Thoravej 29

Thoravej 29 Et community for dem der vil, og dem der kan skabe positive forandringer i samfundet. Ikke i Danmark i hvert fald.

Thoravej 29 er et community, som du måske har drømt om, men ikke er stødt på endnu. Her handler alt om at transformere samfundet og mobilisere dem der vil, og dem der kan. Det er ikke en lille opgave, til gengæld er den vigtig. Vi lever nemlig i et land med mange gode intentioner og ressourcer, men alt for få reelle forandringer ude i virkeligheden. Derfor er Thoravej 29 et professionelt fællesska

b og mødested for mennesker og organisationer, som deler overbevisningen om, at vi kan og skal gøre det bedre. Vi tror på kombinationen af tårnhøj faglighed og det fysiske møde, og vores ultimative målestok for succes er altid den positive forandring, der skabes for mennesker og samfund. Mange af os kommer fra socialområdet og kunstfeltet, men vi har også selskab af andre, der virkelig har noget at byde ind med. Alle er her for at bryde med vanetænkningen og arbejde sammen på tværs af fagligheder, interesser og magtpositioner. For at rykke hinanden og det samfund, vi er en del af.

Sidste uge summede af Forandringskraft 🌱500 deltagere mødtes sidste uge til Forandringskraft 2026, heriblandt mange fra ...
09/02/2026

Sidste uge summede af Forandringskraft 🌱

500 deltagere mødtes sidste uge til Forandringskraft 2026, heriblandt mange fra Thoravej 29-communityet og beslægtede organisationer: ledere, praktikere, beslutningstagere, aktivister, kunstnere og systembyggere fra civilsamfund, fonde, erhvervsliv og politik samlet for at sætte retning, stille spørgsmål og udfordre systemer.

Programmet bød på samtaler, samfundsscener, kunst, workshops og langbordsmiddag, med fokus på fremtiden, utopier, demokratisk deltagelse, magt, grøn omstilling og velfærd, og ikke mindst modet til at tro på, at en bedre fremtid er mulig, hvis vi skaber den i fællesskab 🤗

Thoravej 29 var stærkt repræsenteret begge dage!

Forpersonen for vores bestyrelse, Anders Folmer Buhelt fra Akademiet for Social Innovation, åbnede rummet for håb, tvivl og handling, mens Mikkeline Sofie Skjerning Thomsen og Tali Mørch fra Os & Data talte om digitale fællesskaber som et politisk og demokratisk anliggende.

Fremtidskoalitionen (bl.a. Nicklas Larsen, Snart) præsenterede forslag til Lov om Fremtidige Generationers Trivsel, Jesper Christiansen (Bikubenfonden) og Jennie Winhall (System Shift) fortalte om evaluering og strategisk læring som redskaber i langsigtet systemforandring, Ilja Sabaj-Kjær fra Hjem til Alle-alliancen delte praksisnære erfaringer og værktøjer til Collective Impact, og Sigge Winther Nielsen fra INVI diskuterede diskuterede utopier, magt og velfærd med Margrethe Vestager.

Tak til alle bag Forandringskraft:
, Akademiet for Social Innovation, BL , , Forandringsbureauet , Impact Insider, .taenketanken, KL, KR Foundation, , , MedVind i Østerbyen, Grundfos Fonden PDJF, , , Gruppen, System Shift, The Footprint Firm, , og Østifterne

Og tusind tak til alle deltagere, der insisterer på, at fællesskab, mod og handling kan flytte samfund 💚

📸: Nicklas Adrian Vindelev

17/01/2026

Hvordan ser arbejdsliv og ledelse ud, hvis vi tør slippe hierarkierne, udfordre vanetænkningen og gentænke nogle af de regler, vi ofte tager for givet?

