Tuning8People

23/01/2024

"Det er ikke foran computeren, jeg får de gode idéer..." Udbrød direktøren, "Det er når jeg kører ned til lossepladsen en tirsdag formiddag."

"Er du overrasket?" spurgte jeg.
"Nej, egentlig ikke" svarede direktøren
"Har du overvejet, hvor mange flere idéer jeres medarbejdere ville få, hvis du gav dem samme muligheder?"
"Ja, det har jeg" svarede direktøren.

Jeg havde i længere tid coachet direktøren. Egentlig vidste direktøren ikke hvad coaching gik ud på, men bestyrelsen havde bedt hende om at kontakte en coach, da hun overvejede om hun var det rette match for virksomheden. Det mente bestyrelsen, at hun var, så deres ønske med en coach var, at coachen fik banket fornuft ind i hovedet på direktøren, så hun istemte "Halleluja, ja, det er det helt rigtige match."

Direktøren og jeg blev hurtige enige om, at det ikke handlede om at please bestyrelsen, men at direktøren selv skulle finde frem til, hvad der var det rigtige for hende gennem coaching processen. Det at hun ikke tidligere havde prøvet coaching, var hun som leder ikke alene om. Der er en første gang for alting.

Jeg kan ikke afsløre processen, men jeg kan fortælle og jeg har fået lov, at bruge losseplads citatet, fordi den indsigt, at det er her, når jeg slipper arbejdet og lader hjernen gå i tomgang de gode idéer kommer, der var en åbenbaring til, at direktøren blev klar over, at coaching processen havde formet hendes drømmescenarie for det liv, der bl.a indeholdt kagebagning (læs videre, så forstår du).

Gennem coaching var direktøren blevet opmærksom på at balancere sit liv mellem job, familie og det at få gode idéer ind i det, hun havde taget ansvar for var en velsmurt virksomhed. Hun følte sig som mange andre ledere reduceret til en buffer mellem de konflikter, der naturligt opstår mellem præstationer og relationer, så hun var træt, når hun ramte dørtærsklen hjemme.

Direktøren fik indsigt i hvordan hun håndterede konflikter og på den måde frigav flere timer med større båndbredde til de gode idéer.

Det betød at direktøren i dag arbejder langt mindre end fuld tid, men er langt mere effektiv og samtidig har sat medarbejderne fri, så det pibler frem med eksperimenter og gode idéer.

Inden vi startede coaching procesen havde direktøren indrettet sig på en rutine, at fredag var hente børn tidligt i institution og så hjem og bage kage sammen. Den indretning var skredet, så det ikke altid lod sig gøre. I vores coaching sessioner blev hun klar over hvor vigtigt det var for alle i familien, at hun holdt fast i den rutine, som et bevis på, at der var balance i det fælles liv.

Og mig ja, da vi talte om kagebagningen, blev jeg så inspireret af den glæde hun udstrålede, at jeg den dag bagte kage til familien.

Det er ofte nydelsens tomgang i livet, der giver plads til de gode idéer og sætter skub i de store transformationer.

Hvad får du dine gode idéer henne?
Og hvornår har du sidst bagt en kage til din famile?

23/12/2023

Det er mig, der er SJEF. Du er fyret ➡️

Et par dage før jul i 2004 blev jeg fyret. Jeg havde et halvt år forinden fået ny chef. Den nye var konsensussøgende i den forstand, at vi i ledelsen skulle gå i takt uden uenigheder og slinger i den fastlagte kurs. Jer der kender mig, ved godt, at det ikke lige er i den kultur, jeg trives i. Min tidligere chef kunne sagtens slå igennem, når bølgerne gik højt, men han havde båndbredden til at lytte og byde uenigheder velkomne, for at komme frem til hvor vi skulle hen og ja, kursen kunne sagtens ændres under vejs.

