ISS Danmark

ISS Danmark I ISS arbejder vi for at gøre en god arbejdsplads bedre - for mennesker og virksomheder. Men vi skal nok svare dig, så hurtigt vi kan. Heller ikke på Facebook.

Siden 1901 har vi leveret serviceløsninger, der forvandler arbejdspladser til attraktive og effektive rammer, hvor mennesker trives. Kære Facebook-bruger

Velkommen på ISS Danmarks Facebook-side – vi er rigtig glade for, at du har kigget forbi. På vores Facebook-side har du mulighed for at komme i kontakt med ISS Danmark. Men det er også her på siden, at du kan få et indblik i vores verden og kan

lære os bedre at kende. Du kan komme med kommentarer, få svar på dine spørgsmål og måske endda komme med forslag, der kan gøre os endnu bedre. Hav tålmodighed med os
Vi er ikke altid på tasterne, så bær over med os, hvis vi svarer dig med det samme. Det kan nemlig også være, at vi skal have hjælp fra vores kolleger for at kunne give dig det bedste svar. Retningslinjer for ISS Danmarks Facebook-side
ISS Danmarks Facebook-side skal være et godt sted at være for alle. Derfor har vi udarbejdet nogle få retningslinjer for, hvordan vi skal opføre os på siden. Og vi vil være super taknemmelig, hvis du overholder retningslinjerne.

1. Vi er glade for, at du er aktiv på vores side, og vi ønsker en åben dialog og vil meget gerne høre din mening, dine forslag og din feedback. Så vær åben og kritisk, men også retfærdig og respektfuld.

2. Alle, der sender en besked eller på anden vis poster på siden, er ansvarlige for indholdet. Overhold derfor den gældende lov og ikke-involverede tredjepartsrettigheder, især ophavsrettigheder og personlige rettigheder som fx regler om fortrolighed og databeskyttelse, fx når du offentliggør fotos. Billeder, der kan virke krænkende over for vores ansatte eller vores kunder, slettes uden varsel.

3. Ingen kan lide at blive talt grimt til. Så skal vi ikke aftale, vi holder en god tone og taler pænt til og om hinanden? Personlige angreb, reklame for tredjepart, spam, links til eksterne websteder, politiske meninger eller indhold, der overtræder etiske principper og love på vores Facebook-side, vil blive fjernet uden varsel. Dette omfatter især forskelsbehandling på grund af handicap, alder, race og etnisk oprindelse, religion og overbevisning samt køn og seksuel identitet. Vi vil derfor læse alle de indlæg, der er lagt ud med jævne mellemrum. Vi forbeholder os retten til at slette ovenstående indhold og om nødvendigt blokere Facebook-brugere fra vores side.

4. Indlæg på siden, der ikke er publiceret af ISS Facility Services Danmark, afspejler ikke virksomhedens mening. Ubegrundede påstande og omdømme- eller forretningsskadelige kommentarer tolereres ikke og slettes.

5. Ovenstående eksempler er ikke udtømmende. Vi forbeholder os derfor retten til at ændre indholdet af disse regler eller tilføje yderligere til dem, når dette findes relevant. Vi henviser desuden til Facebooks fællesskabsregler (https://www.facebook.com/communitystandards) og tjenestevilkår (https://www.facebook.com/terms).

ISS MARKEREDE 125-ÅRS JUBILÆUM MED HISTORISK FEJRING🎉 Lørdag satte vi det ultimative punktum for ISS’ 125-års fejring, d...
01/09/2026

ISS MARKEREDE 125-ÅRS JUBILÆUM MED HISTORISK FEJRING🎉

Lørdag satte vi det ultimative punktum for ISS’ 125-års fejring, da vi havde inviteret alle 6.000 ISS-medarbejdere i Danmark til et brag af en jubilæumsfejring i Tivoli Friheden i Aarhus.

Og sikke en dag!

