdejsbrød, rode i haven eller høre musik. Det vigtige er ikke, hvad du gør – det vigtige er, at du gør noget, der lader dine batterier op helt uden dårlig samvittighed.

​Vi kan ikke tænke os ud af tankemylder. Vi er nødt til at aflede hjernen med noget, der bringer os glæde og kropslig ro.

​Hvad er din go-to aktivitet, når du har brug for at glemme tid og sted og give din hjerne en ægte pause? 👇☀️

​

11/06/2026

07/06/2026

Jeg var hende, der altid klarede det hele. Indtil en mor i min søns klasse spurgte, hvordan det egentlig gik💔🤯

For nogle år siden levede jeg et arbejdsliv i konstant højt gear som leder. Jeg var typen, der så ud til at have fuldstændig styr på det hele på overfladen. Men indeni var mit bæger fyldt fuldstændig op.

En dag drak jeg kaffe med en af mødrene fra min søns klasse. Hun kiggede på mig og spurgte mig direkte, hvordan det egentlig gik med mig.

Det simple, ærlige spørgsmål fik hele mit korthus til at vælte. Jeg brød fuldstændig sammen. Alt blev uoverskueligt på ét sekund, og jeg kunne pludselig ikke se nogen fremtid for mig.

Det blev starten på en svær sygemelding, der endte med at vare i 10 måneder. En voldsom tomheds-følelse, hvor jeg var som et hylster uden at kunne mærke mig selv eller være rigtigt til stede.

Det er så ofte de stærke, der bliver ramt. Dem, der bliver ved med at løbe og sige "jeg skal bare lige...", fordi de kan.

I dag driver jeg min egen konsulentvirksomhed, Heinholt Consult på Industrivej i Helsingør. Jeg hjælper ledere, teams og virksomheder med at finde balancen og opbygge den resiliens, der gør, at de kan holde hele vejen🏆

Jeg har lovet mig selv, at der aldrig kommer en tredje gang, hvor stressen får lov at ramme mig.

Hvis du sidder derude lige nu i dit lederskab og kan mærke, at du trækker vejret på de absolut sidste dampe: Stop op! Det er ikke et svaghedstegn at sige, at bægeret er fuldt. Det er det ultimative tegn på styrke og selvledelse 💪 - det ved jeg nu...

Pas dig selv og dit batteri derude ❤️‍🩹

04/06/2026

Du lyver for dig selv, når du siger, at du gør det for din families skyld 🛑👀

Det er den hårde sandhed for rigtig mange ledere og iværksættere. Vi fortæller os selv – og dem derhjemme – at de lange arbejdsdage, den konstante kontrol og det rødglødende tempo er en forudsætning for, at familien har det godt.

Men for nylig sad jeg med en dygtig forretningsmand, hvor den logiske overbevisning krakkelerede fuldstændig 💔

Vi lavede en prioriteringsøvelse over de tre ting, der driver ham.
Nummer 1 og 2 handlede om virksomheden, driften og resultaterne.
Familien stod som nummer 3.

Hans overbevisning var:
”Hvis jeg bare har 100% styr på punkt 1 og 2, så kommer det automatisk min familie til gode i sidste ende.” 🧭
(Lyder det bekendt?)

Jeg kiggede på ham og spurgte helt roligt: ”Hvis din familie er din absolut vigtigste driver i livet... hvorfor står de så som nummer tre på listen over, hvad der rent faktisk får din energi i hverdagen?”

Der blev fuldstændig stille i lokalet...

Det var som om, brikkerne 🧩 faldt på plads med et klik.

For sandheden er, at punkt 1 og 2 fungerer som en gigantisk energisuger. I forsøget på at sikre alt det derhjemme gennem hårdt arbejde, ender vi ubevidst med at lade driften stjæle alt krudtet og det mentale overskud.

Dem, vi gør det hele for, må nøjes med resterne og en udbrændt udgave af os, når vi endelig lukker computeren.

Da han indså, hvordan hans hverdags-ligning reelt drænede hans vigtigste driver, var det en enorm øjenåbner. Men sekunder efter fulgte en synlig lettelse i hele hans ansigt.

Forandringen startede med, at han turde smide paraderne og udfordre sin egen sandhed.