Så da min nye chef ikke kunne få mig til at holde kæft, så var der kun en ting at gøre, at smide mig ud. Fyret i en mail fyldt med stavefejl skrevet med venstre hånd✍️, mens han med sin højre holdt den kuffert han var på vej med til USA✈️, for at holde jul sammen med børn og familie (han var svensker).

Naturligvis fyldte den episode en del op til jul både ved middagsbordet og i det hele taget i månederne efter indtil jeg 1. maj at lande nyt job.

På et tidspunkt efter jeg havde været på messe, havde jeg begge mine døtre på dengang 9 og 11 år med på job. De var temmelig livlige, så jeg forsøgte at pacificere dem med tuscher og papir. På et tidspunkt gav jeg dem min samling af navneskilte med bånd til at tage rundt om halsen, så de selv kunne tegne og skrive på navneskiltene.

Det hjalp. Der blev ro, indtil den ene råbte:

"Det er mig, der er chef. Du er fyret".

Den ene åbner resolut min kontor dør, smider den anden ud, låser døren, og straks går den anden amok og banker vildt på døren.

Min direktør sidder lige inde ved siden af. "Hvad sker der", siger han.

Og så begynder han at hyle af grin🤣 og flere af mine kolleger kommer løbende og også de begynder at grine 😆 højlydt.

Det viser sig, at den ene af dem har et navneskilt rundt om halsen, hvor der med store skæve børnebogstaver står "SJEF".

Jeg kan huske, at lige der, var jeg så flov, men det der var mest flovt for mig var, at de ikke kunne stave til CHEF. Latterligt for hvem i den alder kan stave til det.

De andre synes, at jeg havde de mest opfindsomme og sjove børn, og min chef (direktøren) var så begejstrede for dem, at han det efterfølgende år forærede dem et kæmpe påskeæg🐣 hver, efter de havde afleveret gækkebreve på hans kontor.

Jeg kom i tanke om historien, da vi hjemme talte om hvad forældre taler om ved middagsbordet og hvordan det påvirker vores børn.

For naturligvis havde de lyttet og mon ikke de havde fået en forståelse af, at sådan en SJEF kan være ret barsk og kan bestemme hvem der er ude eller inde, så det er en god idé, at holde sig gode venner med SJEFEN, og se bare det lønner sig i chokolade🎉.

Så hvad de lærte eller om de blev for tidlig voksne aner jeg ikke, men vi har en god historie i familien og pigerne, ja de virker robuste.

Og gode historier kan vi godt lide især op til JUL🎄

21/12/2023

🌟 Årets Afslutning: Et Forrygende Love Shower fra Mine Fantastiske Kunder 🌟

Som året nærmer sig sin afslutning, vil jeg gerne reflektere over de skønne professionelle øjeblikke og udfordringer jeg har oplevet i 2023. Det har professionelt været et år fyldt med læring, vækst og ikke mindst støtte fra fantastiske mennesker.

Jeg kan ikke lade være med at blive begejstret, rørt og stolt over de kloge og anerkendende ord, mine kunder har delt med mig i løbet af året. Det er et fantastisk LOVE SHOWER🚿 og selvom jeg et eller andet sted synes, at det er kvalmende at bade sig i sin egen succes, så er der en endnu større del af mig, der begejstret SKRIGER:

"Gu er det ej - Gi' den max. gas - Det er balsam for sjælen".

Så hvis du ikke orker selvforherligelsen, så er det nu, at du scroller videre 🏃🏽 for her er et udpluk:

"Stor tak! Det var MERE end jeg kunne have drømt om!"

"Tak og tak til dig for kompetent hjælp. Du er dygtig til dit job og stor ros fra mig til forløbet med dig 🥰."

"Ved at give afkald på kontrol, giver jeg andre mulighed for at se mine lederkompetencer. Det har jeg det godt med, især fordi mit ubevidste mål med kontrol har været min egen tryghed, hvilket ikke har noget med ledelse at gøre.
Jeg har oplevet en intens og befriende udvikling i mit samarbejde med dig. Tak for det." 🌈

"Tak for at du har hjulpet mig til at ændre min dagligdag til et drømmescenarie!"

