15/10/2026
𝗕𝗷𝗮𝗿𝗻𝗲 𝘁𝗿𝗼𝗲𝗱𝗲, 𝗵𝗮𝗻 𝘀𝗸𝘂𝗹𝗹𝗲 𝗯𝗹𝗶𝘃𝗲 𝘁𝗶𝗹 𝗽𝗲𝗻𝘀𝗶𝗼𝗻𝗲𝗻 – 𝘀å 𝘀𝗮𝗴𝗱𝗲 𝗸𝗿𝗼𝗽𝗽𝗲𝗻 𝘀𝘁𝗼𝗽 ⚠️
I mange år var Bjarne vant til et arbejdsliv, hvor dagene ikke altid kunne forudsiges, og hvor borgere kunne reagere voldsomt. Men én episode – og især det, der skete bagefter – satte sig fast. I dag er han på vej mod et helt andet arbejdsliv, og FOA Nordjylland har fulgt ham hele vejen.
𝐴𝑓: 𝐼𝑛𝑔𝑒-𝑀𝑎𝑟𝑖𝑒 𝐾𝑟ø𝑖𝑒𝑟
𝗘𝗻 𝗺𝗮𝗻𝗱, 𝗱𝗲𝗿 𝗵𝗲𝗹𝘀𝘁 𝘃𝗶𝗹 𝗵𝗮𝘃𝗲 𝘁𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻𝗲 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝘁 𝘀𝘁𝗲𝗺𝗺𝗲 💬
Tal med Bjarne, og man opdager hurtigt, at han har tænkt sit forløb igennem. Han leder ikke efter en skyldig – heller ikke når han fortæller om det, der endte med en sygemelding og et farvel til det arbejdsliv, han havde regnet med, skulle vare til pensionen.
Bjarne er samtidig typen, der gerne vil have tingene til at stemme. Regler, økonomi, medicin og dokumentation. I mange år var det ofte ham, der tog sig af de administrative opgaver ved siden af arbejdet med borgerne.
𝗗𝗮 𝗱𝗲𝗿 𝗽𝗹𝘂𝗱𝘀𝗲𝗹𝗶𝗴 𝘃𝗮𝗿 𝗳𝗹𝗲𝗿𝗲 𝘀𝗮𝗻𝗱𝗵𝗲𝗱𝗲𝗿 🗫
Måske er det netop derfor, en voldsom episode fik så stor betydning. En udadreagerende borger skubbede først Bjarne i en butik. Senere gik borgeren til angreb på en vagt i sin lejlighed. Bjarne husker vagten komme ud bagefter, drivvåd af sved. En leder blev tilkaldt. Kort efter blev hun også overfaldet. For Bjarne var forløbet voldsomt, men noget andet blev næsten lige så svært at bære bagefter: At oplevelsen ikke længere havde én fælles version.
Han oplevede blandt andet, at lederen blev sparket, mens hun lå på gulvet. Det var ikke sådan, hun selv beskrev det efterfølgende. Bjarne og vagten beskrev derimod ifølge Bjarne hændelsen ens i deres rapporter.
- Det, der kostede på min konto, var, at nogen betvivlede det, jeg havde oplevet.
Det er en sætning, der siger meget om resten af hans historie. For det handlede ikke kun om volden. Det handlede også om at kunne stole på det, man havde set med sine egne øjne – og om oplevelsen af, at noget alvorligt næsten blev gjort til en bagatel.
Bjarne fastholder, at oplevelsen ramte ham hårdt. Men han er samtidig meget bevidst om, at historien ikke er sort-hvid. En leder står også med hensyn og beslutninger, som medarbejderen ikke nødvendigvis kender til.
- Der er mange led i Mariagerfjord Kommune, der skal tilgodeses. Havde jeg selv været leder, havde jeg måske valgt den samme løsning, siger han.
𝗛𝗮𝗻 𝗸𝗼𝗺 𝘁𝗶𝗹𝗯𝗮𝗴𝗲 – 𝗺𝗲𝗻 𝗻𝗼𝗴𝗲𝘁 𝘃𝗮𝗿 𝗳𝗼𝗿𝗮𝗻𝗱𝗿𝗲𝘁 🥺
Bjarne kom til krisepsykolog, fik supervision og undervisning i at håndtere ophidsede situationer. Og han vendte tilbage til arbejdet.
I flere år gik det godt. Men oplevelsen var ikke væk. Da han igen stod i situationer, hvor borgere var alvorligt syge, havde stærke smerter eller reagerede voldsomt, begyndte hans egen krop at reagere på en måde, den ikke havde gjort før.
