FOA Nordjylland

03/09/2026

🗝️ 𝐍𝐮 𝐡𝐚𝐫 𝐣𝐞𝐠 𝐟å𝐞𝐭 𝐚𝐧𝐬𝐯𝐚𝐫𝐞𝐭 – 𝐨𝐠 𝐅𝐎𝐀 𝐬𝐤𝐚𝐥 𝐤𝐮𝐧𝐧𝐞 𝐦æ𝐫𝐤𝐞𝐬
- Den 27. august valgte generalforsamlingen mig som ny formand for FOA Nordjylland. Det er jeg både stolt af og ydmyg over – men først og fremmest er jeg klar til at tage fat på den opgave, medlemmerne har givet mig. 𓉘 Anja Søe𓉝

Et formandsvalg handler selvfølgelig om, hvem der skal sidde for bordenden. Men for mig handler det langt mere om, hvad vi skal omkring bordet. For FOA Nordjylland skal kunne mærkes.

Ikke kun den dag, hvor et medlem står med en alvorlig personalesag. Men hver eneste dag ude på arbejdspladserne, hvor beslutninger om arbejdsmiljø, arbejdstid, økonomi og vilkår bliver truffet.

💪 𝐒𝐭𝐲𝐫𝐤𝐞𝐧 𝐬𝐤𝐚𝐥 𝐡𝐞𝐥𝐭 𝐮𝐝 𝐩𝐚̊ 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐬𝐩𝐥𝐚𝐝𝐬𝐞𝐧
Noget af det, jeg vil have særligt fokus på som formand, er vores tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.

De er FOAs øjne, ører og stærke faglige stemme ude på arbejdspladserne. De ved, hvor skoen trykker. De ser problemerne, før de vokser sig store. Og de sidder med ved bordet, når beslutninger kan påvirkes.

Derfor skal vi fortsat investere i stærke og veluddannede tillidsvalgte.

- Som formand vil jeg arbejde for, at vores tillidsvalgte står så stærkt som muligt. For jo stærkere de står ude på arbejdspladserne, desto stærkere står vores medlemmer, siger Anja Søe, ny formand for FOA Nordjylland.

Vi skal passe på det, andre kæmpede hjem Betalt ferie. Pension. Barsel. Løn under sygdom. Tillæg. Regler for arbejdstid.

I dag kan meget af det ligne en naturlig del af et arbejdsliv. Det er det ikke. Det er resultater, som generationer før os har forhandlet og kæmpet hjem. Dem skal vi passe på.

Men en fagforening anno 2026 kan ikke nøjes med at kigge bagud. Arbejdslivet forandrer sig, økonomien er presset mange steder, og kravene til medarbejderne bliver ikke mindre. Derfor skal vi også være med dér, hvor morgendagens arbejdspladser bliver formet.

♦️𝐅𝐎𝐀 𝐬𝐤𝐚𝐥 𝐯æ𝐫𝐞 𝐝𝐞𝐫, 𝐟ø𝐫 𝐩𝐫𝐨𝐛𝐥𝐞𝐦𝐞𝐭 𝐯𝐨𝐤𝐬𝐞𝐫
Jeg ønsker et FOA Nordjylland, som medlemmerne oplever tæt på.

Nogle gange betyder det, at vi går ind i en vanskelig sag og kæmper hele vejen. Andre gange består sejren i, at en tillidsrepræsentant får ændret et spareforslag, hjælper en sygemeldt kollega eller stopper en dårlig beslutning, før den rammer. Det sidste giver sjældent store overskrifter. Men det kan gøre en meget stor forskel.

- Mit mål er enkelt: Har du brug for FOA Nordjylland, skal du mærke, at vi er der. Med faglig tyngde, stærke tillidsvalgte og et fællesskab, der står sammen – også når arbejdslivet bliver svært.

𝐈 𝐠å𝐫 𝐟𝐢𝐤 𝐣𝐞𝐠 𝐚𝐧𝐬𝐯𝐚𝐫𝐞𝐭 𝐟𝐨𝐫 𝐚𝐭 𝐬𝐭𝐚̊ 𝐢 𝐬𝐩𝐢𝐝𝐬𝐞𝐧.
𝐈 𝐝𝐚𝐠 𝐛𝐞𝐠𝐲𝐧𝐝𝐞𝐫 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐞𝐭.
𓉘Bragt i FOA Nordjyllands nyhedsbrev 28. august 2026 - dagen efter den ekstraordinære generalforsamling 𓉝

💬 Vi læser jeres kommentarer her på Facebook, men vi svarer ikke direkte i kommentarfeltet.
📞 Har du brug for svar eller hjælp? Ring til os på 4697 2900 eller skriv til os via MitFOA.

02/09/2026

Når de blå blink tændes, følger et »𝐡𝐯𝐚𝐝 𝐧𝐮 𝐡𝐯𝐢𝐬?« med 🚒🚨🚑
Når brandfolk og ambulancefolk rykker ud for at hjælpe os andre, skal de på få sekunder afveje behovet for at komme hurtigt frem med sikkerheden i trafikken. Men går det galt, kan konsekvenserne ramme chaufføren personligt – og den tanke følger med bag rattet.

Af: Inge-Marie Krøier
Blå blink. Sirener. Et rødt lyskryds forude. Et sted venter måske et menneske på hjælp. Men føreren af ambulancen eller brandbilen har også et ansvar for alle dem, der befinder sig på vejen derhen.
Et nøgleord er agtpågivenhed.
Reglerne for udrykningskørsel kræver, at føreren udviser ganske særlig forsigtighed og afvejer formålet med udrykningen mod risikoen i trafikken. I praksis handler agtpågivenhed om hele tiden at læse trafikken: Har bilisten set de blå blink? Har cyklisten hørt sirenen? Er der nogen på vej ind i krydset?
Det er vurderinger, der nogle gange skal træffes på sekunder.
Og går det galt, kan det i yderste konsekvens ende med bøde, klip eller frakendelse af kørekortet. For mennesker, hvis arbejde kræver et kørekort, kan det også ramme jobbet og forsørgelsen.

