Retorikfirmaet, Linnésgade 25, Copenhagen (2026)

03/09/2026

𝗗𝘂 𝗸𝗮𝗻 𝗴𝗼𝗱𝘁 𝗵𝗮𝘃𝗲 𝗳𝗼𝗿𝗯𝗲𝗿𝗲𝗱𝘁 𝗱𝗲𝗻 𝗽𝗲𝗿𝗳𝗲𝗸𝘁𝗲 𝘁𝗮𝗹𝗲 𝗼𝗴 𝘀𝘁𝗮𝗱𝗶𝗴 𝘀𝗶𝗴𝗲 𝗱𝗲𝘁 𝗳𝗼𝗿𝗸𝗲𝗿𝘁𝗲 🎯

Faktisk kan du have:
→ 3 gode pointer
→ 5 flotte slides
→ et budskab, du har øvet hjemme foran spejlet
→ og en afslutning, der sidder lige i skabet

… og stadig ramme helt ved siden af. 🫠

God ledelseskommunikation handler nemlig ikke kun om 𝘩𝘷𝘢𝘥 du siger, men også 𝘩𝘷𝘰𝘳𝘯å𝘳 og 𝘩𝘷𝘰𝘳𝘥𝘢𝘯 du siger det. I retorikken kalder vi det 𝗸𝗮𝗶𝗿𝗼𝘀: evnen til at ramme det rette tidspunkt og den rette situation.

Et enkelt sted at begynde:
𝗦𝗲 𝗼𝗽 𝗳𝗿𝗮 𝗱𝗶𝘁 𝗺𝗮𝗻𝘂𝘀𝗸𝗿𝗶𝗽𝘁 👀

Er der uro? Modstand? Tavshed? Engagement?
Hvis du opdager, at medarbejderne mentalt allerede er gået til frokost, er det måske ikke tidspunktet for slide 17 om “strategiske indsatsområder”. 😬

I vores nye artikel får du tre konkrete retoriske greb til at kommunikere mere nærværende som leder – og til at blive bedre til at vurdere, hvad situationen faktisk kalder på. 💡
Læs artiklen – find linket i kommentarsporet 👇

𝘖𝘨 𝘩𝘷𝘪𝘴 𝘥𝘶 𝘨𝘦𝘳𝘯𝘦 𝘷𝘪𝘭 𝘨å 𝘦𝘵 𝘴𝘱𝘢𝘥𝘦𝘴𝘵𝘪𝘬 𝘥𝘺𝘣𝘦𝘳𝘦, 𝘢𝘳𝘣𝘦𝘫𝘥𝘦𝘳 𝘷𝘪 𝘰𝘨𝘴å 𝘬𝘰𝘯𝘬𝘳𝘦𝘵 𝘮𝘦𝘥 𝘭𝘦𝘥𝘦𝘳𝘦𝘯𝘴 𝘬𝘰𝘮𝘮𝘶𝘯𝘪𝘬𝘢𝘵𝘪𝘰𝘯 𝘪 𝘷𝘰𝘳𝘦𝘴 1:1-𝘭𝘦𝘥𝘦𝘳𝘵𝘳æ𝘯𝘪𝘯𝘨. 𝘏𝘦𝘳 𝘧å𝘳 𝘥𝘶 𝘦𝘵 𝘴𝘬𝘳æ𝘥𝘥𝘦𝘳𝘴𝘺𝘦𝘵 𝘵𝘳æ𝘯𝘪𝘯𝘨𝘴𝘧𝘰𝘳𝘭ø𝘣, 𝘩𝘷𝘰𝘳 𝘷𝘪 𝘢𝘳𝘣𝘦𝘫𝘥𝘦𝘳 𝘮𝘦𝘥 𝘥𝘪𝘯𝘦 𝘮å𝘭 𝘰𝘨 𝘢𝘬𝘵𝘶𝘦𝘭𝘭𝘦 𝘤𝘢𝘴𝘦𝘴 𝘧𝘳𝘢 𝘥𝘪𝘯 𝘢𝘳𝘣𝘦𝘫𝘥𝘴𝘥𝘢𝘨, 𝘴å 𝘥𝘶 𝘳𝘺𝘬𝘬𝘦𝘳 𝘥𝘪𝘨 𝘢𝘭𝘭𝘦𝘳𝘦𝘥𝘦 𝘧𝘳𝘢 𝘧ø𝘳𝘴𝘵𝘦 𝘴𝘦𝘴𝘴𝘪𝘰𝘯:

