Lea Wellejus - terapi, undervisning & supervision

Lea Wellejus - terapi, undervisning & supervision •Terapi •Supervision •Narrativ tilgang

Velkommen til

Jeg hedder Lea, og jeg er cand pæd pædagogisk psykologi med en efteruddannelse i narrativ terapi

Jeg har over 10 års erfaring med samtaleterapi og rådgivning med flere forskellige problematikker i fokus, som bla inkluderer:

•Alm trivsel blandt unge (kærestesorger, skoleskift, uddannelsesvalg, søvn, osv)
•Mobning
•Rusmidler
•Spiseforstyrrelser
•Selvskade
•ADHD og autisme – det neur

odivergente spektrum
•Triste og depressive tanker
•Frygt og angstprægede tanker
•Køn
•Seksualitet
•Adoption
•Tilknytning
•Religiøse spørgsmål/brud med religiøse fællesskaber

En del af de unge og forældre, jeg har talt igennem tiden har desuden enten har været på venteliste til en udredning i psykiatrien eller ny-diagnosticerede

Dertil kommer de oplevelser, som en del unge også ydereligere skal håndtere i form af tab, sorg eller traumer, som feks:

•At have mistet en forælder, søskende eller pårørende
•At have en fysisk eller psykisk lidelse eller at være pårørende til en, der har det
• At have gået igennem et sygdomsforløb eller være tæt på nogen, der har
•At gennemgå et udredningsforløb og/eller få en diagnose
•At have været igennem en adoption
•At være udsat for overgreb, mobning eller lignende

Som ung er der mange ting at forholde sig til, hvilket der derfor også kan være som forældre til en teenager, hvilket kan forstærke behovet for samtaler og rådgivning

Jeg tilbyder også opkvalificering af fagpersoner indenfor disse områder i form af undervisning, oplæg og sparring samt som bisidder på feks netværksmøder

Derudover er jeg personligt bekendt med rollen som pårørende samt forældre indenfor det psykiatriske felt. I samarbejdet med både unge og forældre oplever jeg det som værende et stort plus i en verden, hvor man ofte kan opleve, at det kan være svært for andre at sætte sig ind i, hvad det vil sige at have en diagnose eller som forældre til et barn med en diagnose

Therapy and counseling sessions are also offered and available in English

SKOLEFRAVÆR SOM INVITATION 💡 Jeg har netop siddet og gennemlæst mit bidrag til Helle Rabøl Hansen og Tine Basse Fiskers ...
15/06/2026

SKOLEFRAVÆR SOM INVITATION 💡

Jeg har netop siddet og gennemlæst mit bidrag til Helle Rabøl Hansen og Tine Basse Fiskers antologi ‘Skolefravær - socialt set’, der nu ligger klar til tryk og snart udkommer🙏🏼

Her en lille teaser fra en af de sidste sider også, selvom det for nogle vil kræve, at man lige finder læsebrillerne frem, screenshotter, så der kan zoomes eller selvfølgelig, at man blot køber bogen i slutningen af juni

Skulle alle tre ting knibe, så er her den overordnede pointe:

Skolefravær opstår aldrig i et tomrum💛

AT BRYDE KONTAKTEN TIL EN FORÆLDER 💡 Jeg har i denne uge set det seneste program af ‘Indefra med Anders Agger’. I progra...
04/06/2026

AT BRYDE KONTAKTEN TIL EN FORÆLDER 💡

Jeg har i denne uge set det seneste program af ‘Indefra med Anders Agger’.
I programmet er der en præst, der udtaler sig om, at man som barn bør holde eller altid genoprette kontakten med en forælder, der har et misbrug.
Det har mine tanker derfor kredset en del om de sidste par dage.
Dels fordi jeg som datter selv har stået i den umulige situation det var at afbryde kontakten til en forælder, og dels fordi jeg som terapeut selv har siddet med en del unge, der har overvejet at gøre det eller har gjort det.

At skære en eller begge forældre fra er en afsindig smertefuld beslutning, der kommer fra et yderst smertefuldt sted, og som kan opleves som om, at det strider imod ens biologiske, indbyggede ‘bedre vidende’
Rent evolutionært er det nemlig en meget farlig beslutning- og det mærker man i sit system. For hvem har ikke brug for ens forælder?
Den strider imod ens følelse af loyalitet mod den forælder- og gør det kun sværere, når man ved, at den forælder er udsat og i fare.
I yderste konsekvens i fare for at miste sit liv.
At bryde kontakten betyder derfor, at den fare, der er i at blive i relationen, er erfaret som værende mere farlig end at forlade den.
Måske ikke fysisk, men psykisk.

