22/07/2021
Ytringsfriheden er ikke kun truet af religiøse fundamentalister. Den bliver i høj grad taget til gidsel af hadefuld retorik fra højrefløjen.
Kort af P1 debat hvor jeg deltog igår. Deltagerne i line up var: Inger Støjberg tidl udlændingeminister, Søren Espersen (DF), Bob Katzenelson næstformand Danske Bladtegnere, Kashif Ahmad RV-kandidat til KV og FT og undertegnede.
Spørgsmålene var: Muhammed-tegner Kurt Westergaard er død 86 år gammel.
Var han kongen af ytringsfrihed? Eller var det en fejl at tegne Muhammed med en bombe i turbanen? Har Muhammedkrisen ændret noget? Har vi lært noget?
Meget forudsigeligt fra Inger og Søren, og som debatten primært har foregået de sidste 16 år i de danske medier bliver der draget 1 til 1 parallel mellem at vise tegningerne og ellers er det censur og ytringsfriheden er knægtet.
Og når de danske blade vælger ikke at vise tegningerne, selvom de hylder både Westergaard og ytringsfriheden så er det et knæfald for islam. Inger Støjberg mener desuden, at hvis man som etnisk minoritetsborger i DK ikke mener, at man må kritisere Islam så skal man smides ud af landet og Søren Espersen udtaler at han ingen respekt for islam. Direkte adspurgt om han har respekt for kristendommen eller Jødedommen er svaret ligeledes - nej, jeg har ingen respekt for dem.
Alligevel slutter Espersen af med at sige, at grænsen mellem ytringsfrihed og satire vurderer man selv. Og man er fri til at håne og udskamme som man lyster. Det er godt at provokere.
Det klinger bare mindblowing hult at høre det fra Inger og Espersen når de samtidigt fordømmer at andre udtaler at de ikke har respekt for demokratiet eller hylder at Westergaard er død. Så skal de bare ud af landet.
Man kan jo argumentere, at de netop bruger deres demokratiske ytringsfrihed som Espersen og Støjberg påstår at stå på vagt for.
Personligt finder jeg at begge dele er udtryk for manglende demokratisk dannelse og almenværdig respekt for hinanden.
De principper og værdier mange mennesker lever efter i deres religion kan sagtens fortolkes ligeså demokratisk og medmenneskeligt som de principper og værdier der ligger til grund for demokratiet. Og ligesom demokratiet kan misbruges og bliver misbrugt i Danmark, og bliver påtalt fra FN at vi diskriminerer, marginaliserer og overtræder menneskerettigheder ligeledes kan religion misbruges og bliver misbrugt til undertrykkelse, ulighed over krænkelser af menneskerettighederne.
At ytringsfriheden dermed bliver taget til gidsel for værdipolitiske og hadefulde ytringer fra højrefløjen og fra ekstremisterne kan siges at være en del af essensen ved debatten omkring muhamedtegningerne: det var en provokation, en hån og en latterliggørelse uden andet formål. Og det er vi selvfølgeligt frie til at gøre.
Men jeg læner op af Washington Post der siden 2005 har udtalt, vi ønsker ikke at bringe tegningerne, fordi vi ønsker ikke at nedværdige og forhåne vores læsere og andre mennesker unødvendigt. Det er ikke censur. Det er redigering. Og det er valg vi foretager hver eneste dag. Vi vælger heller ikke at bringe billeder af ligene af amerikanske soldater, trafikulykker eller pædofili.
Personligt er jeg af den overbevisning at ord er med til at skabe vores virkelighed. At talehandlinger og værdiladet tale ansporer de normer og perspektiver som mennesker handler ud fra. Ord betyder noget. Tale er magt. Den diskursive magt. Og derfor bør og skal vi ikke kun have øje for den juridiske grænse for ytringsfriheden som Jacob Mchamgama er stærkt fortaler for i sin bog "MEN - ytringsfrihedens historie i Danmark," vi bør også have øje for en etisk og moralsk grænse. Denne grænse er naturligvis subjektiv og formes også af den kultur, de normer og værdier som hersker i vores samfund. Men netop derfor er det også vores pligt at være os dette bevidst.
Som Washington post der hver dag redigerer de nyheder de bringer og dermed anvender deres ytringsfrihed i overenstemmelse med deres etik og moral, som Astrid Lindgren der før hun dør udtaler at hun ikke ville have brugt ordet n***r hvis hun havde skrevet hendes værker i dag, at hun bakker op om nye udgaver af bøgerne i overenstemmelse med hendes etisk og moral og ønske om at skabe samfund for børn med eventyrlige og ikke mindst ligeværdige liv, som metoo-bevægelsen der er det den vigtigste udvikling for kvindekampen siden 70’erne, som Black Lives Matter bevægelsen der i den grad har vækket og kaldt til handling ikke kun for politibrutaliteten og tyranniet mod sorte i USA men mod racisme og diskrimination og menneskerettigheder globalt, så er det alle disse bevægelser og samfundsudviklinger der i den grad italesætter det etiske og moralske ansvar vi også er forpligtet til at forvalte ordentligt og sobert - igennem vores ytringsfrihed, vores handlinger og adfærd - personligt og systemisk.
Så nej, ytringsfriheden har ikke tabt fordi aviser ikke vælger at bringe muhamedtegningerne. Ytringsfrihedens ultimative frihed er ikke lig med Muhamed med en bombe i turbanen, uanede mængder hadetale, intolerence eller diskrimination forklædt som satire, humor eller “nødvendige vestlige frihedsidealer.”
Det var nogle af mine pointer i går. At ytringsfriheden er her. Den bliver brugt hver dag. Også til religionskritik og at den har en tydelig og vedtaget grænse - den juridske. Det er vores domstole der forvalter den grænse. Og derudover skal vi selv personligt og samfundsmæssigt forvalte den etiske og moralske grænse.
Jeg håber vi får talt om truslen fra højrefløjen, fra dæmoniseringen og den stigende nationalisme i langt højere grad de kommende år.
Og jeg håber i særdeleshed at de næste 16 år kommer til at beskæftige sige med sameksistens, tolerance, respekt, empati, medmenneskelighed, handlinger og løsninger på global og national ulighed og hvordan vi faktisk kan påvirke disse strukturer hver eneste dag.
Vi har kun hinanden.
Lyt til udsendelsen her: https://www.dr.dk/radio/p1/p1-debat/p1-debat-2021-07-21
Lyt til udsendelsen her:
https://www.dr.dk/radio/p1/p1-debat/p1-debat-2021-07-21