https://retorikfirmaet.dk/ledertraening-og-kommunikationstraening/book-retorisk-traening-her/

01/09/2026

🎙️𝗔𝗻𝗮𝗹𝘆𝘀𝗲: 𝗗𝗲𝘁 𝗺𝗲𝘀𝘁 𝗼𝘃𝗲𝗿𝗯𝗲𝘃𝗶𝘀𝗲𝗻𝗱𝗲 𝗶 𝗞𝗼𝗻𝗴 𝗛𝗮𝗮𝗸𝗼𝗻𝘀 𝘁𝗮𝗹𝗲 𝘃𝗮𝗿 𝗱𝗲𝘁, 𝗵𝗮𝗻 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗵𝗮𝘃𝗱𝗲 𝗽𝗹𝗮𝗻𝗹𝗮𝗴𝘁

Lørdag holdt Kong Haakon sin første tale som norsk konge efter sin fars død. En kontrolleret, velstruktureret og fattet tale i en situation, hvor de færreste ville misunde ham opgaven.

Men så kom sætningen:

”Gratulerer med bryllupsdagen, kjære mamma.”

Det var dagen, hvor hans forældre skulle have fejret deres 58-års bryllupsdag. Og dér brast stemmen. Kong Haakon blev tydeligt rørt. ❤️

Det er retorisk interessant, for ofte er det netop dér, hvor facaden krakelerer en smule, at vi som modtagere tænker:

Okay. Det dér var ægte.

👀 Vi ser det også i præsentationer.

En oplægsholder, der mister tråden et øjeblik eller en nervøs latter, når teknikken går i sort. Pludselig virker personen på scenen mere menneskelig.

Det kan skabe en stærkere forbindelse til publikum end 47 perfekte slides og en præsentation, der er så poleret, at den kunne have været produceret af en meget veltrænet robot. 🤖

Men her kommer den irriterende del: Du kan ikke rigtig fake det.

🎭 Forsøger du bevidst at skabe et ”autentisk øjeblik”, er der en risiko for, at modtageren opdager det – og så får du den modsatte effekt.

Først: ”𝘏𝘷𝘰𝘳 𝘮𝘦𝘯𝘯𝘦𝘴𝘬𝘦𝘭𝘪𝘨𝘵.”

Så: ”𝘝𝘦𝘯𝘵 ... 𝘱𝘳ø𝘷𝘦𝘳 𝘩𝘢𝘯 𝘢𝘵 𝘷𝘪𝘳𝘬𝘦 𝘮𝘦𝘯𝘯𝘦𝘴𝘬𝘦𝘭𝘪𝘨?”

Og så er du pludselig ikke autentisk, men bare "iscenesat autentisk".

🎯 Det er en ret vigtig skelnen, når vi arbejder med præsentationsteknik:

Målet er ikke at virke perfekt, men det er heller ikke at virke uperfekt. Målet er at være så godt forberedt, at du kan være til stede i nuet, når noget uforudset sker.

