16/04/2026
N𝗮̊𝗿 𝘁𝗼𝗹𝗸𝗻𝗶𝗻𝗴 𝗯𝗹𝗶𝘃𝗲𝗿 𝘁𝗶𝗹 𝗴æ𝘁𝘁𝗲𝗿𝗶 – 𝗼𝗴 𝗮𝗹𝘁 𝗯𝗲𝗴𝘆𝗻𝗱𝗲𝗿 𝗮𝘁 𝗹𝗶𝗴𝗻𝗲 𝘁𝗿𝗮𝘂𝗺𝗲
𝘌𝘯 𝘳𝘦𝘧𝘭𝘦𝘬𝘴𝘪𝘰𝘯 𝘰𝘷𝘦𝘳 𝘶𝘥𝘳𝘦𝘥𝘯𝘪𝘯𝘨, 𝘧𝘢𝘨𝘭𝘪𝘨𝘩𝘦𝘥 𝘰𝘨 𝘳𝘪𝘴𝘪𝘬𝘰𝘦𝘯 𝘷𝘦𝘥 𝘩𝘶𝘳𝘵𝘪𝘨𝘦 𝘧𝘰𝘳𝘬𝘭𝘢𝘳𝘪𝘯𝘨𝘦𝘳.
𝗝𝗲𝗴 𝗹æ𝘀𝗲𝗿 𝗻𝗲𝘁𝗼𝗽 𝗼𝗺 𝗲𝘁 𝗸𝘂𝗿𝘀𝘂𝘀 med titlen “Udviklingstraumer hos børn og unge – traumebevidst tilgang”.
I materialet møder vi Frederik på 14 år. En dreng med mange skift og svigt, ingen tætte relationer, grænseoverskridende adfærd og vanskeligheder med at finde ro og lære nyt.
𝗢𝗴 𝘀𝗮̊ 𝗸𝗼𝗺𝗺𝗲𝗿 𝗮𝗳𝘀𝗻𝗶𝘁𝘁𝗲𝘁, 𝗱𝗲𝗿 𝗳𝗮̊𝗿 𝗺𝗶𝗴 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝘁 𝘀𝘁𝗼𝗽𝗽𝗲 𝗼𝗽:
“𝘍𝘳𝘦𝘥𝘦𝘳𝘪𝘬 𝘪 𝘤𝘢𝘴𝘦𝘯 𝘩𝘦𝘳 𝘦𝘳 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘶𝘥𝘳𝘦𝘥𝘵 𝘪 𝘱𝘴𝘺𝘬𝘪𝘢𝘵𝘳𝘪𝘦𝘯… 𝘌𝘯 𝘩𝘺𝘱𝘰𝘵𝘦𝘴𝘦 𝘬𝘶𝘯𝘯𝘦 𝘷æ𝘳𝘦, 𝘢𝘵 𝘩𝘢𝘯 𝘩𝘢𝘳 𝘦𝘵 𝘶𝘥𝘷𝘪𝘬𝘭𝘪𝘯𝘨𝘴𝘵𝘳𝘢𝘶𝘮𝘦.”
Hans adfærd bliver altså tolket ind i en traumeforståelse – på et grundlag, der risikerer at ligne mere gætteri end faglig afklaring 🤔
𝗠𝗮𝗻𝗴𝗲 𝗯ø𝗿𝗻 𝗼𝗴 𝘂𝗻𝗴𝗲 𝗺𝗲𝗱 𝘂𝗼𝗽𝗱𝗮𝗴𝗲𝘁 𝗮𝘂𝘁𝗶𝘀𝗺𝗲 𝗲𝗹𝗹𝗲𝗿 𝗔𝗗𝗛𝗗 𝘃𝗼𝗸𝘀𝗲𝗿 𝗼𝗽 𝗺𝗲𝗱 𝗴𝗲𝗻𝘁𝗮𝗴𝗻𝗲 𝗺𝗶𝘀𝗳𝗼𝗿𝘀𝘁𝗮̊𝗲𝗹𝘀𝗲𝗿 𝗼𝗴 𝗸𝗼𝗿𝗿𝗲𝗸𝘁𝗶𝗼𝗻𝗲𝗿. Og hvis en dreng som Frederik ikke bliver udredt, men i stedet mødes med tolkninger og gætteri om traume som forklaring, risikerer vi i praksis kun at symptombehandle – og overse den egentlige årsag.
𝗝𝗲𝗴 𝗵æ𝗳𝘁𝗲𝗿 𝗺𝗶𝗴 𝗼𝗴𝘀𝗮̊ 𝘃𝗲𝗱, 𝗮𝘁 𝗺𝗮𝘁𝗲𝗿𝗶𝗮𝗹𝗲𝘁 𝗵𝗲𝗻𝘃𝗶𝘀𝗲𝗿 𝘁𝗶𝗹 𝗚𝗮𝗯𝗼𝗿 𝗠𝗮𝘁𝗲́, som arbejder ud fra en forståelse, hvor diagnoser i høj grad ses som resultat af traumer og belastninger. Det synspunkt er stærkt omdiskuteret og langt fra bred faglig konsensus – især når det gælder ADHD og autisme.
𝗧𝗿𝗮𝘂𝗺𝗲𝗿 𝗳𝗶𝗻𝗱𝗲𝘀 𝗼𝗴 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝘁𝗮𝗴𝗲𝘀 𝗮𝗹𝘃𝗼𝗿𝗹𝗶𝗴𝘁.
Men vi må ikke gøre traume til standardforklaringen på alt det, vi ikke forstår.
❤ Børn har iIKKE brug for fortolkninger – de har brug for korrekt udredning og hjælp.