07/11/2023
Dansk Markedsføring har skrevet historien bag 'Aldrig Glemt'-kampagnen, som vi lavede sammen med DSB, og Drum CPH.
Kådhed, fuldskab og uopmærksomhed kan være kilden til, at især unge drenge mellem 15 og 17 år havner i DSB’s statistik over personer, der kommer alvorligt til skade, eller i værste fald, bliver dræbt i togtrafikken. Missionen med kampagnen var derfor at redde menneskeliv.
Men det er meget nemmere sagt end gjort. De unge mænd er måske den gruppe, som er sværest at trænge igennem til med et adfærdsændrende budskab. Alene det at få dem i tale er en kæmpe udfordring, da deres mediebrug er super-fragmenteret. Og samtidig er unge mænd meget lidt modtagelige overfor kampagner, som har til formål at ændre deres holdninger og adfærd.
Med ”Aldrig Glemt” fandt vi en virkningsfuld løsning, som ikke bare gjorde sig fortjent til målgruppens opmærksomhed, men som også fremprovokerede den ønskede eftertænksomhed hos de unge mænd. Hele 82% af de adspurgte svarede, at de fremover vil tænke mere over deres adfærd på perronen.
Tryk på linket og læs historien bag kampagnen.
En sang skrevet af rapperen ICEKIID blev et alternativt greb i kampagnen "Aldrig Glemt" fra DSB. Anledningen var, at alt for mange især unge mænd og teenagedrenge omkommer eller bliver hårdt sårede på togskinnerne. Dette er historien bag kampagnen.