Content Marketing Advice

24/01/2026

Ny dokumentarfilm - se den gratis på Filmstriben: Bliv klogere på atomkraft – og den massive udbygning af vind- og solenergi i EU og Danmark i særdeleshed frem mod 2050.
Det er forbundet med en lang række udfordringer i en verden præget af stigende spændinger og moderne samfund, der er dybt afhængige af stabile energiforsyninger.
Den centrale udfordring er, at vind og sol er vejrafhængige. Derfor bliver fremtidens energisystem nødt til at basere sig på flere energikilder, der kan supplere hinanden. Herunder atomkraft, der er under udbygning i adskillige EU-lande.
Med førende eksperter og visuelle forklaringer belyses centrale aspekter af atomkraft – fra kernespaltning og kraftværkernes virkemåde til risici og sikkerheden i moderne anlæg. Filmen ser også på nye reaktortyper som Molten Salt Reactors (MSR) og Small Modular Reactors (SMR), der er under udvikling internationalt og i Danmark, og som kan vise sig at blive vigtige brikker i fremtidens grønne energisystem.

Medvirkende:
Hans Otto Uldall Fynbo - Professor, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Bent Lauritzen - Seniorforsker, centerleder, Institut for Fysik, Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Klaus Nyengaard - CEO, Saltfoss Energy
Troels Ranis - Vicedirektør, Dansk Industri
Filmen er støttet af Europa-Nævnet.
Se filmen gratis på Filmstriben

Vind og sol skal udbygges massivt frem mod 2050. Men vejrafhængige energikilder er forbundet med en lang række udfordringer i en verden præget af stigende spændinger og moderne samfund, der er dybt afhængige af stabile energiforsyninger. Filmen ...

20/02/2025

Se den nye film om EU’s udfordringer og Kapitalmarkedsunionen.
EU står over for talrige udfordringer, som vil koste enormt mange penge at tage fat på. Kapitalmarkedsunionen kan skaffe en stor del af den nødvendige kapital.

Medvirkende:
Poul Fritz Kjær, professor, CBS
Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg, Danske Bank
Tom Vile Jensen, underdirektør, Forsikring & Pension
Sinne Backs Conan, Europapolitisk direktør, Finans Danmark
Jesper Berg, seniorrådgiver, Rud Pedersen, tidl. dir. i Finanstilsynet

EU er i en dyb krise på mange fronter. Et svagt militært forsvar i en verden præget af store geopolitiske spændinger. En stærk afhængighed af international handel, import af kritiske råvarer og digital teknologi, en dyr grøn omstilling, et hav af kvælende reguleringer – og de europæiske virksomheder må betale elpriser, der er 2-3 gange højere end konkurrenterne i USA og Kina. Og ikke mindst halter EU langt efter USA og Kina inden for nye teknologier.

EU’s udfordringer kræver enorme investeringer. Ifølge Draghi-rapporten omkring 800 milliarder euro – hvert år i mange år – svarende til 5 pct. af EU’s BNP.

En afgørende forudsætning for at kunne skaffe pengene er, at man får gennemført Kapitalmarkedsunionen – ”the missing link” i EU’s indre marked. Kapitalmarkedet i EU er i dag fragmenteret over de 27 lande, der har deres egne børser og regler. Det gør det svært for virksomheder at skaffe kapital, især de innovative vækstvirksomheder – der derfor i opskaleringsfasen ofte søger børsnotering i USA i stedet og flytter hovedkvarteret med.

Det er noget af det, som Kapitalmarkedsunionen skal rette op på, og på tegnebrættet er bl.a. en fælles europæisk tech-børs.

Men det handler i høj grad også om få europæerne selv til at investere i europæiske virksomheder. Europæerne sparer meget mere op end amerikanerne, men en stor del af pengene står passivt på bankkonti, og en anden stor del investeres i amerikanske aktier, der især de seneste 15 år har givet større afkast – understøttet af de store amerikanske tech-virksomheder.

