MARIE BERRE

19/06/2026

Noget af det, der fascinerer mig mest i mit arbejde, er, hvor forskelligt vi mennesker kan opleve den samme situation.

Det ser jeg igen og igen i virksomheder.

Medarbejdere kan opleve, at ledelsen ikke lytter. Samtidig kan ledelsen opleve, at medarbejderne ikke tager ansvar. Ejere kan opleve, at organisationen ikke forstår nødvendigheden af bestemte beslutninger, mens medarbejdere kan opleve, at beslutningerne bliver truffet uden forståelse for hverdagen.

Når jeg lytter til de forskellige perspektiver, slår det mig ofte, at vi grundlæggende forsøger at gøre det godt. Vi ønsker et godt samarbejde. Vi ønsker at lykkes med vores opgaver. Vi ønsker at bidrage.

Og alligevel opstår der misforståelser, frustrationer og afstand.

Det er vel egentlig ikke så mærkeligt. Vi kommer alle med vores egne erfaringer, vores egne tanker og vores egne perspektiver. Ingen af os ser verden helt ens, og ingen af os tænker præcis det samme.

Vi mennesker har en naturlig trang til at forstå det, vi oplever. Måske er det også derfor, at vi nogle gange kommer til at lytte efter svar, og tolke før vi har forstået den anden.

At lytte for at forstå kræver, at vi er villige til ikke at vide.

Det er, som om der opstår mere plads i samtalen, når vi bliver oprigtigt nysgerrige på, hvad den anden mon ser, som vi måske selv har overset.

Ikke fordi vi nødvendigvis bliver enige.
Ikke fordi den anden får ret.
Men fordi forståelse ofte åbner døre, som argumenter ikke kan åbne 💚

Hvad tænker du er sværest at få øje på i samarbejdet med andre?

19/05/2026

💬Samtaler er en del af infrastrukturen i enhver kultur.

Det lyder måske lidt højtideligt for nogle og logisk for andre. Men jo mere jeg arbejder med mennesker, ledelse og samarbejde, jo mere giver det mening for mig.

For vi kommer jo alle sammen ind i et fællesskab med hver vores tanker, erfaringer, følelser og perspektiver. Ingen af os oplever verden helt ens. Alligevel forsøger vi hele tiden at skabe noget sammen. Et samarbejde. En arbejdsplads. En kultur. En retning.

Og det gør vi gennem samtaler 🗣️

Det er via samtaler, vi forsøger at forstå hinanden, skabe fælles pejlemærker og finde vej i alt det, vi hver især bringer med ind i fællesskabet. Det er her, vi afklarer forventninger, opdager misforståelser, udtrykker værdier, og mærker hvad der skaber tillid, motivation og mening mellem mennesker.

På den måde bliver samtaler langt mere end ord. De bliver en del af den infrastruktur, der får samarbejde, relationer og kultur til at hænge sammen og bevæge sig.

Samtidig påvirker vores måde at tale sammen på også stemningen mellem os. Måden vi lytter på. Hvad vi siger og ikke siger. Måden vi bruger humor på. Om vi er nærværende eller ej. Toneleje, stemmeføring, mimik og kropssprog. Vores interesse for hinanden. Alt det er med til at forme oplevelsen af et fællesskab.

Og fordi mennesker hele tiden er i bevægelse, vil kultur også være det. Nye kollegaer kommer til. Nogen stopper. Relationer udvikler sig. Presset stiger. Tempoet ændrer sig. Pludselig mærker man, at dynamikken i et team ikke er helt den samme længere.

Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi med jævne mellemrum tør stoppe op og tale om, hvor vi egentlig står som fællesskab. Hvad fungerer godt hos os? Hvad vil vi gerne passe på? Er der noget, vi er ved at miste undervejs? Er der noget, vi ønsker mere af? Hvordan opleves kulturen egentlig indefra – af dem, der er en del af den hver dag?

Ikke fordi alt nødvendigvis skal laves om. Mange steder findes der allerede stærke fællesskaber, gode relationer og kulturer, mennesker trives i.

Samtalen er vigtig uanset hvor man står som team eller virksomhed, fordi kulturen ikke passer sig selv. Den formes hele tiden af adfærd og den måde vi er sammen på 💚

17/05/2026

04/05/2026

Noget af det vigtigste i en leders arbejde står sjældent i kalenderen 🗓️
Det har jeg tænkt og skrevet lidt om 💭

I mit arbejde og netværk taler jeg med mange ledere. Og det, der går igen – på tværs af virksomheder, brancher og erfaring – er ikke mangel på vilje, engagement eller ansvarlighed.

Det er mangel på tid til det, der i virkeligheden er kernen (ikke en ny erkendelse, dog fortsat relevant 🤷🏼‍♀️)

Tiden til møder og projekter får vi som regel fundet plads til. Den bliver booket, prioriteret og gennemført. Det virker dog lidt mere tilfældigt, hvornår der opstår tid til mennesker.

