Om højtbegavede børn

13/09/2026

Høj begavelse og undervisningsdifferentiering har i mange år været to store dele af mit arbejde.

For når man som lærer får øje på en elev med tegn på høj begavelse, kommer det næste helt naturlige spørgsmål: ”Hvad skal jeg så gøre i undervisningen?”

Og det spørgsmål giver god mening, for identifikation gør ikke i sig selv elevens skoledag bedre. Det gør den undervisning og det læringsmiljø, vi tilbyder. Et miljø med deltagelsesmuligheder og mulighed for at lære noget nyt.

Måske er de nye PISA-resultater en god anledning til at tale endnu mere om undervisningsdifferentiering og lærernes kompetencer i forhold til netop dette.

For undervisningsdifferentiering er en helt central del af svaret, hvis vi både vil løfte elevernes faglige niveau generelt og sikre, at elever med høj begavelse bliver reelt udfordret.

Men undervisningsdifferentiering handler om mere end forskellige opgaver og faglige niveauer. Det handler også om, at vi som lærere står stærkt i vores faglighed, ved, hvad eleverne skal lære, og er tydelige i vores forventninger. Og om at anerkende det store spænd i elevernes forudsætninger og deltagelsesmuligheder.

I den kommende tid vil jeg dele mere om koblingen mellem høj begavelse og undervisningsdifferentiering, og jeg håber, at du som fagperson eller forælder til et barn med høj begavelse, vil hjælpe med at få denne viden ud til flere.

Vil du allerede vide mere nu, så hiv fat i mig på 26 36 83 57 eller [email protected].
Du kan selvfølgelig også sende mig en besked på Messenger :-)

10/09/2026

HAR DU EN 3. ELLER 4. KLASSE, DER VIL HJÆLPE OS MED AT REDDE JULEN? 🎄

Vi er ved at lægge sidste hånd på vores Nano-julekalender 2026 og søger 3-4 klasser, der vil teste den for os.

I år foregår Nanos juleeventyr i et mørkt og julet København. Nano har glædet sig til at vise Milo, Ava og Tama dansk jul med æbleskiver, julelys, julemarked og Luciaoptog. Men noget er helt galt.

En tåget eftermiddag hører de en mærkelig latter. Midt på brostenene ligger en lille skikkelse. Og snart opdager de, at nogen har planer om at ødelægge julen.

Og her får klassen en vigtig rolle.

For i Nano og den magiske julehistorie er det ikke kun Nano, Milo, Ava og Tama, der skal træffe valgene. Det skal klassens elever også.

Undervejs skal klassen løse gåder, finde spor, undersøge, diskutere og træffe valg, der får betydning for, hvordan eventyret udvikler sig.

Måske ender de i en gammel krypt. Måske møder de et par temmelig snakkesalige skeletter. Og måske, men kun måske kan de redde julen.

VI SØGER DERFOR 3-4 KLASSER PÅ 3.-4. ÅRGANG

Som testklasse:
• modtager I hele materialet inkl. lærervejledning senest d. 21. september
• afprøver I julekalenderen i klassen
• giver I os feedback på bl.a. historien og opgaverne
• deltager du som underviser i et online feedbackmøde fredag eftermiddag den 23. oktober. Varighed: ca. 1 time.

Til gengæld får I lov til at være blandt de allerførste, der tager med Nano på årets juleeventyr, og jeres erfaringer bliver en vigtig del af den sidste finpudsning, inden julekalenderen sendes ud.

Hvis du og din klasse har lyst til at hjælpe Nano med at redde julen, så skriv til os i kommentarfeltet og begrund, hvorfor det lige netop er jer, der skal med på julerejsen.

Vi glæder os til at finde vores testklasser 🎄

Magiske hilsner fra Christian & Rikke

Hvis du er nysgerrig på Nano-universet, så se mere her: https://vip.cleverconsulting.dk/nano-og-den-forsvundne-bedstemor/

08/09/2026

Der bliver talt meget om inklusion i skolen lige nu.
Om flere børn, der skal kunne blive i almenområdet. Om mistrivsel. Om specialundervisning. Om ressourcer. Og om, hvordan vi skaber stærke fællesskaber, hvor flere børn kan være med.

Det er både en vigtig og nødvendig debat.