🔷𝐅𝐫𝐲𝐠𝐭𝐞𝐧 𝐟𝐨𝐫 𝐚𝐭 𝐬𝐤𝐚𝐝𝐞 𝐚𝐧𝐝𝐫𝐞
Lars Berthelsen er beredskabsassistent og tillidsrepræsentant. Når han nærmer sig et kryds, forsøger han at give de andre trafikanter tid og plads til at reagere. Han ser til højre og venstre og sikrer sig, at trafikken holder tilbage. Har en bilist ikke set brandbilen, stopper han.
For Lars handler agtpågivenhed derfor ikke kun om at overholde reglerne. Det handler om mennesker.
- Jeg forsøger virkelig at hjælpe mine medtrafikanter. Jeg ville ikke kunne klare, hvis jeg kørte nogen ned på vej til en ildebrand – og der derefter var en, der brændte inde.
At det værst tænkelige kan ske, findes der også et gammelt nordjysk eksempel på. I 2010 blev en 16-årig knallertkører dræbt i Aalborg, da han stødte sammen med en Falck-vogn, der med udrykning kørte frem for rødt på vej til en mindre ulykke i Limfjordstunnellen.
16-årig dræbt i sammenstød med skiltevogn
Føreren af Falck-vognen blev efterfølgende sigtet for uagtsomt manddrab, men i sidste ende frifundet.
- Det ligger i vores baghoved. Når det kommer op, så fylder det i kaffestuen, siger Lars.
For Lars handler større tryghed bag rattet også om træning. Han efterlyser mere praktisk uddannelse i udrykningskørsel. For når chaufføren skal kunne læse trafikken og træffe de rigtige beslutninger på få sekunder, mener han også, at man skal have mulighed for at træne netop det.
- Jeg synes, der burde være krav om uddannelse i udrykningskørsel.
Lars efterlyser også dashcams i brandbilerne. Det kunne både bruges til at dokumentere et hændelsesforløb, hvis noget går galt, og til efterfølgende træning af chaufførerne.

🔷 𝐄𝐧 𝐬𝐤𝐲𝐠𝐠𝐞 𝐨𝐯𝐞𝐫 𝐣𝐨𝐛𝐛𝐞𝐭
Det samme billede tegner ambulancebehandler og arbejdsmiljørepræsentant Kasper Vangsted.
Han bruger også ordet agtpågivenhed. Ambulancefolkene skal hele tiden orientere sig og være opmærksomme på alt fra tung trafik til cyklister med høretelefoner eller blikket rettet mod telefonen.
- Ordet agtpågivenhed gennemsyrer alt, hvad vi gør. Man skal ikke tage chancer. Det handler om mennesker.
For ambulancefolkene er der endnu en dimension. Det er ikke Kasper og kollegerne i ambulancen, der i udgangspunktet beslutter, om en opgave kræver udrykningskørsel. Den beslutning er truffet, når meldingen kommer.
Men når ambulancen sætter i gang, er det chaufføren, der har ansvaret for kørslen og sekund for sekund skal vurdere, hvad der er forsvarligt.
- Det er en skygge, der har hængt over udrykningsfolk altid. Når jeg bliver pålagt udrykning, kan mit eksistensgrundlag være på spil. Jeg kan miste mit kørekort, mit job og dermed mit eksistensgrundlag, understreger Kasper.

🔷 𝐌𝐢𝐧𝐢𝐬𝐭𝐞𝐫 𝐯𝐢𝐥 𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐥𝐨𝐯𝐞 𝐧𝐲𝐞 𝐫𝐞𝐠𝐥𝐞𝐫
Bekymringen hos udrykningspersonalet har også været på Christiansborg. Et lovforslag, der skulle styrke rettighederne for førere af udrykningskøretøjer, nåede ikke at blive vedtaget før folketingsvalget.
Den nuværende transportminister, Signe Munk (SF), har efterfølgende ikke villet love, at forslaget bliver genfremsat. Hun har peget på, at en fører ikke bliver straffet, hvis betingelserne for udrykningskørsel er overholdt.
Over for Fagbladet FOA har ministeren dog understreget, at hun ikke har afvist at ændre reglerne. Hun vil se nærmere på det tidligere lovforslag og finde en balance mellem ordentlige rammer for udrykningspersonalet og sikkerheden for andre trafikanter. Hvornår det skal ske, har hun ikke oplyst.

🔷 𝐅𝐎𝐀: 𝐄𝐭 𝐩𝐬𝐲𝐤𝐢𝐬𝐤 𝐩𝐫𝐞𝐬
For FOA Nordjylland handler diskussionen ikke om at give udrykningschauffører frit lejde til at køre uforsvarligt. Den handler om, hvem der bærer risikoen, når samfundet beder medarbejderen om både at skynde sig og passe på – på samme tid.
- Vi forventer, at brandfolk og ambulancefolk rykker hurtigt ud, når vores hus brænder, eller et menneske får hjertestop. Men går noget galt på vejen, kan den enkelte i sidste ende stå med konsekvenserne for både kørekort, job og forsørgelse. Oveni kommer den menneskelige konsekvens: at skulle leve med tanken om, at andre måske er kommet til skade. Det er et stort ansvar at have med sig bag rattet, siger Karina Jensen, fagpolitisk leder i FOA Nordjylland.
- De skal være agtpågivende og passe på os andre. Samtidig skal de nå hurtigt frem til mennesker, der kan være i livsfare. De beslutninger skal nogle gange træffes på få sekunder, mens konsekvenserne kan række langt ind i arbejdslivet.
For ingen ønsker en ambulance eller brandbil, der kører uforsvarligt. Men når de blå blink tændes, følger ansvaret med. Og i baghovedet kan spørgsmålet følge med: Hvad nu hvis noget går galt?
-------------------
🔷 𝐁𝐞𝐤𝐞𝐧𝐝𝐭𝐠ø𝐫𝐞𝐥𝐬𝐞 𝐨𝐦 𝐮𝐝𝐫𝐲𝐤𝐧𝐢𝐧𝐠𝐬𝐤ø𝐫𝐬𝐞𝐥 𝐦.𝐯.
Kapitel 5
Færdselsregler
§ 8. Udrykningskørsel skal ske under iagttagelse af færdselslovens regler.
Stk. 2. I tilfælde, hvor det skønnes påtrængende nødvendigt og forsvarligt efter en afvejning mellem formålet med udrykningskørslen og den færdselssikkerhedsmæssige risiko ved kørslen, kan føreren af motorkøretøjet, hvis der udvises ganske særlig forsigtighed, undlade at følge reglerne i færdselslovens
Kilde: Retsinformation

