Familienitale

19/03/2026

17/03/2026

💚

𝑬𝒇𝒕𝒆𝒓𝒔𝒌𝒐𝒍𝒆𝒃𝒆𝒔ø𝒈 𝒅𝒆𝒍 𝟒!

Vores efterskolekoordinator Rasmus har endnu en gang været på efterskolebesøg 🤾‍♀️

Denne gang gik turen til Klintsøgaard Idrætsefterskole, hvor han besøgte Laura, Ella og Esther 🙌

Det var skønt at se pigerne og få en god snak om efterskolelivet, håndbolden og alt det, der ellers fylder i hverdagen 💬

Tusind tak til Klintsøgaard for at passe så godt på vores piger og være med til at give dem et mindeværdigt efterskoleår🌟

Der skal samtidig lyde en stor tak til Familien i Tale og Frederiksbergfonden for deres støtte til disse besøg 🙏✨

17/11/2025

Er vild med tankegangen som Mennesker Først ligger for dagen. Bliver spændende at følge dem fremover.

𝗩𝗶 𝗲𝗿 𝗻ø𝗱𝘁 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝘁 𝘀æ𝘁𝘁𝗲 æ𝗿𝗹𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱 𝗼𝗴 𝘁𝗶𝗹𝗹𝗶𝗱 𝗳𝗼𝗿𝗿𝗲𝘀𝘁 𝗶 𝗚𝗿𝗲𝘃𝗲 𝗞𝗼𝗺𝗺𝘂𝗻𝗲.

Greve står i et afgørende øjeblik.
I de seneste uger har borgere, fagfolk og nu også erfarne politikere rejst alvorlige bekymringer om retningen for vores kommune. Ikke på grund af partipolitiske uenigheder, men fordi tilliden til de processer, der former vores hverdag, er ved at smuldre.

Søndag aften roste borgmesteren sit kandidathold for ordentlighed og tillid.
Det er værdier, vi alle gerne vil stå på.
Men det kræver én ting, som du ikke kan kommunikere sig til: 𝗴𝗲𝗻𝗻𝗲𝗺𝘀𝗶𝗴𝘁𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱.

Flere borgere oplever desværre at svar ikke matcher referater.
Deres oplevelser stemmer overens med de interne dokumenter.

𝗛𝗲𝗿 𝘀𝘁å𝗿 𝘃𝗶 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗹æ𝗻𝗴𝗲𝗿𝗲 𝗶 𝗲𝗻 𝘃𝗮𝗹𝗴𝗸𝗮𝗺𝗽 – 𝘃𝗶 𝘀𝘁å𝗿 𝗶 𝗲𝘁 𝘃𝗼𝗸𝘀𝗲𝗻𝗱𝗲 𝘁𝗶𝗹𝗹𝗶𝗱𝘀𝗽𝗿𝗼𝗯𝗹𝗲𝗺.

Det som har gjort størst indtryk på os er afgående udvalgsformand Hans-Jørgen Kirstein, fagligt stærk politiker, vælger at sige det, mange af os formegentligt tænker:

▪️De implicerede udviser usædvanligt svag dømmekraft.
▪️Handlingerne underminerer tilliden til Byrådets arbejde.
▪️Som myndighedssagsbehandler er det fuldstændig uacceptabelt.
▪️Det her er ikke ordentligt.

Når én af byrådets egne, med fuld indsigt i sagsforløbet, sætter så markante ord på kernen i problemerne, mener vi ikke at det længere et spørgsmål om partifarver.

Vi går til valg på vores integritet, det kommer ikke til at ændre sig:

𝗕𝗼𝗿𝗴𝗲𝗿𝗻𝗲 𝗶 𝗚𝗿𝗲𝘃𝗲 𝗞𝗼𝗺𝗺𝘂𝗻𝗲 𝗵𝗮𝗿 𝗸𝗿𝗮𝘃 𝗽å 𝗮𝘁:

▪️beslutninger og virkelighed stemmer overens

▪️borgerinddragelse begynder FØR markedet inviteres ind

▪️politisk dømmekraft altid sættes over egne interesser

▪️vores fælles tillid ikke bliver et biprodukt af usikre eller usande processer

▪️ingen står stærkere end den almindelige borger

𝗗𝗲𝘁 𝗺𝗲𝗻𝗲𝗿 𝘃𝗶 𝗶𝗸𝗸𝗲, 𝗲𝗿 𝗿𝗮𝗱𝗶𝗸𝗮𝗹𝗲 𝗸𝗿𝗮𝘃.
Tværtimod mener vi at det er fundamentet for et lokalsamfund, der bygger på tillid modsat mistillid.

