Mental Care

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Mental Care Mental Care leverer professionel assistance til borgere med psykiske udfordringer eller -diagnoser.

Vi er en vikarservice, som giver ro omkring og plads til det enkelte individ med veluddannet personale,
der kan støtte om den individuelle løsning.

I morgen er det Verdensdagen for mental sundhed 🩵 For vores medarbejdere bliver det en helt almindelig lørdag. De møder ...
09/10/2026

I morgen er det Verdensdagen for mental sundhed 🩵

For vores medarbejdere bliver det en helt almindelig lørdag. De møder ind hos borgerne, som de plejer. De samme ansigter og de samme aftaler.

For mental sundhed handler sjældent om de store dage. Det handler om, at der kommer en, man kender, og at hverdagen hænger sammen.

Tak til jer, der gør det arbejde hver dag 👏

Sig hej til Theresa 👋Hun er vores nye rekrutteringsmedarbejder, og hun ved, hvad hun taler om. Theresa er ergoterapeut o...
08/10/2026

Sig hej til Theresa 👋

Hun er vores nye rekrutteringsmedarbejder, og hun ved, hvad hun taler om. Theresa er ergoterapeut og har selv arbejdet med bostøtte og døgnprojekter.

Nu glæder hun sig til at bruge både sin erfaring fra praksis og sin uddannelse til at finde de rette medarbejdere til vores borgere 🩵

Velkommen til, Theresa. Vi er så glade for, at du er her 🙌

Nye ansigter i Mental Care 👋Den 1. september startede Helene og Trine som teamledere hos os, og vi er rigtig glade for a...
22/09/2026

Nye ansigter i Mental Care 👋

Den 1. september startede Helene og Trine som teamledere hos os, og vi er rigtig glade for at have dem med på holdet.

Trine er uddannet socialrådgiver og kommer fra myndighedsområdet for børn og familier i Aalborg Kommune. Hun har også været arbejdsmiljørepræsentant med fokus på medarbejdertrivsel. Nu glæder hun sig til mere ledelse og direkte kontakt med vikarerne i marken.

Helene har sin baggrund i socialpædagogikken med erfaring fra bostøtte, specialskole og behandlingscentre. Hun har selv stået på gulvet og ved, hvad der rører sig i praksis. Nu glæder hun sig til opgaverne som teamleder, hvor hun kan bringe den erfaring i spil.

Velkommen til jer begge. Vi glæder os til samarbejdet! 🎉

Dokumentation og opfølgning. To vigtige dele af den måde, vi arbejder på. Det er de, fordi de skaber kvalitet i omsorgen...
15/09/2026

Dokumentation og opfølgning. To vigtige dele af den måde, vi arbejder på. Det er de, fordi de skaber kvalitet i omsorgen for borgeren.

Dokumentation og opfølgning skal til for at skabe transparens.

Og sådan sikrer vi et ordentligt forløb.

Det leder os til et lille tabu, vi gerne vil italesætte.

Nemlig pris:

Når vi giver en pris på en indsats, der hjælper en borger, dækker det over mere end timerne hos borgeren 💙

Prisen dækker også over dokumentation og opfølgning.

Det betyder i praksis, at der løbende er status på borgeren mellem os og samarbejdspartneren.

Det betyder også, at der løbende er skriftlig dokumentation, telefonisk opfølgning eller en tættere dialog, hvis noget ændrer sig undervejs.

Behovet for dokumentation og opfølgning er ikke det samme i alle forløb. Det ved vi af erfaring.

Men udgangspunktet er det samme i alle forløb.

Og vores samarbejdspartnere skal kunne følge vores indsats 💙

Den 16. - 18. september deltager Kristina Svane og Stine Tørnsø på DemensKoordinatorernes Årskursus 💙Begge er områdelede...
08/09/2026

Den 16. - 18. september deltager Kristina Svane og Stine Tørnsø på DemensKoordinatorernes Årskursus 💙

Begge er områdeledere hos os, så det er yderst relevant, at vi sender dem afsted.

Derudover er årets tema et tema, der matcher vores tankegang. Det kommer til at handle om, hvordan vi skaber mere sammenhængende pleje- og omsorgsforløb for mennesker med demens.

