Hesteterapi er for alle, - både børn og voksne. Man behøver ikke være hestemenneske eller hestekyndig, for denne form for terapi. Som udgangspunkt henvender hesteterapi sig til mennesker som har behov for terapeutisk hjælp, guidning og vejledning. Men hesteterapi kan også bruges i en stresset dagligdag, til at finde indre ro. I terapien arbejdes som udgangspunkt med kontakt, kommunikation, kropssp
rog og relation. Relationen mellem hest og menneske. Hesten evner at spejle sig i mennesket, og tilpasser sig herefter. Når den spejler sig i mennesket, vil den reagere ud fra sindstilstand og kropssprog. Dette vækker følelser i mennesket, som vil appellere til dets omsorgsgen samt behov for nærvær. Med hestens evne til at spejle sig, kan den virke helbredende / terapeutisk på dens omgivelser. Den vil aldrig dømme et menneske, og ser ikke begrænsninger. Den møder mennesket der, hvor det er, og er åben, tillidsfuld, nysgerrig og lyttende. Især vurdere hesten mennesket på kropssprog, vejtrækning og stemmen. I et samarbejde mellem hesten og mennesket, arbejder vi på at skabe en kontakt. En kontakt skabt på tillid. Her er det vigtigt, at være i nu’et og viser hesten tillid. Altså en tillidsøvelse. Hestens bevægelser og ridningen er medvirkende til, at forstå kropslige fornemmelser: Som at være nærværende i sin egen krop, at have jordforbindelse. Afgrænsning, tyngde og hvornår noget mærkes rart og ikke rart. Mål for hesteterapi / pædagogisk ridning kan være:
• At styrke relationer
• Livskvalitet og livsglæde
• At give en ansvarsfølelse
• At skabe tillid og respekt
• At styrke samspil og kommunikation
• At styrke selvværd og selvtillid
• At åbne op og blive fortrolig
• At sætte grænser og respektere andres
• At træne koncentrationsevnen
• At give bedre kropsbevidsthed og stimulere sanserne
• At finde nye redskaber til at klare hverdagen
• At finde ro gennem naturen
• At få en pause fra det travle og til tider presset liv
• Finde nye måder, at arbejde med sig selv
Hvem kan have gavn af hesteterapi, og hvor kan det bruges:
• Mennesker med angst og depression
• Mennesker med stress
• Mennesker med lavt selvværd
• Mennesker med diagnoser
• Kan bruges som fritidsaktivitet
• Fritid / støtteprojekter for skrøbelige mennesker
Fokus vil være mellem hesten og mennesket, og de omgivelser vi befinder os i. Vi arbejder med bevidst nærvær, og bruger naturen i terapien. Hver årstid har en styrke, som kan bruges i arbejdet mellem hest og menneske. Omgivelserne og naturen danner rammen for vores arbejde sammen med hesten.