09/05/2022
ER MENNESKET GRUNDLÆGGENDE GODT ELLER ONDT?
Efter en weekend hvor Herlufsholm har været på manges læber, og hvor der hurtigt graves grøfter i fortællingen om, hvorvidt skolen egentlig er værre eller bedre end sit rygte, er det tid til refleksion.
Det, der altid sker i den slags sager, er en masse-forargelse, som ofte udtrykkes i en:
"Vi-må-have-mere-kontrol-og-flere-tilsyn..."
Men virker det?
Jeg har netop afsluttet Dorthe Birkmose's fremragende bog:
NÅR GODE MENNESKER HANDLER ONDT - Tabuet om forråelse
Det er nødvendig læsning, hvis vi vil skridtet længere ind i at forholde os til, hvad vi skal gøre, hvis vi vil forråelse og dårlige kulturer til livs.
To af de pointer, jeg tager med fra bogen er:
1) at vi alle kan blive forrået - og ofte uden at være bevidste om det, fordi forråelsen kommer snigende som en tyv om natten
2), at det kan være svært at se forråelsen af en organisation. Både for dem, der skal lave tilsyn - og for dem, der er en del af kulturen.
For noget tid siden læste jeg den anden bog på billedet:
Rutger Bergmans:
DET GODE MENNESKE - Hvorfor der er håb for menneskeheden.
På bagsiden af bogen står der blandt andet:
"Troen på, at mennesket er grundlæggende egoistisk har domineret den vestlige tankegang fra Machiavelli til Dawkins. (...) og gennemsyrer de overskrifter, vi læser og de love, der regulerer vores liv. 'Det gode menneske' argumenterer for det modsatte - at folk er grundlæggende gode..."
Og det er jo også det, der ligger i titlen på Birkmose's bog: Vi er gode mennesker - men vi kan få skabt situationer og kulturer, hvor vi handler ondt.
For at komme det til livs skal vi ifølge Dorthe Birkmose blandt andet:
- Gøre op med om "glasset er halvt fuldt eller halvt tomt", og om vi har en positiv eller negativ approach. Og så skal vi i stedet altid tage kritisk stilling til de situationer, vi står i.
- Turde forholde os til, at vi alle sammen kan blive forråede - og dermed italesætte det.
- Kunne sige undskyld. Både på et individuelt og et kollektivt plan.
For mig ligger håbet i, at vi faktisk taler mere om tingene i dag, end da Birkmoses bog blev udgivet i 2013:
- Inden for de seneste år er der fra officiel side blandt andet blevet sagt undskyld til Godhavn-drengene og de grønlandske børn, som blev sendt til Danmark i 60’erne.
- Vi tør italesætte, at de kulturer, der har præget en hel del organisationer på forskellig vis, har været usunde.
Det, vi dyrker og giver lys, vokser.
Så måske skal vi gøre op med forestillingen om ”survival of the fittest”?
Måske skal vi gøre op med forestillingen om, at mennesket skal holdes i kort snor med tilsyn og kontrol?
Selv om det er fristende, når historier som disse dukker op.
Måske skal vi i stedet italesætte alle de gode indsatser og intentioner.
Gå i dialog med hinandens perspektiver.
Dyrke en kultur hvor vi tør være sårbare og ærlige. Også når vi har gjort andre ondt.
Lytte til hinanden.
Özlem Cekic er fx. godt på vej med sin .
