ZENI arkitekter

Ring Rutevejledning Website

ZENI arkitekter ZENI arkitekter en ambitiøs tegnestue med base i Aabenraa. Vi tager os af alle typer opgaver fra små tilbygninger til store domiciler og institutioner. To ejere.

ZENI arkitekter a/s er en nyskabende tegnestue med base i Aabenraa. Fire arkitekter. Fem konstruktører. Faglig entusiasme og professionalisme siden 1999. Kvalitet har for ZENI arkitekter rod i den tilbundsgående forståelse af opgaven. Af sammenhæng, funktion og fremtid. Af bygherre, muligheder, økonomi – og meningen med overhovedet at lave om på det eksisterende. For ZENI arkitekter er arkitektur lig ansvar. Arkitektur gør noget ved, hvordan vi er og agerer i verden. ZENI arkitekter vil være sig ansvaret værdigt. For sammen med bygherre sætter vi os varige spor i det byggede miljø. ZENI arkitekter løser opgaver fra villaen til store og markante byggerier som VUC i Haderslev og Multikulturhuset ved Sønderborgs havnefront. ZENI arkitekter har vundet priser lokalt og internationalt, og samarbejder bredt med landets bedste tegnestuer. ZENI arkitekter er medlem af danske ARK – og ejerne af Akademisk Arkitektforening. Om at forstå – og have respekt for opgaven:
ZENI arkitekters vigtigste opgave at forstå – opgaven, behovet og bygherre. Først da har vores faglighed værdi. Byggeri har konsekvenser i mange år. Det har vi respekt for. Om at være lokale – med internationalt udsyn:
ZENI arkitekter har rødder i Aabenraa. En smuk købstad med inspiration fra mange epoker. Vi har vundet arkitekturpriser både internationalt og herhjemme og samarbejder til daglig med de bedste tegnestuer fra hele landet. Basen er Aabenraa. Om både at bygge parcelhuse og prestige-byggerier:
ZENI arkitekter skaber villaer og store, markante byggerier. Når vi forstår bygherres behov, skaber vi løsninger med kvalitet. Det er ikke dyrt at tænke tingene godt fra starten.

07/10/2026
Traditionen tro har vi igen i år været på studietur med den sydjyske afdeling af Arkitektforeningen.Denne gang gik turen...
23/09/2026

Traditionen tro har vi igen i år været på studietur med den sydjyske afdeling af Arkitektforeningen.
Denne gang gik turen med toget til Prag, hvor vi på to intense dage fik oplæg om den nuværende og fremtidige udvikling af byen, var på byvandring, oplevede gammel, ældre og helt ny arkitektur, så tilbygninger og transformationer, kunstmuseer og designskoler og besøgte både en skole og en tegnestue.

Oveni alt det blev der heldigvis også tid til socialt samvær, fællesspisning og en enkelt god tjekkisk øl, eller to...

Tusind tak til A.P. Møller Fonden for den generøse støtte til projektet på Ladelund Efterskole!ZENI har på baggrund af e...
16/09/2026

Tusind tak til A.P. Møller Fonden for den generøse støtte til projektet på Ladelund Efterskole!

ZENI har på baggrund af et rigtigt godt samarbejde med efterskolen, udarbejdet det skitseforslag, der lå til grund for ansøgningen, og vi ser nu frem til at fortsætte det gode samarbejde, og føre projektet helt i mål, i rollen som totalrådgiver.

Som arkitekter er vi særdeles bevidste om, hvor afgørende det er, at vi bliver ved med at uddanne dygtige håndværkere, uden dem er alle vores tegninger ikke meget bevendt. Derfor er det også en stor fornøjelse at få lov til at være med til at etablere nogle indbydende og innovationsfremmende værkstedsfaciliteter, så eleverne kan prøve kræfter med, og forhåbentlig blive bidt af, håndværksfagene.

Vi har tidligere løst projekter for andre efterskoler, der er blevet støttet af A.P. Møller Fonden, som fx Dybbøl Efterskole i 2023 og senest Aabæk Efterskole i 2026, der begge har fået en ny spisesal og en række øvrige faciliteter, der understøtter elevernes trivsel og det gode fællesskab på efterskolerne.
Du kan læse mere om dem, og vores mange øvrige projekter på vores hjemmeside: https://www.zeni.dk/projekte

Ladelund Efterskoles værksteder får et stort løft

Ladelund Efterskole i Vejen modtager 20 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til renovering og modernisering af skolens værksteder. Bevillingen skal styrke rammerne for den sønderjyske skoles praktiske og håndværksmæssige undervisning af næsten 150 elever.

