Retorikfirmaet, Linnésgade 25, Copenhagen (2026)

19/06/2026

🎖️ Velkommen til klubben for mennesker, der har forvekslet argumentation med informationsdeling.

Medlemskravene er enkle:

✔️ Du har lavet en grundig analyse.

✔️ Du har fundet dokumentation.

✔️ Du har bygget en præsentation med flere slides, end nogen bad om.

✔️ Du har fremlagt et forslag, der var både logisk, veldokumenteret og fagligt korrekt.

✔️ Der skete absolut ingenting bagefter.

Hvis du kan sætte kryds ved alle fem punkter, er du langt fra alene.

Mange tror nemlig, at mennesker flytter sig, når de møder gode argumenter.

Men mennesker flytter sig sjældent, fordi noget er korrekt.

De flytter sig, fordi noget opleves som vigtigt.

Derfor handler god argumentation ikke kun om fakta, analyser og logik.

Den handler også om relevans, værdier og følelser.

Vl du have tre konkrete retoriske greb, der gør dine argumenter mere overbevisende?

Få retorikerens råd - følg linket i kommentarfeltet👇

18/06/2026

🔍 𝗧𝗿𝘂𝗺𝗽, 𝗜𝗿𝗮𝗻 𝗼𝗴 𝗱𝗲𝗻 𝗿𝗲𝘁𝗼𝗿𝗶𝘀𝗸𝗲 𝗸𝗮𝗺𝗽 𝗼𝗺 𝘃𝗶𝗿𝗸𝗲𝗹𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱𝗲𝗻

Nu hvor en ny aftale mellem USA og Iran er faldet på plads, kommer vi sandsynligvis til at opleve noget fascinerende:

To parter kan underskrive den samme aftale og bagefter fortælle hver deres befolkning, at de vandt:

👉 Donald Trump vil sandsynligvis beskrive aftalen som et resultat af amerikansk styrke og pres. Fortællingen bliver, at USA tvang Iran til at bevæge sig.

👉 Den iranske regering vil sandsynligvis beskrive den samme aftale som et resultat af iransk modstandskraft og national værdighed. Fortællingen bliver, at Iran stod fast og fik sine interesser anerkendt.

Det interessante er, at de to fortællinger ikke nødvendigvis konkurrerer om de samme fakta. De konkurrerer om, hvilken forståelsesramme modtageren skal vurdere fakta i.

Hvis aftalen forstås gennem en ramme om styrke, spørger man:
🇺🇸 "Fik USA presset Iran?"

Hvis den forstås gennem en ramme om suverænitet, spørger man:
🇮🇷 "Bevarede Iran sin selvstændighed?"

Præcis den samme aftale kan derfor fremstå som en sejr for begge parter. Ikke fordi fakta ændrer sig, men fordi kriterierne for at vurdere fakta ændrer sig.

Det er her, framing bliver interessant.

Framing handler ikke blot om at vælge positive ord. Det handler om at definere, hvilke værdier der er relevante, og hvilke målestokke succes skal måles efter.

I den forstand kæmper politiske aktører ikke kun om løsninger. For hvis du kan definere, hvad konflikten handler om, har du allerede stor indflydelse på, hvordan udfaldet bliver bedømt.

På den måde handler magt ikke kun om at påvirke, hvad folk gør. Det handler også om at påvirke, hvordan de forstår det, der bliver gjort.

17/06/2026

𝗗𝗲𝗻 𝗵å𝗿𝗱𝗲 𝘀𝗮𝗻𝗱𝗵𝗲𝗱 𝗼𝗺 𝗮𝗿𝗴𝘂𝗺𝗲𝗻𝘁𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻: 𝗙𝗼𝗹𝗸 𝗴ø𝗿 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗮𝗹𝘁𝗶𝗱 𝗱𝗲𝘁 𝗺𝗲𝘀𝘁 𝗹𝗼𝗴𝗶𝘀𝗸𝗲 🤷‍♂️

Hvis mennesker var regneark, ville argumentation være nemt:

✅ Du præsenterer fakta.
✅ Folk analyserer fakta.
🟰 Folk træffer den mest rationelle beslutning.