↪️ Del gerne opslaget med dine kolleger

💬 Vi læser jeres kommentarer her på Facebook, men vi svarer ikke direkte i kommentarfeltet.
📞 Har du brug for svar eller hjælp? Ring til os på 4697 2900 eller skriv til os via MitFOA.

01/09/2026

𝗘́𝗻 𝘂𝗻𝗶𝗳𝗼𝗿𝗺 – 𝗺𝗮𝗻𝗴𝗲 𝗳𝗼𝗿𝘀𝗸𝗲𝗹𝗹𝗶𝗴𝗲 𝗯𝗲𝗵𝗼𝘃 🔥👚👖
Knap 200 delinger og et væld af kommentarer om varmt arbejdstøj har vist, at problemet rækker langt ud over Aalborg Kommune. Måske handler løsningen ikke om at finde den perfekte sommeruniform, men om mere fleksibilitet i både arbejdstøj og vilkår, så flere medarbejderes behov kan rummes.

Af: Inge-Marie Krøier
Det begyndte med tre medarbejdere fra Borgernes Faste Team i Aalborg Kommune og deres oplevelse af arbejdstøj, der er det samme, uanset om kalenderen siger januar eller juli.

Historien ramte noget. Kommentarerne kom fra hjemmeplejen, plejecentre, sygehuse og rengøringsområdet over hele landet:

🔥 "Det føles som at gå rundt i en plastikpose."
🔥 "Vi sveder allerede ved 23 grader."
🔥 "Vi har brug for sommer- og vinteruniformer."

𝗗𝗲𝗻 𝗽𝗲𝗿𝗳𝗲𝗸𝘁𝗲 𝘂𝗻𝗶𝗳𝗼𝗿𝗺 𝗳𝗶𝗻𝗱𝗲𝘀 𝗻æ𝗽𝗽𝗲
Efter debatten har tillidsrepræsentant Karina Hermann Nielsen og fællestillidsrepræsentant Sussi Bagge Mikkelsen talt videre. Og én erkendelse står klart: Man bliver næppe nogensinde enige om én uniform, som alle elsker.

- Vi er forskellige. Nogle bliver hurtigt varme, andre gør ikke. Derfor har vi brug for arbejdstøj, der kan rumme forskelligheden, siger Karina.

Da Sussi var i plejen, var hun eksempelvis ikke generet af varmen på samme måde som Karina. Hun peger samtidig på, at valget af arbejdstøj er et puslespil af økonomi, hygiejne, kvalitet og holdbarhed.

I Aalborg Kommune har medarbejdere afprøvet tøj fra flere leverandører, før den nye beklædning blev valgt. Den beslutning er nu truffet, og tøjet skal bruges i flere år. Men for Karina ændrer det ikke på ønsket om beklædning, der passer til årstiden.

- Vi bliver aldrig enige om det perfekte arbejdstøj. Men medarbejderne skal have noget, de kan holde til at arbejde i – også om sommeren. Hvis løsningen er lange shorts eller andet sommertøj, skal man også spørge, om det er rimeligt, at medarbejderne selv skal betale for det, siger hun.

𝗛𝘃𝗮𝗱 𝗸𝗮𝗻 𝘃𝗶 𝗴ø𝗿𝗲 𝗶𝗻𝗱𝘁𝗶𝗹 𝗱𝗮?
For Karina og Sussi er tøjet kun den ene halvdel af diskussionen. Den anden handler om vilkårene på varme arbejdsdage. Før sommerferien hørte de 30 grader nævnt som grænse for at bruge eget tøj, men den temperatur fremgår ikke af selve beredskabsplanen. Kunne planen sættes i værk tidligere, når nogle medarbejdere allerede oplever varmen som stærkt belastende ved 23-25 grader?

- Vi tror ikke, at beklædningen alene løser problemet. Det handler om en kombination af tøj, pauser, væske og mulighed for at køle ned. Men vilkårene skal være der, hvis det skal fungere i en travl arbejdsdag, siger Karina.

Det gælder ikke mindst medarbejdere, der cykler mellem borgerne. Og selv for kollegerne i bil når airconditionen ofte knap at køle bilen ned før næste besøg.

𝗠å𝘀𝗸𝗲 𝗳𝗶𝗻𝗱𝗲𝘀 𝗹ø𝘀𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻 𝗶 𝗯𝘂𝗸𝘀𝗲𝗯𝗲𝗻𝗲𝘁
Nye løsninger behøver ikke nødvendigvis være dyre. Sussi foreslår eksempelvis bukser med lynlås under knæet, så buksebenene kan tages af på varme dage, samtidig med at beklædningen fortsat lever op til reglerne om længde.

- Det kunne være en enkel måde at skabe mere fleksibilitet på uden at skulle have to komplette garderober, siger Sussi.

Arbejdstøj skal samtidig kunne holde, vaskes korrekt og leve op til krav om hygiejne, og kommunerne har begrænsede budgetter. Som medarbejder kan man derfor med god grund spørge: Hvad er vigtigst – mere arbejdstøj, flere kolleger eller noget helt tredje? Men hvis arbejdstøjet er nødvendigt for at kunne udføre arbejdet i sommervarmen, rejser det også spørgsmålet om, hvorvidt regningen skal ende hos den enkelte medarbejder.

