Susanne Skaanning, Relate

Susanne Skaanning, Relate Om mig:
Forfatter til Relationsvejen®
Kvalitets- og udviklingskonsulent i dagtilbud og SFO (KIDS)
Erfaren børne- og relationsnørd
Cand pæd psyk v. pæd. psyk.

DPU
MOR til 4 ❤️❤️❤️❤️ Stærke relationer gør en forskel:
Tryg tilknytning og anerkendelse i de tidlige år har betydning resten af livet

Når børn mødes anerkendende, skabes der et godt fundament, som de kan bygge deres videre liv på. Vi ved, at når børn kan udtrykke sig og bliver mødt i deres følelser, så styrkes tilknytningen og relationen mellem de voksne og børnene - og børnene imellem. En sik

ker tilknytning til de voksne - i form af omsorgsfulde og stabile relationer - giver børnene en tryg base og en følelsesmæssig sikkerhed. På den måde får de plads til at udvikle deres selvfølelse, evne til selvregulering og evne til at indgå i fællesskaber - vigtige kompetencer for ethvert menneske

---------------------------------------------------

Viden og inspiration på en måde der passer jer:
Vi kan komme ud til jer med inspiration, konkrete værktøjer og tips til jeres relationsorienterede praksis med materialerne fra universet omkring 'Relationsvejen'. Derudover tilbyder vi lettilgængelige og indbydende materialer, der formidler den teoretiske viden i et klart sprog. For at styrke jeres fælles sprog, værdier og intentioner kan I også modtage synlige, inspirerende produkter, der vil minde hele huset om, hvad I står for, og hvad I vil. Samlet set kan I med alt dette fastholde jeres fokus på kerneopgaven, styrke fagligheden, synliggøre jeres fælles sprog og sætte endnu mere fokus på det vigtige relations- og omsorgsarbejde.

---------------------------------------------------

Vi tilbyder en bred vifte af værktøjer:
Fælles for det hele er, at det skal hjælpe samspillet på vej og styrke det vigtige omsorgsarbejde, som I allerede udfører.

‘Relationsvejen’ er jeres fælles sprog. Det er barnets forlængede arm i forhold til at kommunikere følelser og behov – og jeres vej til at skabe dialog og se, høre og forstå børnene og hinanden
– hver dag.

---------------------------------------------------

Vi har respekt for børnetiden og tiltro til jer
Vores ønske er, at I bruger tiden der, hvor den rykker: hos børnene og i faglig refleksion i personalegruppen. Med jeres faglighed og børnenes stemme – og med ‘Relationsvejen’ til hjælp – ja, så er I allerede godt på vej. Med afsæt i det vi ved om tryg tilknytning og udviklende relationer mellem børn og voksne, har vi i samarbejde med børn, ledere og pædagogisk personale udviklet emotions- og relationsorienterede materialer til jeres dagligdag. Alt, hvad vi tilbyder er designet til at være forståeligt, letanvendeligt og synligt i dagligdagen. Det skal invitere til samspil, faglig refleksion og bidrage til at fremme relationerne mellem jer alle.

---------------------------------------

Hvem er vi? Vores team består af Susanne (Cand. med speciale i barn-voksen relationer) og Ulla (Projektleder og illustrator). Som et solidt, fagligt og passioneret team brænder vi for det gode børneliv og for at være i øjenhøjde med både børn og voksne. Vores vigtigste opgave er at gøre det muligt for børn at forstå sig selv og andre – med hjælp fra tryghedsskabende voksne, selvfølgelig. For alle fortjener at føle sig hørt, set og forstået – også i en travl hverdag. Vi udvikler til daglig konkrete samtaleredskaber til brug mellem børn og voksne i bl.a. dagtilbud. Vores materialer er barnets forlængede arm i forhold til at kommunikere følelser og behov – og personalets vej til at skabe dialog og se, høre og forstå børnene og hinanden – hver dag. Her er det helt essentielt for os, at det vi tilbyder, både er forsknings- og teoribaseret, visuelt og letforståeligt – og at det skal koste meget få timer væk fra børnene. Med “Relationsvejen” som teoretisk ramme og grundbog vil vi tilbyde workshops og sparring til fagpersonale, forældre og andre, der vil styrke deres relationskompetence, faglighed og samarbejde.