Problem løst 😅

Men så opfandt universet mennesker 🙄 Og vi har den irriterende egenskab, at vi også har følelser, værdier, vaner, bekymringer og en opmærksomhedsevne, der nogle gange taber kampen til en notifikation på telefonen.

Derfor oplever mange, at de har styr på fakta, analyser og dokumentation – men at de stadig ikke får opbakning til deres idéer.

Fejlen er ofte, at de forsøger at overbevise hovedet, men glemmer at engagere mennesket.

God argumentation handler nemlig ikke kun om at have ret. Den handler også om at gøre det tydeligt, hvorfor noget er vigtigt.

Et af de mest oversete greb er at gøre konsekvenserne konkrete.
Der er stor forskel på:

🔹 "Vi bør prioritere trivsel."
og
🔹 "Hvis vi fortsætter som nu, får vi flere sygemeldinger og sværere ved at fastholde medarbejdere."

Det ene er en abstrakt ambition. Det andet er en virkelighed, man kan se for sig.

Fakta skaber troværdighed. Men følelser motiverer til at gøre noget.

Hvis du gerne vil blive bedre til at argumentere med troværdighed og følelser, får du her retorikerens bedste råd 👉 https://retorikfirmaet.dk/tips/god-argumentation/

(og bare rolig: De handler hverken om at blive sentimental, manipulerende eller pludselig udvikle dig til en motivational speaker med headset-mikrofon. 🎤)

16/06/2026

Analyse: Den uskrevne kontrakt mellem politikere og borgere 📜

Folkemødet er netop overstået. Som altid var der masser af politiske brandtaler, også fra den nye regering, der blandt andet lover "Gratis tandlæge til alle" ❗️

Men er det egentlig et løfte – eller er det nærmere en retning?

De fleste af os ved godt, at virkeligheden sjældent passer ned i en oneliner.

For at vi kan få gratis tandlæger til alle, skal der findes penge. Der skal være nok tandlæger. Reformen skal vedtages. Og den skal overleve flere valgperioder.

Men ingen ville dele et opslag, der lød sådan her:

"Vi ønsker på sigt at undersøge mulighederne for gradvist at udvide den offentlige tandpleje under hensyntagen til finansiering, kapacitet og politiske prioriteringer."

Det er ikke ligefrem den tekst, der får kommentarfeltet til at gløde. Det er for kedeligt, for detaljeret og for lavpraktisk 😴

Effektiv politisk kommunikation viser os retningen, men sparer os for de kedelige detaljer om, hvordan vi kommer derhen.

Her støder vi på en interessant retorisk mekanisme: Politik bliver til i spændet mellem vision og virkelighed.

Derfor taler politikere ofte om destinationen, før de udfolder rutebeskrivelsen.

Og måske er der opstået en slags uskreven kontrakt mellem politikere og borgere:

👉 Politikerne kommunikerer visionen i sin mest enkle form.
👉 Borgerne ved, at der følger en lang række forbehold med.

Derfor er det måske heller ikke det mest interessante spørgsmål, om politikere lover for meget.

Hvis vi som borgere godt ved, at det, politikerne i virkeligheden mener, når de siger ”Gratis tandlæge til alle!” er, at de ø𝘯𝘴𝘬𝘦𝘳 et samfund med gratis tandlæge for alle, bliver det interessante spørgsmål:

Hvor stor må afstanden være mellem den retning, der kommunikeres – og den virkelighed, der senere leveres? 🤔

Når vi hører et forslag som "Gratis tandlæge til alle", bør vi naturligvis stille de praktiske spørgsmål:

❓ Hvordan skal det gennemføres?
❓ Hvornår sker det?
❓ Hvem betaler?

Men vi kan også få meget ud af at spørge:

❓ Hvilken retning peger forslaget i?
❓ Hvilke værdier afspejler det?

Når vi også stiller de spørgsmål, åbner vi for en bredere politisk samtale: Ikke kun om hvordan samfundet skal fungere, men om hvilken retning det skal udvikle sig i.

12/06/2026

Forestil dig, at du står med verdens bedste argument.

✅ Du har fakta.
✅ Du har analyser.
✅ Du har dokumentation.

