Anne Zimmer - Professionelt relationsarbejde

Anne Zimmer - Professionelt relationsarbejde Relationsarbejde & fagpersonlig udvikling i kommunikation, samarbejde & ledelse. Nærværende og pro Er du nysgerrig på et samarbejde? Du er velkommen!

Jeg underviser, superviserer og procesfaciliterer indenfor områderne kommunikation og samarbejde, ledelse og fagpersonlig udvikling. Hvad enten man arbejder inden for sundhedsvæsenet, den pædagogiske sektor eller socialsektoren, om man er leder eller medarbejder: Når man arbejder med relationen til andre mennesker som en væsentlig del af ens arbejdsområde, når kommunikation og relation er medie fo

r ens faglighed, så må man også arbejde med sin fagpersonlighed; den måde man som person knytter an til og forvalter sin faglighed – og sig selv. Og man må træne, forstå og udvikle sin bevægelighed i kontakten og kommunikationen med sin målgruppe, såvel som med sig selv. Som den røde tråd i mit arbejde ligger interessen for den krævende ansigt-til-ansigt kommunikation; hvor den professionelle udfordres - også på det personlige plan. Heraf udspringer min optagethed af det fagpersonlige felt; hvordan knytter man som fagperson an til og forvalter sin faglighed, hvordan skaber man fagpersonlig udvikling og hvordan kan man støtte op om denne proces kollegialt, organisatorisk og ledelsesmæssigt. Jeg er overbevist om, at der er gode grunde til det meste – og at det at skabe forandringer hos den enkelte eller i gruppen, handler om at se bag om praksis her-og-nu og finde årsagerne til den uhensigtsmæssige adfærd og se fremad og skabe nye handlemuligheder. Og så holder jeg rigtig meget af mennesker
– også når de ikke viser sig fra deres bedste eller mest hensigtsmæssige side. Jeg har et stort fagligt netværk og samarbejder med andre konsulenter, læger, sygeplejersker og psykologer, ledere, skuespillere, forskere og praktikere inden for mit felt. Jeg tilbyder altid et afklarende formøde uden beregning, hvor vi i fællesskab undersøger, hvad jeg kan hjælpe med og hvordan. Bedste hilsner, Anne

Læs mere her: www.annezimmer.dk

Adresse

Aalborg
9000

Telefon

+4560622286

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Anne Zimmer - Professionelt relationsarbejde sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del