For Karina rejser debatten samtidig et mere grundlæggende spørgsmål: Hvem beslutter, om medarbejderne kan få beklædning tilpasset årstiderne – og hvilke hensyn vejer tungest, når arbejdstøjet vælges?

𝗛𝘂𝘀𝗸 𝗲𝗿𝗳𝗮𝗿𝗶𝗻𝗴𝗲𝗿𝗻𝗲 𝗻æ𝘀𝘁𝗲 𝗴𝗮𝗻𝗴
Når arbejdstøjet igen skal vælges, bliver det vigtigt at tage erfaringerne med fra både varme somre og kolde vintre.

Arbejdsmiljørepræsentanter er repræsenteret i beklædningsudvalget, og her håber Karina og Sussi, at erfaringerne fra denne sommer bliver taget med. For spørgsmålet er ikke kun, hvilken uniform der skal vælges, men om den kan rumme medarbejdernes forskellige behov året rundt.

Én medarbejder fryser. En anden har hedeture. En tredje cykler mellem borgerne.

Og indtil arbejdstøjet igen skal vælges, bliver vilkårene på de varme dage afgørende. Der skal være mulighed for at reagere, når varmen belaster – med eksempelvis lettere beklædning, væske, pauser og afkøling.

Hos FOA Nordjylland mener fagpolitisk leder Leif Vestbjerg-Nielsen, at en bestemt temperatur derfor ikke bør stå alene, når varmeberedskabet skal vurderes.

- Vi skal passe på med at gøre 30 grader til et magisk tal. Nogle medarbejdere er belastede længe før. Derfor skal vi både se på tøjet og på vilkårene omkring arbejdet. Det afgørende er, at medarbejderne kan udføre deres arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt – også når temperaturen stiger, siger Leif Vestbjerg-Nielsen.
-----------------------
🔥𝗕𝗲𝗿𝗲𝗱𝘀𝗸𝗮𝗯𝘀𝗽𝗹𝗮𝗻 𝘃𝗲𝗱 𝗵𝗲𝗱𝗲𝗯ø𝗹𝗴𝗲
Ledelsen informerer om, hvornår beredskabsplanen gælder.

Følgende er, hvad I skal være opmærksomme på, når I benytter eget tøj ved hedebølge:

➤ Bukser, der går under knæene (ingen leggings)
➤ T-shirt
➤ Der skal altid bæres kittel over eget tøj. Kitlen skal være lukket.

Følgende regler gælder ved brug af eget tøj:
➤ Tøjet skiftes på arbejdspladsen.
➤ Tøjet skiftes og vaskes dagligt og ved synlig forurening.
➤ Hav skiftetøj på arbejdspladsen, hvis du får brug for at skifte i arbejdstiden.
➤ Det brugte tøj fragtes hjem dagligt i en lukket plastpose.
➤ Tøjet vaskes ved minimum 60 °C.
➤ Ved kontakt med en borger med smitsom sygdom skal tøjet vaskes ved minimum 80 °C.
➤ Tøjet vaskes separat fra den øvrige families tøj.

Mere information kan ses i Hygiejnehåndbogen. Kilde: Aalborg Kommunes beredskabsplan ved hedebølge.

💬 Vi læser jeres kommentarer her på Facebook, men vi svarer ikke direkte i kommentarfeltet.
📞 Har du brug for svar eller hjælp? Ring til os på 4697 2900 eller skriv til os via MitFOA.

31/08/2026

🎒 𝐅𝐢𝐫𝐞 𝐬𝐤𝐚𝐫𝐩𝐞 𝐯𝐢𝐧𝐝𝐞𝐫𝐞 – 𝐟𝐢𝐫𝐞 𝐫𝐲𝐠𝐬æ𝐤𝐤𝐞
Stort tillykke til vinderne af vores august-konkurrence på VEVO-skolen i Thisted, SOSU Nord og SOSU Hobro! 👏 𝐓𝐢𝐥𝐥𝐲𝐤𝐤𝐞 til de fire vindere Lene i Thisted, Gitte og Pernille i Aalborg og Oksana i Hobro.

👉 De havde helt styr på, hvor man går hen, når man har spørgsmål om uddannelse og arbejdsforhold, eller hvis lønnen ikke stemmer:

👉 𝐅𝐎𝐀 𝐬𝐞𝐥𝐯𝐟ø𝐥𝐠𝐞𝐥𝐢𝐠!
Og hvem hjælper, hvis man står færdiguddannet og ledig?

👉 𝐅𝐎𝐀𝐬 𝐀-𝐤𝐚𝐬𝐬𝐞!
Tak til alle, der var med – og endnu engang stort tillykke til vores fire vindere.

💬 Vi læser jeres kommentarer her på Facebook, men vi svarer ikke direkte i kommentarfeltet.
📞 Har du brug for svar eller hjælp? Ring til os på 4697 2900 eller skriv til os via MitFOA.

30/08/2026

📣 𝗛𝘃𝗲𝗺 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝘃æ𝗿𝗲 𝘃𝗼𝗿𝗲𝘀 𝗻𝘆𝗲 𝗻æ𝘀𝘁𝗳𝗼𝗿𝗺𝗮𝗻𝗱?
Anja Søe er valgt som ny formand for FOA Nordjylland. Derfor skal medlemmerne nu vælge, hvem der skal være ny næstformand.

Fagpolitisk leder 𝗝𝗲𝘀𝗽𝗲𝗿 𝗛𝗲𝗷𝗹𝗺𝗮𝗻 𝗛𝗲𝗿𝗺𝗮𝗻𝘀𝗲𝗻 har stillet sit kandidatur til rådighed. Valget er åbent, og andre medlemmer har også mulighed for at stille op.

👉 𝗩𝗶𝗹 𝗱𝘂 𝘀𝘁𝗶𝗹𝗹𝗲 𝗼𝗽?
FOA Nordjylland skal have forslag til kandidater senest 𝟴. 𝘀𝗲𝗽𝘁𝗲𝗺𝗯𝗲𝗿 𝗸𝗹. 𝟴.

