23/07/2026
Findes der en 'netværks-intelligens'? 🤔
Vi taler om IQ.
Vi taler om emotionel intelligens - EQ.
Og lige nu taler vi rigtig meget om kunstig intelligens - AI.
Hvad med den intelligens, der gør os i stand til at skabe stærke relationer, forstå mennesker og aktivere vores netværk, når det faktisk gælder?
𝗗𝗲𝘁 𝗲𝗿 𝗱𝗲𝗻 𝗿𝗲𝗹𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻𝗲𝗹𝗹𝗲 𝗶𝗻𝘁𝗲𝗹𝗹𝗶𝗴𝗲𝗻𝘀 - 𝗥𝗜 🌟
Min definition på relationel intelligens:
Det er evnen til bevidst at skabe, forstå, udvikle og aktivere relationer på en måde, der skaber værdi for både dig selv og andre.
Læs det lige igen - for det er her netværk bliver superinteressant.
Netværk er ikke relationel intelligens i sig selv. Netværk er et af de vigtigste værktøjer til at udvikle og omsætte den i praksis.
Dit netværk er nemlig ikke bare en kontaktbog med mennesker, du har mødt. Det er din træningsbane. Her øver du dig i at:
➡️ være nysgerrig på andre
➡️ forstå, hvad mennesker har brug for
➡️ skabe tillid over tid
➡️ forbinde mennesker, viden og muligheder
➡️ bede om hjælp uden at føle, at du skylder en halv arm
➡️ aktivere relationer uden at gøre mennesker til midler
Og det er ikke kun relevant, når du skal finde et nyt job eller skaffe en kunde.
Relationel intelligens har betydning, når du skal:
🌟 lede mennesker
🌟 skabe samarbejde på tværs
🌟 gennemføre forandringer
🌟 fastholde medarbejdere
🌟 udvikle forretning
🌟 sælge uden at presse
- og få adgang til viden, du ikke selv sidder med.
Vi har længe været optaget af, hvem vi kender. Jeg tror, vi skal være langt mere optaget af, hvordan vi forstår, udvikler og aktiverer det, der findes mellem os.
Den største værdi i dit netværk ligger ikke nødvendigvis hos de mennesker, du kender bedst.
Den kan ligge i en relation, du endnu ikke har fået øje på, i en forbindelse du ikke har vedligeholdt, eller ved et menneske, du aldrig har tænkt på at spørge.
Det er dér, netværksarbejdet bliver en kompetence - en kompetence der er 'resultatet' af den relationelle intelligens. Med andre ord: Netværk er træningsbanen for relationel intelligens.
Jeg kommer til at dele meget mere om relationel intelligens, netværksparathed og om, hvordan vi kan gøre vores relationer til en reel og endnu mere værdifuld kapital. Og hvorfor jeg er sikker på, at den intelligens kommer til at være en endnu mere værdifuld kapital i fremtiden - for virksomheder, for ledere, for ansatte, for salg, for personlige relationer, for jobsøgning, for...
HUSK: Netværk kan alt - specielt når vi bliver bedre til at forstå, hvad det er og kræver 😊