Vi tror selv på kontinuitet, faste relationer, tryghed og gode overgange i borgerforløb, så vi ser frem til kurset.

Vi er sikre på, at det bliver to gode dage med faglige oplæg, sparring og gode samtaler med andre fagpersoner på demensområdet.

Det er altid vigtigt for os at hente ny viden hjem.

Så kan vi bruge det, der giver mening, i praksis.

Ses vi d. 16. - 18. september?

Det behøver ikke altid være kæmpestort for at betyde noget 💙Hver 2. eller 3. måned samler vi personalet hos Mental Care ...
25/08/2026

Det behøver ikke altid være kæmpestort for at betyde noget 💙

Hver 2. eller 3. måned samler vi personalet hos Mental Care og spiser sammen. Det sker som regel i forlængelse af vores personalemøder.

Vi gjorde det inden sommerferien.

Og nu har vi netop været ude at spise sammen igen efter ferien.

Det gør vi, fordi hverdagen hos os ofte går stærkt. Der er vagtplaner, rekruttering, medarbejdere, borgere, samarbejdspartnere og mange opgaver, der skal lande ordentligt.

Derfor betyder det noget, at vi også prioriterer tid sammen.

Tid hvor vi kan tale om andet end det, der fylder i kalenderen.

Tid hvor vi kan grine, vende stort og småt og mærke det fællesskab, vi er en del af.

For stærke relationer internt giver også et bedre samarbejde i hverdagen.

Og når vi samarbejder godt, kan vi skabe mere ro, kvalitet og kontinuitet i det arbejde, vi hver dag er fælles om.

Tak til hele teamet for endnu en hyggelig aften 🙌

Klokken 6 hver dag sidder Marianne klar ved telefonen. Det gør hun for at klare de akutte sygemeldinger og ændringer, de...
18/08/2026

Klokken 6 hver dag sidder Marianne klar ved telefonen. Det gør hun for at klare de akutte sygemeldinger og ændringer, der altid vil komme. Nogle dage få, andre dage lidt flere.

Uanset hvad, skal der hurtigt skabes ro og findes en løsning.

Når telefonen ringer om morgenen, tager Marianne først kontakt til den medarbejder, der allerede er hos borgeren, og spørger, om vedkommende kan blive lidt længere.

Derefter orienterer hun kommunen, bostedet eller den øvrige samarbejdspartner om, at vi arbejder på en løsning.

Og så går arbejdet med at finde en afløser i gang.

Det skal gå hurtigt. Men det må ikke gå ud over kvaliteten.

Derfor forsøger Marianne altid at finde en medarbejder, der allerede kender borgeren og opgaven.

Marianne har også ansvar for andre faste støtteopgaver.

Det kan blandt andet være støtte til mennesker med udviklingshandicap, unge med autisme, borgere med spiseforstyrrelser eller mennesker med psykiatriske diagnoser.

Fælles for opgaverne er, at borgerne har brug for struktur, støtte og gennemgående medarbejdere, som kender deres hverdag.

Den faglige erfaring har Marianne med sig.

Hun er uddannet social- og sundhedsassistent og har arbejdet 14 år i den lukkede psykiatri. Derudover har hun erfaring fra vikarbureau-branchen som personalekonsulent.

Men der er noget særligt ved at arbejde hos Mental Care, siger hun:

“Der er altid høj kvalitet i vores arbejde, fordi vi kommunikerer godt.” Mens hun fortsætter:

“Foretager vi os et valg, skal vi ikke stå skoleret for ledelsen. Der er altid stor forståelse. Det kan man også mærke på den måde, medarbejderne bliver inddraget, og vi taler lige ud af posen. Der er hele tiden en ordentlig tone fra alles side.”

Marianne arbejder remote på fuldtid. Men derfor kan man stadig være en del af fællesskabet og bruge sine kollegaer, fagligt såvel som personligt.

En gang hver 4.-5. uge tager hun en tur til Aalborg og er på kontoret i en hel uge. For som hun siger:

“Det giver et boost, og det er skønt at se sine kollegaer i virkeligheden.”