Europæernes sparepenge skal være med til at sikre EU’s fremtid.

EU står over for store udfordringer. Et svagt militær og en stærk afhængighed af international handel, import af kritiske råvarer og digital teknologi. En dyr grøn omstilling, et hav af kvælende reguleringer og langt højere energipriser end i USA ...

17/01/2025

Risikoen for cyberangreb, der rammer borgere, virksomheder, myndigheder og kritisk infrastruktur, er større end nogensinde, og det bliver kun værre. Det mest skræmmende er, hvor utrolig nemt det er at være hacker i dag. Se filmen gratis på FILMSTRIBEN og få et chok. Og mange gode råd.
Medvirkende:
Keld Norman, Senior IT Sikkerhedskonsulent, Dubex
Jacob Herbst, Chief Technical Officer, Dubex
Mark Fiedel, Vicedirektør, Center for Cybersikkerhed
------
Det digitaliserede samfund er ekstremt sårbart over for cyberangreb, der i takt med den teknologiske udvikling, herunder kunstig intelligens, bliver mere avancerede. Vestlige lande udsættes ofte for cyberangreb fra fjendtlige stater som især Rusland, Kina, Iran og Nordkorea, og angrebene spænder bredt fra misinformation, GPS-jamming og Deep Fake til destruktive cyberangreb kombineret med andre former for sabotage. Mange kriminelle grupper – ofte statssponsorerede – udnytter også digitale svagheder for at ramme borgere, virksomheder, myndigheder og kritisk infrastruktur.
Angrebene udnytter sårbarheder som svage passwords, utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, sikkerhedshuller i software og IoT. Der findes også mange former for billig, let tilgængelig hardware fra keyloggere og aflytningsapparater i forlængerledninger til USB-killers og udstyr, der kopierer adgangskort på få sekunder.
I filmen dykker vi sammen med nogle af landets førende specialister i cybersikkerhed ned i bl.a. Social Engineering, Ransomware, Deep Fake, Dark Web, industrispionage og mange andre ting. Det mest foruroligende er, hvor nemt det er at være hacker. Der findes frit tilgængelige søgemaskiner, der konstant afdækker digitale sårbarheder i samfundet og et hav af billige eller gratis hackerværktøjer.

Det digitaliserede samfund er ekstremt sårbart over for cyberangreb, der i takt med den teknologiske udvikling, herunder kunstig intelligens, bliver mere avancerede. Vestlige lande udsættes ofte for cyberangreb fra fjendtlige stater som især Rusla...

28/12/2024

Rusland kæmper en stadig mere desperat kamp for at generobre og fastholde det tidligere så store russiske imperium. Ikke mindst i form af krigen mod Ukraine og mange former for indflydelse i andre østeuropæiske lande men også stadig mere alvorlige cyberangreb og sabotageaktioner mod EU-landenes kritiske infrastruktur.
Situationen tvinger EU til en udvidelse, for det handler om Europas fremtid, sikkerhed og fastholdelse af den eksisterende verdensorden, som er anderledes end den, som både Rusland og Kina ønsker.
Filmen dykker ned i historien og konsekvenserne af ikke at lukke Ukraine og flere andre østeuropæiske lande ind i EU – og konsekvenserne af at gøre det. For det vil have omkostninger – som f.eks. tabte jobs i Vesteuropa og en ændret beslutningsstruktur i EU, som betyder, at de store lande bliver mere retningsbestemmende for EU.
På den anden side vil der også blive skabt nye jobs, EU’s marked og globale stemme bliver større, og det kan sikre mere autonomi med øget produktion og innovation på hjemlige breddegrader.

Medvirkende:
Flemming Splidsboel Hansen – Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier.
Derek Beach – Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Jacob Kaarsbo – Senioranalytiker, Tænketanken Europa.

Se filmen gratis på Filmstriben.

