02/09/2026
🎉🥳 𝟮𝟬 Å𝗥𝗦 𝗝𝗨𝗕𝗜𝗟Æ𝗨𝗠 🥳🎉
Stort tillykke til Morten Larsen, som den 1. september kunne fejre sit 20-års jubilæum som revisor hos Aros Revision! 👏
Morten blev ansat hos Aros Revision tilbage i 2006, dengang vi holdt til på Rådhuspladsen 3 i Aarhus C. Han har dermed været med på en stor del af den rejse, der har gjort Aros Revision til det, vi er i dag.
Gennem 20 år har Morten sat sit tydelige aftryk – både fagligt og socialt.
Han er utrolig dygtig til sit "håndværk", har haft flere revisorelever under sine vinger, og hvert år er han primus motor på planlægningen og koordineringen af vores deltagelse i DHL Stafetten. 🏃♂️
Morten er samtidig en kollega, der bakker op om det sociale fællesskab. Han deltager, så snart han kan, i firmaets arrangementer – og vi kan som regel regne med, at der dagen efter følger en solid omgang billeddokumentation. 📸😄
Og kommer man forbi teamet på ”Solgangen”, hvor Morten har sin faste gang, er der sjældent langt til en frisk og glad bemærkning.
𝟮𝟬 å𝗿 𝗽å 𝘀𝗮𝗺𝗺𝗲 𝗮𝗿𝗯𝗲𝗷𝗱𝘀𝗽𝗹𝗮𝗱𝘀 𝗲𝗿 𝗻𝗼𝗴𝗲𝘁 𝗵𝗲𝗹𝘁 𝘀æ𝗿𝗹𝗶𝗴𝘁 – 𝗼𝗴 𝗯𝗲𝘀𝘁𝗲𝗺𝘁 𝘃æ𝗿𝗱 𝗮𝘁 𝗳𝗲𝗷𝗿𝗲. 🥂
Morten, stort tillykke med jubilæet – og tak for din store indsats, dit gode humør og dit engagement gennem alle årene! 🎉
Vi glæder os til mange flere gode år sammen.