På Thoravej 29 arbejder vi, både som community og gennem vores medlemmer, målrettet med at udvikle og afprøve nye ledelses- og organisationsformer. Ikke som en færdig model, men som en levende proces i konstant bevægelse. For vi tror på, at nye potentialer i arbejdslivet opstår, når vi tør eksperimentere med, hvordan vi organiserer os, træffer beslutninger og deler magt 🔬

Nogle gør det helt konkret indefra: For eksempel Analyse & Tal og søsterorganisationen Os & Data, der er demokratiske virksomheder uden en klassisk lederstruktur, hvor alle faste medarbejdere er partnere, får samme løn og har lige indflydelse på beslutningerne. Andre arbejder med forandring udefra og ind. Som Thandi Dyani (), der rådgiver ledere og organisationer om transformativt lederskab med fokus på diversitet, ligestilling, inklusion og tilhørsforhold. Eller Sara Øllgaard (), der arbejder med indre kapaciteter som fundament for langsigtet, ansvarlig transformation og har udviklet Inner Development Kit – et konkret værktøj til refleksion, dialog og udvikling i teams og organisationer. Akademiet for Social Innovation samler ledere i et fællesskab, der gennem kollektiv handlekraft skubber på forandring i egne organisationer og sætter nye samfundsdagsordener. Hos Koral hjælper man virksomheder og fonde med at skabe forretningsmæssig værdi af bæredygtighed og tænke regenerativt: at give mere tilbage til mennesker og samfund, end man tager, og så er der vores nyeste medlem, Kindred Lab, der arbejder med systemisk omstilling i komplekse velfærdsudfordringer som sundhed, trivsel og demografi, ved at bringe mennesker og organisationer sammen om fælles retning og praksisnær innovation.

Fælles for dem alle er, at de er med til at lever og skabe den forandring, de håber på at se i samfundet. Og at de, ligesom alle os andre på Thoravej 29, konstant er nysgerrige på nye metoder, nye greb og nye måder at gøre tingene på, sammen 💚

📹:

Hvordan kan kunstneriske og videnskabelige praksisser udfordre hinanden og sammen åbne for nye måder at forstå liv, sund...
08/01/2026

Hvordan kan kunstneriske og videnskabelige praksisser udfordre hinanden og sammen åbne for nye måder at forstå liv, sundhed og miljø på? 🔬

Den 16. januar kl. 13–16 inviterer vores communitymedlem sammen med Globe Institute, () indenfor på Thoravej 29 til en match-making event, der markerer lanceringen af det nye kunst- og videnskabsprogram SPARK.

Her mødes kunstnere og forskere i en uformel, faglig ramme, uden PowerPoints og præsentationer. men med tid og rum til samtaler, nysgerrighed og spirende samarbejder. Målet er at danne kunst–videnskabs-duoer, som kan udvikle fælles projekter og søge støtte gennem SPARK-programmet, hvor 5–6 projekter udvælges ✨

Arrangementet bliver introduceret og faciliteret af Jacob Lillemose (Art Hub Copenhagen) og Tue Hassenkam (Globe Institute).

Læs mere på Art Hub Copenhagens hjemmeside eller via linket i vores bio.

📸: Luke E. Holman.

31/12/2025

Året der gik på Thoravej 29 ✨

Sikke et år. Vi er flyttet ind i vores nye hus, og det er allerede blevet fyldt med liv, idéer og mennesker ❤️

I løbet af året har vi budt velkommen til en hel række nye medlemmer i communityet, afholdt åbningsprogrammet ’29 dage på Thoravej 29’ og en lang række andre talks, events, workshops og møder på tværs af kunst, kultur, aktivisme og fagligheder.

Vi har skabt stærke samarbejder på tværs af organisationer, praksisser og perspektiver, og oplevet, hvordan huset fungerer som et fælles rum for nysgerrighed, vidensdeling og nye forbindelser. Og er blevet anerkendt for husets radikale tilgang til arkitektonisk transformation.

Tusind tak til alle jer, der har været med til at forme Thoravej 29 i år 💫

Vi glæder os til meget mere af det samme næste år, og til alt det, vi endnu ikke ved, hvad bliver til.

