30/08/2026
I går begyndte en ny kvindecirkel for i København.
10 kvinder mødte op i det smukke Kildevæld Kulturcenter på Østerbro, hvor vi de kommende måneder skal mødes i Himmelrummet – meget passende med udsigt over Kildevældsparken og himlen over os.
Fælles for kvinderne er, at de alle er mødre til børn med alvorlig, kronisk sygdom. Børn, for hvem Rigshospitalet gennem årene er blevet deres andet hjem.
Vi talte om belastningen ved at leve i årevis med bekymring, ansvar og beredskab. Om at have sit barns ve, vel – og nogle gange liv – i hænderne.
Og om, hvad der sker med én selv, når man lever sådan længe nok.
Flere fortalte, at de stort set aldrig stopper op og mærker efter, hvordan de selv har det. Nogle har så længe været i overlevelsesmode, at forbindelsen til deres egne signaler næsten er forsvundet.
Ikke kun de store spørgsmål:
Hvad har jeg brug for?
Hvad længes jeg efter?
Hvordan har jeg det egentlig?
Men helt basalt:
Er jeg sulten?
Tørstig?
Mæt?
Træt?
Derfor er omdrejningspunktet for hele forløbet:
Hvem er jeg – når jeg ikke kun er den, der skal holde sammen på det hele?
Det spørgsmål skal følge os gennem de kommende måneder. Ikke for at fjerne belastningen. Den er virkelig, og den forsvinder ikke, fordi vi ønsker det.
Men måske kan vi langsomt skabe lidt mere plads ved siden af den. Til kvinden. Til kroppen. Til behov, længsler, relationer, værdier, styrker og alt det andet, et menneske også består af.
Da vi afsluttede dagen, sagde en af kvinderne:
“Vi kender ikke hinanden, men vi har et usynligt bånd.”
Det tror jeg, hun har helt ret i.
Tak for tilliden. Jeg glæder mig til at følge de 10 kvinder gennem de kommende måneder.
I dag fik jeg en sms fra en af kvinderne. Dagen i går havde sat mange tanker i gang. Og det føles som om, hun har fået øje på små sprækker i mørket, hvor der slipper lidt lys ind ♥️
Dagen i dag er sofadag for yours truely. Snacks og fjernbetjening indenfor rækkevidde. Relationelt arbejde tager tid at falde på plads ♥️
Jeg har verdens bedste og mest meningsfulde hverv 🙏🏼 Jeg er rørt over, at jeg får lov til at komme indenfo