09/01/2024
Er du kommet godt ind i det nye år? 🚀 🌟 Jeg håber du har fået masser af vinterhvile, sne(fri), kaffe og små lys i mørket? 🕯 🍂 ☕ ❄
Her er vi klar til at starte året med friske tuscher og helt nye projektmapper!
Det har været et godt år, 2023. Som proceskonsulent og grafisk facilitator spænder opgaverne og fagligheden bredt. Det kan handle om alt fra de store forandringsprocesser, sprudlende idégenereringsworkshops og saglige videndelingsrum med temaer som arbejdskultur og mental trivsel, læring og bæredygtighed til valg af ikoner, formater og teksttyper.
Det gode ved visuel facilitering, er netop at det kan bruges i alle brancher.
Og det er det, jeg elsker ved mit arbejde! Vi kommer vidt omkring og møder dedikerede mennesker og specialiseret viden, uanset hvilken branche vi kommer ud i.
Tak til alle jer, der gør jeres bedste derude hver dag! Og TAK for alle gode samarbejder i 2023!
🙏 🌱 🌸
2023 var også et år, der bød på flere spændende events, konferencer med gode samtaler. Så herligt også selv at kunne suge lidt viden til sig en gang imellem. 💡
I år er butikken lige så stille gået fra "enevælde" til at blive et hold. Jeg har haft to skønne praktikanter, der hver især har været med til at give min lille biks et lille skub ud i verden med god markedsføring, hjemmesidegenopbygning, SoMe-strategier og årshjul. ❤️ TAK for det Ida og Nina!
De sidste par år har jeg 'tunet' endnu mere ind på, at jeg elsker de opgaver, hvor der er noget på spil i rummet og hvor processerne leder til erkendelser, nye idéer, mere viden og gode forhold for læring, bedre arbejdskultur eller en større forandring i organisationen.
Uanset, hvad det nye år bringer, glæder jeg mig til at kaste mig ud i nye projekter og følge de igangværende ind i det nye år 🌞 🖍️
HVAD HAR DU BRUG FOR I 2024?
Forandring, stabilitet, energi, hvile, nye projekter, gå-på-mod eller ro på?
Eller noget helt andet?
Jeg kan anbefale en stille stund, et nyt hæfte og et par tuscher til at tegne året ind (eller bare skrive). At give slip på det der skal slippes fri - og starte med nye sider og gøre plads til frisk kreativitet.
Godt nytår alle sammen!