"Your coaching style simply makes things to happen in a very natural way. I cannot thank you enough for how much you helped me in taking me back to the growth path I belong to". 🌱

"Du har været en virkelig god sparringspartner, rådgiver og samtalepartner. Jeg vidste hvilket job jeg gik efter og det klargjorde du for mig med små fif og hints til at komme i den rigtige retning".

Jeg vil gerne takke🙏 hver eneste af jer, der har tillid til mig og mit arbejde. Jeres støtte og feedback er drivkraften bag min vision om at skabe stærke fællesskaber, hvor vi passer på hinanden. Jeg ser frem til i 2024 at fortsætte med at transformere endnu flere ind i autentiske lederskaber og samarbejder med:

🙌 Ledercoachingforløb
🙌 Talenttest individuelt og i teams (2024 partnerskab med FirstMind)
🙌 In-house coaching, hvor vi aftaler hvad der passer ind hos jer (Ja tak!)
🙌 Teamcoaching
🙌 Teamudviklingsforløb
🙌 Workshops (Tilpasset situationen)
🙌 Karriererådgivning

🌐 Hvordan løfter du dig selv og andre for at fejre de positive øjeblikke, der gør dit professionelle arbejde så givende?

Jeg ønsker jer alle en glædelig jul og et brag af et nytår!

Tak for et forrygende professionelt år 2023! 🎉

20/12/2023

For direktøren var frygten reel. Tankerne om, hvad der ville ske, hvis han gik ned i tid, skabte en lammende usikkerhed:

😵‍💫 Hvad nu hvis medarbejderne føler, at jeg svigter dem?
😵‍💫 Hvad nu hvis de ikke selv kan klare det?
😵‍💫 Hvad hvis jeg ikke er der, når de har brug for mig?
😵‍💫Hvad hvis de tror, jeg er egoistisk, og bare vil mig selv og min frihed?

"Men så skete noget magisk, Lene. Jeg fik talt med teamet om, at jeg går ned i arbejdstid, og de var simpelthen så cool omkring det. Søde og "ubekymrede ord" bundet i tillid til mig, så jeg er helt høj. 🌟

"Og tænk, Lene, det kan jeg gøre nu, for du har hjulpet mig til at ændre min dagligdag til et drømmescenarie!" 🚀

I længere tid har jeg coachet direktøren til at stå stærkt i sin egen kerne såvel som værdier for at stå stærkt i sit lederskab, og her tage imod hvad enten, der kommer, uden forinden at have regnet svarene og reaktionerne ud. Motivationen ved at gå efter det, der er vigtigt med mod til at mærke og være i frygten for at fejle.

Direktøren er gang på gang blevet positivt overrasket over, hvor let det pludselig er at opnå det, der er vigtigt, og at det reelt er muligt på trods af, at han er gået udenom i alt for lang tid. 🌈

Så her en opfordring til at udfordre og ændre status quo og på den måde tage ansvar for at dine drømme bliver til handling og virkelighed💪.

28/08/2021

TAGER DU DEN LIGE ELLER SNØRKLEDE VEJ🤔

Jeg har engang haft en chef som jeg beundrede for hans evne til at holde blikket stift rettet på målet. Han kom hurtigt og sikkert i mål. Det kunne godt være, at han væltede et par stykker eller flere på sin vej, men han kom altid i mål. Han var englænder. Kom til Danmark for at rydde op i økonomien efter den tidligere markedschef. Han var i Danmark i1,5 år. Tog hjem hver weekend og i det hele taget væk fra Danmark, når han kunne. Lærte aldrig dansk, bevægede sig i begrænset omfang væk fra sin adresse og havde i det hele taget ingen interesse i danskere eller Danmark. Når der var ryddet op var målet, at han skulle tilbage til England til en ny og højere stilling, og sådan blev det.

