Psykoterapeut Lea Lykkegaard

Hjem
Danmark
Copenhagen
Psykoterapeut Lea Lykkegaard

Psykoterapeut, familieterapeut med særligt blik for voksne og børn i familier, der er udfordrede.

06/09/2026

I første episode af den nye sæson af Gift ved første blik bliver der nævnt noget, jeg virkelig elsker:

Proaktiv parterapi.

For hvorfor venter vi ofte med at søge hjælp, til parforholdet er blevet en slagmark?

Som parterapeut ved jeg, hvor god en investering det kan være at gå i parterapi, før I står midt i en perlerække af konflikter, afstand, frustrationer – og måske allerede kan se skilsmissen i horisonten.

Det er langt nemmere – og billigere – at forebygge end at reparere.

Ligesom vi sender bilen til service, før motoren bryder sammen. Og går til tandlægen, før et lille hul bliver til en rodbehandling.

Parterapi behøver ikke være et tegn på, at noget er alvorligt galt.

Det kan være et sted, hvor I bliver klogere på hinanden.
Hvor I får øje på jeres mønstre.
Hvor I lærer at tale om det svære – før det bliver rigtig svært.

Et sted, hvor I stopper op, bliver nysgerrige på hinanden og får justeret kursen, mens I stadig har kærlighed at bygge videre på.

Ja, parterapi kan være hårdt.

Men det kan også føles som fælles mental spa. ❤️

Og måske er det en af de bedste investeringer, I kan give jeres parforhold.

Kærlig hilsen Lea ♥️

📸 Fotograf Berit J

30/08/2026

I går begyndte en ny kvindecirkel for i København.
10 kvinder mødte op i det smukke Kildevæld Kulturcenter på Østerbro, hvor vi de kommende måneder skal mødes i Himmelrummet – meget passende med udsigt over Kildevældsparken og himlen over os.

Fælles for kvinderne er, at de alle er mødre til børn med alvorlig, kronisk sygdom. Børn, for hvem Rigshospitalet gennem årene er blevet deres andet hjem.
Vi talte om belastningen ved at leve i årevis med bekymring, ansvar og beredskab. Om at have sit barns ve, vel – og nogle gange liv – i hænderne.
Og om, hvad der sker med én selv, når man lever sådan længe nok.

Flere fortalte, at de stort set aldrig stopper op og mærker efter, hvordan de selv har det. Nogle har så længe været i overlevelsesmode, at forbindelsen til deres egne signaler næsten er forsvundet.

Ikke kun de store spørgsmål: Hvad har jeg brug for? Hvad længes jeg efter? Hvordan har jeg det egentlig?

Men helt basalt: Er jeg sulten? Tørstig? Mæt? Træt?

Derfor er omdrejningspunktet for hele forløbet:
Hvem er jeg – når jeg ikke kun er den, der skal holde sammen på det hele?

Det spørgsmål skal følge os gennem de kommende måneder. Ikke for at fjerne belastningen. Den er virkelig, og den forsvinder ikke, fordi vi ønsker det.
Men måske kan vi langsomt skabe lidt mere plads ved siden af den. Til kvinden. Til kroppen. Til behov, længsler, relationer, værdier, styrker og alt det andet, et menneske også består af.
Da vi afsluttede dagen, sagde en af kvinderne:

“Vi kender ikke hinanden, men vi har et usynligt bånd.”

Det tror jeg, hun har helt ret i.
Tak for tilliden. Jeg glæder mig til at følge de 10 kvinder gennem de kommende måneder.

I dag fik jeg en sms fra en af kvinderne. Dagen i går havde sat mange tanker i gang. Og det føles som om, hun har fået øje på små sprækker i mørket, hvor der slipper lidt lys ind ♥️

Dagen i dag er sofadag for yours truely. Snacks og fjernbetjening indenfor rækkevidde. Relationelt arbejde tager tid at falde på plads ♥️

Jeg har verdens bedste og mest meningsfulde hverv 🙏🏼 Jeg er rørt over, at jeg får lov til at komme indenfo

28/05/2026

Vi lærer bare at fortsætte.
At klare os.
At være der for alle andre.
At sætte os selv til side.

Og nogle gange bliver vi så gode til det, at vi ikke længere kan mærke os selv og vores egne behov.

Det er hverken sundt eller selvkærligt.

Jeg oplever ofte hos mine klienter, at det først er, når kroppen siger fra — med hjertebanken, søvnproblemer, kronisk træthed, tankemylder, kort lunte eller svigtende hukommelse — at de stopper op.

Og jeg kender det også selv.
Hverdagen, to do-listerne og kalendergymnastikken overtager fokus. Og pludselig opdager jeg, at jeg har glemt mig selv i det hele.

Jeg øver mig i at stoppe op.
Nogle gange bare et øjeblik.
Trække vejret.
Mærke efter.
Give nervesystemet en lille pause.

For ellers kan jeg ikke være nærværende — hverken overfor mine børn, min partner, mine veninder, mine klienter eller mig selv.

Det er først, når vi bliver stille, at vi kan høre hjertet slå 🤍

📸

26/05/2026

At rejse alene med ét barn kan noget helt særligt.
Ikke fordi søskende ikke er værdifulde relationer – men fordi der opstår en anden ro, når ingen skal dele, konkurrere, vente eller tilpasses hele tiden.

