Karin B Nissen - privat socialrådgiver

Karin B Nissen - privat socialrådgiver Bekæmper systemstress i psykiatri- og handicapsager (børn/voksne) samt jobcenter.

SYSTEMSTRESS HOS BØRN OG UNGEChristian er ung og nonverbal. Og så ønsker han sig en øjenstyret computer:"Det er virkelig...
17/06/2026

SYSTEMSTRESS HOS BØRN OG UNGE

Christian er ung og nonverbal. Og så ønsker han sig en øjenstyret computer:

"Det er virkelig kedeligt og frustrerende. Jeg hader at samarbejde med kommunen, som ikke er et reelt samarbejde. De bestemmer bare!"*

I mødet med sagsbehandleren er det ikke nok, at børn og unge bliver hørt. Det handler ikke kun om at få lov at sige noget. Børnene/de unge skal også forstå processen, og have reel mulighed for at påvirke beslutninger, der vedrører deres eget liv. Ellers risikerer "samarbejdet" blot at blive symbolsk.

Det kan mange voksne sikkert genkende fra deres møde med systemet.



*Citat fra 'Vi kæmper for at leve', Falster, 2019

OBS: Efter Barnets Lov har børn/unge grundlæggende rettigheder til at udtrykke sine synspunkter. Inddrager kommunerne ikke børn/unge kan afgørelser være ugyldige. Se Ankestyrelsens principmeddelelse 8-25

17/06/2026

Sidste foredrag om systemstress inden sommerferien. I aften kl. 19-21 i Frivillighedens Hus, Perlegade 50 i Sønderborg.

SYSTEMSKABT STRESS KRÆVER OGSÅ SYSTEMISKE LØSNINGER Systemstress bliver ofte gjort til et problem hos borgere/pårørende,...
16/06/2026

SYSTEMSKABT STRESS KRÆVER OGSÅ SYSTEMISKE LØSNINGER

Systemstress bliver ofte gjort til et problem hos borgere/pårørende, men det opstår ikke, fordi borger/pårørende kan have svært ved at håndtere problemer.

Det kan kan opstå, når hjælpen er uforudsigelig, sagsbehandlingen trækker ud, afgørelser er uklare, og når behov skal dokumenteres igen og igen.

Alligevel bliver løsningen ofte individualiseret:

👉 Borgere/pårørende skal lære at klare presset fx på forældrekurser.
👉 De skal lære at kommunikere bedre.
👉 De skal bevare roen.
👉 De skal undgå at blive opfattet som vrede, besværlige eller fastlåste i en offerrolle.

Men når belastningen skabes i mødet med systemet, så kan ansvaret for løsningen ikke udelukkende placeres hos borgere/pårørende.

Mestringsstrategier kan være hjælpsomme, javel, men de kan ikke erstatte retssikkerhed, kontinuitet, tryghed og rettidig hjælp.

SYSTEMSTRESS RAMMER OGSÅ BØRN De læser måske ikke kommunens breve, men de mærker konsekvenserne.👉 De mærker forældrenes ...
15/06/2026

SYSTEMSTRESS RAMMER OGSÅ BØRN

De læser måske ikke kommunens breve, men de mærker konsekvenserne.

👉 De mærker forældrenes uro.
👉 De mærker telefonsamtalerne og møderne.
👉 De mærker ventetiden.
👉 Og når de voksne ikke ved, hvad der nu skal ske.

Systemstress rammer derfor ikke kun den voksne, der har kontakten med kommunen. Systemstress kan brede sig til hele familien.

Derfor er tydelighed, kontinuitet og hurtig afklaring også en del af et reelt børneperspektiv.

“Min mor bliver tit ked af det, når hun har snakket med kommunen. Men det er okay at være ked af det. Men hun skal bare ikke være det hele tiden, og når hun er det, så er det da klart, at jeg begynder at føle, at det er min skyld.”
- Vi kæmper for at leve, Falster, 2019

SYSTEMSTRESS ER IKKE ET INDIVIDUELT PROBLEMNår belastningen opstår i mødet med systemet, så kan løsningen ikke kun være,...
15/06/2026

SYSTEMSTRESS ER IKKE ET INDIVIDUELT PROBLEM

Når belastningen opstår i mødet med systemet, så kan løsningen ikke kun være, at borgere og pårørende skal lære at mestre den.

Der må også ses på sagsbehandlingen, fordi systemstress er et strukturelt problem.

DET VILLE JEG ØNSKE FLERE FORSTOD OM SYSTEMSTRESS...- Antagelser, der bliver skrevet som fakta.- Uenighed, der tolkes so...
10/06/2026

DET VILLE JEG ØNSKE FLERE FORSTOD OM SYSTEMSTRESS...

- Antagelser, der bliver skrevet som fakta.
- Uenighed, der tolkes som manglende selvindsigt.
- Enhver reaktion, der bliver brugt som bekræftelse på, at fagpersoners forståelser er rigtige.
- Når borgeren eller de pårørende forventes at samarbejde, men ikke reelt oplever at blive hørt.

Så handler belastningen ikke længere kun om det problem, man oprindeligt søgte hjælp til. Nu skal man også bruge kræfter på at rette fejl, dokumentere sin egen virkelighed og beskytte sig imod systemets fortælling om én.

Det kan skabe magtesløshed, uro, søvnproblemer, vrede og mistillid. Og jo mere belastet borger/pårørende bliver, desto større er risikoen for, at reaktionen i sig selv bliver tolket som et problem hos borgeren/den pårørende.

Når man som fagperson udtaler sig om en borger/pårørende eller laver vurderinger handler det derfor også om at være præcis, undersøgende og villig til at overveje om, der kan være flere nuancer, som man ikke har fået øje på.