Hvordan bevæger du dig rundt i verden? I hvor grad har du fokus stift rettet på målet? Hvem arbejder du sammen med og hvordan inspirerer de dig? Hvordan får du nye idéer eller indsigter? Hvem giver dig modspil? Eller foretrækker du medspil, hvor alle er enige og går i takt?

Hvad går du glip af, når dit fokus er stift rettet mod målet? I hvor høj grad fordyber du dig i processen hen til målet fremfor hurtigst muligt at komme i mål? Hvad risikere du at gå glip af?

Var det nu virkelig nødvendigt, at mine hænder absolut skulle være snasket ind i harpiks!

I forrige lørdags var jeg taget en tur i skoven. Turen var faciliteret og det handlede om at finde sin vej på en ny måde. Jeg ved ikke med dig, men jeg holder virkelig af at gå tur i naturen. Gerne lange ture, hvor jeg går fra A-Z ad de officielle stier. Jo længere jeg går desto større er min følelse af stolthed, glæde og tilfredshed med mig selv. Taknemlig for, at jeg sætter det ene ben foran det andet uden besvær. Samtidig går jeg hurtigt. Jo hurtigere jeg går, jo længere kan jeg gå på kortere tid og jo før er jeg hjemme og kan sige "Sikke en dejlig tur" velvidende at det også var dagens motion.

I lørdags handlede det om at være i skoven. At bruge skoven til at finde svar.

Jeg kan lide at være sammen med spændende mennesker, som inspirerer og åbner op for nye indsigter, og så kan jeg jo lide at gå tur i naturen. Derfor var jeg taget i skoven med kæmpe nysgerrighed uden præcis at kende programmet.

Vi startede med at blive introduceret til at være i skoven på en helt anden måde end blot det at gå en tur. Lige der tænkte jeg skuffet "Nå, skal vi så ikke gå tur?". Kan du huske, da du var barn? På den måde, ja! Jeg smed visne blade op i luften, så de dalede ned over mig, som glimtende sølvflager i lyset fra solen, lagde mig i bladene og kiggede op i trætoppene (Hey, hvornår har du sidst gjort det eller har du nogensinde gjort det?) Nær studerede bladenes struktur og barkens mange krogninger og skjulte fordybninger, lod min hånd glide hen over træets bark, mærkede ruheden, krammede træstammerne stak næsen helt nede i jorden og duftede. Stillede mig op på træstubbe og mærkede, at jeg var træet med lange sunde stærke rødder, som forgrenede sig dybt ned i jorden.

Efter vi havde fået åbnet op for den umiddelbare side af os, lød opgaven på, at gå en tur i skoven alene på en time. Efter en time skulle vi så følge vores intuition og komme tilbage til udgangspunktet. Hvor mange af kvinderne tror du udbrød "Jeg har ingen stedsans?" Alle! Hvor tit lagde vi ikke det ansvar over til ægtefællen og lod denne være vejviser? Ofte! Nå, tænkte jeg "Hul i det. Jeg er på tur og skal have maks ud af det. Hvor meget kan man egentlig fare vild i Hareskoven. Der er også andre mennesker og går det helt galt må jeg forstyrre en sammenbidt mountainbiker." For det andet havde jeg også min mobil med.

Så jeg stillede mobilen på en time og gik afsted. Normalt går jeg altid ad stier. Der sidder en angst i mig for at gå udenom stierne, fordi min søster faldt i en mose, da vi var børn. Jeg glemmer aldrig synet af, at hun langsomt sank i, mens hun råbte på min far, at hun sad fast og ikke kunne op. Da det gik op for min far og vores nabo, der var med, hvad der var ved at ske, spurtede begge mænd afsted og sammen trak og hev de hende op, mens jeg skreg og skreg, og febrilsk klamrede mig til en gren, som jeg piskede op og ned i luften. Hun var mudderet fra hofterne og nedefter. Hendes sko blev i mosen. Så udover at hun var faldet i, så var hun også nødt til at gå hen til bilen.