Ruslands indflydelse i østeuropæiske lande og især krigen mod Ukraine er et forsøg på at generobre og fastholde det tidligere så store russiske imperium. Det tvinger EU til en udvidelse, for det handler om Europas fremtid og en fastholdelse af den...

21/01/2024

Vi befinder os i en global biodiversitetskrise, hvor dyre- og plantearter forsvinder med en hastighed, der ikke er set i 65 millioner år. Denne masseudryddelse er vi selv skyld i.

Det er en naturkrise, som truer vores egen overlevelse, fordi vi er så afhængige af naturen og alt det, som den gør for os – helt gratis. Faktisk har økonomer beregnet, at over halvdelen af verdens bruttonationalprodukt afhænger af naturen og dens ydelser. Og skal vi løse klimakrisen, så skal vi også løse biodiversitetskrisen, for en rig og omfattende natur og sunde, velfungerende økosystemer er afgørende for, at vi kan stoppe den globale opvarmning og klimaforandringerne.

Biodiversitetskrisen har været kendt i mange år men har ikke fået samme opmærksomhed som global opvarmning. Biodiversitet er mere komplekst at forstå, men betydningen er enorm, og mange forskere mener, at biodiversitetskrisen er et endnu større problem end klimakrisen.

I dette program dykker vi med hjælp fra Danmarks førende eksperter ned i, hvad biodiversitet egentlig er – hvad årsagerne til biodiversitetskrisen er, og hvad der skal til for at løse krisen.

Medvirkende i programmet
CARSTEN RAHBEK: Professor i biodiversitet, Section for Biodiversity, Københavns Universitet. Leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) samt Villum Center for Global Mountain Biodiversity ved Globe Institute, Københavns Universitet.

STIIG MARKAGER: Professor på Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience – Marin biodiversitet og eksperimentel økologi. Professor, Arctic Research Centre.

Produceret af økonom og journalist Flemming Østergaard, med støtte fra Europa-Nævnet.

Vi befinder os i en global biodiversitetskrise, hvor dyre- og plantearter forsvinder med en hastighed, der ikke er set i 65 millioner år. Denne masseudryddelse er vi selv skyld i. Det er en naturkrise, som truer vores egen overlevelse, fordi vi er så afhængige af naturen og alt det, som den gør ...

21/01/2024

Hvad er egentlig kunstig intelligens? – og hvad går EU’s AI Act ud på?
I filmen dykker vi med hjælp fra Thomas Bolander, Anja Bechmann og Rikke Frank Jørgensen ned i, hvad kunstig intelligens egentlig er, hvad det kan bruges til, hvorfor det har sine begrænsninger - og hvorfor vi med lovgivning nødvendigvis må sætte grænser for anvendelsen på nogle områder. Det er det, som EU's AI Act skal gøre - verdens første brede lovgivning om kunstig intelligens.

Kunstig intelligens kommer til at fylde rigtig meget i samfundet, og vi bruger det allerede på rigtig mange områder. Mulighederne er blevet endnu større med ChatGPT og andre såkaldte sprogmodeller, og udviklingen af kunstig intelligens foregår i dag med en voldsom og accelererende hastighed.

Men udfordringen med kunstig intelligens er, at selv om det kan bruges til utroligt mange ting og løse mange forskellige opgaver langt hurtigere, end mennesker kan, så har det også sine begrænsninger. Det er ikke menneskelig intelligens. Det er ikke social intelligens. Kunstig intelligens begår fejl, og vi skal være påpasselige med ikke at overvurdere, hvad systemerne kan i forskellige situationer. Derfor er der brug for lovgivning på området.

Medvirkende
Thomas Bolander - Professor, Department of Applied Mathematics and Computer Science, DTU
Anja Bechmann - Professor, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet
Rikke Frank Jørgensen: Seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder, Medlem af Dataetisk Råd

En film af Flemming Østergaard, støttet af Europa-Nævnet.