Udover at være Akut Teamleder, bor Marianne på en gård med sin mand, der er landmand. Her er der dyr, grøntsager og et stort socialt liv, der skal passes - og nydes 😊

Vi er rigtig glade for at have Mariannes struktur, erfaring og rolige overblik med på holdet 💙

Udgangspunktet er altid, at borgeren i psykiatrien støttes af det samme team, når vi har opgaven. Også hvis indsatsen va...
28/07/2026

Udgangspunktet er altid, at borgeren i psykiatrien støttes af det samme team, når vi har opgaven. Også hvis indsatsen varer længere end forventet.

Det kan ske, at tidshorisonten for en borger ændrer sig.

Det kan skyldes, at borgerens behov ændrer sig undervejs. At kompleksiteten viser sig at være større end først vurderet. At der er ventetid på et andet tilbud. Eller at indsatsen ganske enkelt kræver mere tid.

I de situationer er de relationer, som allerede er opbygget, vigtige.

Når en borger har opbygget tillid til et team, er relationen ikke noget, man bare skal starte forfra på.

Derfor fortsætter vi som udgangspunkt med det samme team, når en indsats varer længere end forventet.

Det betyder ikke, at teamet aldrig justeres.

Nogle gange kan der være behov for at supplere med ekstra fagpersoner. Andre gange skal der tilpasses i bemanding, struktur eller opgaveforståelse.

Ro, den personlig relation og kontinuitet.

Det er vores fokus, når indsatsen varer længere 💙

En hyggelig dag med teamet 💙 For et par uger siden, på grundlovsdag, inviterede vores kære kollega, Marianne, os alle hj...
23/06/2026

En hyggelig dag med teamet 💙 For et par uger siden, på grundlovsdag, inviterede vores kære kollega, Marianne, os alle hjem til hende, hvor vi skulle have en rigtig bondegårdsdag.

Alles børn og bedre halvdele var også inviteret 😊

Der var rigtig stor tilslutning, og så endda på en fridag. Fantastisk!

I løbet af dagen prøvede vi at:
- Køre traktor
- Plukke jordbær
- Fodre søde katte
- Gå tur på havnen
- Kigge på søde køer

Og så fik vi lækker mad og hyggede os.

Til dagligt fylder vagtplaner, rekruttering, borgere og samarbejdspartnere en del.

Så det er naturligt, at vi taler meget om det.

Men når vi holder et arrangement som det her, så får vi dyrket vores sammenhold. Og det er godt.

Fantastisk initiativ, Marianne 🤗

Tak til alle for en god dag.

Hos Mental Care ønsker vi vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere en rigtig god sommer.

Når ferietiden nærmer sig, ændrer hverdagen sig for mange. For os handler det om at bevare trygheden omkring borgeren 💙D...
16/06/2026

Når ferietiden nærmer sig, ændrer hverdagen sig for mange. For os handler det om at bevare trygheden omkring borgeren 💙

Det kan tænkes, at ferie kan skabe lidt uro.

Særligt i forløb, hvor genkendelighed i relationen, samt tydelig struktur, har stor betydning.

Vi arbejder hele tiden på at bevare trygheden om borgeren.

Det gør vi gennem de få, gennemgående fagpersoner og faste teams.

Op til en ferieperiode kan der kobles ekstra personer på, som løbende lærer borgeren at kende. Eller vi kan helt undgå at koble ekstra personer på, og simpelthen lade personerne i de enkelte teams dække for hinanden i ferieperioder, så alle får ferie.

På den måde er det en mindre turbulent overgang, der sikrer tryghed.

For når borgeren møder kendte ansigter, bliver overgangen mere rolig – både for borgeren, de pårørende og de medarbejdere, vi samarbejder med.

Hos Mental Care ved vi godt, at ferietiden kan lægge pres på kommuner, bosteder og samarbejdspartnere. Derfor gør vi os umage med at forstå opgaven, borgerens behov og den hverdag, vi bliver en del af.

Selvom det snart er ferietid, skal det stadig være de rette fagpersoner, der dukker op 😊

Adresse

Indkildevej 6B, 1. Sal
Aalborg
9210

Åbningstider

Mandag 06:00 - 20:00
Tirsdag 06:00 - 20:00
Onsdag 06:00 - 20:00
Torsdag 06:00 - 20:00
Fredag 06:00 - 20:00

Telefon

+4531251207

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Mental Care offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Mental Care:

Genveje

Del