Det handler ikke om at fikse driften først. Det handler om at indse, at succes er fuldstændig ligegyldig, hvis der kun er en tom skal tilbage til dem, du har bygget den for ⚖️

Jeg taler af egen erfaring ❤️‍🩹

02/06/2026

Hvad har barndomshelte og lederudvikling egentlig til fælles? 🦸‍♂️✨

​Når jeg arbejder med leder- og teamudvikling, er der én ting, der er fuldstændig ufravigelig:

Fundamentet skal være på plads først!

Og det fundament hedder psykologisk sikkerhed. Vi kan simpelthen ikke bygge et stærkt hus eller rykke på strategien, hvis ikke tilliden er der.

​Men hvordan træner man tillid uden at det bliver kunstigt og akavet? 🤔

​I forrige uge tog jeg en gruppe gæve ledere med ud på en walk & talk.
Opgaven var simpel: To og to skulle de på skift fortælle hinanden om deres barndomshelt – og de værdier, den person stod for. Efterfølgende samlede vi op i fællesskab.

​Det fantastiske (og sjove) ved netop den øvelse er:

​🧩 1. Den er ukompliceret
Den kræver ingen svære teorier eller PowerPoints. Skuldrene sænker sig med det samme.

🧠 2. Vi lærer hinanden at kende på et andet plan
Når vi deler vores barndom, smider vi paraderne. Helten er nemlig sjældent en fiktiv superhelt fra en film – langt oftest er det et nært familiemedlem. En mor, en bedstefar eller en onkel. Når vi taler om dem, ser vi pludselig mennesket bag titlen, og det er præcis det, der bygger ægte tillid.

🧭 3. Vores ubevidste kompas
Undervejs opdager vi, at de værdier, vores barndomshelt repræsenterede – hvad enten det var ordentlighed, mod eller ro – er præcis de samme værdier, vi ubevidst har taget med os ind i vores voksne lederliv.

​Når vi tør dele de her sider af os selv med vores kolleger, bygger vi det fundament, der gør, at vi bagefter kan løse de svære strategiske opgaver og tale åbent om fejl 🧱

​Det er ikke raketvidenskab 🚀. Nogle gange kræver det bare en gåtur og en snak om dem, der formede os.

​Hvem var din barndomshelt – og kan du kende de værdier i den måde, du leder på i dag? 👇

​Rigtig god søndag ☀️
Kh Camilla

​

31/05/2026

Tre uger på en liggestol i juli redder ikke dit nervesystem, når du kører det i sænk de andre 11 måneder om året 🌴🚨

Alligevel er det den løgn, vi gentager for os selv. Vi pakker det ind i sætningen: "Jeg tager fat på det i ferien..." mens indbakken gløder, og to-do-listen trykker i mavesækken.

Som ledere og iværksættere er vi exceptionelt dygtige til drift. Vi holder øje med maskinrummet, optimerer processer og spotter systemfejl i virksomheden på kilometers afstand.

Men når det kommer til vores egen mentale driftssikkerhed, sejler vi ofte i blinde 🧭....

Jeg skal være den første til at række hånden op her 🙋‍♀️. For med min blå profil har min egen hjerne altid elsket logik, systemer og resultater. Og i mange år brugte jeg netop ferierne som en slags mekaniker-værksted;

Jeg kørte mig selv fuldstændig i bund og regnede naivt med, at tre uger på en liggestol kunne nulstille mit nervesystem.

Det virkede bare ikke. Det var en logisk systemfejl 🙄

High performance kræver high maintenance hver dag - ikke kun i juli måned.

I dag arbejder jeg på en helt anden måde, både med mig selv og med de ledere, der lander i min stol i Helsingør.

Vi stopper med at gætte på, hvordan maskineriet har det. Vi kigger på det reelle datagrundlag – for stress og resiliens er ikke uldne begreber, det er noget, der kan kortlægges sort på hvidt.

For mig var det en kæmpe lettelse at skifte mavefornemmelser ud med konkrete målinger, så jeg vidste præcis, hvor mine mønstre spændte ben for mit overskud.

Succes skal ikke koste dit helbred ❤️‍🩹

Kan du genkende følelsen af, at kontrollen ind imellem tager overhånd?

Min indbakke er altid åben, hvis du har brug for en uforpligtende snak og et fortroligt rum til at vende, hvordan du finder balancen og smider "Supermand-syndromet" – uden at miste dine resultater.

Rigtig god arbejdsuge, når du når dertil ☀️

Kh Camilla