Selvfølgelig strejfede historien mig, det gør den faktisk hver gang jeg er i naturen, men jeg havde jo lige rendt rundt inde i skoven, så der var nok ikke mose. Jeg besluttede mig for at gå ad alle andre veje end stierne. Så jeg travede rundt i bladene og sparkede til dem, så de fløj højt op i luften. Når jeg ikke gad gå, fandt jeg et sted hvor solen kom igennem. Jeg lagde mig ned og kiggede op i trætoppene. Det er så smukt et syn. Bladene ser helt lysegrønne ud og det føles som om det er tidlig forår. Herfra rullede jeg mig rundt og endte ved en træsstub, hvor jeg nær studerede jorden rundt om. Det piblede op i små kolonier med små friske lysebeigelyserøde svampe i forskellige størrelser og udseende alt afhængig af hvor langt de var vokset. Over en af kolonierne var der et edderkoppespind som om kolonien havde fået et tag.

På min videre tur så jeg pludselig en hule lavet af store grene, som stod lænet op af et træ og rundt omkring hulen var to store træer og nogle mindre. Der skulle jeg hen!

Velkommen og Hej, og så fik jeg hænderne godt snasket ind!

Jeg gik ind i hulen og lagde mærke til, at der var nogen, der havde skåret et stort rektangulært stykke ud af begge de store træer, der hvor træet vendte ind mod hulen. I det ene rektangulær stod der "Hej" og i det andet "Velkommen". Jeg har lige lært, at barken på et træ er træets hud og fungerer præcis som vores hud. Først kiggede jeg, så blev jeg chokeret, for der var virkelig skåret dybt i træet. Begge udskæringer var fugtige og frisk harpiks sejlede ned som om at træet græd. Jeg fik virkelig medlidenhed med træet og udbrød højt "Aj hvor er det altså synd, hvorfor skære i et træ og så dybt". Så jeg gik hen og lagde begge mine hænder ind i udskæringen velvidende om, at jeg ville blive total snasket ind på begge mine hænder. Og rigtig nok. Mine hænder var snaskede, så jeg tog og gnubbede visne blade og jord ind, så jeg ikke længere var fedtet, men nu med tørre og beskidte hænder.

Jeg gik hen til det andet træ, men her gjorde jeg noget andet. Jeg kiggede på mine hænder og tænkte "Ingen grund til at blive endnu mere beskidt", så jeg krammede træet og aede det i længere tid end det andet, mens jeg tænkte, at begge træer nok aldrig ville heale op igen og hvis det skete, ville det nok blive langt efter min tid her på jorden.

Min vilde indsigt fordi jeg valgte at gå ind i skoven fremfor at følge stierne.

Da jeg gik derfra gik det op for mig, at når jeg møder et menneske, så er det ikke forventet, at jeg stikker hænderne helt ind i deres lidelser og påtager mig deres smerte, mens jeg får mine hænder og fingre smurt ind i deres blod. Det får de det ikke bedre af. Det de får det bedre af er, at vide at jeg er der for dem og er med på rejsen for at få dem godt igennem.

Ser du, når jeg coacher, teamcoacher eller rådgiver folk i deres karriere observerer jeg rigtig meget og nogen gange kan jeg godt føle det som om, at jeg står og kigger på, når mennesker virkelig er udfordret, at jeg ikke føler nok for hvor meget de lider. Her kan jeg godt tvivle på min egen empati eller medfølelse på trods af, at folk rykker sig og er meget tilfredse, ja faktisk har jeg en kunde pt. som siger, at jeg er den bedste coach, kunden nogensinde har haft og den kunde har haft flere end mig:).

Ude i skoven var det så tydeligt for mig at opleve, at det jeg gør er godt og at jeg ikke behøver at tvivle på mig selv. Mine kunder får det ikke bedre af, at jeg synes, at det er synd for dem, mens jeg føler og tager på mig hvor udfordret de er. Det gør ikke mig til en dygtigere samarbejdspartner, fordi jeg sylter mig ind i deres problemer. Tværtimod.

