Inspirator Mona Hvid

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Inspirator Mona Hvid Inspirerer til, hvordan man kan bruge sin sygdom til at udvikle sig
Gør det soleklart for alle, at personlig udvikling pine-død er nødvendig!

Der er bøger, der ikke kan/vil skrives!Et forlag rettede henvendelse til mig og tilbød mig en kontrakt (det er ret usædv...
20/09/2026

Der er bøger, der ikke kan/vil skrives!

Et forlag rettede henvendelse til mig og tilbød mig en kontrakt (det er ret usædvanligt, at forlag gør det, hvis man ikke er en kendis)

Med god sparring fra redaktøren skrev jeg bogen TRE gange - hvorefter jeg måtte bede om at få ophævet mig kontrakt - jeg kunne ikke skrive den bog!

Hvorfor?

Det fortæller jeg også om på torsdag kl 13 i DGI-Huset: "Fra livsoplevelser til litteratur"

Det er gratis, men tilmeld dig til [email protected]

https://www.sandvig-folkeoplysning.dk/kurser-foredrag/aktuelle-kurser-og-foredrag/fra-livsoplevelser-til-livsfortaellinger-og-litteratur

Hvordan bliver noget, man selv har oplevet, egentlig til en bog?Det spørgsmål skal jeg prøve at svare på den 24. septemb...
15/09/2026

Hvordan bliver noget, man selv har oplevet, egentlig til en bog?

Det spørgsmål skal jeg prøve at svare på den 24. september.
For jeg har gjort det mere end én gang.

Jeg tager udgangspunkt i to meget forskellige bøger:
Skriv dit voksne barns bog og Værtindemanual for os med få kræfter.
Begge bøger udspringer af noget, jeg selv har oplevet og været optaget af.

Men der er jo et godt stykke vej fra:
“Det her har jeg oplevet”
til:
“Det her kan måske også have betydning for andre.”

Hvornår er ens egen historie interessant for andre?
Og hvad sker der, når ens egne erfaringer pludselig ligger i hænderne på mennesker, man aldrig har mødt?
Og kan en bog ligefrem få os til at gøre noget anderledes?

Sandvig Folkeoplysning inviterer til den første af tre eftermiddage under overskriften: Fra livsoplevelse til litteratur.

Jeg fortæller – men der bliver også plads til spørgsmål, samtale og jeres tanker.

Den 24. september kl. 13–16
DGI-Huset, Solbakkevej 42, Vordingborg

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig:
[email protected]

Du behøver i øvrigt ikke have den fjerneste drøm om selv at skrive en bog.
Du skal bare være nysgerrig på mennesker, liv – og måske også bøger.

I dag er dagen.Om nogle timer står jeg på Lille Scene på Seniorfestivalen med foredraget "Vært med masser af liv – uden ...
22/07/2026

I dag er dagen.

Om nogle timer står jeg på Lille Scene på Seniorfestivalen med foredraget "Vært med masser af liv – uden at bruge alle kræfterne."

Jeg glæder mig.

Ikke kun fordi jeg skal fortælle om "Værtindemanual for os med få kræfter" men fordi jeg håber, vi får en god snak om noget, der optager mange af os.

Er det tid til at forny spillereglerne for at have gæster?
Hvordan bliver vi ved med at samle mennesker omkring os – uden at gøre det til et projekt?

Og hvordan bruger vi vores skaberkraft til at finde den måde at være vært på, som passer til netop os?

For måske handler det gode værtskab ikke om at gøre mere.
Måske handler det om at turde gøre det på sin egen vej.

Så bliver der mere plads til grin, nærvær og gode samtaler.

Er du på Seniorfestivalen, håber jeg, du har lyst til at kigge forbi
Lille Scene, Marielyst Højskole Kl. 17.30

Jeg glæder mig til at møde jer - husk regntøj, hvis vejrguderne taler sandt!

I morgen på Seniorfestivalen – måske er det tid til at forny spillereglerne for at have gæster?Mange følger stadig lyste...
21/07/2026

I morgen på Seniorfestivalen – måske er det tid til at forny spillereglerne for at have gæster?

Mange følger stadig lysten til at invitere familie og venner hjem. Alligevel viser undersøgelser, at 47 % gerne vil invitere oftere – men lader være, fordi det hurtigt bliver et lidt for stort projekt.

Det gode seniorliv handler ikke kun om at kunne det hele. Det handler også om at vælge det, der giver mest glæde, og skære det fra, der stjæler unødigt overskud. For det er langt sjovere at ændre vaner, mens man selv bestemmer – og faktisk kan det være overraskende sjovt at gentænke sit gæstebud.