Og det er egentlig dét, jeg er optaget af ❤️

Ikke de planlagte samtaler.
Ikke de formelle møder.
Men den tid, der opstår imellem.

Den der halve time, hvor man sætter sig ved siden af en kollega/medarbejder og lige får talt noget igennem.
Det, man hører, når man er tæt nok på til at opfange stemningen i hverdagen.
De små øjeblikke, hvor man vælger at blive lidt længere i en samtale, fordi der er noget, der kalder på opmærksomhed.

Det er svært at planlægge den tid.
Og måske netop derfor er det også den, der nemt bliver skubbet.

For når kalenderen er fyldt, og tempoet er højt, så er det naturligt at holde fast i det, der allerede er aftalt. Det, der har en tydelig ramme. Det, der kan krydses af.

Men noget af det vigtigste i ledelse sker ikke dér. Det sker i nærværet og i opmærksomheden.
I de samtaler, der ikke var planlagt, men som alligevel blev afgørende.
Central for rammesætningen, for kulturen og for den måde, ledelse faktisk bliver til i hverdagen.

Jeg har selv stået i det. Og jeg ser det stadig hos mange af de ledere, jeg taler med i dag.
Ikke fordi de ikke ved, hvad der er vigtigt.
Men fordi hverdagen stille og roligt bliver fyldt op af noget andet.

Vi er i en tid, hvor tempoet er utrolig højt, og hvor der hele tiden er noget nyt, vi skal forholde os til. Systemer, forandringer, teknologi, globale forhold, politiske beslutninger. Det kalder på handling. På svar. På fremdrift og personlig udvikling.

Men det kalder også på RO! 💚

For uden ro bliver det sværere at få øje på det, der er tilgængeligt for os som mennesker. Den fornemmelse, den klarhed og de idéer, som ofte opstår, når vi giver os selv og hinanden plads.

Når jeg sidder med et menneske, og der er ro nok til, at vi faktisk kan have en fredsfyldt samtale, så sker der noget. Indsigter dukker op, fordybelse, kreativitet og bedre overblik.
Det er noget af det, jeg mener, er meget aktuel i ledelsesgerningen lige nu.

Taler I om den tid i jeres ledergruppe?
Ikke bare tiden i kalenderen, men tiden til faktisk at være tæt på menneskerne.

Eller er det noget, man hver især prøver at få plads til, når der engang bliver hul?

Hvis I har fundet en måde at arbejde med det på, som faktisk gør en forskel, så er jeg virkelig nysgerrig på, hvad I gør – og hvad der virker i praksis hos dig eller i din organisation 😃

15/04/2026

📣
Noget af det, der skaber meget bøvl i virksomheder, er ikke de mange beslutninger og ændringer.
Det er måden, de bliver kommunikeret på.
Eller ikke bliver kommunikeret på.

Jeg ser det igen og igen. Dygtige mennesker, der vil det godt.
Men i en travl hverdag går det stærkt. Vi handler, vi beslutter, vi sætter noget i gang. Og så får vi ikke lige tænkt over, om budskabet af tydeligt og afrundet.

Ikke fordi det fx er dårlige beslutninger.
Men fordi vi ikke når hele vejen rundt og sikret den røde tråd🧶

For mig er det her ikke bare et spørgsmål om kommunikation.
Det er et spørgsmål om, hvordan vi er sammen i det fællesskab, en virksomhed i virkeligheden er.

For uanset hvilken rolle vi har, så påvirker det, vi sender ud, altid nogen andre.
Og det er her, ansvaret ligger. Ikke i at gøre alting perfekt. Men i at huske, at vi er en del af noget, der skal fungere sammen.

Vi er ikke alene om det, vi sætter i gang.
Vi er en del af et hold, af et minisamfund.

Og det er måske dér, det bliver konkret.

For i sidste ende er kommunikation ikke bare noget, vi sender ud.
Det er den måde, vi får hinanden til at lykkes på.

God og tydelig kommunikation = større potentiale for gode sunde relationer, forståelse og trivsel💚

Små handlinger.
Stor forskel.

02/04/2026

🐥🐣🐥

Gæk gæk gæk
pausen den er væk
pas på den ikke stikker
i mails med små prikker

Sol på terrassen og kaffe i kop ☕️
men indbakken kalder“kom lige herop”.

“Bare lige ét svar” – og så ét igen
og vupti… så sidder man fanget derhen.

Påskeæg, frokost og snaps i glas
naboen hygger i haven med græs.

Fuglene pipper, og solen er her ☀️
man sidder og klikker… lige lidt mer’.

Påskeharen hopper fra have til have🐰
gemmer små æg til barnlige sjæle.

Men mens den har travlt med at sprede lidt grin, sidder man selv… og svarer igen og igen.

Pausen er der – et sted,
måske gemt mellem påskeæg… og endnu en mail, der skal afsted 🤷🏼‍♀️💻🐣

Rigtig dejlig påskepause til dig 🌼🐥🐰