Et menneskes reaktion på et belastende system er ikke nødvendigvis er et tegn på manglende samarbejdsvilje. Nogle gange er det et tegn på, at mennesket har været nødt til at kæmpe alt for længe for at blive forstået.

Hvis systemstress blev taget alvorligt, ville retssikkerhed ikke kun handle om korrekte afgørelser, men fokus ville også...
09/06/2026

Hvis systemstress blev taget alvorligt, ville retssikkerhed ikke kun handle om korrekte afgørelser, men fokus ville også være på, hvordan borgere og pårørende støttes gennem hele sagsbehandlingsprocessen.

SÅDAN REDUCERES SYSTEMSTRESS- FOR FAGPERSONERMange borgere og pårørende lider ikke kun under deres livssituation, men og...
08/06/2026

SÅDAN REDUCERES SYSTEMSTRESS
- FOR FAGPERSONER

Mange borgere og pårørende lider ikke kun under deres livssituation, men også under kontakten med systemet. Og dermed med dig.

De udvikler systemstress, når deres ressourcer ikke står mål med de krav, som myndighedernes sagsbehandling stiller til dem.

Du kan som fagperson reducere borgeres og pårørendes systemstress gennem tydelig kommunikation, forudsigelighed, god mødeledelse, realistiske krav og respekt for deres belastningsgrad.

ET OPLAGT SPØRGSMÅL AT STILLE SIG SELV:
Hvordan opdager jeg systemstress før borgeren bryder sammen?

1.
Bliv opmærksom på mulige tegn på systemstress:
Fx

Borgeren svarer ikke på breve eller telefonopkald.
Borgeren glemmer møder eller aftaler.
Borgeren bliver vred, ked af det eller lukker ned.
Borgeren sender mange mails.
Borgeren optager møder eller tager en ny bisidder med til hvert møde.
Borgeren virker mistroisk eller utryg.
Borgeren forstår ikke næste skridt i sagen.

EN VIGTIG POINTE:
Det du kan opfatte som et svært samarbejde er ofte et udtryk for overbelastning.

2.
Mulige redskaber til at mindske systemstress:
Fx

Før møder:
Send dagsordner med tydelig angivelse af mødets formål, deltagere og mulige beslutninger.

Under møder:
Tal langsomt, opsummér løbende, spørg hvad borgeren har hørt, og giv plads til pauser.

Efter møder:
Send et referat eller som minimum en kort opsummering af, hvad der blev aftalt på mødet.
Hvem gør hvad? Hvornår sker næste skridt?

EN VIGTIG POINTE:
God sagsbehandling reducerer ikke kun fejl, det reducerer også belastning.

EN POINTE FRA MIN BOG OM SYSTEMSTRESS Mange borgere og deres pårørende er på arbejde i sagen hele tiden. Og de prøver at...
05/06/2026

EN POINTE FRA MIN BOG OM SYSTEMSTRESS

Mange borgere og deres pårørende er på arbejde i sagen hele tiden. Og de prøver at være tilgængelige hele tiden.

De tjekker mail.
De holder øje med Digital Post.
De skriver noter.
De planlægger at rykke for svar.
De rykker for svar.
De læser lovstof.
De forbereder sig til næste møde.
De gennemgår i tankerne sagen igen og igen.

Ikke fordi de har lyst. Men fordi de frygter at overse noget vigtigt, hvis de slipper sagen.

Problemet er, at ingen mennesker kan leve i konstant beredskab uden at betale en pris.

Derfor nytter det ikke noget, at sige:
"Du skal bare give slip."
Uanset hvor velment rådet er.
Uanset hvor stor omsorg, der ligger bag rådet.

Istedet skal man hjælpe med at skabe en ramme, hvor sagen ikke får lov at fylde hele livet.

FORSTÅ BORGERES OG PÅRØRENDES SYSTEMSTRESS - FOR FAGPERSONERSYSTEMSTRESS handler ikke kun om borgernes eller de pårørend...
04/06/2026

FORSTÅ BORGERES OG PÅRØRENDES SYSTEMSTRESS - FOR FAGPERSONER

SYSTEMSTRESS handler ikke kun om borgernes eller de pårørendes reaktioner. Det handler også om, hvad de bliver sat i, hvad der truer, hvilken mening det får - og hvilke strategier borgeren må bruge for holde sig oven vande.

Vil du forstå en borgers/pårørendes reaktioner, så spørg fx

1. Hvad har du været udsat for i mødet med systemet?
Hvordan har systemets magt virket i dit liv?

2. Hvordan har det påvirket dig?
Hvad har været truende, belastende eller utrygt?

3. Hvilken mening har du tillagt det?
Hvad fik det dig til at forstå om dig selv, andre og verden?

4. Hvilke reaktioner gav mening i situationen?
Hvad var du nødt til at gøre for at komme igennem det?

Når reaktioner forståes som forsøg på at skabe tryghed, kontrol og mening, bliver det lettere at møde borgere/pårørende både faglighed og respekt.

Det, der udefra kan ligne modstand, kan indefra være et forsøg på at overleve kontakten med systemet.

Adresse

Bjergegade 86
Fredericia
7000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 10:00 - 21:00
Tirsdag 10:00 - 21:00
Onsdag 10:00 - 21:00
Torsdag 10:00 - 21:00
Fredag 10:00 - 21:00
Lørdag 10:00 - 21:00
Søndag 10:00 - 21:00

Telefon

+4542206038

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Karin B Nissen - privat socialrådgiver sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Karin B Nissen - privat socialrådgiver:

Del