Lad os lige stoppe op og overveje det perspektiv et øjeblik.

For det betyder, at man dels har erfaret, at man ikke er i sikkerhed, ikke bliver passet på, ikke kan regne med den forælder, som burde passe på en, men som man ofte selv er endt med at passe på- og tilmed at man skal overvinde sig selv for at give slip på den forælder, og den indbyggede loyalitet og følelse af ansvar, der følger med at vokse op som barn særligt af en udsat og/eller sårbar forælder.

Har du derfor brudt med en forælder på grund af misbrug og/eller psykisk sygdom, er der ikke andet end medfølelse herfra♥️

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt skolefravær er noget, som optager eller berører mange- så skal du bare sige, at du skriv...
01/05/2026

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt skolefravær er noget, som optager eller berører mange- så skal du bare sige, at du skriver et kapitel til en bog om det.

Den erfaring tog jeg med mig efter at have brugt noget tid i vinteren og det tidligere forår på at skrive mit bidrag til Helle Rabøl Hansen og Tine Basse Fisker antologi Skolefravær- socialt set.

Jeg har tidligere skrevet om skilsmisse, kræft, unge, skærmbrug, mobning, drenge og mistrivsel og forældreskab- ikke ligefrem emner, som folk ikke kan blive engageret i eller have en mening om.

Men skolefravær er noget, der lige nu særligt kan få bølgerne til at gå lidt højt.

Trådte jeg et skridt tilbage, var det tydeligt hvorfor:

Det er, fordi der noget på spil.
Noget betydningsfuldt.
Noget alvorligt.
Noget bekymrende.
Noget smertefuldt.
Noget vanskeligt.
Noget mange har svære erfaringer med- forældre, fagpersoner og ikke mindst børn og unge selv.
Noget, vi så gerne vil forstå og løse.

I mit kapitel kommer jeg ikke med en how to guide til at løse skolefravær som en one size fits all.
For den slags tror jeg ikke på.

Jeg har i stedet valgt at indlede mit kapitel med en slags lyrisk, indefra fortælling.
For det er det, jeg altid er optaget af i mit arbejde.
Her giver jeg stemme til nogle af alle dem, der også er til stede, når skolen ikke er en mulighed.
Burde. Frygt. Skam. Skyld- og Omsorg.

Med dette udgangspunkt kommer jeg med perspektiver på, hvordan vi netop kan forstå det, når fravær fra skolen opstår.

For skolefravær opstår aldrig i et tomrum, og det skal altid betragtes som en invitation til os omkring barnet eller den unge for at finde ud, hvorfor skolen ikke længere er en mulighed.

Og så har jeg vist også spoilet rigeligt - så køb - den flotte- bog, læs mere i kapitlet og ikke mindst i alle de andres dygtige bidrag til Skolefravær - socialt set 🩷
Og så er det også mit første kapitel til en bog, så omend emnet er alvorligt, så er jeg også stolt 🥲🩷

BLOKADE ELLER SHUT-DOWN: Præstationsangst og forventningspres 💡 Jeg har en del samtaler om, hvad man gør, når man får en...
13/04/2026

BLOKADE ELLER SHUT-DOWN: Præstationsangst og forventningspres 💡

Jeg har en del samtaler om, hvad man gør, når man får en opgave på ens uddannelsessted, på arbejdspladsen eller af ens forældre, og systemet ‘lukker ned’
Måske føler man, at man skal præstere og levere noget, man ikke kan? Og har en erfaring med, at det aldrig føles godt nok? Måske er opgave utydelig, og man tør ikke spørge, hvad det handler om? Hvor lidt, hvor meget, hvordan?
Måske lukker ens system bare ned, når nogen bestemmer for én, hvad man skal og hvordan?
Måske føler man sig overvåget, når man får en opgave og så skal levere, som så gør, at det bliver for presset og derfor føles umuligt at bare starte på opgaven?
Hvis du kan genkende nogle af disse ting, så er du dels ikke alene og dels kan der også være tricks til at kunne håndtere det🩷
Og der er aldrig one size, fits all.
Men måske hjælper det, at der kører din yndlingsserie i baggrunden, mens du åbner computeren 📺
Måske du skal sætte en alarm på 4 min, hvor du så laver opgaven - og så er der pause ⏰
Måske dit yndlingsnummer på repeat i ørene 🎧
Måske du skal lave en aftale med en ven, forældre eller kollega om, at du laver opgaven den næste halve time- og så tjekker I ind- og ikke før 👥
Måske kan det hjælpe at skrive nogle spørgsmål ned til opgaven og sende det som mail fremfor at henvende dig direkte? 💌
Der findes veje ud af blokaden - også når den dukker op igen 🌀

