Egedal Erhvervsnetværk

Egedal Erhvervsnetværk Gratis, hyggeligt og værdiskabende netværk for erhvervsdrivende i Egedal Kommune.

Er succes et resultat af gode planer eller af nysgerrighed?Vi taler ofte om planer, mål og strategier. Men når vi ser ti...
16/06/2026

Er succes et resultat af gode planer eller af nysgerrighed?

Vi taler ofte om planer, mål og strategier. Men når vi ser tilbage, er mange af de vigtigste ting i vores arbejdsliv opstået på måder, vi ikke havde forudset.
Et møde. En samtale. En idé. Et spørgsmål. En omvej.

Men hvad er det egentlig, der gør, at nogle får øje på mulighederne, mens andre overser dem?

Er det tilfældigheder? Er det nysgerrighed? Er det modet til at prøve noget nyt? Eller handler det i virkeligheden om god planlægning?

Det er nogle af de spørgsmål, vi dykker ned i på fredagens netværksmøde, inden vi sender første halvår på sommerferie ☀️.

Måske er succes mere kompleks, end vi gerne vil tro. Det bliver vi forhåbentlig klogere på på fredag.

👉🏼Tilmelding her: https://egedalerhvervsnetvaerk.nemtilmeld.dk/41/

Tid: Fredag den 19 juni kl. 8.00-10.00
Sted: Egedal Rådhus, Lokale M1.14.

11/06/2026
I morges havde vi netværksmøde med fokus på noget, mange selvstændige kender alt for godt:Der er næsten altid én opgave ...
22/05/2026

I morges havde vi netværksmøde med fokus på noget, mange selvstændige kender alt for godt:
Der er næsten altid én opgave mere, én mail mere og lige lidt mere, der skal klares.
Men hvordan passer vi egentlig på vores eget batteri imens?

6 spørgsmål gav stof til eftertanke og satte gang i gode snakke om både advarselslamper, energityve, det der giver os energi – og om vi egentlig får gødet rødderne nok til, at træet kan stå stærkt på den lange bane.

For når tempoet stiger, er det ofte netop de ting, der giver næring, vi begynder at skære væk først.

Tak for ærlige refleksioner, gode perspektiver og en morgen med både grin, genkendelse og eftertanke.

NETVÆRKSMØDE DEN 22. MAJ KL. 08.00Som selvstændig er der næsten altid én opgave mere. Én mail mere. Ét opkald mere. Og n...
16/05/2026

NETVÆRKSMØDE DEN 22. MAJ KL. 08.00

Som selvstændig er der næsten altid én opgave mere. Én mail mere. Ét opkald mere. Og når der ikke er andre til at tage over, er det ofte os selv, der spænder hjelmen lidt ekstra.

Men hvad sker der egentlig, når vi bliver ved med at trække på kontoen uden at fylde på igen?

På fredag tager vi en snak om det personlige batteri, de små advarselslamper og om, hvordan vi bliver bedre til at få øje på det, der dræner os – før vi ender på ren viljestyrke og kaffe. For det virker jo ofte … lige indtil det ikke gør længere.

Og så skal vi selvfølgelig også tale om, hvad vi hver især gør for at lade op – bevidst eller helt tilfældigt.

Dato: Fredag d. 22. Maj kl. 08.00-10.00

Sted: Egedal Rådhus, Dr. Dagmarsvej 200, 3650 Ølstykke

Mødelokale 1.14

Tilmelding: https://egedalerhvervsnetvaerk.nemtilmeld.dk/40/

Tak for et virkelig godt netværksmøde i dag.Tonny Greiner (Strategy Link)  formidlede DISC-profilerne på en måde, der bå...
17/04/2026

Tak for et virkelig godt netværksmøde i dag.

Tonny Greiner (Strategy Link) formidlede DISC-profilerne på en måde, der både var skarp og relevant. Det blev konkret, genkendeligt og med gode indsigter i, hvorfor vi nogle gange rammer ved siden af hinanden – og hvorfor det er vigtigt at vi er forskellige.

Hvis man skulle sætte et par linjer på de fire typer fra i dag, kunne det måske lyde sådan her:

“Godt møde – klart og til sagen. Det kan vi bruge.”

“Ej, det var virkelig spændende! Jeg fik så mange idéer undervejs.”

“Det var rart, at der var tid til at reflektere og få alle med.”

“Der var mange gode pointer – jeg skal lige hjem og tænke det hele igennem.”

Du kan jo selv gætte, hvilken type der siger hvad 😉

Og ja… jeg blev igen så optaget undervejs, at jeg helt glemte at tage billeder 🫣. Men der var fuldt hus og god energi i rummet.
(Billedet er fra et tidligere oplæg med Tonny)

♦️HUSK: Næste gang er det fredag d. 22. Maj (det er flyttet en uge grundet Kr. Himmelfart)

God weekend ☀️

Så er det snart tid til næste netværksmøde!🔴🟡🟢🔵 Vi arbejder alle sammen med mennesker – kunder, kolleger og samarbejdspa...
31/03/2026

Så er det snart tid til næste netværksmøde!

🔴🟡🟢🔵

Vi arbejder alle sammen med mennesker – kunder, kolleger og samarbejdspartnere. Jo bedre vi forstår dem, jo lettere bliver hverdagen. Har du nogensinde tænkt “hvad foregår der oppe i hovedet på dem?” Så er det her møde for dig 😊

Vi tager en guidet tur gennem DISC-profilens fire personlighedstyper, når vi kigger på e-disc + Interpersonal og finder ud af, hvordan vi bedst håndterer dem i hverdagen. DISC står for Dominans, Indflydelse, Stabilitet og Kvalitet… og hvis du allerede nu tænker “det lyder som mine sidste fire dates”, så er du ikke den eneste.

Du har helt sikkert mødt popcornhjernen – han eller hun med 10.000 idéer i minuttet og nul interesse i at færdiggøre nogen af dem.

Eller analysatoren, der lige skal undersøge ALT – inklusive forskellen på kaffe og te – før der kan træffes en beslutning.

Og hvad med den stille type, hvor man efter en hel samtale stadig er i tvivl om, hvorvidt de faktisk hørte noget som helst af det, du sagde? Måske nikkede de… måske var det en refleks? Hvem ved?

Tonny Greiner gennemgår profilerne i samme stil, som han plejer at gøre for ledere, der skal rekruttere eller håndtere sager, hvor folk er gået i “høj konflikt, lav fornuft”-mode. Det bliver sagligt, men du kan godt forberede dig på en god portion humor og en smule velplaceret overdrivelse – blot for at give karakter, selvfølgelig.

Vi tager udgangspunkt i fire kendte profiler, og hvis tiden tillader det, kigger vi også på én live til selve morgenmødet.

👉🏼Hvis du kunne tænke dig at få lagt din egen profil – og du kan leve med, at Tonny bruger dig som eksempel uden at sende psykologregningen bagefter – så skriv til 📩 [email protected] og lav en aftale. (Først til mølle, så vent ikke for længe).

Du får naturligvis en personlig gennemgang af profilen inden mødet… så du er forberedt på, hvilken farve du egentlig er.

Dato og tid: Fredag den 17. April 2026 kl. 08.00-10.00
Sted: Egedal Rådhus, mødelokale M1.14

Tilmelding: https://egedalerhvervsnetvaerk.nemtilmeld.dk/39/

Adresse

Ølstykke Bibliotek
Ølstykke
3650

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Egedal Erhvervsnetværk sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Egedal Erhvervsnetværk:

Del