🗳️ Valget sker på den 𝗲𝗸𝘀𝘁𝗿𝗮𝗼𝗿𝗱𝗶𝗻æ𝗿𝗲 𝗴𝗲𝗻𝗲𝗿𝗮𝗹𝗳𝗼𝗿𝘀𝗮𝗺𝗹𝗶𝗻𝗴 𝟭𝟱. 𝘀𝗲𝗽𝘁𝗲𝗺𝗯𝗲𝗿. Der er sandwich fra kl. 18, og generalforsamlingen begynder kl. 18.30.

Tilmeld dig her: https://www.foa.dk/afdelinger/foa-nordjylland/aktiviteter/ekstraordinaer-generalforsamling-valg-af-naestformand-150926

𝗗𝗲𝗿 𝗮𝗿𝗿𝗮𝗻𝗴𝗲𝗿𝗲𝘀 𝗯𝘂𝘀𝗸ø𝗿𝘀𝗲𝗹 fra flere steder i Nordjylland. Tak ja til buskørsel, når du tilmelder dig generalforsamlingen.

𝗞𝗼𝗺 𝗼𝗴 𝗯𝗿𝘂𝗴 𝗱𝗶𝗻 𝘀𝘁𝗲𝗺𝗺𝗲 – det er medlemmerne, der vælger, hvem der skal være med til at sætte retningen for FOA Nordjylland.

💬 Vi læser jeres kommentarer her på Facebook, men vi svarer ikke direkte i kommentarfeltet.
📞 Har du brug for svar eller hjælp? Ring til os på 4697 2900 eller skriv til os via MitFOA.

https://www.foa.dk/afdelinger/foa-nordjylland/nyheder/2026/hvem-skal-vaere-foa-nordjyllands-nye-naestformand

Anja Søe er valgt som ny formand, og derfor skal FOA Nordjylland nu vælge en ny næstformand. Valget finder sted 15. september – og har du selv lyst til at stille op, er fristen 8. september kl. 8.

27/08/2026

✅ 𝗧𝗶𝗹𝗹𝘆𝗸𝗸𝗲 𝘁𝗶𝗹 𝗔𝗻𝗷𝗮 𝗦ø𝗲 – 𝗻𝘆 𝗳𝗼𝗿𝗺𝗮𝗻𝗱 𝗳𝗼𝗿 𝗙𝗢𝗔 𝗡𝗼𝗿𝗱𝗷𝘆𝗹𝗹𝗮𝗻𝗱
På FOA Nordjyllands ekstraordinære generalforsamling i aften er Anja Søe valgt som ny formand. Der var ingen modkandidater til posten – og Anja er klar til at tage fat på arbejdet.

✅ Som formand vil hun blandt andet have fokus på at 𝘀𝘁𝘆𝗿𝗸𝗲 𝘃𝗼𝗿𝗲𝘀 𝗱𝘆𝗴𝘁𝗶𝗴𝗲 𝗼𝗴 𝘃𝗲𝗹𝘂𝗱𝗱𝗮𝗻𝗻𝗲𝗱𝗲 𝘁𝗶𝗹𝗹𝗶𝗱𝘀- 𝗼𝗴 𝗮𝗿𝗯𝗲𝗷𝗱𝘀𝗺𝗶𝗹𝗷ø𝗿𝗲𝗽𝗿æ𝘀𝗲𝗻𝘁𝗮𝗻𝘁𝗲𝗿. For styrken i FOA begynder ude på arbejdspladserne, hvor de tillidsvalgte hver dag, er med til at forebygge problemer, skabe indflydelse og sikre medlemmernes vilkår.

✅ Samtidig skal FOA Nordjylland passe på de rettigheder, generationer før os har kæmpet hjem – og være klar til at kæmpe for medlemmerne i et arbejdsliv, der hele tiden forandrer sig.

𝗔𝗻𝗷𝗮𝘀 𝗮𝗺𝗯𝗶𝘁𝗶𝗼𝗻 𝗲𝗿 𝗸𝗹𝗮𝗿: 𝗛𝗮𝗿 𝗱𝘂 𝗯𝗿𝘂𝗴 𝗳𝗼𝗿 𝗙𝗢𝗔 𝗡𝗼𝗿𝗱𝗷𝘆𝗹𝗹𝗮𝗻𝗱, 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗱𝘂 𝗸𝘂𝗻𝗻𝗲 𝗺æ𝗿𝗸𝗲, 𝗮𝘁 𝘃𝗶 𝗲𝗿 𝗱𝗲𝗿.

🙌 Stort tillykke med valget, Anja – og rigtig god arbejdslyst som formand!

💬 Vi læser jeres kommentarer her på Facebook, men vi svarer ikke direkte i kommentarfeltet.
📞 Har du brug for svar eller hjælp? Ring til os på 4697 2900 eller skriv til os via MitFOA.

25/08/2026

⏰ 𝐊𝐮𝐧 𝟔 𝐝𝐚𝐠𝐞 𝐭𝐢𝐥𝐛𝐚𝐠𝐞 – 𝐬𝐤𝐚𝐥 𝐝𝐢𝐧 𝐤𝐨𝐥𝐥𝐞𝐠𝐚 𝐢𝐧𝐝𝐬𝐭𝐢𝐥𝐥𝐞𝐬?
Den 𝟎𝟏-𝟎𝟗-𝟐𝟔 𝐞𝐫 𝐝𝐞𝐫 𝐝𝐞𝐚𝐝𝐥𝐢𝐧𝐞 for at indstille kandidater til Årets TR 2026💪
Kender du en TR, AMR eller kollega, der gør en særlig forskel? Så få sendt en indstilling afsted til:
🏆 Årets 𝐓𝐑
🏆 Årets 𝐀𝐌𝐑
🏆 Årets 𝐎𝐫𝐠𝐚𝐧𝐢𝐬𝐞𝐫
🏆 Årets 𝐔𝐝𝐝𝐚𝐧𝐧𝐞𝐥𝐬𝐞𝐬𝐦𝐞𝐧𝐭𝐨𝐫
🏆 Årets 𝐈𝐧𝐢𝐭𝐢𝐚𝐭𝐢𝐯
🏆 Årets 𝐒𝐮𝐧𝐝𝐡𝐞𝐝𝐬𝐩𝐫𝐢𝐬
🏆 Arbejdsmarkedets 𝐥𝐢𝐠𝐞𝐬𝐭𝐢𝐥𝐥𝐢𝐧𝐠𝐬𝐩𝐫𝐢𝐬