Du har endda sat kommaerne rigtigt.

Og alligevel får du ikke opbakning 🤯

Men forklaringen er egentlig ret enkel:
Det kan godt være, vi bliver overbevist af logik. Men vi bliver motiveret af følelser.

Derfor er spørgsmålet ikke kun, om dit argument er korrekt.
Spørgsmålet er, om modtageren kan mærke, hvorfor det er vigtigt.

Når vi hjælper ledere, specialister og fagfolk med at argumentere mere overbevisende, ser vi den samme udfordring igen og igen:
De fleste er dygtige til at forklare.
Langt færre er dygtige til at skabe engagement.

Det er synd. For selv det bedste argument har begrænset effekt, hvis ingen handler på det.

Heldigvis kan du styrke din argumentation med følelser – uden at gå på kompromis med fagligheden.

👉 Her kan du læse hvordan: https://retorikfirmaet.dk/tips/god-argumentation/

11/06/2026

Er gratis tandlæge et løfte – eller en retning? 🦷

"Gratis tandlæge til alle" er en stærk politisk overskrift. Men de fleste ved godt, at der gemmer sig en række forbehold bag den sætning:

⛔ Det bliver måske først indfaset om mange år.
⛔ Der skal findes finansiering.
⛔ Der skal være nok tandlæger.
... og reformen skal overleve flere valgperioder.

Udfordringen er bare, at ingen ville dele eller diskutere budskabet, hvis det lød sådan her:

"Vi vil undersøge mulighederne for gradvist at udvide den offentlige tandpleje over en årrække under forudsætning af tilstrækkelig finansiering og arbejdskraft." 😴😴😴

Det illustrerer en grundlæggende mekanisme i politisk kommunikation:
Politisk virkelighed handler om realisering.
Politisk kommunikation handler om retning.

Retorisk ved vi, at mennesker mobiliseres af visioner langt mere end af implementeringsplaner. Derfor kommunikerer politikere ofte målet, før de kommunikerer vejen dertil.

Og vælgerne ser ud til at kende spillereglerne. De fleste af os opfatter ikke længere store politiske udmeldinger som færdige løsninger, men som signaler om værdier, prioriteter og ambitioner.

Derfor er spørgsmålet måske ikke, om politikere lover for meget. Det interessante spørgsmål er snarere, hvor stor afstanden må blive mellem retning og realisering 🤔

Måske skal vi læse politiske udmeldinger på to niveauer.

Når et parti taler om "gratis tandlæge til alle", bør vi selvfølgelig spørge: Hvordan❓Hvornår ❓ Og hvem betaler❓

Men vi bør også spørge: Hvilken retning peger forslaget i❓ Hvilken vision for samfundet afspejler det❓

Vi har brug for svar på begge dele. For politik handler ikke kun om at få ting til at ske – men også om at diskutere, hvilken fremtid der er værd at stræbe efter.

10/06/2026

Slår op den ons., 10. jun. kl. 07.45

Har du nogensinde præsenteret et argument, der var så veldokumenteret, at selv Excel måtte fælde en tåre?
.. og alligevel skete der ingenting? 🤷‍♀️

Velkommen til virkeligheden.

Mange tror, at de fleste træffer beslutninger på baggrund af fakta, analyser og logik. Det ville også være dejligt nemt.

Men mennesker er ikke regneark.
De har følelser. Værdier. Mavefornemmelser. Og en imponerende evne til at ignorere selv den mest gennemtænkte analyse 📈

Derfor er det sjældent nok at have ret.

Hvis du vil flytte mennesker, skal du ikke kun forklare, hvad der er rigtigt. Du skal også gøre det tydeligt, hvorfor det betyder noget.

Tre hurtige tommelfingerregler:
👉 Gør konsekvenserne konkrete
👉 Tal til værdier – ikke kun logik
👉 Brug historier til at gøre fakta menneskelige

Fakta skaber troværdighed.
Følelser skaber bevægelse.