HÅNDBOLDTRÆNER, FODBOLDTRÆNER, VOLLEYBALLTRÆNER 🤾 ⚽️ 🏐I bliver nævnt i terapeutiske samtaler- faktisk for 3.gang nu på t...
16/03/2026

HÅNDBOLDTRÆNER, FODBOLDTRÆNER, VOLLEYBALLTRÆNER 🤾 ⚽️ 🏐

I bliver nævnt i terapeutiske samtaler- faktisk for 3.gang nu på to uger for mig.
Jer, der har været eller er trænere for børn og unge.
I bliver nævnt, når det tales om, hvem der faktisk greb ind, da nogen havde det svært.

Dig, der var opmærksom.
Dig, der lagde mærke til, at noget virkede off.
Dig, der lagde mærke til, at der aldrig kom nogen til træning eller kamp – og som spurgte stille og roligt ind uden krav. Måske også turde bruge lidt af dig selv og din egen historie i den samtale.

Dig, der lagde mærke til, at nogen virkede mere følsom, træt eller irritabel end tidligere – og som måske også lavede den underretning, der først udløste en svær reaktion, men som også blev starten på, at den unge eller familien fik hjælp.

I bliver nævnt i samtaler med sådan en som mig.
Nogle gange mange år efter, at I har været nogens håndbold-, fodbold- eller volleyballtræner.

Så hvor er det vigtigt, at I er derude og er opmærksomme på, hvad der også sker udenfor banen. Det har gjort og gør virkelig en forskel- det vil jeg gerne minde dig om.

Skulle der være brug for sparring eller oplæg om unge, trivsel og noget af alt det, man som træner eller forening kan støde på for at hjælpe børn eller unge endnu bedre på vej, så tag endelig fat i mig.

I ANLEDNINGEN AF KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG 🩷Her er et opslag, jeg har gået længe og tænkt over, da emnet har opt...
08/03/2026

I ANLEDNINGEN AF KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG 🩷

Her er et opslag, jeg har gået længe og tænkt over, da emnet har optaget mig meget de sidste par år. Skriv gerne din fortælling, kommentarer eller oplevelse i kommentarfeltet eller til mig privat.
Jeg vil så gerne høre din oplevelse, og vi kan kun blive klogere ved at dele vores viden🩷
For litteratur på området se f.eks. alt med , ‘Kvinder og ADHD’ af Marie Jensen og ‘ADHD’ af Kristen Leer

VENSKAB 💡 Hvad er vigtigt i et venskab? Hvorfor vælger vi nogen til og nogen fra? Hvad forstår vi ved et godt venskab? E...
02/03/2026

VENSKAB 💡

Hvad er vigtigt i et venskab?
Hvorfor vælger vi nogen til og nogen fra?
Hvad forstår vi ved et godt venskab? Er det tiden, der gør det? Graden af umiddelbar eller varig tryghed? Graden af enighed?
Hvad gør tiden ved os- altså, den tid, vi lever i, hvor vi kan swipe eller aflyse en aftale, et venskab, en relation gennem en tekst eller snap?
Venskab rummer dybe følelser og overvejelser og fylder faktisk meget hos mine klienter.
Både hvor betydningsfulde de er, når de går i stykker eller skævt- og når de lykkedes.
Siden jeg skrev speciale om mobning har begrebet longing for belonging været grundlaget for alt min forståelse.
Både teoretisk og praktisk også for mig selv såvel som mine klienter.
Et godt venskab kan være som at vende hjem. Eller føles som hjem. Og vi længes allesammen efter den følelse.
Det er nok derfor, at jeg hele tiden tilbage til det begreb.
For vi så meget brug for hinanden. Og for at høre til.

BLÅ OG RØDE HUMMERE 🦞I går underviste jeg personale på HF/VUC Fyn i neurodivergens- for hvad betyder det begreb, hvorfor...
19/02/2026

BLÅ OG RØDE HUMMERE 🦞

I går underviste jeg personale på HF/VUC Fyn i neurodivergens- for hvad betyder det begreb, hvorfor det er vigtigt — og hvordan kan vi arbejde med det i praksis?
Her kom de blå og røde hummere i spil, som jeg står og peger på, som en konkret måde at forstå helt naturlig forskellighed på 🦞 🧠

Vi arbejdede også med autisme og ADHD i en neurodivergent ramme: Hvad vi som fagfolk bør vide, og hvordan den viden kan omsættes i vores daglige praksis som undervisere, lærere og fagfolk.