𝘝𝘪𝘭 𝘥𝘶 𝘨𝘦𝘳𝘯𝘦 𝘴𝘵𝘺𝘳𝘬𝘦 𝘥𝘪𝘯𝘦 𝘱𝘳æ𝘴𝘦𝘯𝘵𝘢𝘵𝘪𝘰𝘯𝘴𝘦𝘷𝘯𝘦𝘳? 𝘒𝘰𝘮 𝘱å 𝘬𝘶𝘳𝘴𝘶𝘴 𝘪 𝘱𝘳æ𝘴𝘦𝘯𝘵𝘢𝘵𝘪𝘰𝘯𝘴𝘵𝘦𝘬𝘯𝘪𝘬 - 𝘴𝘦 𝘭𝘪𝘯𝘬 𝘪 𝘬𝘰𝘮𝘮𝘦𝘯𝘵𝘢𝘳𝘧𝘦𝘭𝘵𝘦𝘵 👇

27/08/2026

𝗡å𝗿 𝗷𝘂𝗿𝗶𝘀𝘁𝗲𝗻 𝘀𝗶𝗴𝗲𝗿 “𝗰𝗼𝗺𝗽𝗹𝗶𝗮𝗻𝗰𝗲”, 𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻𝗶ø𝗿𝗲𝗻 𝘀𝗶𝗴𝗲𝗿 “𝗹ø𝘀𝗻𝗶𝗻𝗴”, 𝗼𝗴 𝗛𝗥 𝘀𝗶𝗴𝗲𝗿 “𝗸𝘂𝗹𝘁𝘂𝗿” ... 🤔

… så er det ikke nødvendigvis, fordi de er uenige.

Det kan være, fordi de taler ud fra hver deres forforståelse – eller doxa, som vi kalder det inden for retorikkens verden: Det, der føles indlysende, relevant og næsten selvforklarende, fordi det giver mening inden for vores egen faglige virkelighed.

⚖️ For juristen er en god løsning den, der holder i en retssag.
⚙️ For ingeniøren er den måske den, der faktisk virker.
👥 For HR er den måske den, medarbejderne kan se sig selv i.

Alle tre kan have ret, og alligevel kan mødet mellem dem føles som en mindre international konference uden simultantolkning. 😅

𝗛𝗲𝗿 𝗹𝗶𝗴𝗴𝗲𝗿 𝗲𝗻 𝘃𝗶𝗴𝘁𝗶𝗴 𝗿𝗲𝘁𝗼𝗿𝗶𝘀𝗸 𝗽𝗼𝗶𝗻𝘁𝗲:
Når faggrupper skal tale sammen, er målet ikke nødvendigvis at få alle til at tænke ens. Det er at finde et fælles doxa – et fælles udgangspunkt, hvor man kan begynde at forstå hinandens argumenter.

Men hvordan gør man så? 👇

🔎 Find hinandens doxa
Spørg: Hvad er vigtigt for jer? Hvad skal være på plads, før I synes, at en løsning er god?
Lyt efter de præmisser, der ligger bag argumenterne – ikke kun til selve argumenterne.

🎯 Find de fælles værdier
Spørg: Hvad prøver vi egentlig alle sammen at opnå?
Måske vil juristen sikre ordentlighed, ingeniøren robusthed og HR trivsel. Det kan sagtens være forskellige veje til et fælles mål.

🗣️ Skab et fælles sprog
Når I har fundet de fælles mål, så brug dem som oversættelsesnøgle. Tal ikke kun om compliance, systemarkitektur eller kultur. Tal om det, der binder faglighederne sammen – fx kvalitet, sikkerhed, tillid eller en løsning, der holder i praksis.

Det kan lyde banalt, men ofte er det netop her, kommunikationen knækker: Vi argumenterer ud fra det, vi selv synes er indlysende, og bliver overraskede, når andre ikke er overbevist.

God kommunikation handler blandt andet om at indse, at det argument, der virker på én modtager eller faggruppe, ikke nødvendigvis virker på en anden.