Vil du vide, hvordan du kan argumentere mere overbevisende uden at blive hverken manipulerende eller sentimental? Du får retorikerens tre (gode) råd ved at følge linket i kommentarfeltet.
hashtag hashtag hashtag

03/06/2026

𝗔𝗻𝗮𝗹𝘆𝘀𝗲: 𝗗𝗲𝗻 𝗻𝘆𝗲 𝗿𝗲𝗴𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴𝘀 𝗳ø𝗿𝘀𝘁𝗲 𝘂𝗱𝗳𝗼𝗿𝗱𝗿𝗶𝗻𝗴 𝗲𝗿 𝗿𝗲𝘁𝗼𝗿𝗶𝘀𝗸

Fire partier går ind i en regering.
Det lyder som starten på en (dårlig) politisk vittighed. Men det er faktisk starten på en retorisk udfordring 🧭

For Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale skal ikke bare blive enige om politik - de skal blive enige om en fælles historie.

Og her ligger den virkelige opgave: De skal overbevise os om, at netop de hører sammen og kan løfte de udfordringer, vi står overfor.

Det samme gælder på arbejdspladsen. Vi møder ofte organisationer, hvor forskellige afdelinger nærmest kommunikerer som fire forskellige partier:

📈 Salg vil vækst.
💰 Økonomi vil besparelser.
👥 HR vil trivsel.
⚙️ Drift vil have ro.

Alle organisationer, der samler medarbejdere med forskellige interesser, fagligheder og dagsordener, står over for det samme spørgsmål:

👉 Hvordan skaber man oplevelsen af et fælles "vi"?

Her er tre retoriske råd, der kan styrke den fælles fortælling, uanset om du skal samle en organisation med fem fagligheder eller en regering med fire partier, der normalt kun er enige om, at de er uenige.

1️⃣ 𝗦𝘁𝗮𝗿𝘁 𝗺𝗲𝗱 𝗲𝘁 𝗳æ𝗹𝗹𝗲𝘀 𝗵𝘃𝗼𝗿𝗳𝗼𝗿
Folk bliver ikke et fællesskab, fordi de er ens. De bliver et fællesskab, fordi de tror på det samme formål. Jo tydeligere I kan forklare, hvorfor I er på samme hold, desto mindre kommer forskellene til at fylde.

2️⃣ 𝗙𝗼𝗿𝗸𝗹𝗮𝗿, 𝗵𝘃𝗼𝗿𝗳𝗼𝗿 𝗳𝗼𝗿𝘀𝗸𝗲𝗹𝗹𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱𝗲𝗿𝗻𝗲 𝗲𝗿 𝗻ø𝗱𝘃𝗲𝗻𝗱𝗶𝗴𝗲
Mange forsøger at skjule uenigheder. Men de fleste ved godt, at forskellige fagligheder, perspektiver og interesser ser verden forskelligt. Anerkend forskellene og forklar, hvorfor de gør jer stærkere sammen.

3️⃣ 𝗙𝗼𝗿𝘁æ𝗹 𝗵𝗶𝘀𝘁𝗼𝗿𝗶𝗲𝗻 𝗼𝗺 𝗵𝗼𝗹𝗱𝗲𝘁, 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗼𝗺 𝘀𝗽𝗶𝗹𝗹𝗲𝗿𝗻𝗲
Når alle fortæller deres egen historie, opstår der siloer. Når fortællingen handler om den fælles retning og det fælles formål, bliver det lettere at skabe følelsen af et fælles "vi".

Hvis den nye regering lykkes med dét, kan forskelligheder blive en styrke.

Hvis ikke, kommer den til at ligne det, den frygter mest: Fire partier, der står på samme pressemøde og fortæller fire forskellige historier.

28/05/2026

𝗛𝗲𝗹𝗲 𝘀æ𝘁𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗿 𝗴𝗶𝘃𝗲𝗿 𝗻æ𝘀𝘁𝗲𝗻 𝗮𝗹𝘁𝗶𝗱 𝗯𝗲𝗱𝗿𝗲 𝗼𝘃𝗲𝗿𝘀𝗸𝗿𝗶𝗳𝘁𝗲𝗿

Der findes en særlig type overskrift, som især trives i store organisationer 🤭

Den lyder typisk sådan her:
👉“Perspektiver på fremtidige samarbejdsflader”

Ingen aner, hvad den betyder.
Men alle nikker alvorligt til den på mødet.

