28/09/2026
Tak for de flotte fotos og en rigtig hyggelig eftermiddag til Kulturmedarbejder Cecilia DM fra Ballerup Bibliotekerne, der sørgede for de åndelige vitaminer, mens vi satte bålkokkenes festmad til livs til Kildedals høstfest søndag!
Der er altid højt til himlen i Kildedal.
Men lige i går var septembers himmel vitterligt så blå, og de modne rønnebær vitterligt så røde bag dybgrønne grene, at flere deltagere slet ikke kunne lade være med at bryde ud i sensommerens sange🎶.
Sang er der naturligvis også plads til i madlandskabet, hvor 'røn står rød og slåen blå, og purpursort står hylden' 🎵 i det tætte krat omkring de mange spiselige træer, buske og planter.
Klar til både store og små forsamlinger - og med og uden sang, højtlæsning eller tryllerier fra bålgryderne, så kig forbi en dag!