08/06/2026
𝟒𝟏 𝐚̊𝐫 𝐢 𝐝𝐚𝐠𝐩𝐥𝐞𝐣𝐞𝐧: 𝐈𝐧𝐠𝐞𝐫 𝐛𝐞𝐠𝐲𝐧𝐝𝐭𝐞 𝐦𝐞𝐝 𝟓𝟔 𝐭𝐢𝐦𝐞𝐫𝐬 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐬𝐮𝐠𝐞
56 timer om ugen. Seks arbejdsdage. Og ingen løn. Sådan så virkeligheden ud, da Inger begyndte som dagplejer. Nu siger hun farvel efter 41 år med børn på skødet, jord under neglene og arbejdsglæde i hjertet.
𓉘 𝐼𝑛𝑔𝑒𝑟 er det første tidligere 𝐹𝑂𝐴 𝑀𝑎𝑟𝑖𝑎𝑔𝑒𝑟𝑓𝑗𝑜𝑟𝑑-𝑚𝑒𝑑𝑙𝑒𝑚, vi portrætterer i FOA Nordjyllands nyhedsbrev – men bestemt ikke den sidste. 𓉝
𝐴𝑓: 𝐼𝑛𝑔𝑒-𝑀𝑎𝑟𝑖𝑒 𝐾𝑟ø𝑖𝑒𝑟
𝐃𝐞𝐧𝐠𝐚𝐧𝐠 𝐝𝐚𝐠𝐩𝐥𝐞𝐣𝐞 𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐯𝐚𝐫 𝐞𝐭 𝐫𝐢𝐠𝐭𝐢𝐠𝐭 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐞
Hvis nogen tror, at dagpleje altid har været et anerkendt fag med læreplaner, dokumentation og digitale systemer, så skal de tage en snak med Inger Rasmussen fra Hobro.
Da hun startede som dagplejer i midten af 1980'erne, arbejdede hun fra klokken seks om morgenen til seks om aftenen mandag til fredag - og lørdag fra seks til tolv. I alt 56 timer om ugen.
Og løn? Nej. Dengang kom lederen cyklende forbi med et vederlag.
- Da jeg startede, havde jeg fem børn i dagpleje, og mine egne to børn talte ikke med. Når arbejdsdagen var slut, havde jeg stadig børn at passe, fortæller Inger med et grin.
Dengang blev dagplejen ikke altid taget lige alvorligt. Det gjorde Inger til gengæld. Hun kastede sig over de kurser og den efteruddannelse, der blev tilbudt, og hun var optaget af at styrke sin faglighed gennem hele arbejdslivet.
𝐃𝐞 𝐥ø𝐬𝐞 𝐛ø𝐫𝐧 𝐨𝐠 𝐝𝐞𝐧 𝐬𝐮𝐧𝐝𝐞 𝐟𝐨𝐫𝐧𝐮𝐟𝐭
Inger har oplevet en udvikling, som kan overraske mange.
Der var ingen mobiltelefoner. Ingen apps. Ingen digitale læreplaner.
- Det var dengang, der var løse børn, siger hun med et smil.
Når hendes egne børn gik ud ad døren, var de bare børn på eventyr. De kom hjem igen, når det var tid til aftensmad.
I dag er forventningerne til dagplejen markant større. Dokumentation, læreplaner, tidlig opsporing og registrering fylder mere, mens tiden med børnene nogle gange føles mindre.
Men én ting har aldrig ændret sig: relationerne.
𝐊𝐚𝐫𝐭𝐨𝐟𝐥𝐞𝐫, 𝐤𝐚𝐬𝐭𝐚𝐧𝐣𝐞𝐝𝐲𝐫 𝐨𝐠 𝐤æ𝐫𝐥𝐢𝐠𝐡𝐞𝐝 𝐭𝐢𝐥 𝐧𝐚𝐭𝐮𝐫𝐞𝐧
Gennem 41 år har Inger været kendt for at tage børnene med ud i naturen.
Der blev plantet kartofler i spande, dyrket tomater i drivhuset og lavet kastanjedyr. Der blev lavet pandekager på campingblus i haven, og når regnen kom, rykkede selskabet bare ind i drivhuset. Hyggen fortsatte uanset vejret. For Inger handler dagpleje ikke om flotte dokumenter, men om at give børnene mod på livet.
- Det bedste er at se, at børnene kan begå sig socialt. At de kan skabe relationer og være gode ved hinanden, siger hun.
𝐀𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐬𝐠𝐥æ𝐝𝐞𝐧 𝐞𝐫 𝐬𝐭𝐚𝐝𝐢𝐠 𝐢𝐧𝐭𝐚𝐤𝐭
Selv om et sygdomsforløb det seneste år satte punktum for arbejdslivet, er bitterhed ikke en del af Ingers ordforråd.
Tværtimod.
Hun har altid mødt mennesker med respekt og godt humør - og forventer det samme tilbage.
- Som man råber i skoven, får man svar. Hvis man behandler andre godt, så behandler de også mig godt, siger hun.
Måske er det netop derfor, hun efter 41 år kan se tilbage på et arbejdsliv uden at have mistet arbejdsglæden. Hun har levet efter sit eget motto: Som man råber i skoven, får man svar. I øvrigt er hun fortrøstningsfuld ved at stoppe – hun har et godt netværk og ser frem til mange flere oplevelser i livet – nu som pensionist.
𝐄𝐧 𝐟𝐫𝐞𝐦𝐭𝐢𝐝 𝐟𝐨𝐫 𝐝𝐚𝐠𝐩𝐥𝐞𝐣𝐞𝐧
Når Inger ser fremad, er hun ikke bekymret for dagplejens fremtid.
For selv om rammerne har ændret sig, er behovet det samme: nærvær, tryghed og voksne, der ser det enkelte barn.
Dagplejen giver noget særligt, mener hun. Få børn, én voksen og tætte relationer.
Og måske er det netop derfor, at dagplejen stadig har sin plads i fremtidens velfærd.
For børn har stadig brug for nærvær. Forældre har stadig brug for tryghed. Og dagplejen har stadig brug for mennesker, der møder børn i øjenhøjde.
Det er netop den slags mennesker, der har været med til at forme dagplejen gennem generationer.
Mennesker som Inger. Med jord på fingrene, smil i øjenkrogen og en ukuelig tro på, at børn vokser bedst, når de bliver mødt med nærvær, humor og varme.
🔁 Del gerne teksten om Inger
💬 Vi læser med – men kommenterer ikke direkte her på Facebook.
📞 Har du spørgsmål? Ring til os på 4697 2900 eller skriv via MitFOA.