Å𝐫𝐞𝐭𝐬 𝐊𝐨𝐥𝐥𝐞𝐠𝐚 𝐡𝐚𝐫 𝐝𝐞𝐚𝐝𝐥𝐢𝐧𝐞 𝟏. 𝐧𝐨𝐯𝐞𝐦𝐛𝐞𝐫.
Vi har masser af stærke tillidsvalgte og kolleger i Nordjylland – men de kan kun blive hædret, hvis nogen indstiller dem.

👉 𝐇𝐯𝐞𝐦 𝐟𝐨𝐫𝐭𝐣𝐞𝐧𝐞𝐫 𝐞𝐭 𝐞𝐤𝐬𝐭𝐫𝐚 𝐬𝐤𝐮𝐥𝐝𝐞𝐫𝐤𝐥𝐚𝐩 𝐟𝐫𝐚 𝐝𝐢𝐧 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐬𝐩𝐥𝐚𝐝𝐬?

💬 Vi læser jeres kommentarer her på Facebook, men vi svarer ikke direkte i kommentarfeltet.
📞 Har du brug for svar eller hjælp? Ring til os på 4697 2900 eller skriv til os via MitFOA.
https://www.a4medier.dk/events/aaretstr-2026

23/08/2026

✅ 𝙀𝙣𝙚𝙧𝙜𝙞𝙤𝙥𝙚𝙧𝙖𝙩ø𝙧: 𝙏𝙝𝙤𝙢𝙖𝙨 𝙝𝙖𝙧 𝙛å𝙚𝙩 𝙣𝙮𝙚 ø𝙟𝙣𝙚 𝙥𝙖̊ 𝙨𝙠𝙤𝙡𝙚𝙣𝙨 𝙙𝙧𝙞𝙛𝙩
Når Thomas Nordahl går en runde på Gedsted Skole, ser han ikke bare radiatorer, ventilation og lys. Efter uddannelsen til energioperatør ser han i endnu højere grad muligheder for at optimere driften – og det viser, hvorfor efteruddannelse af tekniske servicemedarbejdere er en investering i både mennesker, økonomi og grøn omstilling.

Af: Inge-Marie Krøier
En forkert indstilling i ventilationen kan koste på både indeklima og energiregning. Og den håndværker, man ringer efter, løser opgaven hurtigere, hvis medarbejderen på stedet allerede har en idé om, hvor fejlen ligger.

Det er her, fagligheden gør forskellen.

𝙀𝙧𝙛𝙖𝙧𝙚𝙣 𝙢𝙚𝙙𝙖𝙧𝙗𝙚𝙟𝙙𝙚𝙧 𝙩𝙞𝙡𝙚𝙜𝙣𝙚𝙧 𝙨𝙞𝙜 𝙣𝙮 𝙫𝙞𝙙𝙚𝙣 ⚙️
Thomas Nordahl er teknisk serviceleder på Gedsted Skole i Vesthimmerlands Kommune. Han har netop afsluttet uddannelsen til Tværfaglig Grøn Energioperatør. Hen over et år har han bygget oven på sin erfaring med ny viden om blandt andet varme, ventilation, el, CTS-styring og energioptimering.

Det betyder ikke, at Thomas pludselig skal være elektriker eller VVS'er. Det betyder, at han er blevet endnu bedre til at forstå bygningen, opdage problemer og tale samme faglige sprog som de eksterne håndværkere.

- Jeg er blevet mere bevidst om tingene. Når du bestiller en håndværker, kan du tale med og måske allerede have fundet fejlen. Det kan spare både tid og penge, siger Thomas Nordahl.

På Gedsted Skole kan den viden blandt andet bruges til at følge varme og ventilation gennem CTS-anlægget, indregulere varmeanlæg og finde steder, hvor energien kan bruges klogere. For energioptimering handler ikke om, at elever og medarbejdere skal sidde og fryse. Det handler om at få mest muligt ud af energien uden at gå på kompromis med et godt indeklima.

𝙁𝙖𝙜𝙡𝙞𝙜𝙩 𝙡ø𝙛𝙩 – 𝙢𝙚𝙣𝙨 𝙟𝙤𝙗𝙗𝙚𝙩 𝙥𝙖𝙨𝙨𝙚𝙨 ✅
Uddannelsen var tilrettelagt, så den kunne passes sammen med jobbet. For Thomas var det afgørende, at undervisningen typisk lå fire-fem dage om måneden hen over et år. På den måde kunne han stadig passe sine opgaver på Gedsted Skole, mens han byggede ny faglighed oven på sin erfaring. Og der var også en helt konkret gevinst: I Vesthimmerlands Kommune udløser uddannelsen to løntrin. Det kan være en vigtig gulerod – for efteruddannelse skal ikke kun kunne mærkes i fagligheden, men må også gerne kunne ses på lønsedlen.

𝙎𝙩æ𝙧𝙠 𝙛𝙖𝙜𝙡𝙞𝙜𝙝𝙚𝙙 𝙜ø𝙧 𝙚𝙣 𝙛𝙤𝙧𝙨𝙠𝙚𝙡 🦾
Og netop derfor er efteruddannelse vigtig, mener fagpolitisk leder i FOA Karina Jensen.

- Teknisk servicemedarbejdere har i forvejen en stærk faglighed og en enorm praktisk viden om de arbejdspladser, de får til at fungere hver eneste dag. Når vi bygger ny viden oven på den erfaring, bliver medarbejderne endnu stærkere medspillere i blandt andet den grønne omstilling, siger Karina Jensen.