Det var så vild en oplevelse, som jeg aldrig havde fået, hvis jeg havde taget den lige vej af stierne. Jeg havde heller aldrig fået den oplevelse, hvis jeg ikke var gået med og havde ladet mig føre med af at være på en helt anden måde end jeg normalt er i en skov. Jeg tænkte også, at det var da sådan, jeg skulle have været i skoven med mine børn. Jeg husker da tydeligt de gange hvor de ikke gad gå med i skoven, men tænk nu hvis vi havde været fremfor at gå en tur i skoven?

Derfor er jeg inspireret af at invitere dig med ind i processen fremfor at have øjnene rettet stift mod målet. Forstil dig, at du gjorde det. Hvad ville det give dig?

Og hvis du ikke kan huske spørgsmålene fra starten af, så får du dem lige her igen:)

Hvordan bevæger du dig rundt i verden? I hvor grad har du fokus stift rettet på målet? Hvem arbejder du sammen med og hvordan inspirerer de dig? Hvordan får du nye idéer eller indsigter? Hvem giver dig modspil? Eller foretrækker du medspil, hvor alle er enige og går i takt?

Hvad går du glip af, når dit fokus er stift rettet mod målet? I hvor høj grad fordyber du dig i processen hen til målet fremfor hurtigst muligt at komme i mål? Hvad risikere du at gå glip af?

For mig var det en vild indsigt og en indsigt, som jeg ikke havde stillet spørgsmål til. Det kom af sig selv - fordi jeg slap. Jeg slap det at gå en tur uden at skulle frem mod et mål, som jeg vidste var der, men som jeg ikke havde blikket mod. Jeg slap min frygt for moser, fordi jeg først havde været ind i skoven sammen med nogle andre og sidst lod jeg min intuition føre mig til de handlinger jeg foretog og endte op med så vild og fascinerende en indsigt, som jeg ikke kan forestille mig, at få serveret så visuelt og kropsligt pga mine hænder.

God weekend til dig - måske det trækker med en tur i skoven!

Vil du med på mit GRATIS LIVE WEBINAR 2. september kl. 20-21, hvor det bl.a. handler om at slippe, så er du inviteret med. Meld dig til her https://bit.ly/3sSScmN

22/10/2020

HVEM VIL IKKE GERNE HAVE ET LIVSKOMPAS🎯?
Sådan faldt ordene efter jeg havde vist en veninde min NYE HJEMMESIDE, hvor jeg lige var blevet færdig med teksterne til mentor coaching og karriererådgivning. Kort tid efter fik jeg en ny kunde, som også havde været inde på hjemmesiden og stolt citerede fra mine tekster med et afsluttende "Ja tak, jeg vil gerne have et livskompas".

Jeg er den stolte indehaver af HELT NY HJEMMESIDE🙌. Velkommen indenfor i mit univers, hvor jeg hjælper medarbejdere, ledere og teams med at tage lederskabet tilbage med en vision om at skabe stærke fællesskaber, hvor folk passer på hinanden.

Min nye hjemmeside er blevet til på baggrund af det, jeg står for efter 7 år som selvstændig coach, karriererådgiver og teamcoach. Det du oplever er mig og min måde at arbejde på.

Jeg har skrevet samtlige tekster. Katrine Lerche har lavet filmen, som er det første du oplever, når du går ind på hjemmesiden. Suezanna Zenani har taget portrætterne af mig, som du finder rundt omkring. Adwise Media A/S er mit 360 graders webbureau. Øvrige billeder er gratis lånt fra Pixabay.com Kæmpe tak til jer alle!

https://tuning8people.dk

Det er lederens opgave at implementere forandringer der kan få medarbejdere involveret med hinanden. Ring i dag på 60 80 22 93

01/07/2020

JEG HOLDER IKKE LÆNGERE FOREDRAG🛑
Det er en beslutning, som længe har rumsteret. Jeg har argumenteret frem og tilbage "vil - vil ikke". Jeg har inspireret mange, fået referencer og søde hilsner om hvor meget mit engagement og indholdet i foredraget betød.

