30/08/2026
Opsagt efter 24 år – en mavepuster eller en kæmpe gave?
Helle* blev opsagt efter 24 år i den samme virksomhed.
Og nej – det første, vi gjorde, var ikke at optimere hendes LinkedIn-profil, skrive et knivskarpt CV eller tale personal branding.
Vi startede et helt andet sted: vi skulle lige have vreden, frustrationen og den faglige identitetskrise lidt ned i gear.
For når du har lagt 24 år af dit arbejdsliv ét sted, været loyal, leveret, taget ansvar og bygget en stor del af din professionelle identitet op omkring én arbejdsplads, så kan en opsigelse føles som et ordentligt slag i maven.
Der skal være plads til at være sur. Skuffet. Ked af det.
Og måske også tænke:
Hvad pokker skal jeg så nu?
Først derefter giver det mening at begynde at arbejde med karriereafklaring.
• Hvad vil jeg egentlig med mit arbejdsliv?
• Hvilke kompetencer har jeg?
• Hvilke resultater har jeg skabt?
• Hvad er mine styrker, værdier og motivationsfaktorer?
• Hvilke opgaver giver mig energi – og hvilke skal helst ikke med ind i næste job?
Det er blandt andet dét, Helle og jeg har arbejdet med.
Og ja – bagefter kommer alt det praktiske.
• CV.
• LinkedIn.
• Netværksstrategi.
• Jobsøgningsstrategi.
• Kompetenceprofil.
• Jobsamtaler.
Og hele øvelsen med at få oversat 24 års erfaring til et sprog, som en ny arbejdsgiver forstår.
For arbejdsmarkedet ser mildest talt anderledes ud, end det gjorde sidst Helle var jobsøgende.
Der er kommet algoritmer, personligt brand, digitale profiler, netværk og langt større fokus på at kunne kommunikere sin værdi skarpt.
Det kan godt tage pusten fra én.
Men det er også her, det begynder at blive spændende.
For efter 24 år starter Helle ikke forfra. Hun starter med 24 års erfaring, resultater, relationer og kompetencer i ryggen.
Nu handler det bare om at få det hele pakket rigtigt – og finde ud af, hvor det skal hen.
Så ja. En opsigelse kan være en mavepuster.
Men nogle gange viser den sig også at være den anledning, du aldrig selv havde taget, til at vælge dit næste arbejdsliv lidt mere bevidst.
*Navnet Helle er opdigtet – men kvinden her har jeg netop haft i et karriere- og outplacementforløb, som virksomheden har betalt. Formålet har været at sikre, at hun fik professionel sparring og rådgivning med det samme – og kom godt og ordentligt videre efter opsigelsen.