19/03/2025
Når du formidler din forskning, udvikler du din forskning.
Det prædiker jeg altid på mine formidlingskurser og oplæg rundt omkring i landet. Og forleden oplevede jeg igen den gave, det kan være, at dele viden.
Jeg var med i Karen Dichs podcast Det Feministiske Bibliotek, hvor jeg skulle dele ud af min besættelse af Ursula Le Guins "Bæreposeteorien om fiktion". Den handler om så meget mere end fiktion for mig. Den handler om en anden måde, vi kan være i verden på. En måde, der rummer og samler frem for at bane vejen for egne præstationer. En måde, der kan lede til mere bæredygtige liv, til samling af folk, til nye familieformer, hvor vi ikke skal skiftes til at være helten på jobbet, men hvor vi kan være sammen om at bære alt det, der betyder noget...
Karen var skarp og prøvede flere gange at dreje samtalen tilbage til feminisme, når jeg ævlede om bæredygtighed og familieformer. Men så drejede hun samtalen over på tendensen om at se mange ting sammen - ekspliciteret i måden Greta Thunberg ikke mener, man kan kæmpe for klimaet uden at kæmpe for et frit Palæstina.
Og pludselig forstod jeg noget om måden, jeg går til min forskning på. At mit skifte fra udelukkende at arbejde med inklusion/eksklusion og til nu mest at se på bæredygtighed og samskabelse faktisk hang sammen. At mit blik og min tilgang på de to problematikker var stærkt forbundne.
Tankerne er spæde. Jeg skal stadig finde ud af, hvad det egentlig betyder for mig og for min forskning - og på bedste forsker-vis: om det skal udgives et sted. Men tankerne var aldrig opstået, hvis ikke jeg havde siddet i Karens podcaststudie og delt det, der optager mig i min forskning.
Vil du høre aha-oplevelsen live on tape, så linker jeg til podcastafsnittet i kommentaren. Og i alle tilfælde, så få fingrene i Le Guins lille bog. Jeg har købt min for en flad 50'er, og den kan læses på under en time... Men den er blevet hos mig og mig i mange år.