Men jeg bliver også optaget af, hvad vi egentlig mener, når vi siger, at en elev er inkluderet? Er det nok at være fysisk tilstede i klassen? Eller skal man opleve, at undervisningen giver mening, at man lærer noget nyt, og at der er plads til de faglige forudsætninger, man kommer med?

For mig er svaret ret klart. Og det er også derfor, jeg synes, vi skal være opmærksomme på, at vores forståelse af inklusion ikke bliver for smal.

For inklusionsopgaven handler selvfølgelig om de elever, der har brug for støtte, mere tid eller andre rammer for at kunne deltage.
Men den handler også om den elev, der allerede har forstået det, resten af klassen er ved at lære. Den elev, der lærer hurtigt, tænker komplekst og måske efterhånden har lært, at skolen mest handler om at vente.

En medlemsundersøgelse fra Danmarks Lærerforening fra 2026 viser, at 6 ud af 10 lærere har fagligt dygtige elever, som de ikke har mulighed for at udfordre tilstrækkeligt. 6 ud af 10!

Det er i det perspektiv, jeg mener, at samtalen om inklusion bliver nødt til også at være en samtale om undervisningsdifferentiering. En samtale som ikke handler om, at flere elever skal passe ind i den undervisning, vi allerede har. Men om hvordan vi skaber undervisning, hvor flere elever faktisk har mulighed for at lære, deltage og udvikle sig.

Og det er præcis derfor, høj begavelse hører hjemme i inklusionsdebatten. Ikke fordi elever med høj begavelse skal fylde mere end andre, men fordi de også er en del af de fællesskaber, vi ønsker skal kunne rumme flere.

Det skriver jeg mere om i en artikel om inklusion og høj begavelse, som er en del af min artikelserie om høj begavelse, klasserumsledelse, inklusion og undervisningsdifferentiering

Læs mere her: https://www.cleverconsulting.dk/inklusion-hoejtbegavede-elever/

03/09/2026

År 2 i Egedal kommune med fokus på høj begavelse og undervisningsdifferentiering blev i dag skudt i gang 💛

For hvordan sikrer man, at en indsats for elever med høj begavelse ikke bare bliver et enkeltstående projekt, men faktisk bliver en del af skolens fælles viden og praksis?

I Egedal kommune har man lagt en toårig plan.

Målet er, at ALLE lærere, pædagoger og ledere på kommunens skoler får grundlæggende viden om høj begavelse, kendetegn og 1-2-3 differentiering.

Derfor er der blandt andet taget højde for, at nye lærere og pædagoger skal have samme viden som deres kollegaer. Og kommunens 10. klassecenter skal naturligvis også med.

Dagen i dag bød derfor på et introducerende foredrag for nye medarbejdere og 10. klassecenteret. Og allerede på mandag tager vi endnu et skridt, når vi starter endnu et hold for kommende ressourcepersoner.

Det betyder, at når dette skoleår er omme, vil alle lærere, SFO-pædagoger, klubpædagoger og ledere have viden, der kan være med til at sikre, at også elever med høj begavelse trives i skolens faglige og sociale fællesskaber.

Læg dertil, at der på ALLE skoler vil være kompetente og engagerede ressourcepersoner med særlig viden om blandt andet screening, undervisningsdifferentiering, holdtilbud og støtte i samarbejdet med både elever og forældre.

Det er godt nok stærkt.

En stor tak til de to dygtige konsulenter i Egedal kommune, Maja Blicher Christensen og Anna Taghizadeh, som i den grad engagerer sig i arbejdet og processen - altsammen med støtte og opbakning fra skolechef Peter Brixen.

Glæder mig til på mandag 💛

02/09/2026

Jeg har i dag haft den store fornøjelse at holde oplæg for skoleledere, viceskoleledere og relevante lærere fra syv friskoler, som er en del af samme netværk.

Fælles for dagens deltagere var en stor nysgerrighed og lyst til at blive klogere på, hvordan man kan udvikle praksis på sin egen skole.