Hvad er egentlig kunstig intelligens? – og hvad går EU’s AI Act ud på? Kunstig intelligens kommer til at fylde rigtig meget i samfundet, og vi bruger det allerede på rigtig mange områder. Mulighederne er blevet endnu større med ChatGPT og andre såkaldte sprogmodeller, og udviklingen af kun...

02/10/2022

Få et fascinerende indblik i RUMFART, KUNSTIG INTELLIGENS, KVANTECOMPUTERE, MIKROCHIPS.
EU har igennem mange år været for naiv i globaliseringen og udflaget både produktion og udvikling af mange nøgleteknologier. Det har gjort os for afhængige af andre lande og skabt en sårbarhed, der bliver særlig tydelig, når forsyningskæderne bliver forstyrrede af f.eks. Covid-19 pandemien og krigen i Ukraine.

De barske erfaringer har sat gang i EU’s planer strategisk autonomi på en række vitale nøgleteknonologier, hvor EU er sakket bagud i forhold til især Kina og USA. Det skal gøre EU mere uafhængig af andre lande og sikre, at vi er med helt i front på de vigtige teknologier, som i høj grad kan bidrage til at løse mange af de globale udfordringer. Og de er afgørende for, at EU også i fremtiden kan bevare sin rolle som en stærk region i den nye verdensorden - ikke mindst i forhold til Kina.

Medvirkende
John Leif Jørgensen, professor på DTU Space
Serge Belongie, professor på Københavns Universitet og leder af det nye Pioneer Centre for AI
Peter Lodahl, professor i kvantefysik og teknologi på Niels Bohr Institute, University of Copenhagen
Jörg Hübner, direktør for DTU Nanolab, der udvikler mikrochips
Morten Springborg, temaspecialist hos C WorldWide Asset Management
https://www.youtube.com/watch?v=h5pcDYwZN0U

15/05/2022

Se denne informationsvideo og bliv klogere på FORSVARSFORBEHOLDET, så du har de bedste forudsætninger for at afgive din stemme 1. juni 2022.

Meget har ændret sig siden, vi fik forbeholdet for 29 år siden - en ny verdensorden har indfundet sig og et helt anderledes og mere komplekst trusselsbillede udgør vores sikkerhedspolitiske virkelighed i dag. Samtidig ser vi ind i en fremtid, hvor EU’s aldrende befolkninger og samlede økonomi fylder stadig mindre relativt set.

Den kolde krig var lige slt dengang, og der var optimistiske forventninger til fremtiden og en mere fredelig verden. Det gik anderledes. Internettet blev opfundet, teknologisk udvikling accelererede voldsomt, globaliseringen tog fart, 9/11 førte til langvarige krige og konflikter i Mellemøsten, Kina voksede til en økonomisk supermagt fra at være ubetydelig dengang i 1993.

Siden 2014 og Ruslands invasion af Krim er den sikkerhedspolitiske situation i Europa ændret markant med terroraktioner i Europa, eksplosion i cyberkriminalitet, et stigende migrationspres mod det europæiske kontinent – og nu en krig i Ukraine forårsaget af Rusland, der længes tilbage til Sovjetunionens imperium.

USA har trukket sig fra vores del af verden og har al fokus på Kina, der har visioner om at blive førende på en lang række nøgleteknologier og med tiden etablere verdens mest teknologisk avancerede hær. En teknologisk kold krig er i gang mellem Kina på den ene side og Vesten på den anden.

I USA’s fravær er Europa alene med i stigende grad at håndtere sikkerhedstrusler på det europæiske kontinent og modstå migrationspresset fra Mellemøsten og især Afrika, hvis befolkning er mere end fordoblet siden 1993 og alene i 2020’erne vil vokse yderligere med 350 millioner.

