16/01/2026
Pauser. Uden dĂĄrlig samvittighed.
Mange af de mennesker, jeg taler med, bruger enormt meget energi pĂĄ at forstĂĄ og forklare deres behov for pauser. BĂĄde over for andre og over for sig selv.
Behovet for pauser med alenetid og mulighed for at trække sig lidt.
Ofte ankommer selvbrejdende tanker med sammen med behovet: Burde jeg ikke kunne mere? Gøre mere? Være mere? Er jeg doven? Uhøflig? Asocial? Selvisk?
Men behovet for pauser og tid til at samle sig efter indtryk er ikke en luksus, du snupper dig. Det kan være en helt afgørende forudsætning for at kunne være i hverdagen og klare dét, du gerne vil.
Det er i pauserne, at nervesystemet falder til ro, indtryk får lov at lande og energien bygges op igen. At tilvælge pauser er derfor at tage dig selv alvorligt og ofte er prioritering af pauser et bedre og mere langsigtet valg end endnu en indsats for at få dig og det hele til at hænge sammen.
Og nĂĄr det sĂĄ er sagt - jeg ved, at det ikke er sĂĄ nemt endda med de pauser.
MĂĄske er du i tvivl om det virkelig kan passe for dig.
Måske mærker du først på bagkant, at du skulle have indlagt pauser.
Måske har du svært ved at være i og med dig selv i pauser.
MĂĄske er du i tvivl om, hvilken type pause, der giver mening for dig.
Og måske har du rigtigt svært ved at give udtryk for eller finde plads til dit pausebehov.
Det er helt forståeligt. Det kræver noget arbejde. Og måske noget støtte fra en tæt omsorgsperson eller en fagproffesionel.
Bare husk:
- at pausebehov ikke er et tegn pĂĄ svaghed, men pĂĄ ansvarlighed
- at det nogle gange er klogt at stoppe, før kroppen gør det for os
- at et nej tak ikke altid behøver en forklaring
- at alenetid ikke behøver at være noget, man undskylder for eller skammer sig over
Der findes i øvrigt ingen standard for, hvor meget eller hvor længe man skal kunne eller hvor mange pauser, man har brug for.
One size fits nobody ❤️
Rigtig god weekend fra mig til dig.