Mine klare anbefalinger til skoler, der gerne vil i gang eller bygge videre på eksisterende indsatser, er:

- Brug de kompetencer, I allerede har omkring jer.
- Kig på alt det, der fungerer, og som I allerede gør rigtig godt.
- Bryd indsatsen ned i mindre og overkommelige opgaver.
- Tilfør relevant viden og inspiration fra eksperter og fagpersoner.
- Vær bevidst om, hvor I som skole gerne vil være om 1, 3 og 5 år.
- Uddan videnspersoner, som er tæt på kerneopgaven, og som kan være med til at holde viden og udvikling i gang på skolen.

Dagens oplæg blev samtidig et hyggeligt gensyn med tidligere deltagere på Clever Consultings vejlederuddannelse og ikke mindst en formidabel frokost.

Tak for invitationen, Per Schantz og Lotte Lund - vi ses 💛

31/08/2026

Klasserumsledelse handler om at skabe tydelige rammer, struktur og ro i undervisningen, så eleverne ved, hvad de skal, og hvad der forventes af dem.

Men det handler også om selve undervisningen og om at have blik for, at eleverne ikke nødvendigvis har brug for det samme.

For du kan have nok så tydelige rammer, men hvis en elev igen og igen sidder med opgaver, der er alt for lette eller alt for svære, kan det være svært at holde motivationen og koncentrationen.

Derfor er det også interessant, når vi kigger på elever med høj begavelse, der keder sig i undervisningen. Enten fordi opgaverne er for lette eller består af et hav af meningsløse gentagelser og derfor laver alt muligt andet end det, der har med opgaverne at gøre fx. snakke, tegne, dimse, stemple ud eller gå rundt i klassen..

Her kan vi nemt komme til kun at se en elev, der forstyrrer eller ikke følger med. Men nogle gange skal vi også kigge på det, vi har bedt eleven om at lave.

Er opgaven for let? Er der for mange gentagelser? Eller har eleven brug for mere kompleksitet for faktisk at skulle tænke sig om?

Det er blandt andet derfor, jeg synes, klasserumsledelse og undervisningsdifferentiering hænger så tæt sammen. Når eleverne ved, hvad de skal, kan komme i gang og bliver mødt nogenlunde der, hvor de er fagligt, giver det også bedre betingelser for ro og retning i undervisningen.

Læs min nyeste artikel om klasserumsledelse og nogle af de greb, du kan bruge i din egen undervisning her:

God klasserumsledelse handler om mere end ro og orden. Læs om læring, undervisningsdifferentiering og lærerens didaktiske valg.

30/08/2026

Der har altid været elever med høj begavelse i folkeskolen. De er der lige nu, og det skal de forhåbentlig blive ved med at være.

Derfor glæder det mig også, at flere kommuner nu arbejder på at skabe mere viden og faglig bevidsthed om høj begavelse og om den undervisningsopgave, der skal være med til at skabe en meningsfuld skoledag, hvor også vores elever med høj begavelse trives og udvikler sig i skolens læringsfællesskaber.

For høj begavelse og undervisningsdifferentiering går hånd i hånd, hvilket også er noget af det, jeg ofte taler om, når jeg holder foredrag og arbejder sammen med skoler og kommuner.

Men hvordan ser det egentlig ud i praksis, og hvad kalder undervisningsdifferentiering også på?

Det har jeg skrevet en lille artikelserie om. Den røde tråd i de fire artikler er, hvordan vi kan skabe deltagelses- og læringsmulighed for flere i den fælles undervisning.

Serien består af fire korte artikler, som handler om:
1. Klasserumsledelse og betydningen af de gode læringsrammer.

2. Inklusion som også handler om elever med høj begavelse.

3. Behovet for undervisningsdifferentiering fordi folkeskolen rummer stor mangfoldighed.

4. 1-2-3 differentiering er en konkret metode der kan bruges i alle fag og på alle årgange.

Find den første artikel her: https://www.cleverconsulting.dk/klasserumsledelse/

27/08/2026

Psst, Nano er snart på vej ud på et nyt eventyr.

Men bare rolig! Bedstemor er heldigvis ikke forsvundet denne gang.

I stedet fortæller hun Nano om gamle steder dybt inde i regnskoven, om skjulte spor og en skat, som kun kan findes af dem, der formår at finde ledetrådene.

Og det er selvfølgelig mere end rigeligt til at vække Nanos nysgerrighed. Og denne gang skal hun ikke afsted alene.