EU’s aldrende befolkninger har mange udfordringer – forsvarsmæssige, økonomiske og teknologiske - der skal tages hånd om, hvis unionen skal beskytte sig selv sikkerhedsmæssigt og økonomisk. En ny forsvars- og sikkerhedsstrategi er vedtaget i EU i marts 2022, som skal sikre en styrkelse af EU’s forsvar og sikkerhed og en bedre koordination af nationale forsvarsstyrker frem mod 2030 – et skridt, der får bred tilslutning blandt medlemslandene. Samtidig har EU store planer om at sigte mod suverænitet inden for en lang række nøgleteknologier.

Forsvarsforbeholdet forhindrer Danmark i at være med i EU's militære missioner men kan deltage i civile missioner. Danske virksomheder er fritaget for forsvarsforbeholdet og er med i mange projekter i relation til forsvar og sikkerhed i EU, men forsvarsforbeholdet kan dog give udfordringer og resultere i fravalg af danske virksomheder, når projekter er i udbud.

Vil det være i Danmarks bedste interesse at bevare forsvarsforbeholdet? Kan vi tage et tilstrækkeligt medansvar for Europas sikkerhed, hvis vi bevarer forbeholdet?

Hvad vil der ske, hvis vi ophæver forsvarsforbeholdet? Er vi så på vej mod en fælles Europa-hær og en erstatning af NATO?

Rasmus Brun Pedersen, lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, deltager i videoen.

Se videoen, før du stemmer. :-) Like og del meget gerne.

Se denne informationsvideo og bliv klogere på FORSVARSFORBEHOLDET, så du har de bedste forudsætninger for at afgive din stemme 1. juni 2022. Meget har ændret...

06/10/2021

Se denne nye dokumentarfilm gratis på Bideo og DK4:

EU I DEN NYE VERDENSORDEN - HVOR ER EU PÅ VEJ HEN?

FILMEN belyser EU’s rolle og fremtid i den nye verdensorden, der har udviklet sig siden Berlinmurens fald og Sovjetunionens kollaps. Det er en rejse fra EU’s begyndelse til nutiden, hvor det globale samfund og den europæiske union står overfor en lang række store udfordringer.

Filmen tager fat i højaktuelle problemstillinger, som kun er blevet forstærket af den seneste tids udvikling. Koldere luft mellem Kina og Vesten; USA’s tiltagende isolationisme og den nylige ubådsalliance med UK og Australien, der har udstillet en voksende kløft mellem EU og USA - og som har fået Frankrigs præsident til at understrege behovet for en strategi, som iagttagere betegner som ”Europe First”.

EU skal til at stå på egne ben og markere sig tydeligere i det globale magtspil. Men EU har også store udfordringer med at få de 27 medlemslande til at fungere som en samlet enhed.

Filmen er særdeles informativ, velegnet for alle - fra gymnasieelever til ældre borgere - der søger et kompakt billede af, hvordan EU fungerer, og hvordan fremtiden ser ud for det europæiske samarbejde.

BAGGRUND
Afslutningen af den kolde krig betød ikke, at alle lande er godt på vej mod demokratiske, sekulære økonomier, der deler Vestens værdier. Et nyt rumkapløb og en teknologisk kold krig er i gang på mange fronter i en verden, hvor COVID-19 pandemien har udstillet sårbarheden ved just-in-time forsyningskæder spredt ud over hele kloden.

Kina, USA og EU er de tre stærkeste globale magtcentre. Kina buldrer frem, USA fører en mere tilbagetrukket rolle, mens EU har store udfordringer med at få de 27 medlemslande til at blive enige om en fælles vej på vigtige områder.

Filmen ser bl.a. på kinesernes opkøb i Europa, kritisk infrastruktur, skattely i EU, centralisering, fælles finanspolitik i eurozonen og Europas Forenede Stater. Det handler også om blød magt, Bruxelles-effekten og de unge generationer, der har et mere holistisk syn på verden. Og det handler om EU’s visioner om at ruste sig til fremtiden med strategisk autonomi på en lang række områder fra halvledere og vacciner til digital infrastruktur og robotteknologi.