På Ladelund Efterskole har håndens arbejde været en central del af undervisningen og hverdagen gennem de seneste 25 år. Skolen arbejder målrettet med praktisk undervisning og kan se, at det både styrker elevernes motivation, fællesskab og tro på egne evner. Således vælger mere end halvdelen af eleverne efterfølgende en af de erhvervsuddannelser, som Dansk erhvervsliv har så hårdt brug for.

”Med A.P. Møller Fondens støtte får vi mulighed for at skabe moderne og tidssvarende værkstedsmiljøer, hvor eleverne kan arbejde projekt- og problembaseret med virkelighedstro opgaver. Vores ambition er at styrke håndværksfagenes attraktivitet ved at tilbyde læringsmiljøer, hvor håndværksmæssige kompetencer anerkendes på lige fod med boglige,” siger forstanderteamet Tina Olesen og Jakob Ørnsbjerg.

Værkstederne forventes at stå klar til eleverne i 2028.

Kontakt:
Ladelund Efterskole
Ladelundvej 75
6600 Vejen
75381006
[email protected]

14/09/2026
Stem på din favorit blandt de nominerede projekter til Borgernes favorit 2026!ZENI arkitekter er så heldige at have to p...
07/09/2026

Stem på din favorit blandt de nominerede projekter til Borgernes favorit 2026!

ZENI arkitekter er så heldige at have to projekter blandt de nominerede, nemlig Præsteboligen i Aabenraa og Bjolderup og Uge Sognegård - tak for det!
Vi håber dog også, at du stemmer, selv om det ikke er et af de to projekter, der er din favorit, for det er vigtigt at der støttes op om, at Kommunen fortsat har fokus på, og anerkender den gode arkitektur.

Er du bygningskonstruktørstuderende, og mangler du en praktikplads, hvor du både kommer til at rykke dig fagligt og får ...
26/08/2026

Er du bygningskonstruktørstuderende, og mangler du en praktikplads, hvor du både kommer til at rykke dig fagligt og får et godt indblik i livet på en tegnestue, men hvor du også kommer til at indgå i et stærkt, fagligt fællesskab, hvor du bliver et ligeværdigt medlem og dine faglige holdninger bliver respekteret?

TEGNESTUEN:
ZENI arkitekter, med base i Aabenraa, har siden 1999 stået for en række innovative byggerier, primært i det sydlige Jylland, men vi opererer også i resten af landet.
Tegnestuen opererer med en flad struktur, hvor dialog og faglig sparring er i højsædet.
Vi spænder fagligt bredt, og løser meget varierede opgaver, herunder bl.a. daginstitutioner, undervisningsbyggeri, boliger, specialinventar og erhverv.
Tegnestuen har til huse i en tidligere fjernvarmekedelhal, central i Aabenraa, som vi selv har transformeret til moderne tegnestue med højt til loftet - konkret såvel som i overført betydning.

I galleriet kan du se nogle af vores seneste projekter.
Du kan læse mere om hvem vi er, og hvad vi laver på vores hjemmeside: https://www.zeni.dk/

PRAKTIKOPHOLDET:
Vi vil gerne være med til at løfte ansvaret for at få uddannet fagligt dygtige personer til byggebranchen. Derfor tilbyder vi en interessant uddannelsesplads til en bygningskonstruktørpraktikant, der er interesseret i at udvikle sig fagligt, og indgå ligeværdigt i det daglige arbejde.
Du vil som praktikant primært blive inddraget i projekterings- og udførelsesfasen, men vil også få indblik i byggeriets øvrige faser og roller. Du kommer til at indgå i team med tegnestuens øvrige stab af konstruktører og arkitekter.
Da vi løser mange forskellige opgaver, vil du i dit praktikforløb blive præsenteret for-, og komme til at arbejde med varierede projekter, der giver dig mulighed for at dygtiggøre dig bredt, samt få en god forståelse for, hvad der venter dig, hvis du fortsat ønsker at arbejde på en tegnestue efter endt uddannelse.
Vi tilbyder mulighed for hjemmearbejde, men vi efterstræber, at hverdagen så vidt muligt foregår på tegnestuen i Aabenraa.

DIN PROFIL:
Du er en bygningskonstruktørstuderende, der brænder for projektering, med et skarpt fokus på detaljen og det arkitektoniske hovedgreb.
Du har som mål, at høste erhvervsmæssig erfaring, og lære om arbejdsopgaverne på tegnestuen og samarbejdet med de øvrige ansatte.
Du indgår naturligt i et team, hvor tingene bliver diskuteret og løst i en positiv ånd af faglig respekt, og hvor alles input respekteres.
Du arbejder hjemmevant i Revit, men har også gerne kendskab til andre relevante programmer.