Situationer, han tidligere havde kunnet håndtere, kunne nu sætte ham i alarmberedskab. Ved årsskiftet 2025-2026 blev det for meget.
- Min tanke var egentlig, at jeg bare skulle have et par dage.
Sådan blev det ikke.
Når det, man altid har kunnet, pludselig ikke går længere
I begyndelsen troede Bjarne, at han kunne komme tilbage som før. Senere måtte han erkende, at det måske ikke længere var muligt.
Han har siden spurgt sig selv, om mere supervision, andre opgaver eller en periode et andet sted kunne have gjort forskellen. Han ved det ikke.
- Man kan altid være bagklog. Det er svært at se lyset, mens man er i det.
For mennesker, der arbejder med udadreagerende borgere, kan komme til at flytte deres egne grænser. Det, der ville være voldsomt for de fleste, bliver en del af arbejdsdagen. Men det betyder ikke, at man skal kunne holde til alt. Og det betyder heller ikke, at man skal tie, når noget føles forkert.
𝗙𝗢𝗔 𝘀𝗮𝗱 𝗺𝗲𝗱 𝘃𝗲𝗱 𝗯𝗼𝗿𝗱𝗲𝘁 👥
Undervejs har fagpolitisk leder Peter Christensen fra FOA Nordjylland været med til alle de samtaler, Bjarne har haft om sit forløb – hvad enten bordet har stået hos ledelsen, jobcentret eller andre steder.
Det har betydet, at Bjarne ikke selv skulle holde styr på både følelser, regler og muligheder, når hans arbejdsliv samtidig var blevet usikkert.
Peter Christensen siger:
- Vi håber selvfølgelig, at ingen af vores medlemmer kommer til at stå i en situation som Bjarnes. Arbejder man et sted, hvor vold eller udadreagerende adfærd kan forekomme, skal det tages alvorligt, når en medarbejder siger fra eller bliver ramt. Og sker det alligevel, skal medlemmet vide, at FOA Nordjylland står ved siden af. Også når forløbet bliver langt og vejen videre ikke er tydelig.
𝗛𝗮𝗻 𝘀𝗺æ𝗸𝗸𝗲𝗿 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗺𝗲𝗱 𝗱ø𝗿𝗲𝗻
For Bjarne er der heller ikke nogen dramatisk afsked med arbejdspladsen.
Han taler varmt om både kolleger og borgere. Nogle af borgerne kom, som han selv siger, ind under huden på ham. I lang tid havde han faktisk forestillet sig, at det var her, han skulle blive frem til pensionen.
Sådan bliver det ikke. Han ved nu, at det næste arbejdsliv skal være noget andet.
Ikke et arbejde med den samme tætte menneskelige kontakt. Ikke et arbejde, hvor han hele tiden skal være klar på det uforudsigelige. Til gengæld kan det meget vel blive et sted, hvor andre sider af Bjarne får mere plads.
For bag den pædagogiske assistent gemmer sig også en administrativ nørd. En mand, der kan lide systemer, dokumentation og orden. En, der gerne vil have noget mellem hænderne – og som efter 42 år på arbejdsmarkedet har haft svært ved pludselig at sidde hjemme uden en opgave at stå op til.
- Jeg mangler noget, jeg skal, siger han.
Der er endnu ikke et nyt job på plads. Men retningen er klar, og jobkonsulenten i Mariagerfjord Kommune arbejder på at finde et tilbud, der passer til det, Bjarne kan og har brug for nu.
For første gang i lang tid handler det derfor ikke kun om det arbejdsliv, han måtte give slip på – men også om det, der måske venter.
↪️ 𝗗𝗲𝗹 𝗴𝗲𝗿𝗻𝗲 𝗼𝗽𝘀𝗹𝗮𝗴𝗲𝘁 – 𝗼𝗴 𝘃æ𝗿 𝗺𝗲𝗱 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝘁 𝘀æ𝘁𝘁𝗲 𝗳𝗼𝗸𝘂𝘀 𝗽𝗮̊, 𝗵𝘃𝗮𝗱 𝗱𝗲𝗿 𝗸𝗮𝗻 𝘀𝗸𝗲, 𝗻𝗮̊𝗿 𝗯𝗲𝗹𝗮𝘀𝘁𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗿 𝗽𝗮̊ 𝗷𝗼𝗯𝗯𝗲𝘁 𝗯𝗹𝗶𝘃𝗲𝗿 𝗳𝗼𝗿 𝘀𝘁𝗼𝗿𝗲.
💬 Vi læser med her på Facebook, men kan ikke svare på spørgsmål i kommentarfeltet. Ring på 4697 2900, eller skriv til os via MitFOA.