For 6,5 år siden tog jeg springet ud af hamsterhjulet og ind i rutchebanen som selvstændig på en vision om "at skabe stærke fællesskaber, hvor folk passer på hinanden" ved at tage lederskabet tilbage.

Mit største toptalenter er individorienteret, udviklende og optimistisk - jeg oplever nuancer i dig som menneske, giver dig indsigter, rykker og giver dig og dit team lederskabet tilbage.

Efter at have gået model for sjov for en lokal tøjforretning blev jeg spurgt om jeg ikke skulle være model. 😂🤣😅 Mig model i en alder af 54 år? Det blev til denne korte beskrivelse:

"Being dedicated to inspiring people to take back their leadership. Supporting people in facing and understanding the power of fear by stepping into what they fear the most. In that space people realise the difference between living and surviving – they always choose the first."

Et NEJ er et JA til mere coach, karriererådgiver, teamcoach, TT38 og workshops 😊
Hvad siger du NEJ til?

17/04/2020

DERFOR ELSKER JEG COACHING❤️
"Jeg vil så gerne møde dig i den virkelige verden" sagde hun efter vores første session digitalt, "Du ved, jeg kan ikke rigtig mærke dig her bag skærmen". Hun havde alligevel mærket nok til at vide, at hun kunne lide mig og derfor gerne ville mødes ansigt til ansigt over en kaffe. Vi forblev digitalt😊

Coaching får dig til at åbne op, læne dig op ad et andet menneske med tillid og nærvær. Coaching kan det både på langdistancen digitalt og ansigt til ansigt. Det har altid været sådan, men langt de fleste jeg har mødt foretrækker at mødes. De sidste uger har tvunget os ud i digitalisering og langt de fleste af os er vågnet op til hvor meget der kan lade sig gøre digitalt.

Coaching digitalt er genialt fordi, det:
👉skaber rum til at lytte kraftfuldt
👉invitere til pauser pga tidsforskellen
👉vigtigste instrument er din stemme
👉er valgfrit om du vil have billede på
👉intime rum udelukkende forholder sig til samtalen.

Langsommeligheden i coaching inviterer til, at du får fokus væk fra alt det, du synes du skal gøre, lægge planer, udover stepperne osv. I stedet oplever du med din måde at være på bevidsthed om, hvad der føles hvordan. Med din måde at være på udspringer din retning og handling💃🕺.

04/04/2020

DIN FRUSTRATION ER KIMEN TIL NY INDSIGT OG LÆRING 👩🏾‍🎓👨🏼‍🎓
På trods af, at Danmark er lukket ned og mine workshops og foredrag er aflyst, vækster mine 1:1 coaching forløb over telefon, Teams, zoom eller FaceTime.

Jeg får henvendelser fra hele Danmark, hvor det før var utænkeligt. Når folk spurgte, om jeg coachede i Jylland og jeg sagde "Nej, men jeg kan henvise til andre eller vi kan tage det digitalt", så var svaret henvisning.

Verden går digitalt og jeg har kun et valg at gøre det samme. Jeg ventede, fordi jeg vidste, at når jeg skulle sætte mig ind i det, så ville det være svært, det ville tage tid og give frustrationer, så jeg gik udenom og lullede mig selv i søvn.

Når gennembrudene sker i coaching, karriererådgivning eller i teamcoaching, afføder det frustration, fordi du opdager, at de strategier du hidtil har brugt ikke længere virker. Du kommer igennem ved at gå gennem frustration ikke udenom.

Tænk på Frodo fra Ringenes Herre og alle de forhindringer og frustrationer han gik igennem, før han i sidste afsnit fik de tre ringe.