ANSØGNING:
Kunne du være interesseret i at blive en del af ZENI-teamet, så send en skriftlig ansøgning, evt. med et eksempel på tidligere, relevant projekt fra studiet.
Du er velkommen til at kontakte tegnestuens ejer, Torben Engsig Svan Sørensen på telefon 40 80 05 15, for at høre mere om et evt. praktikforløb.

Ansøgningen sendes via mail til Torben Engsig Svan Sørensen på
[email protected]

Det første af mange spadestik af mange blev taget i onsdags, for at markere starten på byggeriet af 70 nye lejligheder p...
14/08/2026

Det første af mange spadestik af mange blev taget i onsdags, for at markere starten på byggeriet af 70 nye lejligheder på Stegholt i Aabenraa.

OK, formelt set var det måske ikke det allerførste spadestik...
De gamle bygninger på grunden blev revet ned før sommerferien, og der er allerede banket en god bunke i jorden af de pæle, som skal kompensere for den bløde bund, der er på grunden tæt på fjorden.

Projektet er altså godt i gang, og som man kan læse i denne artikel i JydskeVestkysten Aabenraa, så er interessen for de nye boliger allerede stor:

https://jv.dk/aabenraa/massiv-interesse-for-70-nye-boliger-saa-lang-er-ventelisten-frem-mod-2028?teaser-referral=45083c20-2d96-4307-a713-69c81e4215b4-11

ZENI er arkitekter på opgaven, der udføres i totalentreprise under Bo Michelsen A/S, med Ramboll som ingeniørrådgiver.

Projektet består af 56 almene boliger, der opføres for BoligSyd, og 14 private boliger, der opføres for KLT Projekter A/S

3, 2, 1…Om tre dage, fredag d. 10. logger vi af computerne, ruller manifolden sammen og sætter blyanten på sin plads i h...
07/07/2026

3, 2, 1…

Om tre dage, fredag d. 10. logger vi af computerne, ruller manifolden sammen og sætter blyanten på sin plads i holderen, for da lukker vi tegnestuen ned for sommeren og går på ferie!

Mandag d. 3. august er vi tilbage igen, solbrune og udhvilede. Tegnestuen holder med andre ord lukket i ugerne 29, 30 og 31.

Det har været en travl tid op til ferien, med afslutning af flere sager, som fx den gennemgribende ombygning af hovedbygningen på Aabæk Efterskole og transformationen af en tidligere lagerhal, til ABENAs nye showroom, så ferien er kærkommen.

Heldigvis er der flere sager, både gamle og nye, der venter på os efter ferien. Byggeriet af 70 nye lejligheder på Stegholt i Aabenraa går for alvor i gang, vi er godt i gang med at tegne på en ny danse- og samlingssal til Sportsefterskolen SINE og vi glæder os til, lige efter ferien, at afgive tilbud på totalrådgivning i forbindelse med moderniseringen af Alssund-Skolen i Sønderborg.

På sidstnævnte sag, håber vi at gentage succesen fra Nordals Skolen, hvor den store ombygning og renovering for alvor går i gang efter sommeren, så vi byder ind med det samme team, med Rambøll som totalrådgiver, flåk som landskabsarkitekter og ZENI som arkitektrådgivere.

Derudover er der en række andre sager, som vi ikke kan fortælle om lige nu, men følg med her efter ferien, så vil vi løbende holde jer opdateret om stort og småt.

I mellemtiden ønskes i alle en god sommer, og en garanteret velfortjent ferie!

Torsdag d. 18. juni var en særlig dag på Aabæk EfterskolePå en forrygende sommerdag, blev deres nye spisesal nemlig indv...
24/06/2026

Torsdag d. 18. juni var en særlig dag på Aabæk Efterskole
På en forrygende sommerdag, blev deres nye spisesal nemlig indviet med pomp og pragt, taler, musik og god mad.

ZENI har været totalrådgiver på ombygningen af hovedbygningen, der foruden spisesalen, rummer et nyt produktionskøkken og opgraderede personalefaciliteter.
For at markere den særlige dag, havde vi lavet en særlig gave, en plakat, som viser ankomstfacaden før og efter ombygningen, på en grafisk baggrund, der illustrerer det flotte, kuperede og skovklædte landskab, som efterskolen ligger så smukt midt i.

Projektet er realiseret med generøs støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond, og udført med ingeniørbistand fra DRIAS Rådgivende Ingeniører A/S

Du kan læse mere om ombygningen på vores hjemmeside: https://www.zeni.dk/aabaek

Adresse

Humlehaven 2A
Aabenraa
6200

Åbningstider

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 15:00

Telefon

+4574620369

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når ZENI arkitekter offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del