16/10/2026
Sådan bidrager du til god takt og tone på LinkedIn 👌🏻
Dine kommentarer på LinkedIn er med til at forme det indtryk, andre får af dig og din faglighed.
Derfor er det værd at tænke over, hvordan du kommunikerer i kommentarsporene. Både når du deler viden, stiller spørgsmål og er uenig med andre.
Vi har samlet 10 konkrete råd til god takt og tone på LinkedIn.
1) HVAD VIL DU VÆRE KENDT FOR?
Dine kommentarer er en del af din faglige synlighed. Overvej, om det, du skriver, afspejler din faglighed og den måde, du gerne vil møde andre på.
2) KOMMENTER MED ET FORMÅL
Overvej, hvorfor du gerne vil deltage i en samtale, og om du har noget relevant at bidrage med. Du behøver ikke have en holdning til alt.
3) VÆLG DEBATTER MED OMTANKE
Overvej, om der er plads til en konstruktiv samtale, inden du deltager. Nogle debatter er ganske enkelt ikke din tid værd.
4) TILFØR VÆRDI TIL SAMTALEN
Del en erfaring, et fagligt perspektiv eller et konkret eksempel. Du kan også stille et relevant spørgsmål. Undgå blot at gentage, hvad andre har skrevet. Nogle gange er et like rigeligt.
5) VÆR GENERØS OVERFOR ANDRE
Anerkend gode pointer, hjælp med svar og anbefal andre, når det er relevant. Det kan styrke dine professionelle relationer.
6) VÆR UENIG PÅ EN ORDENTLIG MÅDE
Faglig uenighed kan give nye perspektiver. Men hold fokus på sagen frem for personen, og undgå at gøre en diskussion personlig.
7) DU BEHØVER IKKE AT DELTAGE I ALLE DEBATTER
Bliver du tagget i en debat, kan det være god stil at anerkende invitationen. Men hverken du eller andre har pligt til at deltage.
8) SKRIV NATURLIGT OG MENNESKELIGT
En kommentar behøver ikke være sprogligt perfekt. En stavefejl gør sjældent den store forskel, hvis dit budskab er relevant og forståeligt.
9) HJÆLP ANDRE IND I SAMTALERNE
Kender du en person med særlig viden om et emne, kan du tagge vedkommende. Men kun når det er relevant for både personen og samtalen.
10) KVALITET FREMFOR HURTIGE KOMMENTARER
Du behøver ikke kommentere med det samme. Gem gerne et opslag, og vend tilbage, når du har tid til at skrive en gennemtænkt kommentar.
God takt og tone på LinkedIn handler ikke om altid at være enig, deltage i alle debatter eller formulere sig perfekt.
Det handler om at vise respekt, bidrage konstruktivt og huske, at der sidder mennesker bag profilerne 😊
HVAD MED DIG❓
Har du andre gode råd til, hvordan vi holder en god takt og tone på LinkedIn?