Vil du gerne blive bedre til at finde din modtagers doxa og styrke din gennemslagskraft? Kom på kursus i Argumentation og samtale – se link i kommentarfeltet 👇

25/08/2026

🧠 𝗝𝗼 𝗯𝗲𝗱𝗿𝗲 𝗔𝗜 𝗯𝗹𝗶𝘃𝗲𝗿 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝘁 𝘀𝗸𝗿𝗶𝘃𝗲, 𝗱𝗲𝘀𝘁𝗼 𝘃𝗶𝗴𝘁𝗶𝗴𝗲𝗿𝗲 𝗯𝗹𝗶𝘃𝗲𝗿 𝗱𝗶𝗻 (𝗿𝗲𝘁𝗼𝗿𝗶𝘀𝗸𝗲) 𝗱ø𝗺𝗺𝗲𝗸𝗿𝗮𝗳𝘁

Det kan lyde paradoksalt.

AI kan i dag hjælpe os med næsten alle dele af skriveprocessen: finde idéer, strukturere argumenter, formulere pointer og tilpasse sproget til modtageren.
Men det ændrer ikke det grundlæggende spørgsmål i al kommunikation:

👉 Hvad bør vi sige – til hvem, hvordan og hvorfor?
Selv når vi bruger AI, er vi ikke fritaget fra selv at tage stilling = bruge vores dømmekraft.

Her bliver de retoriske redskaber afgørende: De hjælper os med at forstå, hvilke konsekvenser vores kommunikative valg kan få for modtageren, og giver os et bedre grundlag for at vælge, hvordan vi vil formulere os.

De retoriske overvejelser kunne fx være:

✅ Er formålet klart?
✅ Er argumenterne holdbare?
(Eller lyder de bare, som om de er det?)
✅ Er teksten relevant for modtageren?
✅ Er tonen passende til situationen?
✅ Er sproget præcist og forståeligt?
✅ Understøtter eksemplerne budskabet?
✅ Er der vigtige perspektiver eller indvendinger, teksten overser?
✅ Er det overhovedet det rigtige, der bliver sagt – og på den rigtige måde?

Det er netop her, 𝗿𝗲𝘁𝗼𝗿𝗶𝘀𝗸 𝗱ø𝗺𝗺𝗲𝗸𝗿𝗮𝗳𝘁 bliver vigtig.
Retorikken giver os redskaber til at analysere argumenter, forstå modtagere og vurdere, hvad situationen kalder på. Den hjælper os med at træffe kvalificerede valg – også når AI har leveret det første udkast.

AI kan med andre ord gøre os hurtigere til at producere kommunikation, men det gør ikke din dømmekraft mindre vigtig - tværtimod.

PS. Hvis du vil styrke din retoriske dømmekraft, holder vi flere skrivekurser i løbet af efteråret. Se link i kommentarfeltet 👇

18/08/2026

“Jeg skal nok prøve at gøre det kort.”
“Jeg har lige fået 5 minutter til at…”
“Det er måske lidt kedeligt, men …”

Hvor tit har du ikke hørt en præsentation, der startede sådan? Og hvor tit har du efter sådan en sætning spidset ører, rettet ryggen og lyttet opmærksomt? Nå, ikke? 😅

Der er et problem med de sætninger:
👉 De forsøger at undskylde sig ind på scenen.

Set fra et retorisk perspektiv, kan man sige, at du bruger de første sekunder på at svække dit etos – altså publikums oplevelse af dig som troværdig og kompetent.

Heldigvis er løsningen simpel:
❌ Drop undskyldningen.
❌ Drop opvarmningen.
✅ Sig noget, der får os til at tænke: “Nå. Det var interessant. Fortsæt.”

Heldigvis findes der bedre måder at begynde på:

💥 En overraskende påstand.
❓ Et godt spørgsmål.
📖 En lille historie.
🎯 Et konkret problem.
💬 Eller bare den sætning, du faktisk gerne vil have, at folk husker.

Og hvis du tænker:
“Det lyder meget godt. Men hvordan gør man lige det?”