Jeg stemmer ikke i dag.For jeg er taget på tur ud i verden med 75% af mit crew 🩷Og måtte derfor brevstemme til dette dri...
23/03/2026

Jeg stemmer ikke i dag.

For jeg er taget på tur ud i verden med 75% af mit crew 🩷

Og måtte derfor brevstemme til dette drikkevands-, folkeskole-, krigs-, svine- og skattevalg ❌

Har i den forbindelse tænkt, at det har været en forbavsende snæver valgkamp. For hvor var dagtilbuddene?

Jeg savnede i den grad et forebyggende fokus på dem, der i fremtiden skal:

- fungere i skolerne
- drikke vandet
- skabe fred
- drive landbruget ansvarligt
- betale skatten
- overtage planeten
…og besøge os til jul.

Det er dem, der nu er 0-6 år og som gennemgår de meste formbare år i et menneskeliv.
Ofte under utilstrækkkelige forhold.

Med omhu og rettidige indsatser vil der på sigt være en stor gevinst at hente her - for os allesammen.

Håber, at danskerne husker det i stemmeboksen 🙏🏼

Tab ikke børnene, når tilsynsprocessen skifter hænderI arbejdet med at udvikle en meningsfuld tilsynsproces i Skive, har...
11/03/2026

Tab ikke børnene, når tilsynsprocessen skifter hænder

I arbejdet med at udvikle en meningsfuld tilsynsproces i Skive, har vi talt meget om, hvordan vi undgår, at tilsynet lander mellem to stole i det øjeblik observationerne går fra tilsynsførende til dagplejere + den faste pædagog.

Resultatet er et system, hvor opgaven ikke er afhængig af, hvem der udfører den – men hvor den følger hele processen fra tilsyn til udvikling.
Bl.a. med håndbogen og arbejdsbogen, der er udviklet som levende materialer, som kan justeres med tiden.

Hvis man vil nå i mål med den slags arbejde, kræver det både grundighed og et rum, hvor der er plads til både frustration og begejstring.

Og der har heldigvis været begge dele undervejs 😘

Nu går næste runde tilsyn i gang – og jeg glæder mig over at vide, at det i sidste ende er noget, der drypper ned på børnene.

Det kan ikke ende anderledes med så stærkt et hold ❤️

Jeg har nørdet og nørklet med hjemmeside og videoer i ugevis nu. For ikke at blive bims, måtte jeg bevæge mig ud i eleme...
19/02/2026

Jeg har nørdet og nørklet med hjemmeside og videoer i ugevis nu.
For ikke at blive bims, måtte jeg bevæge mig ud i elementerne.

Der stod min hest. Og min høne.

De havde overhovedet ingen vision.
Ingen strategi. Ingen LinkedIn.

De virkede faktisk som om, de havde det helt ok alligevel…

Valentinsdag og 7 år med Relate.Min mand slog anledningerne sammen – og det blev markeret med en lagkage i stedet for bl...
15/02/2026

Valentinsdag og 7 år med Relate.

Min mand slog anledningerne sammen – og det blev markeret med en lagkage i stedet for blomster.

D. 14. Februar for syv år siden oprettede jeg Relate.

Jeg var ikke helt sikker på, hvor det skulle hen. Men jeg var sikker på visionen:
at arbejde for det gode børneliv – for alle børn.

Siden har mit arbejde foldet sig ud på mange måder. Men børn, relationer og pædagogisk kvalitet er stadig i centum ❤️

Nogle gange ville jeg ønske, at jeg kun tilbød én ydelse i min lille butik. Indenfor ét tydeligt afgrænset felt.Jeg fore...
05/02/2026

Nogle gange ville jeg ønske, at jeg kun tilbød én ydelse i min lille butik. Indenfor ét tydeligt afgrænset felt.

Jeg forestiller mig, at det ville være mere ligetil og deruda’.
Altså, hvis jeg med klar og entydig stemme kunne sige:

1. “Her er årsag-EN”. (Punktum)
2. “Og her er løsning-EN. (Tadaaa!)” 👏🏼

Men i stedet bliver jeg sjovt nok ved at plante mig et ret bøvlet sted.
Hvor opgaver tager ekstra tid og kræver forfra-blikke på komplekse udfordringer.

