01/09/2026
Hvad kan jeg give min dygtige ledergruppe, så jeg bliver ved med at udvikle dem og stadig er relevant?
Spurgte en af de direktører, jeg sidder i ringhjørnet hos, mig om i morgen.
Vi har gjort os umage med at være up to date og er dykket ned i nærmest alt nyt: Generationsledelse, psykologisk tryghed… og dag har vi sågar et webinar om overgangsalder og det gode arbejdsliv.
Måske kender du følelsen?
Hvad er det næste…?
Det spørgsmål er dybt interessant.
For bag det ligger en grundpræmis om, at udvikling er noget, vi selv skal sørge for. Noget, der skal tilføres. Ellers går vi i stå.
MEN sådan ser jeg ikke udvikling.
For mig er udvikling noget, vi hele tiden er i, når vi er åbne, nysgerrige, nærværende og i dialog.
Livet er ret generøst med forstyrrelser, der inviterer os til at udvikle os. Navnlig nu, ret intenst faktisk… så læring og udvikling kommer helt af sig selv når vi lytter.
Vi har længe forsøgt at udvikle mennesker ved at tilføre mere.
Mere viden, flere værktøjer, højere ambitioner, større…
Men hvad nu, hvis vi har overset, at noget af fremtidens største potentiale allerede findes og bare venter på at blive frisat?
Alt det, vi i virkeligheden ved så meget om, men ofte har for travlt til at leve.
Frisættelse kræver et andet menneskesyn:
Fra optimering af mennesket til frisættelse af mennesket.
Fra mistillid og fejlfinding til forbindelse og fremkaldelse.
Det handler om at få øje på det udtjente, vi skal aflære.
Og de idealfælder, der holder vores energi og potentiale tilbage.
Gør vi det åbner vi for en helt anden lethed i lederskabet.
Høj kvalitet, mindre pseudoarbejde og meget mere af det væsentligste i en tid, hvor alt ellers synes vigtigt.
Det er at være FRISAT TIL LEDELSE.
Resonerer det også med dig, kan du booke mig til foredraget FRISAT TIL LEDELSE.
Bogen FRISAT udkommer primo 2027.
Indtil da kan du begynde med podcasten FRISAT, hvis den ikke allerede er i dine ører