Tekniske servicemedarbejdere er ikke længere kun dem, man ringer til, når noget er gået i stykker. Moderne bygninger stiller krav om teknisk indsigt, digitale styringssystemer og blik for energiforbrug.

Derfor er efteruddannelse mere end et kursusbevis. Det er ny viden i hænderne på dem, der kender bygningerne bedst.

🔎 𝙇æ𝙨 𝙢𝙚𝙧𝙚 𝙤𝙢 𝙪𝙙𝙙𝙖𝙣𝙣𝙚𝙡𝙨𝙚𝙣 𝙫𝙞𝙖 𝙡𝙞𝙣𝙠 𝙞 𝙠𝙤𝙢𝙢𝙚𝙣𝙩𝙖𝙧𝙨𝙥𝙤𝙧𝙚𝙩.

💬 Vi læser jeres kommentarer her på Facebook, men vi svarer ikke direkte i kommentarfeltet.
📞 Har du brug for svar eller hjælp? Ring til os på 4697 2900 eller skriv til os via MitFOA.

20/08/2026

📚700 𝙢𝙚𝙙𝙖𝙧𝙗𝙚𝙟𝙙𝙚𝙧𝙚 𝙜ø𝙧 𝙠𝙡𝙖𝙧 𝙩𝙞𝙡 𝙙𝙚𝙣 𝙣𝙮𝙚 æ𝙡𝙙𝙧𝙚𝙡𝙤𝙫
Den nye ældrelov kalder på nye måder at samarbejde på. Derfor har omkring 700 medarbejdere i Mariagerfjord Kommune sat sig på skolebænken – med udgangspunkt i den hverdag, de allerede kender. Målet er enkelt: At give borgerne en endnu bedre og mere sammenhængende indsats.

Af: Inge-Marie Krøier
Kompetenceudvikling med fødderne plantet i hverdagen
Det starter ikke med en PowerPoint. Det starter ude hos medarbejderne.

Da Mariagerfjord Kommune skulle omsætte den nye ældrelov til praksis, blev retningen nemlig sat af de medarbejdere, der hver dag møder borgerne. I designgrupper og arbejdsgrupper pegede de på, hvor der var brug for ny viden, et stærkere tværfagligt samarbejde og et fælles fagligt fundament.

- Vi har taget udgangspunkt i det, som medarbejderne selv efterspurgte. Hvordan arbejder vi mere tværfagligt? Hvordan omsætter vi ældreloven til den virkelighed, vi står i hver dag? fortæller Rikke Lyck Valentin, praksisnær implementeringsmedarbejder på ældreloven.

Resultatet er to forskellige kompetenceforløb. Hjemmeplejen arbejder blandt andet med tværfagligt samarbejde, mens plejehjem får et særligt fokus på demens.

𝘿𝙚𝙣 𝙨𝙖𝙢𝙢𝙚 𝙛𝙖𝙜𝙡𝙞𝙜𝙚 𝙧𝙚𝙩𝙣𝙞𝙣𝙜 ⭐
For fællestillidsrepræsentant Lærke Marie Krogh Olesen har det været en gevinst at deltage i begge forløb.

Hun arbejder på et plejehjem, men har samtidig fået et indblik i hjemmeplejens hverdag.

- Noget er repetition, men det er faktisk en styrke. Vi bliver mindet om at se mennesket før sygdommen og være nysgerrige på, hvad der ligger bag en borgers adfærd. Det giver mening i hverdagen, siger hun.

Hun oplever også, at undervisningen styrker samarbejdet på tværs af faggrupper.

- Vi bliver blandet på kryds og tværs. Det giver en bedre forståelse for hinandens faglighed, og vi bliver bedre til at sparre med hinanden.

𝙉å𝙧 𝙖𝙡𝙡𝙚 𝙩𝙖𝙡𝙚𝙧 𝙨𝙖𝙢𝙢𝙚 𝙨𝙥𝙧𝙤𝙜 ⭐
Netop det fælles fundament er en af de største gevinster, mener Rikke Lyck Valentin.

- Vi får et fælles sprog. Når vi taler om borgere med demens, gør vi det ud fra den samme faglige forståelse. Det skaber kontinuitet – ikke bare fordi den samme medarbejder kommer, men fordi vi arbejder i forlængelse af hinanden. Det kan også mærkes hos de pårørende.

- Hvis vi alle møder borgeren med den samme tilgang, gør det en reel forskel. Vi er opdaterede på borgeren og arbejder ud fra den samme forståelse, siger social- og sundhedsassistent Lærke Marie Krogh Olesen.

𝙁𝙖𝙜𝙡𝙞𝙜𝙝𝙚𝙙 𝙨𝙠𝙖𝙗𝙚𝙧 𝙖𝙧𝙗𝙚𝙟𝙙𝙨𝙜𝙡æ𝙙𝙚 ⭐
Kompetenceudviklingen handler ikke kun om ny viden. Den handler også om tryghed.

Demens bliver en stadig større del af hverdagen i ældreplejen, og derfor er det afgørende, at medarbejderne føler sig klædt på til opgaven.

- Jo mere kompetente vi bliver, jo mindre udsatte føler vi os. Vi investerer i medarbejderne, og forhåbentlig giver det også større arbejdsglæde og bedre muligheder for at fastholde dygtige kolleger, siger Rikke Lyck Valentin.

Omkring 700 medarbejdere samt ledere deltager i kompetenceforløbene, der gennemføres i samarbejde med SOSU Nord, UCN og KL. Undervejs suppleres undervisningen blandt andet med en demenssimulator, hvor medarbejderne får mulighed for at opleve hverdagen fra borgerens perspektiv.

For Lærke Marie Krogh Olesen er den vigtigste gevinst dog allerede tydelig.

- Når hele teamet får den samme viden, bliver det lettere at hjælpe hinanden. Så står vi ikke hver for sig – vi står sammen om borgeren. For mig betyder det også meget, at der bliver investeret i vores faglighed. Vi bliver stærkere sammen, vi samarbejder bedre, og det giver mere arbejdsglæde. Den gevinst kan både vi og borgerne mærke, siger Lærke Marie Krogh Olesen.