Og sikke en dejlig gruppe! Så god energi, gode spørgsmål og bare alt i alt en virkelig god eftermiddag i dejlige Svendborg

Vil I styrke jeres fælles forståelse af neurodivergens og gøre det anvendeligt i hverdagen?
Så skriv til mig om oplæg eller workshop på jeres uddannelsessted eller arbejdsplads 🤍🧠🙏🏼

NYTÅRSFORSÆT OG TILBAGEBLIK💡Jeg er ikke til nytårsforsæt. Jeg bryder mig ikke om presset om, ‘at NU skal jeg også…. ‘For...
31/12/2025

NYTÅRSFORSÆT OG TILBAGEBLIK💡

Jeg er ikke til nytårsforsæt.
Jeg bryder mig ikke om presset om, ‘at NU skal jeg også…. ‘
For nogen er det en drivkraft.
For mig er effekten nærmest, at det bliver endnu en opgave, jeg skal løse- og så mister jeg al motivation.

Hvis du har det lidt ligesom mig, så kan det være godt med en lidt anden måde at sige farvel til det gamle år og goddag til det nye på.

For mig er det et tilbageblik med refleksioner omkring:

Hvad gjorde jeg, der var godt for mig?
Hvad er jeg stolt af, at jeg klarede?
Hvornår havde jeg det allerbedst?
Var jeg alene? Sammen med nogen?
Kan jeg gøre noget for at gøre mere af det til næste år?

Hvad var svært?
Hvornår var det svært?
Hvad gik forud for det?
Hvad gjorde jeg for at komme igennem?
Hvad var hjælpsomt? Hvem var hjælpsomme?

Hvad blev vigtigt for mig i 2025, som måske ikke havde været det før?
Hvad vil jeg gerne gøre mere af i 2026?

Et sådan tilbageblik kan nemlig hjælpe med at sætte en blid kurs for det nye år ud fra egne værdier og erfaringer

Godt og blidt nytår til jer alle 💫🌟💫

Det er lige gået op for mig, at jeg har haft min sidste samtale i i 2025♥️Som altid sidder jeg tilbage med en stor takn...
19/12/2025

Det er lige gået op for mig, at jeg har haft min sidste samtale i i 2025♥️

Som altid sidder jeg tilbage med en stor taknemmelighed over alle jer, der deler liv med mig.
Jer, der følger med her, kommenterer, sender beskeder og deler jeres historier – på tekst, i samtaler her i NOR, online eller når I booker mig til oplæg, sparring eller supervision.

Jeg tager min lyst og mit mål med mig ind i 2026:
at du som klient får øje på alt det, du OGSÅ er,
alt det, du OGSÅ gør, og bliver skarpere på, hvordan, hvornår og under hvilke betingelser det bliver muligt.

For det handler ikke kun om dig som individ –
men fællesskaber og betingelser.
Om de handlinger, der enten lukker eller åbner.
Og om de rammer, der gør det muligt at høre til.

Det gælder elever – med og uden diagnoser.
Det gælder unge og voksne.
Og det gælder også dig, der står på siden som pårørende og forsøger at forstå, støtte og holde fast.

Jeg tager det med mig i 2026, at det stadig er mit mål samtidig med at udbrede viden og forståelse om neurodivergens, om at give plads til alle slags følelser og om at insistere på, at vi er sårbare mennesker drevet af værdier – som ramler ind i hinanden, i rammer og i problemer også, fordi noget er vigtigt for os.

Jeg vil derfor også fortsat øve mig i at lade skammens hat blive lidt længere på hylden.
Over alt det, jeg er og ikke er.
Gør og ikke gør.
Kunne have gjort – men måske heller ikke kunne.

Og på den måde give plads til alt det, jeg også er.
Og minde mig selv om – som jeg så tit siger i samtaler –at vi i virkeligheden alle sammen bare gerne vil have det godt, men kan mangle strategierne til hvordan.
Og at vi gør det bedste, vi kan🩷

#2025

Adresse

Hejrevej 30, 3. Sal
Copenhagen
2400

Telefon

+4529820788

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Lea Wellejus - terapi, undervisning & supervision sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Lea Wellejus - terapi, undervisning & supervision:

Genveje

Del

Type