𝗚𝗿𝗲𝘃𝗲 𝗞𝗼𝗺𝗺𝘂𝗻𝗲 𝗵𝗮𝗿 𝗯𝗿𝘂𝗴 𝗳𝗼𝗿 𝗲𝗻 𝗻𝘆 𝗿𝗲𝘁𝗻𝗶𝗻𝗴, 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗳𝗼𝗿𝗱𝗶 𝗻𝗼𝗴𝗲𝗻 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝘂𝗱𝘀𝗸𝗶𝗳𝘁𝗲𝘀,
𝗺𝗲𝗻 𝗳𝗼𝗿𝗱𝗶 𝘁𝗶𝗹𝗹𝗶𝗱𝗲𝗻 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗴𝗲𝗻𝗼𝗽𝗯𝘆𝗴𝗴𝗲𝘀.

𝗩𝗶 𝗵𝗮𝗿 𝘃𝗮𝗹𝗴𝘁 𝗮𝘁 𝘂𝗱𝘃𝗶𝗸𝗹𝗲 𝗠𝗲𝗻𝗻𝗲𝘀𝗸𝗲𝗿 𝗙ø𝗿𝘀𝘁 𝗳𝗼𝗿𝗱𝗶:
▪️vi mener at borgerne skal have svar.
▪️at gennemsigtighed ikke må være et løfte, men en praksis.
▪️og integritet aldrig må være et ord i et opslag, men en måde at lede på.

Det er vores udgangspunkt.
Det er vores løfte.
Og det er den retning, vi står klar til at tage ansvar for efter valget.

𝗠𝗲𝗻𝗻𝗲𝘀𝗸𝗲𝗿 𝗙ø𝗿𝘀𝘁 – 𝗛𝗩𝗘𝗥 𝗴𝗮𝗻𝗴.
Brug din stemme
𝗩𝗮𝗹𝗴𝗲𝘁 𝗲𝗿 𝗗𝗜𝗧

KH Sascha og Steen
Mennesker Først

10/09/2025

Stolt partner hos NFH

Familien i Tale er ny partner hos NFH!

Vi er stolte af at byde Familien i Tale velkommen i vores stærke netværk af partnere 💛💙

Kontakten er skabt sammen med vores nye assistenttræner Mikkel Thomassen, og samarbejdet handler ikke kun om NFH – men også om Mikkels udvikling som træner og leder. Familien i Tale bidrager nemlig til, at Mikkel får mulighed for at dygtiggøre sig, hvilket kommer både ham og klubben til gode.

👉 På billedet ses Karina Johnsson Eichhorst fra Familien i Tale, Mikkel Thomassen og Kenneth Sahlholdt – læg også mærke til, at Familien i Tale’s logo pryder Mikkels ærme.

Bag Familien i tale står Karina Johnsson Eichhorst, som til daglig arbejder med at støtte familier, børn og unge gennem familieterapi, let rådgivning, konkret vejledning og specialpædagogisk forløb. Karina har mange års erfaring som inklusionvejleder, specialpædagogisk konsulent og Marte Meo terapeut. Hun tilbyder hjælp til familier som selv henvender sig, skoler og institutioner og bliver af flere kommuner på Sjælland indkaldt som ekstern hjælp til familier med børn med autisme/ADHD hvor familierne har brug for hjælp, støtte og vejledning.
Læs mere her

https://familienitale.dk

28/07/2025

AUTISME OG SPISEFORSTYRRELSE HOS PIGER OG KVINDER – HVAD SKAL DU VIDE SOM FORÆLDER?