Jeg lever af at få folk til bevidst at vågne op og implementere nye vaner. I denne underlige tid vågnede jeg brat op og kastede mig ud i nye digitale muligheder. Tak🙌

09/03/2020

På kvindernes internationale (kamp) dag i går havde jeg glædet mig til at høre feministisk debattør og cand.stud. i judaistik, Ekaterina Andersen fortælle, hvad jeg som kvinde kan lære af mine forsøstre og få en hel del mere af vide om hvis skuldre jeg får lov at stå på i dag.

Det var spændende historier om stærke kvinder som Eva (Adam og Eva), Miriam (Moses søster), Zipporah (Moses hustru), Zelofhads døtre, Rahab, Deborah og mange flere.

🧐Men hvem redder kvinderne egentlig?
🧐Hvorfor er det, at mænd og kvinder endnu ikke er lige?
🧐Hvorfor halter vi så meget bagud i Dannmark?
🧐Hvad siger biblen om s*x uden samtykke?
🧐Hvad tør kvinder og hvad tør mænd?

Og hvad tør du?

På kvindernes internationale dag i går hvad jeg glædet mig til at høre feministisk debattør og cand.stud.

31/12/2019

HVOR BLEV BARNET AF?
I 2019 talte vi meget om at finde balancen i det feminine og maskuline. Jeg tror, at vi skal sadle om, for jeg tror aldrig, at vi finder balancen mellem to modsatrettede dualiteter tværtimod giver det for mange kampe.

Mellem det maskuline og feminine glemmer vi barnet, som enten bliver klemt eller helt forsvinder. 2020 bliver året hvor vi tager barnet tilbage med fornyet energi i eget lederskab såvel som i virksomhederne. Vi går fra overlevelse til at leve. Barnet bliver vores redning.

Jeg er overbevist om, at vi har gode vilkår for balance i treenigheden, når vi sætter barnet ind. Det sker allerede med flere selvstændige og iværksættere, fire timers arbejdsuge, selvledende teams, transparente lønforhold etc. hvor individer og virksomheder udfordrer dualiteter og trækker nye muligheder ind med det formål at sætte mennesket først og efterfølgende profit, fordi når mennesker har det godt, så performer vi også godt.

Læs min sidste blog på LinkedIn for i år om hvordan du tager lederskabet tilbage ved bevist at gå fra dualitet til treenigheder.

Velkommen til nr. #5 blog af i alt #5 og hermed den sidste i serien, hvor jeg inviterer dig ind i mit univers og svarer på spørgsmål om, hvordan du tager dit lederskab tilbage.

17/11/2019

MEDFØLELSEN DER GIK FLØJTENDE⁉️🎶🎭
Alt er sjældent sort og hvidt eller meget enkelt og lige til, måske lige med undtagelse af, når vi beskuer arbejdsmarkedet for her er ganske enkelt to grupperinger. Enten er du indenfor på den grønne gren eller også er du udenfor på den visne gren.

Vi udviser ringe empati overfor de som er udenfor vores sfære - det er den arrogance vi som samfund gemmer os bag, fordi vi har så rigeligt i os selv med alt det vi føler, at vi skal nå og gøre og vise - bare tænk på generationer før os, hvor mændene som en hilsen lettede på hatten både til kvinder og mænd, når de passerede hinanden på gaden.

Derfor er det også helt naturligt, at du møder ringe empati og arrogance, når du står udenfor arbejdsmarkedet. Begge dele gennemsyrer hele vores samfund - vi klamrer os til os selv eller får professionel hjælp til genoplivning - det er først, når du evner at leve, sætter farten ned og inviterer empati ind, at du tager dit lederskab tilbage, så du ikke længere er arrogant men imødekommende. Først der forstår du, at din måde at være på sætter livsvarige mærker i de mennesker du møder på din vej og det forpligter.

Alt er sjældent sort og hvidt eller meget enkelt og lige til, måske lige med undtagelse af når vi beskuer arbejdsmarkedet for her er ganske enkelt to grupperinger. Enten er du indenfor på den grønne gren eller også er du udenfor på den visne gren.