03/09/2026
I 26 år har Christian Iversen sat sit præg på gulvbranchen fra Forbo i Glostrup – og det har han gjort sammen med kollegaen Thomas Kjær der har hele 30 år på bogen ✨
Deres engagement, kærlighed til materialer, udvikling og det gode håndværk har løftet forretningen markant. Ja, faktisk er Forbo Danmark aktivt med til at udvikle produkter til den verdensomspændende koncern🤩
Forbo er verdens største producent af linoleum med omkring to tredjedele af verdensmarkedet. I Glostrup kan du se nogle af de mange muligheder med linoleum og vinyl i showroomet. Her er både klassiske gulvløsninger til kreative anvendelser på møbler og i design.
I sommer rundede Forbo Danmark 40 år med 14 medarbejdere om bord.
Christian har gennem to årtier siddet i Gulvbranchens bestyrelse med fokus på Gulvfakta og GVK, og modtog sidste år prisen som Årets Gulvmand. Thomas har været en del af GVK-udvalget og sidder nu i det fagtekniske udvalg.
Men spørger man de to selv, er succesen ikke deres alene – det er hele holdets fortjeneste. 🙌