I Nano og de skjulte ledetråde lærer eleverne nemlig nye personer at kende, og der er endnu flere ting at tage stilling til undervejs.

De skal løse gåder og koder, finde ledetråde, vælge udstyr til rejsen, opdage detalje, argumentere for deres valg og samarbejde om at finde den vej, der forhåbentlig bringer dem nærmere skatten.

Men som altid i Nano-universet er intet givet på forhånd. For hvad vælger klassen? og hvad nu, hvis det valg får betydning senere i historien?

Det nye Nano-forløb er næsten klar (vores testgruppe er i fuld gang med at prøve det af i deres klasser), og vi glæder os rigtig meget til at sende endnu flere klasser med ud i regnskoven.

Så du kan godt begynde at glæde dig til, at Nano og de skjult ledetråde snart udkommer.

Indtil da kan du møde Nano i hendes første eventyr her:
https://www.cleverconsulting.dk/nano-og-den-forsvundne-bedstemor/

God fornøjelse
Hilsen Christian og Rikke 💛

24/08/2026

"Du er hurtigt færdig... kan du ikke lige lave de her tre ekstra opgaver?"

Hånden på hjertet: hvor tit har vi ikke grebet til den løsning, når alt er lidt presset her i opstarten (eller på et andet tidspunkt 😬 ) og undervisningen bare skal fungere? Det er super menneskeligt, og vi gør det alle sammen i absolut bedste mening.

Men udfordringen er bare, at flere opgaver sjældent er det samme som større udfordringer.

Hvis en elev allerede har fanget pointen fuldstændig efter de første to minutter, så rykker mængden overhovedet ingenting. Det føles bare som tidsfordriv. Det, der rent faktisk rykker noget, er, når eleven får lov til at folde stoffet ud på en anden måde; ved at vurdere eller skabe noget helt nyt.

Når jeg møder højtbegavede børn på skolerne, er det tit lige netop her, filmen knækker (eller er knækket) for dem.

Deres ofte hurtige forståelse og læring gør, at de efter kort tid er klar til det næste niveau af tænkning. Hvis de herefter bliver mødt med mere af det samme, opstår den klassiske situation: Eleven kommer godt i mål med MADS-opgaven, men har reelt ikke lært noget nyt eller mærket den mindste smule modstand.

Differentiering behøver ikke at betyde, at du skal printe syv forskellige opgavesæt i frikvarteret. Det handler i langt højere grad om at skrue på det, vi beder eleverne om at gøre med den viden, de har.

Hvordan tackler du de elever, der altid flyver igennem opgaverne? Har du fundet en god genvej, der virker for dig i hverdagen?

Og har du måske en godt 'ord' for det i stil med 'MADS'?

19/08/2026

Kan man arbejde med sprog, argumentation, samarbejde og problemløsning, mens eleverne er på eventyr i den peruvianske regnskov? 🌿

Ja, det er faktisk hele tanken bag Nano.

Nano-forløbene bygger på dialogisk oplæsning, hvor fortællingen løbende åbner for samtaler, spørgsmål og fælles refleksion.

Eleverne skal forudsige, hvad der mon sker, undersøge nye ord og begreber, løse små opgaver og argumentere for, hvad Nano skal gøre, når historien pludselig deler sig i flere retninger.

Og her bliver det interessant.

For eleverne skal ikke bare finde et rigtigt svar. De skal lytte til hinanden, begrunde deres egne idéer og sammen nå frem til de valg, der fører historien videre.

På den måde arbejder klassen blandt andet med:
• ordforråd og sprogforståelse
• at lytte, formulere sig og argumentere
• samarbejde og fælles beslutninger
• valg, konsekvenser og sammenhænge
• problemløsning og logisk tænkning

Og forhåbentlig sker der samtidig noget andet:
Eleverne får lyst til at vide, hvad der sker i næste kapitel.

For os er det noget af det vigtigste ved Nano. Fagligheden skal være tydelig, men eleverne må meget gerne være så optagede af fortællingen, at de næsten glemmer, at de er i gang med undervisning.

Det er ikke bare Nanos historie. Det er klassens.
👉 Læs mere om Nano-forløbet her: https://www.cleverconsulting.dk/nano-og-den-forsvundne-bedstemor/