25/02/2024
Galleri Korinths sidste udstilling
Vi åbnede galleriet i sensommeren 2015 Og vi har siden holdt måske 70-80 udstillinger
Vi har udstillet:
russisk surrealisme
Tysk samtidskunst
Fransk og italiensk grafik
Japansk keramik
Dansk collografi med mere
Vi har udstillet pussytales og pippapfugle. Artistbooks, bemalede gulvbrædder, skulpturer i jern, keramik og gips!
Vi har udstillet fotokunst af døde dyr,Broderede viskestykker, Klisterkunst og holoner, kunst i konservesdåser og pigestreger
Vi har udstillet visne gevækster og kranier i glasmontre, fluer på glas,
Kunst i strimler, Tekstile værker i retromønstre, og trofæer med striber og pletter.
Grafik og anden billedkunst frembragt bl.a med olie, akryl og tuch og blyant, ved hjælp af saks og skalpel, på lærred og kopi og på indpakningspapir
Vi har haft besøg af kunstnere fra den anden side af kloden og kunstnere fra udkanten af Korinth
Jeg har holdt et utal af taler og bla opfordret publikum/ jer gæster til ikke bare at konstatere kan jeg lide det? Kan jeg ikke lide det? Men prøve at forholde sig til hvad er det jeg kigger på?
Hvad har kunstneren set før vedkommende frembragte dette værk!
For vi har helt sikkert indimellem udstillet kunst, der har udfordret jer og vores andre gæsters forestillinger om æstetik og kunst og det er vi stolte over, det har ikke altid ligget ligefor at vise installationer lavet af træ og pels, gevirer og indmaden fra gamle radioer, aflagte gebisser og lærredsstrimler, her lidt ude på landet, men I klarede det og kom
Så tak for det
Tak for al jeres opbakning
Tak til alle jer kunstnere der havde mod på at udstille hos os
Et eventyr er slut
Det har været sjovt
Det har været slidsomt
Indimellem nervepirrende, kommer der nogen?
Jeg har lært rigtig meget
Jeg har nydt at få lov at prøve kræfter med kuratering
Indimellem har det været en fest
Tak fordi I var en del af festen, vores eventyr
Endelig skal jeg sige noget praktisk… udstillingen er selvfølgelig er til salg og selvfølgelig til fornuftige priser
Så lad jer endelig friste, det er muligt at få værkerne med hjem idag, så ta fat i Torben, det er ham der tager sig af handlen
Der er kaffe i køkkenet og øl og vand med mere
Så lad os have en god dag!
TAK❤️
Et eventyr er slut!