TeenageMentor

27/05/2026

One Down - one to go.

07/05/2026

09/02/2026

God mandag 🫶

02/02/2026

Sikke en dejlig dør - at møde på min vej til bestyrelsesmøde med

13/01/2026

Jeg går i 8. klasse.
Mine forældre og jeg er blevet kaldt ind til den årlige skole-hjem-samtale.

Jeg sætter mig på stolen ved siden af dem.
Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal gøre af mine hænder.
Det er akavet. Sådan rigtigt akavet.

Læreren har papirerne klar.
Skemaer. Noter. Tal.
Jeg kan se munden bevæge sig.
Der kommer mange ord. De fleste er ikke til mig.

“Du fungerer rigtig fint socialt,” siger læreren.
“Du er vellidt i klassen.”
“Du er høflig og passer din skolegang.”

Mine forældre nikker.
Jeg nikker også.

“Men vi vil gerne se dig være lidt mere aktiv i timerne,” fortsætter læreren.
“Du siger ikke så meget.”
“Du markerer dig ikke rigtigt.”

Jeg nikker igen.
Det gør jeg altid.

Ikke fordi jeg føler mig inddraget
Men fordi jeg har lært, at samtalen alligevel ikke handler om mig

Og dér bliver det tydeligt:

En skole-hjem-samtale på 15 minutter, hvor læreren taler 80 % af tiden,
er i praksis spild af alles tid

Barnets
Lærerens
Og forældrenes

Det ligner dialog
Men er reelt monolog

Inde i mig tænker jeg:

• Hvornår skulle jeg have sagt noget?
• Hvad hvis det, jeg siger, er forkert?
• Hvad hvis jeg faktisk lærer bedst ved at lytte?

Ingen spørger, hvordan det føles at sidde dér
Mens voksne taler om mig

Ingen spørger, hvad der sker i min krop
Når alle kigger

Ingen spørger, hvad jeg selv oplever
Eller hvad jeg har brug for

Hvis vi virkelig vil børns trivsel
Relationer
Og udvikling

Så kræver det, at vi tør prioritere anderledes

Færre hurtige samtaler for alle
Mere tid til de børn og familier, der har brug for en ægte samtale

Samtaler der er
Nærværende
Vedkommende
Med plads til pauser
Usikkerhed
Og det, der er svært at sige højt

For børn åbner sig ikke på kommando
Og slet ikke på tid

Kvalitet slår kvantitet
Hver gang

Spørgsmålet er ikke, om vi har tid
Men hvad – og hvem – vi vælger at bruge den på

For når 15 minutter bruges på at tale på barnet
Og ikke med barnet

Så er det ikke en samtale

Det er bare endnu en voksen, der taler
mens barnets stemme
bliver liggende urørt på stolen.

Læs evt. Konfronts blogartikel: Styrket børneinddragelse i skole-hjem-samtaler om, hvordan man kan arbejde med børneinddragelse

Et blogindlæg med konkrete forslag til, hvordan skole-hjem-samtaler kan tilrettelægges, så børns stemmer faktisk kommer frem og høres — fx ved at forberede spørgsmål sammen med barnet.

https://konfront.io/styrket-borninddragelse-skole-hjem-samtaler/

Eller læs evt. Skole-hjem-samtaler som fremmedgørelseszoner og resonansrum

Artiklen handler om, hvordan skole-hjem-samtaler ofte bliver situationer, hvor elever bliver gjort til objekter for evaluering og forventninger fremfor at blive hørt som subjektive deltagere i deres eget skoleliv👇🏽

https://dpt.dk/temanumre/2023-1/skole-hjem-samtaler-som-fremmedgoerelseszoner-og-resonansrum/

24/12/2025

Glædelig jul - tak for i år.
Må i aften være fyldt med gode mennesker, kærlighed og ikke mindst nærvær.

17/11/2025

Afslutning på trivselsforløb i 6. klasse på

I dag runder jeg et meningsfuldt og inspirerende forløb af på Vanløse Privatskole, hvor jeg har arbejdet med 6. klasse om trivsel og de 24 karakterstyrker.

Gennem fire workshops har vi haft fokus på:
🔹 At opdage egne og andres styrker
🔹 At forstå og værdsætte forskelligheder
🔹 Samarbejde, fællesskab og god klassekultur
🔹 At styrkespotte hos hinanden
🔹 At øve sig på de styrker, man gerne vil udvikle

Forløbet har været bygget op med tæt dialog og lærerfeedback efter hver workshop – noget der har skabt en stærk rød tråd og forankring i klassens hverdag.

Jeg har været i det bedste selskab med en fantastisk klasse og deres lige så fantastiske klasselærer, Mikael.
Tak for tilliden og engagementet.

11/11/2025

Jeps - jeg er OGSÅ kontaktperson for “det store elevråd”.
Sikke en dag!

27/10/2025

En aften med vigtige samtaler om trivsel og unges stemmer.

I aften havde jeg fornøjelsen af at deltage i oplægget med Rasmus Meyer, formand for Trivselskommissionen. Det blev en inspirerende aften med mange vigtige perspektiver på børn og unges trivsel.

Noget, der især gjorde indtryk, var en modig 20-årig, Laura, som stillede et skarpt spørgsmål om de digitale fællesskaber – på godt og ondt. Hun pegede på, hvordan de digitale rum kan give unge et fællesskab, de længes efter, men også hvordan nogle fællesskaber desværre kan blive toxiske og fastholde unge i svære mønstre – fx omkring selvskade eller spiseforstyrrelser.

Det er så vigtigt, at vi tør tage de samtaler – og ikke mindst, at vi taler med de unge, ikke om dem. De har en afgørende stemme i vores fælles samtale om det, der ofte kaldes generation mistrivsel.

Jeg gik derfra med både håb og stof til eftertanke.

23/10/2025

YES – jeg har gennemført Mellemdiamanten! 💎

Jeg er taknemmelig, fyldt til randen med ny viden, top motiveret – og spændt.
Nu glæder jeg mig helt vildt til at komme ud i klaserne og afprøve alt det, jeg har lært.