Så kan du jo altid komme på kursus i præsentationsteknik hos os 😬

Lad os få “Jeg skal nok prøve at gøre det kort.” pensioneret. For der er altså ingen grund til at starte din præsentation med plante tanken om, at det potentielt bliver langt og kedeligt 🫣

13/08/2026

EU’s AI-forordning er netop trådt i kraft. 🤖🇪🇺

Det er godt nyt for alle, der savner endnu en grund til at læse EU-regler 😅

Men bag paragrafferne gemmer der sig et retorisk interessant spørgsmål:

👉 Hvem er egentlig afsender på en AI-genereret tekst?

AI kan skrive, argumentere og ramme målgruppen. Den kan endda afslutte med: “Hvad tænker du?” 😉

Men den kan ikke tage ansvar for teksten – det kan kun virksomheden/menneskene bag.

Hvis AI laver en faktuel fejl, er det ikke AI, der skal genoprette tilliden.
Hvis teksten lover mere, end virksomheden kan holde, er det ikke AI, der skal stå på mål for det.
Det skal virksomheden.

I retorikken kalder vi det ethos: den troværdighed, der knytter sig til afsenderen. I klassisk retorik er afsenderen ikke bare den, der producerer en tekst. Afsenderen er en del af selve argumentationen.

Når en direktør siger:

“Vi tager ansvar for vores kunder.” 🥇

hører vi ikke kun ordene. Vi vurderer også personen og organisationen bag dem:
✅ Har de kompetencen til at sige det?
✅ Har de tidligere handlet sådan?
✅ Har de noget at vinde ved at sige det?
✅ Kan de dokumentere det?
✅ Vil de stå på mål for det, hvis virkeligheden viser noget andet?

Med andre ord: Det handler om at være en afsender, man har lyst til at tro på.

Så selvom AI skriver ordene, slutter kommunikationsarbejdet ikke der. For troværdigheden – og ansvaret – er stadig dit. 🎯

11/08/2026

𝗘𝘁 𝗴𝗼𝗱𝘁 𝗔𝗜-𝗼𝘂𝘁𝗽𝘂𝘁 𝗯𝗲𝗴𝘆𝗻𝗱𝗲𝗿 𝗺𝗲𝗱 𝗲𝗻 𝗴𝗼𝗱 𝗿𝗲𝘁𝗼𝗿𝗶𝘀𝗸 𝗮𝗻𝗮𝗹𝘆𝘀𝗲

🎒 Skolerne er startet igen, og som altid fylder AI en del i debatten om skolerne.

Men AI er ikke kun noget, elever og studerende skal forholde sig til, for det er mindst lige så relevant på arbejdspladsen. Flere og flere bruger AI til at skrive mails, oplæg, opslag og præsentationer. Og her er en pointe, der er værd at huske:

👉 AI bliver ikke bedre, end den opgave, du giver den.

Eller sagt lidt mere retorisk:

Et godt output begynder med en god (retorisk) analyse. 🎯

Det gode prompt er i virkeligheden en analyse af den retoriske situation:

👥 Hvem skal modtage budskabet?
💡 Hvad skal de forstå eller huske?
🎯 Hvad skal de gøre bagefter?
🧭 Hvad ved de allerede – og hvad har de brug for at vide?
🗣️ Hvilken tone passer til situationen?

Det er klassiske retoriske spørgsmål. AI har ganske vist givet os et nyt værktøj i værktøjskassen. Men den har ikke ændret retorikkens grundlov:

Kommunikation virker bedst, når analysen bag den virker.

06/08/2026

𝗧𝗶𝗹𝗯𝗮𝗴𝗲 𝗶 𝗴𝗲𝗮𝗿. 𝗠𝗲𝗻 𝗵𝘃𝗼𝗿𝗳𝗼𝗿 𝗲𝗴𝗲𝗻𝘁𝗹𝗶𝗴?

August har en særlig lyd. Den lyder ikke af bølger eller grill, men mere af:
⚙ "Så er vi tilbage i gear."..eller
⚙ "Nu skal vi op i omdrejninger igen."

