12/09/2026
Vi nærmer os årsdagen for JydskeVestkysten artikel om Berit, der fik ødelagt sit liv, da hun flyttede til Billund.
》Berit var uafhængig og fri, men så flyttede hun til Billund: - Jeg har fået et lorteliv!
I mange år havde Berit Petersen en ordning, der trods et handicap gjorde hende uafhængig og fri. Men efter en flytning til Billund er det nu ændret, og Berit har mistet den hjælp, der gjorde hende uafhængig.《
Jeg har opfordret avisen til at benytte anledningen til at følge op på, hvordan det går med Berit.
For som tidligere politisk chef i Muskelsvindfonden Thomas Krog, der var en af talerne ved den demonstration til fordel for BPA-ordningen, som jeg sammen med Martin Wæver fra Borgernes Talerør arrangerede foran rådhuset i Silkeborg, og som er omtalt i artiklen, skriver på Facebook i går aftes:
"Stadig færre mennesker med handicap får mulighed for at leve med BPA og de muligheder for et aktivt og fleksibelt liv, der følger med. Ifølge Danmarks Statistik havde blot 1.343 mennesker en BPA-ordning ved udgangen af 2025. I 2018 var tallet 1.556.
Det svarer til et fald på næsten 14 procent på syv år. Og udviklingen går stadig hurtigere: Alene de seneste tre år er antallet faldet med 10,4 procent. Siden 2020 er antallet faldet hvert eneste år.
Det bemærkelsesværdige er, at udviklingen går stik imod intentionerne bag BPA-lovgivningen.
Da Folketinget ændrede reglerne i 2008, var hensigten ikke at begrænse adgangen til hjælperordningen. Tværtimod blev personkredsen udvidet.
Det hidtidige aktivitetskrav blev fjernet, og ordningen blev gjort mere fleksibel ved blandt andet at give borgeren mulighed for at overdrage arbejdsgiveransvaret til en forening eller privat virksomhed.
I forarbejderne til loven forventede man ligefrem, at ændringerne ville betyde omkring 390 flere modtagere af BPA, og kommunerne blev kompenseret for de forventede merudgifter.
Men udviklingen er gået den stik modsatte vej. I stedet for flere BPA-ordninger er der blevet markant færre. Og det er sket, uden at Folketinget siden har besluttet at indsnævre personkredsen.
Det er svært at få til at hænge sammen.
For BPA er ikke bare hjælp til bad, påklædning og andre daglige behov. Hele idéen med ordningen er at give mennesker med omfattende handicap en helhedsorienteret og fleksibel hjælp, som gør det muligt selv at tilrettelægge sin hverdag og leve et aktivt og selvstændigt liv.
Derfor handler faldet heller ikke bare om, at der i dag er godt 200 færre BPA-ordninger end i 2018. Det handler om mennesker, som i stedet må få deres behov dækket på andre og ofte mindre fleksible måder. Og dermed også om deres muligheder for uddannelse, arbejde, familieliv og deltagelse i samfundet.
Udviklingen er særlig alvorlig blandt de unge. På bare tre år er antallet af unge under 30 år med BPA faldet med knap en tredjedel.
Samtidig ved vi, at mennesker med omfattende handicap lever længere. Det er faktisk en af de forklaringer, kommunerne selv ofte fremhæver, når de skal forklare, hvorfor udgifterne på handicapområdet stiger.
Alligevel bliver der stadig færre BPA-modtagere.
Lovgiver ønskede at udvide personkredsen. Kommunerne blev kompenseret for, at flere skulle have ordningen. Loven er ikke siden blevet strammet. Alligevel går udviklingen den modsatte vej.
Det rejser et helt grundlæggende spørgsmål:
Hvordan kan adgangen til BPA i praksis blive stadig smallere, når Folketinget ønskede det modsatte?"
Links i kommentarerne 👇