Vi har inviteret fremtiden indenfor 💫I løbet af året har vi på Thoravej 29 haft besøg af både elever fra vores naboer fr...
28/12/2025

Vi har inviteret fremtiden indenfor 💫

I løbet af året har vi på Thoravej 29 haft besøg af både elever fra vores naboer fra Al-Huda Skolen og 3.Y. fra Skolen ved Sundet på Amager.

Børnene mødte huset, kunsten og samtalerne om fremtiden, bæredygtighed, social innovation og fællesskab, og fyldte rummene med nysgerrige blikke, store spørgsmål og ærlige refleksioner. Det har været både inspirerende og udfordrende på den helt rigtige måde. De stiller de spørgsmål, vi voksne glemmer, og peger direkte på det, der fylder i deres egne liv. Det kan vi lære meget af.

Frem for alt mindede de os om, at det arbejde, vi laver her på Thoravej 29, med at skabe nye måder at leve, organisere os, skabe forandring og tage ansvar, ikke kun handler om os selv, men om den verden, de skal vokse op i og overtage.

Så tak for besøgene og for at minde os om, at fremtiden ikke kun er noget, vi taler om - den banker allerede på døren 💚

Når julen forstærker ensomhed, kræver det fællesskab – ræk ud én gang mere 🫂Her i juletiden melder der sig ofte nogle vi...
21/12/2025

Når julen forstærker ensomhed, kræver det fællesskab – ræk ud én gang mere 🫂

Her i juletiden melder der sig ofte nogle vigtige spørgsmål i debatten:
Hvad vil det sige at være ensom, også at føles sig ensom i et fællesskab? Og hvordan kan vi skabe et mere relationsbåret samfund, hvor vi passer bedre på hinanden?

De spørgsmål var omdrejningspunktet for vores communitymedlem .taenketanken’s juleafslutning i Vartov Kirke, hvor de afholdt en liveoptagelse af KOMPAS – med smuk sang, poesi og en klar påmindelse om, at ensomhed ikke er et individuelt problem, men et samfundsproblem. Et problem, der kræver, at vi aktivt dyrker og passer på vores fællesskaber.

var vært og faciliterede samtalen mellem Julie Christiansen (ensomhedsforsker ved SDU), Simone Bodholdt (direktør i ) og David Vincent Nielsen (ensomhedskonsulent i og forperson i ).

Sammen satte de ord på, hvordan ensomhed ser forskellig ud gennem livet – fra unge, hvor ensomhed er dybt tabubelagt, til ældre, der mister livslange relationer. Og på hvorfor løsningerne ofte findes i det nære: i værtskab, mikrohandlinger og modet til at række ud én gang mere.

Lyt til KOMPAS der, hvor du hører dine podcasts 🎧

📷: INVI

Systemer i forandring på Thoravej 29 🌍Et af vores medlemmer i Thoravej 29s community er System Shift! Som eksperter i sy...
29/11/2025

Systemer i forandring på Thoravej 29 🌍

Et af vores medlemmer i Thoravej 29s community er System Shift! Som eksperter i systeminnovation arbejder de for at skabe mere retfærdige, bæredygtige og regenerative systemer, både socialt, økonomisk og miljømæssigt.

Gennem deres arbejde samler de personer og organisationer, deler erfaringer og skaber fælles handling, der kan gøre en konkret forskel for mennesker og planeten.

Med initiativer som The International Collaborative viser System Shift, hvordan globalt samarbejde kan omsætte visioner til virkelige systemforandringer. Vi er stolte af at have dem som en del af fællesskabet på Thoravej 29, hvor forandring både diskuteres og skabes 🌱

Vi har haft besøg af en helt særlig gæst denne uge 🌟Elly fra 8. klasse på Dragen – Det Fri Gymnasies grundskole har være...
27/11/2025