Det er egentlig pudsigt, for ingen ville nogensinde sige til en kollega:

"Godmorgen. Jeg håber, du er klar til at fungere som en firecylindret dieselmotor resten af kvartalet." 🤓

Alligevel taler vi om mennesker, som om de var maskiner. Og hvad så, tænker du måske? Hvorfor er det relevant?

Retorik handler ikke kun om de ord, vi vælger, men også om de billeder, ordene skaber. Metaforer er aldrig "bare" metaforer. De former den måde, vi forstår vores arbejde, vores kolleger og os selv på.

Når vi taler om arbejde som en motor, bliver det pludselig naturligt at være i højt gear, optimere, accelerere og yde mere. Og hvis man bliver træt? Så må der vel bare skrues lidt på motoren 🤷‍♀️

Mennesker er (heldigvis) ikke motorer. Ord skaber ikke virkelighed alene, men de former den. Når vi igen og igen beskriver mennesker som maskiner, bliver den måde at tænke arbejde på lettere at tage for givet.

Så når nogen i denne uge siger, at vi alle skal "op i gear", kan du jo passende spørge, om der også følger et serviceeftersyn med. 😉
Sprog er sjældent uskyldigt – heller ikke når det lyder helt almindeligt.

29/07/2026

👩‍⚕**Kristinas sommeranbefaling**

At være fluen på væggen i kommunikationens sidste forsøg er dybt fascinerende. Derfor anbefaler jeg serien Kærlighed i terapi, som ligger frit tilgængelig på DRTV.

Der er ikke noget, der siger ledelse, som konflikthåndtering og følelsesregulering.

Se hvordan terapeuten Orna Guralnik faciliterer forskellige par i det mest intime og sårbare, der oftest holdes bag lukkede døre. At navigere i andres konflikter er et omhyggeligt, tålmodigt og kringlet håndværk, som jeg synes, Guralnik gør roligt og elegant. For det spændende er ikke kun at afkode parrene på sofaen, men også terapeutens evner - det er nemlig en tredelt kommunikationsdans. Der er meget at spejle sig i, og der er meget at lære.

Som et midterbarn, der ofte er diplomaten i familien, er jeg selvfølgelig blevet bidt. Jeg tror, at hvis man mestrer kommunikation i kærlighed og konflikt, så ejer vi den i business og vores karriere.

23/07/2026

🤔 **Sannes sommeranbefaling**

Vi drukner i information.

Men mangler vi historier?

Det er spørgsmålet i *The Crisis of Narration* af Byung-Chul Han – en lille bog, der har fyldt overraskende meget i mine tanker.

Jeg interesserer mig (måske lidt nørdet) for fortællinger. Ikke kun fordi de er underholdende, men fordi de hjælper os med at forstå verden og hinanden.

Han peger på et paradoks 👉 Vi har aldrig haft adgang til så meget information som nu, men måske har vi samtidig mistet nogle af de fortællinger, der giver retning, fællesskab og mening.

Jeg er ikke enig i alt, hvad han skriver. Men det er heller ikke derfor, jeg anbefaler bogen.

Jeg anbefaler den, fordi den stiller nogle virkelig gode spørgsmål. Og fordi den får mig til at se kommunikation med nye øjne – både på arbejdet og i hverdagen.

Det er den slags bog, man lukker ... for så at opdage, at den bliver ved med at rumstere i hovedet flere dage senere.

Hvis du har lyst til lidt tankeferie mellem strandturene, er den varmt anbefalet 📚

God sommer!

/ Sanne

Retorikfirmaet

03/09/2026

01/09/2026

27/08/2026

25/08/2026

18/08/2026

13/08/2026

11/08/2026

06/08/2026

29/07/2026

23/07/2026

Adresse

Telefon

Internet side

Underretninger

Kontakt Virksomheden

Genveje

Del

Type

Anmodning om at fjerne opslag