Autisme og spiseforstyrrelse følges ofte ad hos piger og kvinder – og det gør forløbene både mere alvorlige og sværere at behandle. Mange kæmper i stilhed, fordi symptomerne bliver overset, misforstået eller forvekslet. Men med den rette viden og støtte er der langt bedre chance for at lykkes med behandlingen.

🔹 En spiseforstyrrelse kan give en følelse af kontrol og mestring – og fungere som en måde at kompensere for den forkerthedsfølelse, mange med autisme går med.
🔹 I teenageårene kan spiseforstyrrelsen også blive et værn mod stigende sociale krav og forventninger.
🔹 Hos piger og kvinder er autistiske træk ofte mindre synlige, fordi de er gode til at tilpasse sig – det betyder, at mistrivsel ofte opdages for sent.
🔹 Symptomerne på autisme og spiseforstyrrelser kan overlappe, især når vægten er lav – og derfor bliver autismen ikke altid opdaget i tide.

📌 Det er vigtigt at huske, at **spiseforstyrrelsen ikke nødvendigvis handler om vægt og kropsidealer**. Den kan handle om sensoriske udfordringer, ritualer, behov for struktur – eller idealer omkring fx klima eller dyrevelfærd.

Behandlingen skal tilpasses autismen

Traditionel behandling virker ikke altid. Gruppebehandling kan være svær for personer med autisme, og vægten alene er ikke nok som mål for fremskridt. Uden fokus på de bagvedliggende årsager er der stor risiko for tilbagefald.

👉 Derfor skal behandlingen tage afsæt i **autismespecifik viden kombineret med forståelse for spiseforstyrrelser**.

❤️ Er du forælder og bekymret?
Det kan være svært at stå på sidelinjen, men du er ikke alene. Vi kan varmt anbefale Sua Vida (https://www.suavida.dk) – et sted med høj faglighed og stor forståelse for unge med både autisme og spiseforstyrrelse. De har hjulpet mange familier videre med ro, struktur og respekt.

📘 Vil du vide mere?
Specialområde Autisme i Region Midtjylland har lavet en vigtig rapport, der går i dybden med netop dette. Du kan finde den på deres hjemmeside – eller scanne QR-koden i billedet herunder.

🔄 Del gerne opslaget – det kan hjælpe andre forældre, der står i samme situation.

29/05/2025

Besvar meget gerne 😘

INKLUSIONSUNDERSØGELSEN 2025

Vi er nu klar med Autismeforeningens inklusionsundersøgelse 2025 🌻
Er du forælder til et autistisk barn i grundskolen, så hjælp os ved at besvare undersøgelsen, så vi kan få indblik i, hvordan det går med autistiske børn i grundskolen.

Hvert år undersøger vi, hvordan det ser ud for autistiske børn i folkeskolen, på specialskoler, i andre skoletilbud eller alle dem, der lige nu er uden for skoletilbud. Trives de? Får de den støtte, de har brug for? Er de i de rette rammer?

Vi bruger undersøgelsen til at få tal på og et indblik i, hvordan det går i skolen lige nu, som vi kan tage med i vores politiske arbejde.

Besvar derfor gerne undersøgelsen, og del gerne med andre relevante, så vi får flest mulige svar.

Besvar inklusionsundersøgelsen i linket herunder 👇

https://www.autismeforeningen.dk/om-os/aktuelt/2025/deltag-i-inklusionsundersoegelsen-2025/

01/02/2025

Nej tak 😱

Kommuner ønsker igen færre børn i specialklasser og vil flytte penge til den almene folkeskole.