MEDVIRKENDE i programmet
Poul Fritz Kjær, professor på CBS.
Lars Christensen, uafhængig økonomisk kommentator.
Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.
Bjarke Møller, journalist og forfatter til den nye bog om EU’s historie og fremtid, Håbets politik.

Filmen er støttet af Europa-Nævnet og produceret i maj/juli 2021.

Journalist Flemming Østergaard ser på EU’s rolle og fremtid i den nye verdensorden, der har udviklet sig siden Berlinmurens fald og Sovjetunionens kollaps. Det er en rejse fra EU’s begyndelse til nutiden, hvor det globale samfund og den europæiske union står overfor en lang række store udfo...

26/09/2021

Se denne nye dokumentarfilm gratis på DK4 og Bideo:

EU I DEN NYE VERDENSORDEN - HVOR ER EU PÅ VEJ HEN?

FILMEN belyser EU’s rolle og fremtid i den nye verdensorden, der har udviklet sig siden Berlinmurens fald og Sovjetunionens kollaps. Det er en rejse fra EU’s begyndelse til nutiden, hvor det globale samfund og den europæiske union står overfor en lang række store udfordringer.

Filmen tager fat i højaktuelle problemstillinger, som kun er blevet forstærket af den seneste tids udvikling. Koldere luft mellem Kina og Vesten; USA’s tiltagende isolationisme og den nylige ubådsalliance med UK og Australien, der har udstillet en voksende kløft mellem EU og USA, og som har fået Frankrigs præsident til at understrege behovet for en strategi, som iagttagere betegner som ”Europe First”.

EU skal til at stå på egne ben og markere sig tydeligere i det globale magtspil. Men EU har også store udfordringer med at få de 27 medlemslande til at fungere som en samlet enhed.

Filmen er særdeles informativ, velegnet for alle - fra gymnasieelever til ældre borgere - der søger et kompakt billede af, hvordan EU fungerer, og hvordan fremtiden ser ud for det europæiske samarbejde.

BAGGRUND
Afslutningen af den kolde krig betød ikke, at alle lande er godt på vej mod demokratiske, sekulære økonomier, der deler Vestens værdier. Et nyt rumkapløb og en teknologisk kold krig er i gang på mange fronter i en verden, hvor COVID-19 pandemien har udstillet sårbarheden ved just-in-time forsyningskæder spredt ud over hele kloden.

Kina, USA og EU er de tre stærkeste globale magtcentre. Kina buldrer frem, USA fører en mere tilbagetrukket rolle, mens EU har store udfordringer med at få de 27 medlemslande til at blive enige om en fælles vej på vigtige områder.

Filmen ser bl.a. på kinesernes opkøb i Europa, kritisk infrastruktur, skattely i EU, centralisering, fælles finanspolitik i eurozonen og Europas Forenede Stater. Det handler også om blød magt, Bruxelles-effekten og de unge generationer, der har et mere holistisk syn på verden. Og det handler om EU’s visioner om at ruste sig til fremtiden med strategisk autonomi på en lang række områder fra halvledere og vacciner til digital infrastruktur og robotteknologi.

MEDVIRKENDE i programmet
Poul Fritz Kjær, professor på CBS.
Lars Christensen, uafhængig økonomisk kommentator.
Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.
Bjarke Møller, journalist og forfatter til den nye bog om EU’s historie og fremtid, Håbets politik.

Filmen er støttet af Europa-Nævnet og produceret i maj/juli 2021.

Journalist Flemming Østergaard ser på EU’s rolle og fremtid i den nye verdensorden, der har udviklet sig siden Berlinmurens fald og Sovjetunionens kollaps. Det er en rejse fra EU’s begyndelse til nutiden, hvor det globale samfund og den europæiske union står overfor en lang række store udfo...