Problemet er, at mange tror, en overskrift skal være:
😏 kort
🥱 kompakt
🫩 lidt kryptisk
– og helst lyde som noget fra en konsulentrapport

Det skal den ikke.
En god overskrift må meget hellere være en hel sætning.
Faktisk er hele sætninger ofte bedre overskrifter af tre ret enkle grunde:

1️⃣ De fortæller en afrundet historie

Når du skriver:
✅“Det nye system gør det hurtigere at godkende indkøb”
… får læseren både emne, handling og relevans i én mundfuld.

Det er markant lettere at forstå end:
❌“Implementering af nyt indkøbssystem”

2️⃣ De virker mere levende

Hvis overskriften føles levende, forventer læseren også, at teksten gør.

Det er lidt som forskellen på:
❌“Referat fra afdelingsmøde”
… og:
✅ “Her er de tre beslutninger fra afdelingsmødet, du skal kende”

Den ene lugter af mødelokale.
Den anden lugter i det mindste af kommunikation.

3️⃣ De afslører fluffy sprog hurtigere

Når du skriver i hele sætninger, bliver det sværere at gemme sig bag abstrakte vendinger.

Du bliver tvunget til at tage stilling:
👉 Hvad er det egentlig, vi prøver at sige?

Og det er ofte dér, gode tekster begynder.

Klarhed virker måske ikke lige så akademisk som “strategiske indsatser på tværs af organisatoriske siloer”.
Men til gengæld bliver teksten læst 💪

Få retorikerens tips til bedre overskrifter: https://retorikfirmaet.dk/tips/ram-plet-fra-forste-linje-med-overskrifter-der-faenger/

27/05/2026

𝗩𝗲𝗹𝗹𝘆𝗸𝗸𝗲𝗱𝗲 𝗽𝗿æ𝘀𝗲𝗻𝘁𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻𝗲𝗿 𝗵𝗮𝗻𝗱𝗹𝗲𝗿 𝗺𝗲𝗿𝗲 𝗼𝗺 𝗸𝗹𝗮𝗿𝗵𝗲𝗱 𝗲𝗻𝗱 𝗸𝗮𝗿𝗶𝘀𝗺𝗮

Tak fordi du læser med herinde - det er vi oprigtigt glade for 🙏

Og hvis du endnu ikke har fået læst vores mest populære artikel nogensinde, så finder du den her 👇
https://retorikfirmaet.dk/tips/raad-til-praesentationsteknik/

Den er fyldt med konkrete tips, du kan bruge allerede ved dit næste oplæg. (også selvom du stadig har et slide, der hedder “Baggrund”🤭)

Noget af det mest befriende, man kan opdage om præsentationer, er dette:
👉 Dine modtagere forventer ikke en TED Talk.
👉 De forventer bare at forstå, hvad du vil sige (helst uden at få 47 slides og en verbal rundvisning i hele din tankeproces siden marts 2021).

Alligevel gør mange akademikere præcis det modsatte.
❌ Vi overforklarer.
❌ Overdokumenterer.
❌ Overinformerer.

Men gennemslagskraft handler sjældent om at sige mere.

Det handler om:
✅ at være tydelig
✅ at skabe struktur
✅ ... og at hjælpe folk med at forstå, hvorfor de skal lytte

Derfor er et af vores vigtigste råd til præsentationsteknik:
👍 Find dit hovedbudskab og hold fast i det.

For når publikum sidder tilbage og tænker:
“Jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvad pointen var…”
… så hjælper det overraskende lidt, at slide 18 havde en flot procespil.

Vil du styrke din gennemslagskraft og dine præsentationer? Kom på kursus i præsentationsteknik: https://retorikfirmaet.dk/retorikkurser-kommunikationskurser/praesentationsteknik/

Retorikfirmaet

19/06/2026

18/06/2026

17/06/2026

16/06/2026

12/06/2026

11/06/2026

10/06/2026

03/06/2026

28/05/2026

27/05/2026

Adresse

Telefon

Internet side

Underretninger

Kontakt Virksomheden

Genveje

Del

Type