Christopher, Saveus og Karl William - akkompagneret af The X Orchestra - stod for de musikalske indslag, mens dagen også bød på sjove aktiviteter, adgang til alle parkens forlystelser, gode madoplevelser og masser af hygge med kolleger fra hele landet. Og der gik ikke længe, før den gode stemning for alvor bredte sig fra forlystelserne til festivalscenen.

The X Orchestra og Karl William fik varmet godt op under publikum, mens det var svært ikke at blive revet med, da Saveus med hits som ’Himalaya’, ’Vil du noget’ og ’After All’ løftede stemningen til nye højder og fik festivalspladsen til at synge med af fuld hals. Hvis der havde været tag over Tivoli Friheden, så var det helt sikkert lettet.

Én kunstner formåede virkelig at samle festivalpladsen i et stort fællesskab. Christopher.

Med hits som ’Ham med guitaren’ og ’Orbit’ fik popsangeren ISS-kolleger til at synge med i ét stort fællesskab. Et fantastisk øjeblik, hvor hele festivalspladsen gyngede i takt, og den særlige ISS-ånd for alvor kunne mærkes.

”Det var en helt fantastisk dag. En dag, jeg kommer til at huske længe. At se vores ISS-kolleger samlet - synge, danse og grine sammen på tværs af funktioner, arbejdssteder og titler var bare noget helt særligt. Det var den helt perfekte måde at fejre vores 125-års jubilæum – og helt sikkert en begivenhed, der vil gå over i historien,” siger Henrick Berendtsen, CEO i ISS Danmark.

21/08/2026

ISS 125 år – DET VI ER MEST STOLTE AF

"Vi gør vores allerbedste – det er jeg virkelig stolt af."

Således svarer Kasper Fangel, CEO for ISS Group, på spørgsmålet: Hvad gør dig personligt mest stolt over at være en del af ISS netop nu?

I forbindelse med ISS' 125-års jubilæum har vi sat Kasper Fangel og Henrick Berendtsen, CEO for ISS Danmark, i stævne for at dele deres perspektiver på ISS.

🎥 Se filmen og hør deres svar.

03/08/2026

NÅR HISTORIEN FORPLIGTER – ISS 125 ÅR

I forbindelse med ISS’ 125-års jubilæum har vi sat CEO for ISS Danmark, Henrick Berendtsen, og CEO for ISS Group, Kasper Fangel, i stævne til at svare på spørgsmålet:

Hvordan forpligter det jer som CEO’s at stå i spidsen for en 125 år gammel virksomhed?

Svaret er klart: Det forpligter meget.
Men hvordan kommer det til udtryk?

🎥 Det kan du høre Henrick og Kasper fortælle mere om i filmen

23/07/2026

125 ÅR MED MULIGHEDER FOR MENNESKER

Hvad imponerer egentligt ISS’ danske CEO, Henrick Berendtsen, og ISS Group CEO, Kasper Fangel mest ved ISS’ historie?
Det har vi spurgt dem om i forbindelse med vores 125-års jubilæum.

Svaret er enkelt. Begge peger på de muligheder, virksomheden rummer.

Men hvorfor egentligt det?

🎥 Det kan du høre Henrick og Kasper fortælle mere om i filmen

17/07/2026

Derfor har ISS eksisteret i 125 år

Entreprenørskab og respekt.
Det er de værdier, ISS Danmarks CEO, Henrick Berendtsen, og ISS Group CEO, Kasper Fangel, peger på, når de skal sætte ord på den vigtigste årsag til ISS’ lange levetid.

Værdier, der har været en del af ISS’ DNA gennem generationer og været med til at forme virksomheden gennem 125 år.
Men hvad betyder de i praksis – og hvorfor er de stadig afgørende i dag?

🎥 Det kan du høre Henrick og Kasper fortælle mere om i filmen.

08/07/2026

NÅR SUCCES HANDLER OM GLADE GÆSTER 🥇👨‍🍳

Christian Simonsen har stået øverst på sejrsskamlen med Cateringlandholdet og arbejdet i nogle af landets mest anerkendte køkkener. I dag ligger succesen i at skabe fantastiske madoplevelser for gæster, der kommer igen – dag efter dag.