Alt imens jeg insisterer på, at pædagogisk kvalitet ikke kan:
- quickfixes
- reduceres
- …eller skynde sig

Men hvorfor stille sig der? Med alt det bøvl og baks?

Svaret er: jeg ikke kan “unsee” det komplekse, jeg har set fra top til gulv - fra politiker til baby.
(Og herimellem forældre, dagplejere, stue-grupper, ledere, konsulenter, forvaltninger, skoler osv…)

——————————————————-

Men hvad så, fru konsulent?
1: Hvor placerer du dig?
2: Hvor peger du med din skylds/løsnings-finger? 👉🏻

Mit svar er:
1: Altid hos børnene.
2: Ikke ét sted - men mange steder på samme tid.


Så hver gang nogen råber entydige løsninger som fx:
“Uddannelse!”
“Kompetencer!”
“Forældreevne!”
“Forskning!”
“Ledelse!”
“Børnesyn!”
“Diagnoser”
“Skærme!”
“Politik”
“Børnefællesskaber!”
“Normeringer!”
“Penge!”
“Tilsyn!”
“Og så videre!”

…så får jeg lyst til at sige:
“Ja. Nogle steder. Ikke alle steder. Og ikke på samme måde”.
Og spørge: “Ser du andre vinkler?”

Hvordan ser din løsning fx ud, når der:
- Er mange voksne, men ingen fælles faglighed eller retning?
- Er omsorgsfulde voksne, men proppet til med børn?
- Fine normeringer og kvadratmeter, men forvaltningen svigter leder-støtten?
- Når tilsyn skal rådgive praksis, men personalegruppen har moralsk stress?
- Når der er økonomi, men ingen kvalificerede ansøgere?
- Når lokalerne er en drøm, men kulturen er ødelagt pga af sammenlægninger?
- …eller noget helt andet?

Jeg ser ikke ét svar. Eller én opskrift.
For virkeligheden er kompleks.
Frustrerende og dybt fascinerende.

Og pædagogikken? Den lader sig ikke sætte på formel.
Den er altid på vej.
Heldigvis.

Så til alle dem, der skynder sig langsomt og har mod på faglig vedholdenhed:

Tak 🩷

Vh. Susanne (og børnene)

“I skal regne med mindst tre år”. Der var mit bud, da hun spurgte, hvor lang tid et vedvarende kvalitetsløft i børnehave...
30/01/2026

“I skal regne med mindst tre år”.
Der var mit bud, da hun spurgte, hvor lang tid et vedvarende kvalitetsløft i børnehaven og vuggestuen ville tage.

Kometens leder, Jeanette troede vist ikke helt på mig dengang.
Vi må se, om jeg får ret 😉 Her to år senere, er vi i hvert fald stadig på vej.

I mit samarbejde med Kometen, er vi enige om, at god kvalitet tager den tid, god kvalitet skal tage. Her skynder vi os langsomt - med Relationsvejen som fast bagtæppe og fælles sprog

Det gjaldt også i dag, hvor personalet har arbejdet intenst i 8 timer med deres evalueringskultur ud fra Evalueringcirklen.

Og nej, vi nåede ikke alt det, konsulenten her havde planlagt. For både spørgsmål og virkeligheden trængte sig jo på.

Men alt er, som det skal være.
For vi nåede præcis det, praksis kunne bære – og nok til, at personalet nu har arbejdsro til at finde deres egen vej i materialerne.

Jeg er så taknemmelig for samarbejdet og den tillid, det bygger på.
Her bliver vi ikke modløse. Vi letter bare lidt på speederen og husker hinanden på, at langsom også er en slags tempo 😉
Og så glæder vi os ellers til August, hvor vi igen griber fat i det, som børn og voksne kalder mest på.

“Den største dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang,” læste jeg engang.Hvis det passer, så er de ret dovne i  ...
25/01/2026

“Den største dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang,” læste jeg engang.

Hvis det passer, så er de ret dovne i s dagpleje - altså, når det gælder tilsynsprocessen.