I foredraget "Vært med masser af liv – uden at bruge alle kræfterne" deler jeg de erfaringer, der har fået mange til at kalde Værtindemanual for os med få kræfter for en ny Emma Gad – eller Emma Gad 2.0.

Vi skal tale om, hvordan vi bevarer det vigtigste ved at invitere: nærværet, grinene og de gode samtaler – uden at bruge energien på alt det, der i virkeligheden betyder mindre.

Lille Scene, Marielyst Højskole
Onsdag den 22. juli kl. 17.30

Kig forbi – uanset om du allerede elsker at have gæster, eller om du gerne vil have endnu mere overskud til det. Jeg tror, du går hjem med lyst til at invitere lidt oftere.

Blomster visner. Gode ideer gør ikke.I morgen er det mors dag.Hun får sikkert blomster – og det er skønt. Men hvis du vi...
09/05/2026

Blomster visner. Gode ideer gør ikke.

I morgen er det mors dag.

Hun får sikkert blomster – og det er skønt. Men hvis du vil give hende noget, der holder længere end en uge, så send hende Værtindemanualen for os med få kræfter.

En bog til moren, der vil invitere ind – på sine egne betingelser og med de kræfter, hun har.

🌸 Bestil direkte hos mig og få 25% rabat – kun kr. 200 inkl. porto.
Jeg sender bogen direkte til hende – du lover hende bare at den er på vej.

monahvid.dk/vaertindemanual

Min mor kunne læse mit arbejdsbord som en vejrudsigt.Rodede det meget – så havde jeg det skidt. Helt ryddet – så var der...
08/05/2026

Min mor kunne læse mit arbejdsbord som en vejrudsigt.

Rodede det meget – så havde jeg det skidt. Helt ryddet – så var der grund til bekymring. Men sådan midt imellem, så vidste hun, at jeg havde det godt.
Jeg har aldrig glemt det.

For det passer. Når bordet er tomt, er jeg gået i stå eller har for meget brug for kontrol. Når det flyder, er noget i gang – tanker, projekter, ideer der ikke er landet endnu. Det er ikke uorden. Det er arbejde der lever.

Jeg kan ikke holde ud hvis alt ligger "til højre ret." Men jeg trives heller ikke, hvis alt er kaos. Det levede rod – det er mit.

Der er noget befriende ved at træde ind i et rum – et hjem eller en arbejdsplads – hvor man kan se, at her leves der. At her sker der noget. At mennesket bag bordet ikke bruger sine kræfter på at holde facaden – men på det, der faktisk betyder noget.

Værtindemanualen for os med få kræfter. Fordi det er nok.

Rod og Rum  Jeg advarede ham på vej hjem.Køkkenet var hårdt ramt. Badeværelsesgulvet flød med gårsdagens tøj. Alle skuff...
08/05/2026

Rod og Rum

Jeg advarede ham på vej hjem.

Køkkenet var hårdt ramt. Badeværelsesgulvet flød med gårsdagens tøj. Alle skuffer i toiletmøblet stod åbne. Du kan godt fornemme billedet.

Han sagde, at han selv havde en evig kamp med rodet. Og så skete der noget – han virkede mere afslappet end jeg nogensinde har set ham. I mit rodede hjem.

Bagefter fortalte jeg min veninde om besøget. Da jeg beskrev tingenes tilstand, sagde hun – og det kom helt nede fra maven – at hun rigtig gerne ville komme på besøg hos mig, når det rodede.

Ikke når jeg var klar. Når det rodede.

I går mødte jeg en ung, modig futurist der sagde, at hun træner i at turde være pinlig. Ikke undgå det. Træne i det.

Jeg tænkte: det er præcis det.

Det uperfekte hjem. Det rodede køkken. Det besøg man udsætter, fordi hytten ikke er klar. Det er ikke et spørgsmål om rengøring. Det er et spørgsmål om at turde tage plads – med det man faktisk er, ikke det man gerne ville fremstå som.

Psykologisk tryghed. Vi taler meget om det på arbejdspladser. Men den starter et sted. Måske ved en dør man tør åbne – selvom skufferne står åbne indenfor.

Værtindemanualen for os med få kræfter. Fordi det er nok.
hashtag


Adresse

Dalsgårdsvej 153
Fuglebjerg
4250

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Inspirator Mona Hvid offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Inspirator Mona Hvid:

Genveje

Del