Da mine to ældste var mindre, havde jeg ikke mulighed for at rejse på samme måde med dem. Men jeg prioriterede så vidt muligt alenetid med dem hver især. Små lommer af tid, hvor de ikke skulle kæmpe om min opmærksomhed. Hvor relationen fik lov til at stå alene.

Det er noget af det mest værdifulde, jeg har gjort som mor.

Man lærer hinanden at kende på en anden måde, når der bliver stille nok. Når samtalerne får lov at opstå uden afbrydelser. Når ingen skal fordeles hensyn imellem.

Lige nu er jeg i Rom (samt en enkelt dag i Pompeji 🌋) alene med min yngstearving på 15 år.
Og vi har glædet os og forberedt os. Noget af historien og kulturen har vi allerede været omkring gennem bøger og dokumentarer — selvom man aldrig bliver færdig med en by som Rom. Her bugner af historie, kunst, mennesker, varme, stemninger og gelato 🍦

Vi tager det hele ind.
Men vi øver os også i pauserne. Stilletid ved poolen. Podcast i ørerne. Samtaler, der får lov at tage den tid, de tager.

Det slår mig igen, hvor meget nærhed der kan vokse frem, når der ikke hele tiden skal navigeres i alles behov på én gang.
💚🤍❤️

27/04/2026

Museum Jorn.
Det er som om, at Asger Jorn er flettet ind i mit liv, selvom han døde året før, jeg blev født.

Vi delte had/kærlighedsforhold til den samme hjemby.

Meget af min barndom og ungdom tilbragte jeg på Jornmuseet.

Jeg var ikke en af de seje og populære, der altid hang ud med vennerne. Tværtimod har jeg brugt meget tid alene efter skole. Ofte på biblioteket, men jeg cyklede også tit ned på museet, som lå tæt på mit barndomshjem.

Værkerne Den Foruroligende Ælling, Stalingrad samt Tolden & Fuglene optog mig - og har på hver deres måde sat deres spor hos mig.

I dag har jeg Trolden & Fuglene hængende i stuen. Og da jeg var ung, var det Ællingen, der prydede mine vægge.

At gå rundt på museet er som at kigge i et spejl. Alle følelser afbilledes, nuanceres, gemmes, udstilles.
Mørke erstattes af legende farveeksplosioner, der igen erstattes af det ensomme mørke.

Vis mig det menneske, der ikke kan genkende dette.

♥️

23/04/2026

Når ens søster eller bror har en alvorlig sygdom …

I følge Rigshospitalet rammes hvert år over 33.000 børn og unge af en kronisk eller alvorlig sygdom. Det har store konsekvenser - ikke blot for det syge barn, men også for de raske søskende, der let kommer til at lide under det massive fokus, der helt naturligt er på den syge bror eller søster, og de bekymringer, de selv og forældrene står med.

Derfor afholdtes der lørdag 11. april 2026 for fjerde gang Super Seje Søskende Dag – en særlig dag for børn i alderen 5–18 år, som netop har en alvorlig eller kronisk syg bror eller søster med tilknytning til Rigshospitalet. Her fik de en pause fra hverdagen og mulighed for at være i centrum en hel dag.

Jeg har været med alle 4 år. Jeg har en brevskrivningscafé for forældrene, hvor de skriver kærlighedsbreve til deres raske børn.

Flere af forældrene, som for nogles vedkommende har været med flere gange, fortalte mig, at Kærlighedsbrevet er det vigtigste for deres børn. Nogle rammer det ind i guldramme og har det hængende ved siden af sengen. Andre har lamineret det, for det blev næsten “læst i stykker”.

Det er en rørende dag. Både for børn, forældre og os frivillige.

Jeg glæder mig allerede til næste år ♥️♥️

23/04/2026

Børneterapi hos mig foregår ikke altid i mit sædvanlige samtalerum.

Det føles ofte akavet og kunstigt for børn at sidde og samtale i en klassisk terapeutsetting i to stole overfor hinanden.

Derfor rykker jeg tit ud af mine vante rammer for at møde børnene i deres.

Her er vi på Hedeland med varm kakao, kikkerter og bærbar printer.

Den svære samtale ligger som underlægningsmusik til det smukke sceneri.

Jeg holder meget af at holde rummet (også under åben himmel) for børnene. Jeg oplever en umiddelbarhed. Både i tilgangen til mig - og til de store - og nogle gange svære - følelser, der ellers kan være svære at sætte ord på.

♥️

21/04/2026

Nogle gange kræver det ikke mere end 30 sekunder.

En varm kop kaffe.Solopgang over vandet.Et øjeblik hvor ingen forventer noget af dig.

De små pauser – mikroøjeblikkene – er ikke ligegyldige.De er dér, du lige lander i dig selv igen.Dér, du får en lille smule energi tilbage.

Ikke alt behøver være lange selvkærlige ritualer. Nogle gange er 30 sekunder nok til at trække vejret lidt dybere… og fortsætte.

Har du en idé til mikroøjeblikke med energiboost, som andre måske kan bruge? ☀️♥️

Adresse

Amager Torv 14b
Copenhagen
1160

Internet side

http://www.lealykkegaard.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Psykoterapeut Lea Lykkegaard sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.