I seks måneder har vi arbejdet med at udvikle en fælles og meningsfuld proces for tilsyn og udvikling af kvaliteten i dagplejen.

Men dovenskaben stopper ikke her.

Nu skal alle dagplejepædagoger ud og trykteste det i praksis. I marts mødes vi igen. Evaluerer og finpudser.

Om det er dovenskab eller ambitioner på børnenes vegne, er egentlig mindre vigtigt.
Det afgørende er, at tilsyn ikke bare bliver noget, man skal have overstået, men noget, der bidrager til reel udvikling hos børnene ❤️

Glædelig jul til alle ❤️🎄
24/12/2025

Glædelig jul til alle ❤️🎄

Mit 2025 har været proppet med kærlighed til pædagogikken, til børnene og min gode, faglige støtte: Relationsvejen.Der h...
20/12/2025

Mit 2025 har været proppet med kærlighed til pædagogikken, til børnene og min gode, faglige støtte: Relationsvejen.

Der har været undervisning, praksis, rådgivning, tilsyn, nørklerier, børn, opslag, observationer, konferencer, samtaler, oplæg, udvikling, opture, lange nætter, konferencer, justeringer og faglige prioriteringer.

Arbejdet giver mig konstant nye indsigter - og ofte lige så mange nye spørgsmål.
Det er helt, som det skal være.

I min lille ‘enmandshær’ har det kæmpestor betydning, at jeg har så vidunderlige og superloyale kunder.

❤️ TUSINDE tak for jeres tillid, inspiration og vedholdenhed ❤️

Nu vil jeg jule (og prøve at juble) med mine egne 4 børn 😉🎄 Glædelig jul til alle fra Susanne

Ja tak til høj faglighed i dagtilbud! Men… Hvordan er det muligt at arbejde med pædagogisk udvikling og faglige refleksi...
16/12/2025

Ja tak til høj faglighed i dagtilbud! Men…

Hvordan er det muligt at arbejde med pædagogisk udvikling og faglige refleksioner? Fx når:

…der ikke findes ekstra trylle-tid?
…størstedelen af de voksne er ufaglærte?
…dagen starter med to sygemeldinger?
…nogen måske lige har kastet op på én?

I det nyeste nummer af 0-14 fra har jeg skrevet en artikel om tre daginstitutioner, der har valgt at styrke fagligheden gennem selv-faciliterede studiegrupper.

Relationsvejen® Læsegrupper er et systematisk, fagligt og inspirerende format, der støtter praksis og udviklingen af den faglighed, der ofte allerede er til stede i huset.
Her arbejder hele huset/teamet/stuen i samme retning. Til gavn for alle - voksne som børn.

Tak til Evigglad i & Kometen i & Blovstrødklyngen i , der alle insisterer på pædagogikken - også når det bøvler ❤️

Information om Relationsvejen® og tilhørende Læsegrupper kan fås ved henvendelse til: [email protected] eller 2812535

———————————————-

Artiklen er en del af det 90 siders pædagogiske tidsskrift 0-14, nr. 4-2025 med temaet:
’En personalegruppe fyldt med faglighed og trivsel’. Eksemplarer kan bestilles på mail [email protected] eller tlf. 86187888.

For nogle år siden fandt jeg denne seddel på mit køkkenbord. Jeg tror, at forfatterens ønske om tid gælder mange børn ❤️...
10/12/2025

For nogle år siden fandt jeg denne seddel på mit køkkenbord. Jeg tror, at forfatterens ønske om tid gælder mange børn ❤️

Så jeg håber, at julemanden medbringer rigelige mængder i år 🎅🏻

- Nok til hele julen (og 2026 med)
- Nok til alle børn (også udenfor hjemmet)

—————————

PS. Ikke trænet i børnestavning?
Her er hvad min dengang 6-årige skrev:

“KÆRE JULEMAND.
FINDES DU VIRKELIG?
HVIS MAN MÅ ØNSKE, SÅ ØNSKER JEG MERE TID MED MIN FAMILIE”

Adresse

Billund

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Susanne Skaanning, Relate sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Susanne Skaanning, Relate:

Del