💬 Vi læser jeres kommentarer her på Facebook, men vi svarer ikke direkte i kommentarfeltet.
📞 Har du brug for svar eller hjælp? Ring til os på 4697 2900 eller skriv til os via MitFOA.

19/08/2026

♦️𝗙𝗿𝗮 𝗙𝗗𝗙 𝗶 Ø𝘀𝘁𝗲𝗿 𝗛𝘂𝗿𝘂𝗽 𝘁𝗶𝗹 𝟯𝟬 å𝗿 𝗶 𝗙𝗢𝗔: 𝗙æ𝗹𝗹𝗲𝘀𝘀𝗸𝗮𝗯𝗲𝘁 𝗵𝗮𝗿 𝗳𝘂𝗹𝗴𝘁 𝗞𝗿𝗶𝘀𝘁𝗶𝗮𝗻 𝗵𝗲𝗹𝗲 𝘃𝗲𝗷𝗲𝗻
Efter 30 år i FOA Nordjylland er Kristian Gaardsøe på vej mod pensionen. Han efterlader sig et arbejdsliv med konflikter, overenskomster og faglig kamp – men spørger man ham selv, er der især én ting, han håber, lever videre: fællesskabet.

Af: Inge-Marie Krøier
Det er måske ikke helt tilfældigt, at fællesskabet kom til at fylde så meget i Kristian Gaardsøes arbejdsliv.

Han voksede op i Øster Hurup i et hjem, hvor forældrene var aktive i politik og i fritiden og det frivillige foreningsliv fyldte. Dengang var fritidstilbuddene færre end i dag, men fællesskaberne var tydelige.

Man gik til badminton, atletik eller FDF. Og man engagerede sig. Det gjorde hans forældre også. De brugte tid på andre mennesker uden først at spørge, hvad de selv fik ud af det. Den tanke har fulgt Kristian siden.

Nu, efter 30 år i FOA Nordjylland, er det blevet tid til at give stafetten videre.

Og når han ser tilbage, er arbejdsmarkedet næsten ikke til at kende.

Da Kristian begyndte, var udfordringen ledighed. I dag mangler arbejdspladserne medarbejdere. Samtidig er uddannelserne blevet styrket, og fagligheden på FOAs områder er løftet markant.

Men ikke alt er blevet bedre. Kristian oplever, at dokumentation, kontrol og styring fylder for meget.

Når vi bruger mere tid på systemer end på mennesker, mister vi ikke bare tid. Vi mister også noget af den faglige tillid og det fællesskab, som arbejdslivet bygger på.

Han opfordrer til at vi skal bruge fagligheden. Tænke selv. Og hvis noget ikke virker, så sige det højt – og sige det fagligt.

♦️ 𝗩𝗶 𝗵ø𝗸𝗸𝗲𝗿 𝘀𝗮𝗺𝗺𝗲𝗻 𝗶 𝗯𝘂𝘀𝘀𝗲𝗻
Nogle af de stærkeste minder stammer fra konflikterne.

For Kristian handler en konflikt nemlig ikke kun om kroner og øre. Han husker samhørigheden og sammenholdet. At kolleger rykkede tættere sammen, når der skulle kæmpes for løn og arbejdsvilkår.

Og kampene har sat sig spor. Barsel, ferie, seniordage, afspadsering og mere frihed er eksempler på vilkår, som i dag kan forekomme selvfølgelige. Men de er ikke kommet af sig selv. De er blevet forhandlet frem gennem årene.

♦️ 𝗥𝗲𝗹𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻𝗲𝗿 𝗸𝗮𝗻 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝘀æ𝘁𝘁𝗲𝘀 𝗽å 𝗳𝗼𝗿𝗺𝗲𝗹
Spørger man Kristian, hvad der har betydet mest i hans år som fagforeningsmand, vender han tilbage til relationerne.

Til medlemmerne. Tillidsrepræsentanterne. Medarbejderne. Arbejdsgiverne. Politikerne. Og mennesker, han gennem årene har mødt uden for FOA Nordjylland. For relationer bygges over tid. Og ikke alle relationer skal have en pris eller et umiddelbart formål.

Netop dér ligger også en af hans bekymringer for fremtiden.

Kristian oplever et samfund, hvor spørgsmålet "Hvad får jeg ud af det?" fylder mere. Hvor forretning risikerer at skubbe foreningstanken og solidariteten til side. For ham er en fagforening noget andet. Den bygger på mennesker, der vælger hinanden til.

En fagforening er ikke en abonnementsordning. Den er et solidarisk fællesskab.

♦️ 𝗦𝘁𝗮𝗳𝗲𝘁𝘁𝗲𝗻 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝘃𝗶𝗱𝗲𝗿𝗲
Kristian lægger ikke skjul på, at et generationsskifte også betyder, at erfaring og viden forsvinder. Men han ser ikke sort på fremtiden. Tværtimod er hans eget indtryk, at det nok skal gå. Der er bare noget, han gerne vil sende med videre.

Hold fokus på det, der skaber værdi for medlemmerne. Pas på foreningstanken. Vær solidariske. Og brug tid på relationerne.

For måske går der alligevel en lige linje fra drengen i Øster Hurup til fagforeningsformanden, der efter 30 år giver stafetten videre.

Fællesskaber kommer ikke af sig selv. De findes kun, så længe nogen vælger at bruge tid på dem.

♦️ 𝗗𝗲𝘁 𝗵𝗮𝗿 𝗵𝗮𝗻 𝘀𝗲𝗹𝘃 𝗴𝗷𝗼𝗿𝘁. 𝗡𝘂 𝗲𝗿 𝗱𝗲𝘁 𝗮𝗻𝗱𝗿𝗲𝘀 𝘁𝘂𝗿.


Kristian Gaardsøe holder afskedsreception 21. august - husk tilmelding via link i kommentarsporet.