For selvom medaljer om halsen er en fantastisk anerkendelse, så er der nu ikke noget som, når en gæst går fra kantinen med et smil på læben og siger: "Tak for dejlig mad."

🎬 Hør hvorfor i filmen.

21/06/2026

EN HILSEN TIL 6.000 MEDARBEJDERE

Hvilken besked sender man som CEO til alle ISS-medarbejdere i anledning af et 125-års jubilæum?

Det spørgsmål har vi stillet til ISS’ danske CEO, Henrick Berendtsen, og ISS Group CEO, Kasper Fangel.

Deres svar er klart: Det handler om at give noget tilbage til de mennesker, der har haft afgørende betydning for ISS’ historie – og som hver dag er med til at forme virksomhedens fremtid.

Derfor samler vi for første gang nogensinde alle 6.000 danske kolleger til én stor fejring i Tivoli Friheden i Aarhus lørdag den 29. august.

For et 125-års jubilæum handler ikke kun om årstal og milepæle – det handler i lige så høj grad om de mennesker, der har gjort det muligt.

🎥 Hør hele svaret i filmen her.

💙Nærværende service gør en god arbejdsplads bedre  Julie er Key Account Manager for en af vores internationale kunder – ...
31/05/2026

💙Nærværende service gør en god arbejdsplads bedre

Julie er Key Account Manager for en af vores internationale kunder – og her leder hun et ISS-hold, der sørger for, at kundens medarbejdere får en god arbejdsdag, når de møder ind på kontoret.

At omgivelserne er indbydende.
At frokosten giver energi til dagen.
Og at servicen er personlig.

Det kræver mere end drift. Det kræver et særligt fokus - for et kontormiljø er mere end rammer og rutiner. Det er virksomhedens samlingssted og det er her, kulturen opstår og blomstrer. Og først når man forstår virksomheden og deres hverdag, kan man gøre den bedre. Det kræver et ægte servicegen at få et kontormiljø til at føles som mere end bare et sted, man går på arbejde.

Det kræver lidt ekstra at gøre en god arbejdsplads bedre.

Vi har øvet os i 125 år.


Drift uden forstyrrelser gør en god arbejdsplads bedre⚙️  Nick er tekniker hos en af vores store kunder – og en del af d...
21/05/2026

Drift uden forstyrrelser gør en god arbejdsplads bedre⚙️

Nick er tekniker hos en af vores store kunder – og en del af det ISS-hold, der hver dag sørger for, at kontorbygninger og IT-systemer fungerer, som de skal - 24/7.

Det betyder den rette arbejdstemperatur.
IT-systemer, der kører uden afbrydelse.
Og teknik, der understøtter arbejdet i stedet for at stå i vejen.

Det kræver overblik at holde mange systemer kørende samtidig hele døgnet rundt - og præcision, fordi selv små udfald kan mærkes i et kontorlandskab. Det kræver evnen til at reagere hurtigt, når noget pludselig ændrer sig. Og det kræver ansvar, fordi drift aldrig sover. En god arbejdsplads kan også mærkes i det, man ikke behøver bekymre sig om.

Det kræver lidt ekstra at gøre en god arbejdsplads bedre.
Vi har øvet os i 125 år.

15/05/2026

ISS DANMARK VAR VÆRT FOR ÅRETS GLOBALE LEDERKONFERENCE🌍

ISS-ledere fra hele verden var i denne uge samlet til tre inspirerende dage under temaet ’Built to Thrive’. I år var noget ganske særligt, da det er ISS’ 125-års jubilæum.

Konferencen var også en anledning til at anerkende og fejre alle vores kolleger - bl.a. ISS Danmark, der modtog den helt nye globale ISS-pris ’Rising Star Award’. ⭐ En pris, der gives til et land, der skaber stærk fremdrift, leverer tydelige resultater og omsætter ambitioner til handling.

🎬 Se højdepunkterne fra konferencen her

Adresse

Gyngemose Parkvej 50
Brøndby Strand
SØBORG

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når ISS Danmark sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til ISS Danmark:

Genveje

Del