09/12/2024

Autistiske hjerner i forhold til neurotypiske hjerner
En autistisk hjerne fungerer anderledes end en neurotypisk (ikke-autistisk) hjerne, og disse forskelle påvirker blandt andet, hvordan mennesker med autisme tænker, sanser og reagerer på verden omkring dem. Her er en forklaring på nogle af de centrale forskelle:
1. Bearbejdning af information
Autistiske hjerner bearbejder ofte information på en mere detaljeret og konkret måde:
• Fokus på detaljer: Mange med autisme lægger mærke til detaljer, som neurotypiske mennesker ofte overser. Dette kaldes lokal bearbejdning, hvor man ser de små elementer frem for helheden.
• Mindre helhedsorientering: Neurotypiske mennesker bearbejder typisk information ved at se på det større billede først (global bearbejdning). For mennesker med autisme kan dette være mere udfordrende.
2. Sanseforarbejdning
Autistiske hjerner reagerer anderledes på sensoriske input som lyd, lys, berøring, smag og lugt:
• Over- eller undersensitivitet: Mange med autisme er enten meget følsomme (overstimulerede) eller meget ufølsomme (understimulerede) over for sanseindtryk. Eksempelvis kan en almindelig lyd opleves som ekstremt høj, eller en bestemt tekstur på tøj kan føles meget ubehagelig.
• Sensorisk filter: Neurotypiske hjerner har ofte lettere ved at filtrere uvæsentlige sanseindtryk fra. For en autistisk hjerne kan alle indtryk føles lige vigtige, hvilket kan føre til overbelastning.
3. Social kommunikation og samspil
Autistiske hjerner har anderledes aktivitet i de områder, der er forbundet med social interaktion og empati:
• Sociale signaler: Neurotypiske hjerner har lettere ved at aflæse sociale signaler som tonefald, ansigtsudtryk og kropssprog. For autistiske hjerner kan det være svært at afkode disse signaler.
• Direkte og konkret kommunikation: Mange med autisme tænker og kommunikerer meget konkret og kan have svært ved at forstå ironi, metaforer eller antydninger.
• Empati: Der er ofte en misforståelse om, at mennesker med autisme mangler empati. Sandheden er, at de kan have svært ved at forstå andres følelser (kaldet kognitiv empati), men ofte føler dyb medfølelse (affektiv empati), når de forstår, hvad andre oplever.
4. Struktur og forudsigelighed
Autistiske hjerner trives ofte bedst i forudsigelige og strukturerede omgivelser:
• Ændringer er svære: Autistiske hjerner har sværere ved at skifte mellem opgaver eller tilpasse sig ændringer, da de har en stærk præference for rutiner og forudsigelighed.
• Rigide tankeprocesser: Dette kan gøre fleksibel tænkning mere udfordrende. Neurotypiske hjerner er ofte bedre til at tilpasse sig nye eller uforudsigelige situationer.
5. Hjerneaktivitet og forbindelser
Forskning viser forskelle i hjerneaktivitet og måden, hjernen er "forbundet" på:
• Hyper- og hypoforbindelser: Autistiske hjerner har ofte områder med for mange forbindelser (hyperforbundne) og andre områder med for få forbindelser (hypoforbundne). Dette kan forklare, hvorfor nogle funktioner, som detaljefokus, kan være ekstremt stærke, mens andre, som helhedsforståelse, kan være udfordrende.
• Langsommere bearbejdning af sociale input: Autistiske hjerner kan have langsommere bearbejdning i de områder, der styrer social kommunikation og følelsesgenkendelse.
6. Specialiserede styrker
Forskellene i autistiske hjerner fører ofte til unikke styrker:
• Ekstrem fordybelse: Autistiske hjerner kan fordybe sig i specifikke interesser og opnå en dyb forståelse og ekspertise inden for et bestemt område.
• Logisk tænkning: Mange med autisme tænker meget logisk og er gode til at finde mønstre og løsninger, som neurotypiske mennesker overser.
• Kreativitet og originalitet: Den anderledes tænkning fører ofte til kreative løsninger og nye måder at se verden på.
Sammenfattende
Autistiske hjerner fungerer ikke bedre eller dårligere end neurotypiske hjerner – de fungerer bare anderledes. For mennesker med autisme kan dette betyde unikke udfordringer, men også særlige styrker, som, når de forstås og støttes, kan gøre dem til en vigtig del af samfundet. Forståelse og tålmodighed er nøglen til at hjælpe både autistiske og neurotypiske mennesker med at trives sammen.