21/08/2026
Hun arbejder med mennesker.
Men privat kan hun næsten ikke holde dem ud.
🚨 DET ER IKKE MENNESKER, HUN ER TRÆT AF.
DET ER DEN VERSION AF HENDE SELV, DE AKTIVERER.
Hun savner ikke bare ro.
Hun savner et rum, hvor hun ikke straks bliver funktionel.
Et rum, hvor hun ikke skal læse ansigter.
Mærke stemninger.
Forudse behov.
Gøre sig rar.
Gøre sig klog.
Gøre sig brugbar.
For det sker automatisk.
Hun træder ind i et rum — og noget i hende begynder at arbejde.
Ingen har bedt hende om det.
Men hendes system har lært, at kontakt betyder ansvar.
🚨 DET ER DÉR, DET BLIVER GRIMT
Hun kan ikke bare være sammen.
Hun servicerer energien.
Hun dæmper sig, hvis andre fylder.
Hun løfter stemningen, hvis den falder.
Hun spørger ind, hvis nogen lukker.
Hun gør sig nem, hvis rummet bliver besværligt.
Og bagefter tror hun, hun er introvert.
Nej.
Hun er blevet en social medarbejder i sit eget privatliv.
🚨 DET RAMMER DEN STÆRKE KVINDE
Hun har fået ros for det hele livet.
“Du er så nem at tale med.”
“Du forstår mig bare.”
“Du er så stærk.”
“Du kan rumme så meget.”
Og det lød som kærlighed.
Men det var ofte bare mennesker, der havde fundet et sted at læsse af.
Hun blev ikke mødt.
Hun blev brugt som ro.
🚨 DERFOR TRÆKKER HUN SIG
Ikke fordi hun ikke kan lide mennesker.
Men fordi hun ved, hvad hun bliver til sammen med dem.
Den kloge.
Den rummelige.
Den ansvarlige.
Den sjove.
Den der forstår.
Den der ikke fylder med sit eget.
Og til sidst orker hun ikke flere relationer.
Ikke fordi hun hader dem.
Men fordi de koster hende adgang til sig selv.
🚨 DET MEST OVERRASKENDE ER
Hun længes ikke efter at være alene.
Hun længes efter at være sammen med nogen uden at blive til en funktion.
Uden at regulere rummet.
Uden at bære stemningen.
Uden at præstere varme.
Uden at gøre sig følelsesmæssigt nyttig.
🚨 Kernen er:
Hun er ikke træt af mennesker — hun er træt af at blive brugbar, hver gang nogen kommer tæt på.
PS. Teksten er kopieret fra Mette Holms Univers, som jeg varmt kan anbefale ❤️ Heidi