Vi har haft besøg af en helt særlig gæst denne uge 🌟

Elly fra 8. klasse på Dragen – Det Fri Gymnasies grundskole har været i praktik hos os. I løbet af ugen har hun hjulpet med både praktiske, administrative og kommunikative opgaver. Måske lagde du mærke til, at hun stod bag den allerførste udgave af vores nye takeover-format på stories i tirsdags? 😉

Elly er vokset op på Nørrebro, ikke langt fra Thoravej, så det har været en særlig glæde at have en lokal stemme og nysgerrighed med i huset. Hun har lært både huset og medlemmerne at kende, blandt andet gennem Snart – laboratoriet for mulige fremtider, hvor hun hørte kurator fortælle om arbejdet med fremtidsorienteret kunst og projekter og , hvor hun oplevede udstillingen ‘Session 8’ og havde en fin samtale med fra kunstnerduoen om tankerne bag værkerne. Derudover har hun været med nede i vores Black Box, hvor , der er i recidens hos lod hende kigge med, mens de øvede på deres feministiske performance-opera, ‘Underskud’.

Elly er politisk interesseret, demokratisk engageret og kreativt orienteret, og det har været et oplagt match med Thoravej 29, hvor vi arbejder med samfundstransformation gennem sociale, politiske og kunstneriske perspektiver.

Nu sender vi hende videre til vores gode nabo , som kan glæde sig til resten af hendes praktikophold, og dele deres arbejde for at løse samfundets udfordringer fra hvert vores hjørne af demokratiet med hende 💚
RoomRoom SNART

Kom ind i maskinrummet på Den Grønne Trepart 🎙️🌿Med trepartsaftalen har staten åbnet et demokratisk værksted, et slags b...
26/11/2025

Kom ind i maskinrummet på Den Grønne Trepart 🎙️🌿

Med trepartsaftalen har staten åbnet et demokratisk værksted, et slags bagdørsministerium. hvor lodsejere, embedsmænd og civilsamfund mødes om at få aftalen til at virke i virkeligheden. Men hvordan ser det ud indefra?

Det kan du få et sjældent indblik i, når vores communitymedlem .taenketanken inviterer til en live-optagelse af podcasten KOMPAS, hvor vært går i dybden med minister for Den Grønne Trepart, . Samtalen udfolder, hvordan det er at stå i spidsen for et ministerium, der bryder med den klassiske statslige drejebog, og hvordan man som tidligere skatteminister går fra kontrol og koordinering til frivillighed og eksperimenter.

Samtidig undersøger de, hvordan demokratiet sikres, når magtfulde aktører mødes bag lukkede døre, og hvad der skal til for, at Grøn Trepart bliver en demokratisk mulighed, vi kan bygge videre på, i stedet for en blindgyde, vi senere fortryder.

Så duk op til den 28. november kl. 10.15 i INVIs lokaler i Snaregade 10B, København K til en times ærlig, nysgerrig og dybdegående samtale om politisk håndværk, nye styringsformer og de demokratiske potentialer i at tænke anderledes 💬

25/11/2025

Gå ikke glip af ’GIV OS EN CHANCE’ 🎬

I aften på kan du se filmen ’GIV OS EN CHANCE’, der følger fem unge voksne i mødet med systemet og deres kamp for at fortælle deres egne historier.

Oplev et filmisk opgør med systemets fortællinger, hvor de mennesker, der alt for ofte er blevet talt OM i stedet for MED, tager kontrollen over deres egne fortællinger tilbage gennem et kreativt skriveforløb ✍️

Filmen er skabt i samarbejde mellem vores communitymedlem Hjem Til Alle-alliancen og .film og intrureret af Amanda Seeberg og Andrea Vijgen Strøbæk.

20/09/2025

Adresse

Thoravej 29
Copenhagen
2400

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 17:00
Tirsdag 08:00 - 17:00
Onsdag 08:00 - 17:00
Torsdag 08:00 - 17:00
Fredag 08:00 - 17:00
Lørdag 08:00 - 15:00
Søndag 08:00 - 15:00

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Thoravej 29 sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Thoravej 29:

Del